Sorgen følger med

I anledning af at P1 på Danmarks Radio i dag kører temaet “Sammen om sorgen,” genudgiver jeg dette blogindlæg, hvor du fx kan læse om, hvordan sund sorg kan se ud, og at sorg ikke er en lineær proces,

Når sorgen følger med

Hvis du får et barn af at være i fertilitetsbehandling, er det absolut det hele værd, uanset hvor hårdt det har været. Så begynder det nye liv, du har drømt om. Det nye liv som familie for et lille nyt menneskeliv, der folder sig ud.

Anderledes er det for de af jer, som det ikke kommer til at lykkes for. I har brugt meget energi og tid på at få ønskebarnet. Og for mange af jer vil det føles som et nyttesløst tab af livsenergi, hvis I afslutter fertilitetsbehandlingen uden at være blevet forældre.

Som Dorte udbrød: Alt det vi havde gjort, og så sad vi alligevel med tomme hænder! 

Tanken om et muligt liv uden (biologiske) børn kan være utænkelig. Den ubærlige tanke skal først turde tænkes for at kunne bæres, så skub ikke tanken væk, når den dukker op.

I dagens blogindlæg handler det om sorgen over ikke at få sit længselsbarn. En sorg mange ufrivilligt barnløse kommer til at opleve. Om hvordan man sørger over et abstrakt ufødt liv.

Dortes sorg

Du har tidligere på bloggen mødt Dorte, der – sammen med sin mand Klaus – besluttede at stoppe fertilitetsbehandling uden at have fået barn.

Dorte fortalte mig, hvordan hendes sorg var blevet en del af hende som ufrivilligt barnløs. Hun fortalte også, hvordan sorgen pludseligt kunne dukke op lang tid efter hun havde afsluttet fertilitetsbehandlingen.

Dorte beskrev på fineste vis, hvordan sorgen var:
Sorgen var størst, da sorgen var helt ny. Der var meget gråd.
Der kunne være et øjeblik, hvor jeg var klar i hovedet, og så kom det til én igen, hvor jeg blev rigtig ked af det. Det varede noget tid.

Så svandt gråden ind, men sorgen var der stadig. Den dukkede f.eks. op, når en kvinde i omgangskredsen, blev gravid.

I starten syntes jeg ikke, det var det fedeste, når folk omkring mig blev gravide. Jeg glædede mig da på deres vegne, men jeg følte mig ked af det inden i.

Sådan kunne det være selv 1,5 år efter Dorte og hendes mand havde sagt nej til videre behandling.

Man kan synes, at NU har man ligesom lagt det bag sig, og så kan du vågne op en dag, og så er der et eller andet, der nager dig fra morgenstunden.

Sorgen er stadig en del af Dorte her 4 år efter de sluttede fertilitetsbehandlingen, hvor de blandt andet havde mistet tvillinger i uge 8.

Jeg kan stadig godt nogen gange blive ramt af det igen, synes jeg. Der er jo blandt andet nogle mærkedage, som jeg forbinder med det.

Vi snakker også af og til med vores plejebarn om vores to små tvillinger, der nu er stjerner på himlen. De var meget syge, de kunne ikke leve. Sådan er det.

Det er jo en livslang sorg, vi bærer på. Vi har ikke en grav, vi kan gå hen til og sørge ved. Vi har den et sted i os selv. Men på en eller anden underlige måde, så kommer man videre.

Sorgen er cyklisk.

Min egen sorg

Sommeren 1997 stoppede jeg selv i fertilitetsbehandling uden at være blevet mor. Jeg havde ingen gang været gravid.

Jeg fik blodprøvesvar en fredag. Den følgende mandag og tirsdag meldte jeg mig syg. Så tog jeg på arbejde. Jeg tilbragte nogle dage med at kigge ud i luften og bide negle fuldstændig ukoncentreret; kun en ting fyldte i mig: Tabet. Jeg var rund på gulvet, og tankerne for forvirrede rundt i mit hoved. Jeg blev helt svimmel.

Den første måned oplevede jeg dog øjeblikke, hvor jeg havde det rimeligt – til tider helt godt: Jeg kunne være oprigtigt engageret i mit arbejde og blive fanget af samtaler med andre. Jeg fik glimt af, at der var andre ting i livet, der var godt.

Men så tog min kæreste på kursus i udlandet og min verden ramlede sammen, da jeg var alene med en veninde. Sorgen var massiv. Måske føltes det værre, fordi chokket ikke længere bedøvede smerten?

Min livskvalitet var dårlig længe.

Fysisk havde jeg gener:

• jeg var svimmel
• jeg følte mig fraværende
• det hele kørte rundt i hovedet på mig
• jeg havde ondt i maven og brystet
• min vejrtrækning var besværet
• jeg havde intet overskud, men kunne aflede mig selv ved at cykle en tur.

Følelsesmæssigt var det også pinefuldt og plagsomt:

• jeg havde det dårligt med at være alene
• jeg var bange for at blive helt skør
• jeg var bange for, at jeg ville blive en bitter kone og
• jeg var bange for, at jeg aldrig ville blive glad igen.

