Nyeste statistik om fertilitet (2017)

Lidt om statistik

De data (statistik), man kan trække ud af et register, kan aldrig blive bedre end de data, man putter ind. Derfor er det vigtigt, at man er opmærksomt kritisk overfor kvaliteten af data.

I min fremstilling af data bruger jeg udelukkende oplysninger om behandling af kvinder med bopæl i Danmark. Fordi IVF-registret samkøres med Landspatientregistret, er de danske data om fødsler valide, og vi kan derfor stole på oplysningerne om effekten af fertilitetsbehandlingen af kvinder, som bor i Danmark.

Hvad du kan bruge statistik til

Ud fra de faktuelle registreringer om fertilitetsbehandling, kan vi beskrive sandsynligheden for, at noget vil ske. F.eks. hvor mange inseminationer man – i gennemsnit – skal igennem for at blive gravid.

Dertil kommer naturligvis en masse individuelle forhold. F.eks. den enkelte kvindes alder og fertilitetshistorie.

Du kan bruge den landsdækkende statistik til at få viden om, hvor effektiv de forskellige fertilitetsbehandlinger er, og hvordan kvindens alder har betydning for resultatet af behandlingen.

Nogle synes, det er vigtig og brugbar viden. Sammen med deres individuelle prognose bruger de statistikken til at regne på sandsynligheden for, hvor længe de måske skal være i fertilitetsbehandling, før det måske lykkes at blive forældre. Herunder hvor mange penge, det kan komme til at koste dem. Eller til at sætte en stopper for, hvor længe de vil være i fertilitetsbehandling.

Andre interesserer sig slet ikke for statistikken. Jeg har set en kvinde, der på Facebook udelukkende ønskede at høre fra de kvinder, der var blevet gravide efter første insemination. Der var selvfølgelig mange, der svarede, at de var blevet gravide i første forsøg. Samtidig siger data, at der i gennemsnit skal fem inseminationer til, når kvinden er under 40 år og dobbelt så mange, hvis hun er over 40 år.

Jeg mener selv, at vi skal leve i håbet, samtidigt med vi holder et realistisk øje åbent.

I netop dit tilfælde kan det være, du skal gennem færre eller flere behandlinger end gennemsnittet for at blive gravid.

Nogle bliver gravide i første forsøg, andre lykkes det slet ikke for.

Ét er statistik, noget andet er, hvad den enkeltes virkelighed bliver.

 

 

Hvor mange får sæddonation?

I 2017 blev der gennemført næsten 9.000 inseminationer med donorsæd på danske fertilitetsklinikker. Det svarer til 24 inseminationer hver eneste dag.

Fra 2012 til 2017 er antallet af gennemførte inseminationer med donorsæd faldet med mere end 15 % i Danmark.  

Knapt halvdelen af inseminationerne blev gennemført på kvinder bosat i Danmark.

Hver syvende (14 %) af inseminationsbehandlingerne med donorsæd blev givet til en kvinde, der var 40 år eller ældre.

Der findes også par, der er i ivf behandling, som bruger sæddonor. Vi ved ikke, hvor mange, det drejer sig om, da statistikken over sæddonation alene dækker over inseminationsbehandlinger. 

Udbuddet af sæddonorer er stort, og der er derfor ikke venteliste til at få sæddonation. Dog kan enkelte opleve, at netop den ønskede sæddonor ikke kan bruges, fordi han har nået sin kvote i Danmark.

Chancen for at få barn

Den modtagende kvindes alder har en afgørende betydning for chancen for at opnå graviditet med egne ægceller. Derfor er statistikken – der bygger på Sundhedsdatastyrelsens IVF-register (SEI) – opdelt efter, om den modtagende kvinde er over eller under 40 år, når hun bliver insemineret med donorsæd.

Dansk Fertilitetsselskab oplyser, at en kvinde i gennemsnit skal igennem fem inseminationer for at blive gravid. Hvis kvinden er under 40 år, er chancen for graviditet dobbelt så stor, som hvis kvinden er over 40 år.

Næsten 650 børn forventes at være blevet født efter sæddonation til danske kvinder i 2017. Heraf var hver 14. (7 %) af de forventede nybagte møre over 40 år.

I ganske få tilfælde er der tale om flerfoldsgraviditeter (tvillinger).

 

Læs mere i Dansk Fertilitetsselskabs årsrapport, 2017.

Hvor mange får ægdonation?

De nye ægdonationsformer (kendt og kryds) betyder, at antallet af donerede ægceller ikke kan deles mellem lige så mange modtagende kvinder som før lovændringerne i 2012, hvor ægdonation kun kunne ske anonymt. En kendt ægdonor donerer nemlig normalt til én kvinde ad gangen. Ved anonym ægdonation deles de donerede ægceller derimod typisk af flere kvinder. Antallet af modtagende kvinder er derfor ikke steget i samme takt som antallet af donerede ægceller/antallet af donationer.

Der blev påbegyndt næsten dobbelt så mange behandlinger med donerede ægceller i 2017 som i 2016.

(Der findes endnu ingen tal på, hvordan donationerne fordeler sig på typerne åben, kendt, kryds eller anonym).

3 ud af 4 af de påbegyndte behandlinger blev gennemført på kvinder bosat i Danmark.

I 2017 blev der påbegyndt godt 1.100 behandlinger med ægdonationer på danske fertilitetsklinikker (både frisk og frys).  Antallet svarer til næsten 22 behandlinger om ugen.

Procentuelt fylder behandlingerne med frosne ægceller mere i 2017 end året før.

I næsten hver tredje påbegyndte behandling af ægdonor bliver der ikke lagt æg op hos modtager. Det skyldes blandt andet, at den befugtede ægcelle i højere grad lægges op efter frys og ikke nødvendigvis som frisk.

Hidtil er der ikke blevet doneret mange æg i Danmark, og det har ikke været ualmindeligt at skulle vente to til fire år på at modtage ægdonation.

Siden lovændringen i oktober 2012, hvor man blandt andet tillod kendt ægdonation og krydsdonation, er der sket en markant stigning i antallet af donerede ægceller.

Siden 2012 er der også sket markante stigninger i den økonomiske kompensation, som ægdonor modtager.

Tidsmæssigt falder den største stigning i antallet af ægdonationer sammen med den øgede kompensation af ægdonor. I 2015 steg kompensationen af ægdonorer fra 500 kr. til 2.400 kr., og i 2016 steg kompensationen igen markant fra 2.400 kr. til 7.000 kr.

I udgangen af 2016 blev der også ført kampagne for at få flere kvinder til at melde sig til at donere af sine ægceller.

I juni 2017 blev der tilført midler til de offentlige fertilitetsklinikker, så de kan udvide behandlingskapaciteten.

I dag er der stort set ingen ventetid på at modtage ægdonation, men det kan afhænge af om behandlingen foregår offentligt eller privat og i hvilken region, man skal behandles.

Chancen for at få barn

Næsten hver tredje, der får lagt æg op efter ægdonation, forventes at føde. I tal forventedes 160 danske børn at være blevet til ved hjælp af ægdonation i 2017.

I ganske få tilfælde er der tale om flerfoldsgraviditeter (ca. 5%).

I dag er effekten af behandlingen den samme, uanset om ægcellerne er friske eller har været frosset ned før oplægningen. Det skyldes nye metoder til nedfrysning.

 

Læs mere i Dansk Fertilitetsselskabs årsrapport, 2017.

Få inspirationsmailen som så mange andre donorfamilier

Du skal lige bekræfte din tilmelding - tjek din mailboks.

Pin It on Pinterest