Sorgen følger med

Sorgen følger med

Hvis du får et barn af at være i fertilitetsbehandling, er det absolut det hele værd, uanset hvor hårdt det har været. Så begynder det nye liv, du har drømt om. Det nye liv som familie for et lille nyt menneskeliv, der folder sig ud.

Anderledes er det for de af jer, som det ikke kommer til at lykkes for. I har brugt meget energi og tid på at få ønskebarnet. Og for mange af jer vil det føles som et nyttesløst tab af livsenergi, hvis I afslutter fertilitetsbehandlingen uden at være blevet forældre.

Som Dorte udbrød: Alt det vi havde gjort, og så sad vi alligevel med tomme hænder! 

Tanken om et muligt liv uden (biologiske) børn kan være utænkelig. Den ubærlige tanke skal først turde tænkes for at kunne bæres, så skub ikke tanken væk, når den dukker op.

I dagens blogindlæg handler det om sorgen over ikke at få sit længselsbarn. En sorg mange ufrivilligt barnløse kommer til at opleve. Om hvordan man sørger over et abstrakt ufødt liv.

Dortes sorg

Du har tidligere på bloggen mødt Dorte, der – sammen med sin mand Klaus – besluttede at stoppe fertilitetsbehandling uden at have fået barn.

Dorte fortalte mig, hvordan hendes sorg var blevet en del af hende som ufrivilligt barnløs. Hun fortalte også, hvordan sorgen pludseligt kunne dukke op lang tid efter hun havde afsluttet fertilitetsbehandlingen.

Dorte beskrev på fineste vis, hvordan sorgen var:
Sorgen var størst, da sorgen var helt ny. Der var meget gråd.
Der kunne være et øjeblik, hvor jeg var klar i hovedet, og så kom det til én igen, hvor jeg blev rigtig ked af det. Det varede noget tid.

Så svandt gråden ind, men sorgen var der stadig. Den dukkede f.eks. op, når en kvinde i omgangskredsen, blev gravid.

I starten syntes jeg ikke, det var det fedeste, når folk omkring mig blev gravide. Jeg glædede mig da på deres vegne, men jeg følte mig ked af det inden i.

Sådan kunne det være selv 1,5 år efter Dorte og hendes mand havde sagt nej til videre behandling.

Man kan synes, at NU har man ligesom lagt det bag sig, og så kan du vågne op en dag, og så er der et eller andet, der nager dig fra morgenstunden.

Sorgen er stadig en del af Dorte her 4 år efter de sluttede fertilitetsbehandlingen, hvor de blandt andet havde mistet tvillinger i uge 8.

Jeg kan stadig godt nogen gange blive ramt af det igen, synes jeg. Der er jo blandt andet nogle mærkedage, som jeg forbinder med det.

Vi snakker også af og til med vores plejebarn om vores to små tvillinger, der nu er stjerner på himlen. De var meget syge, de kunne ikke leve. Sådan er det.

Det er jo en livslang sorg, vi bærer på. Vi har ikke en grav, vi kan gå hen til og sørge ved. Vi har den et sted i os selv. Men på en eller anden underlige måde, så kommer man videre.

Sorgen er cyklisk.

Min egen sorg

Sommeren 1997 stoppede jeg selv i fertilitetsbehandling uden at være blevet mor. Jeg havde ingen gang været gravid.

Jeg fik blodprøvesvar en fredag. Den følgende mandag og tirsdag meldte jeg mig syg. Så tog jeg på arbejde. Jeg tilbragte nogle dage med at kigge ud i luften og bide negle fuldstændig ukoncentreret; kun en ting fyldte i mig: Tabet. Jeg var rund på gulvet, og tankerne for forvirrede rundt i mit hoved. Jeg blev helt svimmel.

Den første måned oplevede jeg dog øjeblikke, hvor jeg havde det rimeligt – til tider helt godt: Jeg kunne være oprigtigt engageret i mit arbejde og blive fanget af samtaler med andre. Jeg fik glimt af, at der var andre ting i livet, der var godt.

