Statistik om donation – nyeste tal  (2019)

 

 

Sæddonation

Hvor mange får sæddonation?

I 2019 blev der gennemført næsten 8.500 inseminationer med donorsæd på danske fertilitetsklinikker. Det svarer til 23 inseminationer hver eneste dag.

Fra 2014 til 2019 er antallet af gennemførte inseminationer med donorsæd faldet med mere end 15 % i Danmark.  

Under halvdelen (44 %) af inseminationerne blev gennemført på kvinder bosat i Danmark.

Godt hver femte (18 %) af alle inseminationsbehandlingerne med donorsæd blev givet til en kvinde, der var 40 år eller ældre.

Der findes også par, der er i ivf behandling, som bruger sæddonor. Vi ved ikke, hvor mange, det drejer sig om, da statistikken over sæddonation alene dækker over inseminationsbehandlinger. 

Udbuddet af sæddonorer er stort, og der er derfor ikke venteliste til at få sæddonation. Dog kan enkelte opleve, at netop den ønskede sæddonor ikke kan bruges, fordi han har nået sin kvote i Danmark.

Chancen for at få barn efter sæddonation

Den modtagende kvindes alder har en afgørende betydning for chancen for at opnå graviditet med egne ægceller. Derfor er statistikken – der bygger på Sundhedsdatastyrelsens IVF-register (SEI) – opdelt efter, om den modtagende kvinde er over eller under 40 år, når hun bliver insemineret med donorsæd.

Dansk Fertilitetsselskab oplyser, at en kvinde – i gennemsnit – skal igennem fem inseminationer for at blive gravid. Hvis kvinden er under 40 år – når hun bliver insemineret – er chancen for graviditet mere end dobbelt så stor, som hvis kvinden er over 40 år.

650 børn forventes at være blevet født efter sæddonation til danske kvinder i 2019. Heraf var hver 13. (8 %) af de forventede nybagte mødre over 40 år.

I få tilfælde er der tale om flerfoldsgraviditeter (tvillinger).

Læs mere i Dansk Fertilitetsselskabs årsrapport, 2019.

Ægdonation

Hvor mange får ægdonation?

De nye ægdonationsformer (kendt og kryds) betyder, at antallet af donerede ægceller ikke kan deles mellem lige så mange modtagende kvinder som før lovændringerne i 2012, hvor ægdonation kun kunne ske anonymt. En kendt ægdonor donerer nemlig normalt til én kvinde ad gangen. Ved anonym ægdonation deles de donerede ægceller derimod typisk af flere kvinder. Antallet af modtagende kvinder er derfor ikke steget i samme takt som antallet af donerede ægceller/antallet af donationer.

I 2019 blev der påbegyndt 1.700 behandlinger med ægdonationer (frisk og frys) på danske fertilitetsklinikker, hvilket svarer til 33 behandlinger om ugen.

Antallet af behandlinger er steget meget siden 2016, hvor der kun blev påbegyndt 305 behandlinger, fordi der manglede ægdonorer.

(Der findes endnu ingen tal på, hvordan donationerne fordeler sig på typerne åben, kendt, kryds eller anonym).

3 ud af 5 af de påbegyndte behandlinger blev gennemført på kvinder bosat i Danmark.

Behandlingerne med frosne ægceller fylder fortsat mest.

Siden lovændringen i oktober 2012, hvor man blandt andet tillod kendt ægdonation og krydsdonation, er der sket en markant stigning i antallet af donerede ægceller.

Siden 2012 er der også sket markante stigninger i den økonomiske kompensation, som ægdonor modtager.

Tidsmæssigt falder den største stigning i antallet af ægdonationer sammen med den øgede kompensation af ægdonor. I 2015 steg kompensationen af ægdonorer fra 500 kr. til 2.400 kr., og i 2016 steg kompensationen igen markant fra 2.400 kr. til 7.000 kr.

I udgangen af 2016 blev der også ført kampagne for at få flere kvinder til at melde sig til at donere af sine ægceller.

I juni 2017 blev der tilført midler til de offentlige fertilitetsklinikker, så de kan udvide behandlingskapaciteten.

I dag er der stort set ingen ventetid på at modtage ægdonation, men det kan afhænge af om behandlingen foregår offentligt eller privat og i hvilken region, man skal behandles.

Chancen for at få barn efter ægdonation

3 ud af 4 af de påbegyndte behandlinger af ægdonor resulterede i ægoplægning hos modtager.

Hver tredje, der får lagt æg op efter ægdonation, forventes at føde. Det betyder med andre ord, at en kvinde – i gennemsnit – skal igennem tre behandlinger med ægdonation for at blive gravid.

I tal forventedes 271 danske børn at være blevet til ved hjælp af ægdonation i 2019.

I dag er effekten af behandlingen den samme, uanset om ægcellerne er friske eller har været frosset ned før oplægningen.

Kilde: Dansk Fertilitetsselskabs årsrapport, 2019.

 

Statistik om donation

Lidt om statistik

De data (statistik), man kan trække ud af et register, kan aldrig blive bedre end de data, man putter ind.

Derfor er det vigtigt, at man er opmærksomt kritisk overfor kvaliteten af data.

 

I min fremstilling af data bruger jeg udelukkende oplysninger om behandling af kvinder med bopæl i Danmark.

Fordi IVF-registret samkøres med Landspatientregistret, er de danske data om fødsler valide, og vi kan derfor stole på oplysningerne om effekten af fertilitetsbehandlingen af kvinder, som bor i Danmark.

Hvad du kan bruge statistik til

Ud fra de faktuelle registreringer om fertilitetsbehandling, kan vi beskrive sandsynligheden for, at noget vil ske. F.eks. hvor mange inseminationer man – i gennemsnit – skal igennem for at blive gravid.

Dertil kommer naturligvis en masse individuelle forhold. F.eks. den enkelte kvindes alder og fertilitetshistorie.

Du kan bruge den landsdækkende statistik til at få viden om, hvor effektiv de forskellige fertilitetsbehandlinger er, og hvordan kvindens alder har betydning for resultatet af behandlingen.

Nogle synes, det er vigtig og brugbar viden. Sammen med deres individuelle prognose bruger de statistikken til at regne på sandsynligheden for, hvor længe de måske skal være i fertilitetsbehandling, før det måske lykkes at blive forældre.

Herunder hvor mange penge, det kan komme til at koste dem.

Eller til at sætte en stopper for, hvor længe de vil være i fertilitetsbehandling.

Andre interesserer sig slet ikke for statistikken.

Jeg har set en kvinde, der på Facebook udelukkende ønskede at høre fra de kvinder, der var blevet gravide efter første insemination. Der var selvfølgelig mange, der svarede, at de var blevet gravide i første forsøg. Samtidig siger data, at der i gennemsnit skal fem inseminationer til, når kvinden er under 40 år og dobbelt så mange, hvis hun er over 40 år.

Jeg mener selv, at vi skal leve i håbet, samtidigt med vi holder et realistisk øje åbent.

I netop dit tilfælde kan det være, du skal gennem færre eller flere behandlinger end gennemsnittet for at blive gravid.

Nogle bliver gravide i første forsøg, andre lykkes det slet ikke for.

Ét er statistik, noget andet er, hvad den enkeltes virkelighed bliver.