Det er belastende at være ufrivilligt barnløs og at være i fertilitetsbehandling. Man har ligefrem et ord for det: fertilitetsrelateret stress.
Stress belastning er en af årsagerne til, at flere par dropper ud af fertilitetsbehandling inden behandlingen er færdig.
Dertil kommer de stressende livsbegivenheder, som vi sjældent har kontrol over.
I dagens blogindlæg lærer du om stress belastning og du får en effektiv øvelse, du selv kan lave derhjemme.
Fertilitetsbehandlingen er stressende
Når du er i fertilitetsbehandling, oplever du meget af det, der (på sigt) skaber stress belastning. (Og mange af de samme forhold gør sig gældende under andre forhold, hvor vi skal håndtere risikoen for stress).
Det drejer sig om:
- uvished
- uforudsigelighed
- manglende indflydelse på det, der sker
- hastige skift og forandring
- mål, der flyttes
- uklare og modsætningsfulde krav
- manglende viden, kompetence og erfaring
- afbrydelser
- tidspres
- ventetid.
Der er flere grunde til at være opmærksom på sin stress belastning, selvom man ikke synes, den er der.
Livsbegivenheder som er stressende
“I livet kommer vi alle ud for begivenheder, der stresser os. Det drejer sig om vores relationer (familier, venner, kæreste), vores helbred og vaner samt vores arbejde.
De amerikanske psykiatere Holmes og Rahe udviklede i 1960’erne en skala over stressende livsbegivenheder. Psykiaterne påviste en sammenhæng mellem de sidste par års hændelser i patienternes liv og deres aktuelle sygdomsbillede (psykomatik).
Du kan her se et udvalg af livsbegivenheder listet efter faldende score:
Holmes forandrings indeks
Har du indenfor de sidste år oplevet?
- at en, du elsker (ægtefælle, barn, forælder), dør?
- at abortere?
- at blive gift (flytte sammen)?
- at blive skilt?
- at blive indlagt på hospital?
- at et nært familiemedlem eller en nær ven(inde) dør?
- at opdage du er adopteret?
- at blive forelsket?
- at blive syg?
- at slå op med kæresten?
- at få en kæreste?
- at blive fyret fra dit arbejde?
- at nogen i familien blev syge?
- at blive gravid/blive forælder (igen)?
- at have seksuelle problemer?
- at der skete forandringer på dit arbejde (opgaver, løn)?
- at du måtte optage et større økonomisk lån eller har svært ved at afbetale et lån?
- at have problemer med svigerforældrene?
- at flytte/indrette nyt hjem?
- at ændre personlige vaner (kost, rygning, søvn)?
Hver hændelse tildeles en score.
Holmes inddeler ens samlede score i tre felter alt efter om du a) er på den sikre side, b) har en forøget chance for at blive syg eller c) har en meget høj risiko for at blive syg.
Se hele fortegnelsen og tag testen i hele sin længde, og få en samlet score.
Stressbelastningsgrafen
Nu skal du selv i gang med et af mine allerbedste redskaber i coaching af stressede klienter.
Redskabet Tegn din belastningsgraf er i den grad med til at åbne øjnene for, hvor længe man i virkeligheden har været udsat for stress belastning.
Når man spørger stressramte om, hvornår det hele begyndte, er det helt almindeligt, at den stressramte fortæller, hvornår de selv opdagede det.
Det kan f.eks. være den morgen, hvor den stressramte slet ikke kunne komme ud af sengen.
Eller dengang hun brød grædende sammen i kantinen på job.
Eller da hendes kæreste sagde, han var træt af og slet ikke forstod alle hendes vredesudbrud.
Det er svært at vedkende sig, at man har stress.
De fleste erkender det først, når det gør rigtigt ondt.
Når man ikke kan mere.
Når man krakelerer.
Når man bryder sammen.
> Hvor længe har du egentlig været under stress belastning?
Stress er altid bygget op over tid
Fordi stress bygges op over tid – og over lang tid – beder jeg altid min klienter om at tegne deres stress belastningsgraf.
På grafen skal de indtegne hændelser og symptomer. Og de skal tage udgangspunkt, længe før de selv tror, stress belastningen begyndte.
Som regel bliver der helt stille, når belastningsgrafen er lavet færdig.
Øvelse: Din belastning set over tid
Du skal nu tegne en graf over din belastning set over tid.
Graf over stress belastning
- Tegn grafen på et større stykke papir, så du har plads til dine stikord.
- Begynd tids-aksen senest på det tidspunkt, hvor ønsket om at blive forælder blev konkret i dit liv.
- Noter skelsættende tidspunkter for perioden på tids-aksen. Både positive og negative. Det kan fx være: mødte min kæreste, stoppede med at bruge prævention, graviditetstest, udredning, undersøgelser, operationer, hormonstimulationsperioder, æg-udtagninger, æg-oplægninger, graviditet og abort.
- Husk også at få almindeligt forekommende stressende livsbegivenheder med på grafen. F.eks flytning, nyt job etc.
- Op ad belastnings-aksen beskriver du, hvor belastende du syntes, tiden var.
- Noter, hvilke tre forhold, der scorede højst på din belastningsgraf.
- Beskriv de følelser og tanker, der kom op i dig, mens du lavede øvelsen, og hvis noget undrede dig.
(Du kan også bruge øvelsen til at tjekke din arbejdsmæssige stress belastning set over tid).
> Hvad var en øjenåbner for dig?
Kontakt mig for at få din oplevelse rundet godt af.
Læs mere om belatsningsgrafen hos kilden erhvervspsykolog Majken Matzau, hvorfra jeg er uddannet stresscoach i 2011.
PS
Lær også om, hvad der reducere udviklingen af stress. Det er meget mere opløftende;)