Men så tog min kæreste på kursus i udlandet og min verden ramlede sammen, da jeg var alene med en veninde. Sorgen var massiv. Måske føltes det værre, fordi chokket ikke længere bedøvede smerten?

Min livskvalitet var dårlig længe.

Fysisk havde jeg gener:

  • jeg var svimmel
  • jeg følte mig fraværende
  • det hele kørte rundt i hovedet på mig
  • jeg havde ondt i maven og brystet
  • min vejrtrækning var besværet
  • jeg havde intet overskud, men kunne aflede mig selv ved at cykle en tur.

Følelsesmæssigt var det også pinefuldt og plagsomt:

  • jeg havde det dårligt med at være alene
  • jeg var bange for at blive helt skør
  • jeg var bange for, at jeg ville blive en bitter kone og
  • jeg var bange for, at jeg aldrig ville blive glad igen.

Sorgens mange ansigter

Tidligere var den gængse opfattelse, at sorg var en meget lineær størrelse: sorg og krise sås som bestemte faser, den sorgramte skulle igennem i en bestemt rækkefølge.

I dag opfatter man sorgen som mere cyklisk – og dermed også som noget tilbagevendende.

I dag er det almindeligt at forstå sorg, som noget vi hver i sær lærer at leve med, og ikke som noget, vi kommer over.

Den sorg ufrivilligt barnløse skal igennem kan være konkret og mere forståelig for andre, (men derfor ikke mindre), når kvinden har aborteret. Måske har de mistet så sent, at de har et englebarn at sørge over.

Men for mange er sorgen helt ukonkret: Det man sørger over er jo et liv, der aldrig har været der. Det mest konkrete er den drøm, man som par har næret gennem årene. Børneværelset, som man har indrettet i fantasien. Navnelisten, der ligger klar i baghovedet. Eller lignende. Det er en sorg som er meget uforståelig for andre, der ikke selv har stået i det.

Der er tale om en eksistentiel smerte.

Smerten kan have mange ansigter:

  • Måske føler du det dybt uretfærdigt, at det lige netop er dig, der skal gennem det.
  • Måske er du rystet i din grundvold, og tager ikke noget for givet (længere).
  • Måske føler du dig helt alene.
  • Måske føles livet helt og aldeles tomt og meningsløst.

Processen i fertilitetsbehandlingen

Mange par i fertilitetsbehandling oplever skuffelser gang på gang. Det er en følelsesmæssig rutsjebanetur af de helt store. Det bliver sværere og sværere at mobilisere et nyt håb om, at behandlingen vil lykkes.

Magtesløsheden stiger i løbet af behandlingsprocessen med den stigende erkendelse af, at det nok ikke vil lykkes.

Fertilitetsbehandling er hårdt både psykisk og fysisk, mens man står midt i det. Men den egentlige sorg kommer først frem, når fertilitetsbehandlingen er afsluttet uden barn.

Når alt håb er ude, så rammer sorgen endeligt.

 

Er det uigenkaldeligt?

Nogen gange kan vi forsøge at udskyde det endelige.

En ting er, at håbet om at blive gravid af fertilitetsbehandling er væk, men der er alligevel mange, der drømmer om at blive naturligt gravide bagefter – når først der er kommet ro på.

Mange kvinder kan også have en forbudt drøm om at blive gravid med en anden mand. Drømmen om alligevel at blive gravid og føde sit eget barn kan leve længe før den fader ud (og for nogle lykkes det også – se tidligere blogindlæg – Du bliver naturligt gravid bagefter).

Andre stopper fertilitetsbehandling for en tid. De holder pause. De restituerer både fysisk og mentalt. Nogle genoptager fertilitetsbehandlingen efter pausen, mens andre stopper endeligt.
Vi har meget forskellige måder, hvorpå vi håndterer den belastning det er at være ufrivilligt barnløs. Vi har ligeså mange forskellige måder at håndtere at afslutte fertilitetsbehandling uden at være blevet forældre.