Sorgens mange ansigter

Tidligere var den gængse opfattelse, at sorg var en meget lineær størrelse: sorg og krise sås som bestemte faser, den sorgramte skulle igennem i en bestemt rækkefølge.

I dag opfatter man sorgen som mere cyklisk – og dermed også som noget tilbagevendende.

I dag er det almindeligt at forstå sorg, som noget vi hver i sær lærer at leve med, og ikke som noget, vi kommer over.

Den sorg ufrivilligt barnløse skal igennem kan være konkret og mere forståelig for andre, (men derfor ikke mindre), når kvinden har aborteret. Måske har de mistet så sent, at de har et englebarn at sørge over.

Men for mange er sorgen helt ukonkret: Det man sørger over er jo et liv, der aldrig har været der. Det mest konkrete er den drøm, man som par har næret gennem årene. Børneværelset, som man har indrettet i fantasien. Navnelisten, der ligger klar i baghovedet. Eller lignende. Det er en sorg som er meget uforståelig for andre, der ikke selv har stået i det.

Der er tale om en eksistentiel smerte.

Smerten kan have mange ansigter:

• Måske føler du det dybt uretfærdigt, at det lige netop er dig, der skal gennem det.
• Måske er du rystet i din grundvold, og tager ikke noget for givet (længere).
• Måske føler du dig helt alene.
• Måske føles livet helt og aldeles tomt og meningsløst.

Processen i fertilitetsbehandlingen

Mange par i fertilitetsbehandling oplever skuffelser gang på gang. Det er en følelsesmæssig rutsjebanetur af de helt store. Det bliver sværere og sværere at mobilisere et nyt håb om, at behandlingen vil lykkes.

Magtesløsheden stiger i løbet af behandlingsprocessen med den stigende erkendelse af, at det nok ikke vil lykkes.

Fertilitetsbehandling er hårdt både psykisk og fysisk, mens man står midt i det. Men den egentlige sorg kommer først frem, når fertilitetsbehandlingen er afsluttet uden barn.

Når alt håb er ude, så rammer sorgen endeligt.

 

Er det uigenkaldeligt?

Nogen gange kan vi forsøge at udskyde det endelige.

En ting er, at håbet om at blive gravid af fertilitetsbehandling er væk, men der er alligevel mange, der drømmer om at blive naturligt gravide bagefter – når først der er kommet ro på.

Mange kvinder kan også have en forbudt drøm om at blive gravid med en anden mand. Drømmen om alligevel at blive gravid og føde sit eget barn kan leve længe før den fader ud (og for nogle lykkes det også – se tidligere blogindlæg – Du bliver naturligt gravid bagefter).

Andre stopper fertilitetsbehandling for en tid. De holder pause. De restituerer både fysisk og mentalt. Nogle genoptager fertilitetsbehandlingen efter pausen, mens andre stopper endeligt.
Vi har meget forskellige måder, hvorpå vi håndterer den belastning det er at være ufrivilligt barnløs. Vi har ligeså mange forskellige måder at håndtere at afslutte fertilitetsbehandling uden at være blevet forældre.

Den sunde sorg

Nogle tænke- og handlemåder er mere gavnlige end andre, når du er i sorg.

Sådan kan du gøre sorgen sundere at komme igennem:

1. Knyt sorgen til relationen. Selv om det er svært – og selv om du og din kæreste har forskellige behov for at tale om det – så vær åbne overfor hinanden om, hvordan I har det med tabet.
2. Vid, at de fortællinger vi ikke kan klare at dele, de ligger og støjer, mens vi kan leve mede de fortællinger, som vi kan tåle at dele.
3. Accepter, at den tilbagevendende sorg er et grundvilkår, som du ikke kan komme uden om, men stol på, at den kommer til at fylde mindre og mindre.
4. Tillad reaktionernes skiftende former. Reaktionerne kan f.eks. vise sig som vrede, jalousi og sørgmodighed.
5. Anerkend, at dit intellekt og dine følelser ikke fatter det ufattelige i samme tempo.
6. Forhast dig ikke. Sorgen tager den tid, den tager og tiden er en god ven.
7. Tro på, at du kommer videre i livet i nye roller og nye relationer.
8. Tro på, at din inderste kerne er intakt, selvom du er rystet identitetsmæssigt og selvom livet har fået nogle nye facetter.
9. Søg eventuelt professionel hjælp.

Det gode ved at afslutte endda uden barn

Selvom man har været helt og aldeles hooked på at skulle blive forældre – og det endda i mange år – så findes der en ny retning i livet.

Jeg har hørt ufrivilligt barnløse kvinder fortælle mig, at de:

• er lettede over ikke at skulle gennem flere skuffelser
• er lettede over ikke længere at skulle hænge i en klokkestreng
• oplever livet mere intenst
• er blevet mere følelsesmæssigt robuste
• kan slippe deres kontrolgen
• er blevet mere følelsesmæssigt drevet (på godt og ondt)
• ser deres sårbarhed som en styrke
• er blevet mere sansende,
• ser glæden ved små ting og de
• føler sig frie – også rent økonomisk.

Det ER muligt at finde en ny mening med livet. Der ER lys forude.