Den sunde sorg

Nogle tænke- og handlemåder er mere gavnlige end andre, når du er i sorg.

Sådan kan du gøre sorgen sundere at komme igennem:

  1. Knyt sorgen til relationen. Selv om det er svært – og selv om du og din kæreste har forskellige behov for at tale om det – så vær åbne overfor hinanden om, hvordan I har det med tabet.
  2. Vid, at de fortællinger vi ikke kan klare at dele, de ligger og støjer, mens vi kan leve mede de fortællinger, som vi kan tåle at dele.
  3. Accepter, at den tilbagevendende sorg er et grundvilkår, som du ikke kan komme uden om, men stol på, at den kommer til at fylde mindre og mindre.
  4. Tillad reaktionernes skiftende former. Reaktionerne kan f.eks. vise sig som vrede, jalousi og sørgmodighed.
  5. Anerkend, at dit intellekt og dine følelser ikke fatter det ufattelige i samme tempo.
  6. Forhast dig ikke. Sorgen tager den tid, den tager og tiden er en god ven.
  7. Tro på, at du kommer videre i livet i nye roller og nye relationer.
  8. Tro på, at din inderste kerne er intakt, selvom du er rystet identitetsmæssigt og selvom livet har fået nogle nye facetter.
  9. Søg eventuelt professionel hjælp.

Det gode ved at afslutte endda uden barn

Selvom man har været helt og aldeles hooked på at skulle blive forældre – og det endda i mange år – så findes der en ny retning i livet.

Jeg har hørt ufrivilligt barnløse kvinder fortælle mig, at de:

  • er lettede over ikke at skulle gennem flere skuffelser
  • er lettede over ikke længere at skulle hænge i en klokkestreng
  • oplever livet mere intenst
  • er blevet mere følelsesmæssigt robuste
  • kan slippe deres kontrolgen
  • er blevet mere følelsesmæssigt drevet (på godt og ondt)
  • ser deres sårbarhed som en styrke
  • er blevet mere sansende,
  • ser glæden ved små ting og de
  • føler sig frie – også rent økonomisk.

Det ER muligt at finde en ny mening med livet. Der ER lys forude.

PS

Måske er hold ud ikke altid det bedste råd, når det handler om at være i fertilitetsbehandling?

Husk du altid kan få 15 minutters gratis samtale med mig. Det gælder også, hvis du har brug for at tale om dine triste tanker. Hjælpen er ikke længere væk end din mobiltelefon. Du skal bare ringe på 2892 9596.

PPS

Vil du stoppe med at være jaloux? Så tjek Maj Wismans online kursus ud. Det handler om jalousi i parforholdet. *

Kurset koster 495 kr og kan betales i to rater.

*Affiliate link. Jeg anbefaler kun produkter, jeg kan stå inde for.

Afslutte fertilitetsbehandling uden barn

Afslutte fertilitetsbehandling uden barn

Den ubærlige tanke, skal kunne bæres

Dorte og hendes mand Klaus valgte at stoppe fertilitetsbehandlingen uden at være blevet forældre trods to graviditeter. De havde været under udredning og i fertilitetsbehandling i næsten 5 år.

Dorte har sagt ja til interviewet, fordi hun gerne vil give håb om et godt liv uden børn til alle dem, der lige nu står midt i et tærende fertilitetsbehandlingsforløb.

Når man står lige i det, så tænker man: hold op, vi skal da have børn. Men når man kommer længere i forløbet, og det ikke er lykkedes, så bliver man nødt til at indstille sig på, hvad man kan gøre, hvis barnet ikke kommer.

Den ubærlige tanke skal først turde tænkes for at kunne bæres og det mod fik Dorte og Klaus efterhånden i processen. De kunne godt se, det var op ad bakke, og de havde talt om, hvad nu hvis…

Hvad nu hvis det ikke lykkedes at få et barn?

Al behandling har sin afslutning

Dorte og Klaus tog alene den svære beslutning. Fertilitetsklinikken ville nemlig gerne have behandlet videre til nedsat pris.

Vi stoppede først og fremmest på grund af økonomien og fordi vi ikke orkede flere skuffelser. Vi havde brugt over 100.000 kr. og vi magtede heller ikke op- og nedturene: Dagen kunne begynde godt og så endte jeg alligevel med at sidde og græde.

Dorte og Klaus lyttede til deres egne indre stemmer og stoppede før behandlingsmulighederne var udtømte.

Svære følelser og ambivalente tanker

Efter beslutningen om at stoppe deres fertilitetsbehandling, var der svære følelser:

Dorte vendte det hele indad og bebrejdede sig selv med alle de negative ting, hun overhovedet kunne finde. Hun kunne tage på arbejde og holde en facade, men så kunne hun have en dag, hvor hun græd fra morgen til aften derhjemme.

Hvor har jeg dunket mig selv oveni hovedet, fordi min krop ikke engang ville samarbejde med det mest optimale, nemlig et donoræg af super kvalitet og hvor man vidste, at donor selv havde fået børn.

Samtidig tænkte jeg på, hvad jeg kunne have gjort anderledes. Det er svært ikke at bebrejde sig selv bare en lille smule.

Der var også svære tanker: F.eks. tanken om at blive gamle uden børn.

Jeg havde al den tid i verden til at tænke på alt det, jeg var gået glip af og på alt det, jeg ville gå glip af.

  • Hvad så senere?
  • Hvad så, når vi bliver gamle?

Hele tiden kom der tanker, fordi andre bliver gravide og får børn.

En ny retning

Dorte og Klaus fandt en ny retning: de ville kunne få et godt liv uden egne børn.

Der var positive tanker om, at de ville kunne være en god onkel og tante for de børn, der allerede var i deres liv og som ville komme til.

Det ville ikke blive et liv helt uden børn, det ville bare ikke være deres egne børn.

Man er hårdt sagt nødt til at erkende, at det ikke lykkes. Det skal bare ikke være os. Vi er sat her på jorden for noget andet. Og det må så være at være noget godt for andres børn. Der er andre måder at få børn i livet på. Det kan lyde lidt frelst. Jeg kan sagtens forstå, at ikke alle kan finde denne anden mening med livet. Men det faldt bare naturligt for os at fokusere på at være noget for andres børn.

Dertil kom, at Klaus og Dorte også kunne fokusere på, at de ville kunne gøre nogen ting som andre med børn ikke havde mulighed for.

En endegyldig beslutning

Fra vi snakkede om, at NU var det slut efter den sidste donation, og til vi lukkede døren endeligt gik der et år. Så var jeg helt afklaret og jeg kunne med hjertet sige, at NU var det HELT slut. Vi har ikke lyst til noget som helst, der har med det at gøre. [fertilitetsbehandling, red.].

Beslutningen viste sig ikke kun at være en pause i fertilitetsbehandlingen, men et endegyldigt valg.

Om vi vandt nok så mange penge i Lotto, så var det ikke det, vi ville bruge vores penge på. Selvom vi havde penge nok, så kunne det ikke tage de skuffelser væk, som kommer, når det ikke lykkes. Der var mange andre ting vi hellere ville hvis vi vandt.

Med ro i stemmen siger Dorte også, at det har bragt dem tættere sammen som par, at de stoppede deres fertilitetsbehandling.

Mest af alt var det en lettelse

Da vi havde rundet af og havde været til den afsluttende samtale på klinikken og vi vidste, vi ikke skulle vente på en ny donor følte vi bare sådan en lettelse. Det var faktisk den bedste beslutning, vi tog. Da vi var i fertilitetsbehandling, levede vi i en klokkestreng; vi fulgte bare med og man tænker ikke videre over det. Det kan selvfølgelig lyde hårdt og koldt for dem, der stadig er i behandling og som stadig har håbet, men jeg synes det er rigtig vigtigt, at vi får den side med også.

Dorte pointerer, at ufrivillig barnløshed og fertilitetsbehandling virkelig slider både på den enkelte og på parforholdet:

Det kan ikke nytte noget, at vi blive så tyndslidte personligt og som par, så hvis det her ønskebarn endelig kommer, så har vi slet ikke overskuddet til barnet eller til at være familie og så skilles vores veje. Det er vigtigt at forholde sig til andre muligheder og forholde sig til risikoen for, at behandlingen måske ikke lykkes.

  • Hvad skal der så ske?
  • Hvor mange år af vores liv vil vi bruge på fertilitetsbehandling?

Livet i dag

Dorte og Klaus lever i dag et liv med barn. Vi valgte jo at se på det som et tegn på, at vi ikke skulle have bio-børn, men i stedet hjælpe andre børn.

To år efter Dorte og hendes mand afsluttede fertilitetsbehandlingen blev de plejefamilie. I dag drømmer de om – en gang i fremtiden – at udvide familien med endnu et barn.

I dag er jeg godt tilfreds med mit liv. Vi snakker tit om, at det har været den optimale måde at få barn på. Jeg er tilpas her, hvor jeg er i dag.

PS 

Hvis du inderst inde har en lille nagende tanke om, at du måske kommer til at afslutte fertilitetsbehandlingen uden at have fået barn, tilbyder jeg dig walk and talk, hvor du kan få vendt dine tanker om fremtiden. Det koster kun 249 kr. for hele 60 minutters sparring.

PPS

Hvis du ikke er sikker på omjeg kan være en hjælp for dig, kan du altid ringe på 2892 9596 og få 15 minutters gratis afklarende samtale.

Når mulighederne for fertilitetsbehandling er opbrugt

Når mulighederne for fertilitetsbehandling er opbrugt

Fertilitetsbehandling strækker sig over lang, lang tid for nogle par og over kortere tid for andre.

  • Nogle stopper, selvom der er flere behandlingsmuligheder. Jeg selv stoppede før mulighederne var udtømte. Vi havde endnu et forsøg til gode, men jeg orkede ikke mere.
  • Andre stopper, fordi der ikke er flere behandlingsmuligheder for dem. Det er dem, der ikke får børn af fertilitetsbehandling, det her blogindlæg handler om.

Hvornår vil du afslutte din fertilitetsbehandling?

Hvor dårlig skal prognosen være før du ikke længere er villig til at gennemgå fertilitetsbehandling? Ikke for at gå videre til fertilitetsbehandling et andet sted, men for at stoppe helt.

Er du villig til at gennemgå fertilitetsbehandling, hvis graviditetschancen er under 5 pct.? Under 1 pct.? Nogle par vil synes, at 5 pct. er en realistisk chance, omend den er lille.

Hvor dårligt skal du have det psykisk eller fysisk før du stopper?

Hvis vurdering skal lægge til grund? Hvis beslutning er det? Lægens? Parrets? Kvindens? Fælles?

  1. Nogle par har brug for at vide, at det er deres helt egen beslutning at stoppe uanset hvad behandlerne måtte mene. Det giver følelsen af at være handlekraftige og beslutningsdygtige.
  2. Nogle par har brug for at vide, der ikke kan gøres mere, før de stopper. Det giver følelsen af, at de har gjort alt, hvad de kunne, og at de er beslutningsdygtige.
  3. Nogle har brug for, at andre træffe beslutningen for dem, fordi det kan være meget svært selv at træffe beslutningen om at stoppe, når man ikke har fået barn ud af indsatsen. Her er ingen følelse af at være beslutningsdygtige. Følelserne kan være vrede på fertilitetsklinikken, skæbnen og sig selv samt opgivelse.

Afhængig af fertilitetsbehandling

Måske er du blevet afhængig af ”gamet”? Jeg har tidligere blogget om ikke at kunne stoppe fertilitetsbehandlingen, selvom en indre stemme siger ”Det er nok nu”

Der er altså flere grunde til, at det nogle gange er behandlerne, der skal trække en streg i sandet og afslutte behandlingen.

Finders der overhovedet nogen, der ikke får barn af fertilitetsbehandling?

Ser man på fertilitetsklinikkernes hjemmesider, er det som om det slet ikke eksisterer, det der med at måtte afslutte fertilitetsbehandling uden at være blevet forældre.

Mit helt generelle indtryk er, at man ikke håndterer det. Klinikken fortæller om succeserne; om hvor mange, der bliver gravide, og hvor mange, der gennemfører graviditeten. Det er også det, vi ufrivillig barnløse vil høre.

Et eksempel: Rigshospitalets Fertilitetsklinik har et afsnit på deres website med titlen ”Efter afsluttet fertilitetsbehandling”. Afsnittet handler udelukkende om, at klinikken gerne vil have oplysninger om det enkelte graviditets- og fødselsforløb for at kunne lave statistik og indberette til Sundhedsstyrelsen.

Hvornår skal du IKKE tilbydes fertilitetsbehandling?

Behandlingen vurderes for at være nyttesløs, hvis chancen for at opnå graviditet er ≤ 1 %. Hvis chancen er mellem 1 og 5 % vurderes prognosen for at være meget dårlig.

Hvis vi ser bort fra de mulige interesser, en klinik måske kan have i at fortsætte behandling af et par, hvordan skal behandleren så råde dig til at stoppe fertilitetsbehandlingen eller råde dig til gå videre til noget andet (bruge sæddonor / ægdonation eller adoptere)?

Nogle har brug for, at andre træffer beslutningen om at stoppe fertilitetsbehandling. Disse andre kan være kæreste og nær familie, men jeg mener det er mest oplagt, at det er behandlerne på fertilitetsklinikken.

Hvilken rådgivning fik du om sandsynligheden for succes / ikke-succes og om alternativer?

Hvis klinikken ikke allerede har det, synes jeg, at klinikkerne bør have officielle fleksible guidelines om, hvornår og hvordan fertilitetsbehandling bør stoppe. Ved start af fertilitetsbehandling bør alle klienter præsenteres for denne praksis.

Al behandling har sin afslutning

Også al fertilitetsbehandling har sin afslutning, og for de mennesker, der ikke får deres største ønske om et barn opfyldt, er det absolut nødvendigt, at alle involverede tager hånd om at få afsluttet fertilitetsbehandlingen på en tydelig og nænsom måde.

Jeg sætter stor pris at høre fra dig:

  • Hvad er dine erfaringer?
  • Hvad synes du vil være god praksis?

 

PS 

Hvis du inderst inde har en lille nagende tanke om, at du måske kommer til at afslutte fertilitetsbehandlingen uden at have fået barn, tilbyder jeg dig walk and talk, hvor du kan få vendt dine tanker om fremtiden. Det koster kun 379 kr. for hele 60 minutters sparring.

PPS

Hvis du ikke er sikker på om jeg kan være en hjælp for dig, kan du altid ringe på 2892 9596 og få 15 minutters gratis afklarende samtale.

Når chancen for graviditet er lille trods fertilitetsbehandling

Når chancen for graviditet er lille trods fertilitetsbehandling

Hvis interesse varetages?

Hvis interesse plejes, når chancen for graviditet er lille og kvinden er i fertilitetsbehandling? Hvordan vurderer man lige prognosen for om behandlingen vil lykkes eller ej? Og hvad gør man ved det? Hvornår og hvordan får parret det bedst at vide? Det emne handler kommende blogindlæg om.

Fertilitetsbehandling vurderes for at være nyttesløs, hvis chancen for at opnå graviditet er ≤ 1 %. Hvis chancen er mellem 1 og 5 % vurderes prognosen for at være meget dårlig.

Kilde: ”IVF – when the prognosis is very poor and futile” af Khaldoun Sharif i ”Assisted reproduction techniques. Challenges and management options” Blackwell Publishing, 2012.

I dagens blogindlæg koncentrerer jeg mig om, hvilke økonomiske interesser, der kan spille ind.

Fertilitetsklinikkens økonomiske interesse

Jeg ser umiddelbart to mulige interesser:

  • beskyttelse af fertilitetsklinikkens succesrate ved at afslå fertilitetsbehandling, når prognosen ikke er god og
  • fremme af klinikkens økonomiske indtjening ved at gennemføre fertilitetsbehandling trods meget dårlig prognose.

Ingen af delene er etisk acceptable grunde til at afvise eller tilbyde fertilitetsbehandling.

Du skal nu møde Jeppe, som har en dårlig oplevelse at dele.

Jeg har interviewet Jeppe til min kommende bog, som handler om at håndtere følelsesmæssig stress i forbindelse med ufrivillig barnløshed og fertilitetsbehandling.

 ”Der er ikke noget at komme efter”

Jeppe og Helle fandt en fertilitetsklinik som de ønskede at få hjælp fra. Det var deres første møde med behandlingssystemet.

Parret bliver sat i et lædersofamiljø og ind kommer fertilitetslægen med store armbevægelser i jakkesæt. Han siger:

”Her laver vi børn. Vi har en hit-rate, der er meget høj.”

Lægen kunne ikke bruge de undersøgelser, Jeppe havde fået lavet på Rigshospitalet til noget. Han ville have sine egne. Så det fik han.

Jeppe bliver opslugt af fortællingen som om handlingen udspiller sig lige nu, mens vi taler sammen.  Jeppe kan stadig tydeligt huske, hvordan lægens ord faldt:

”I kan gå hjem og lege med hinanden ligeså meget I vil, men børn får I aldrig. Der er ikke noget at komme efter. Vi kan ikke hjælpe jer.”

Det er snart 20 år siden nu, men Jeppe kan tydeligt huske det.

Jeg var sgu ked af det. Det var et hårdt slag. Det var en choktilstand. En mærkelig stilhed før man begynder at tænke i alternativer.

Da vi kom, var jeg sat op til, at det er den her vej, og det skal nok lykkes os. Der er levende celler, og hun er i orden. Så må det lykkes. Og så får man dét at vide. Det er en meget barsk måde at sige det på. Især set i lyset af, at man er der, fordi man gerne vil ha børn. Jeg havde en følelse af at blive sat overfor en uhyre arrogant mand. For hvem det var stærkt kommercielt. Heldigvis havde jeg den følelse, for det gjorde, at jeg ikke gav op. Jo, jeg gav op lige i det øjeblik, han sagde sådan. Men det gjorde, at jeg reflekterede over, at han kunne have andre motiver for at sige sådan. Jeg ville ikke gi’ op. Jeg synes jo også, at hele opsætningen var forkert. Jeg synes i det hele taget, det virkede for kommercielt, når man kom ind.

De lever jo af deres resultater. Og det er min helt klare fornemmelse, at hvis sandsynligheden er lav, så ødelægger de deres hitrate og dermed ødelægger de deres evne til at markedsføre sig som succesfulde. Så de vil helst ha nogle, de nemt kan lave børn på. Det er min datter jo et levende eksempel på. For det kunne jo godt lade sig gøre for os”.

Efter mødet på klinikken begyndte Jeppe og Helle behandling i det offentlige. Lægen dér, anbefalede at gå direkte til icsi-metoden. Og så skulle der pludselig  kun én behandling til før Helle blev gravid.

Hvad er dine erfaringer?

Lad mig høre fra dig!

NB! Helle og Jeppe er ikke de rigtige navne.

PS 

Hvis du inderst inde har en lille nagende tanke om, at du måske kommer til at afslutte fertilitetsbehandlingen uden at have fået barn, tilbyder jeg dig walk and talk, hvor du kan få vendt dine tanker om fremtiden. Det koster kun 249 kr. for hele 60 minutters sparring.

PPS

Hvis du ikke er sikker på omjeg kan være en hjælp for dig, kan du altid ringe på 2892 9596 og få 15 minutters gratis afklarende samtale.

 

 

 

 

 

Du bliver naturligt gravid bagefter!

Du bliver naturligt gravid bagefter!

I søndags mødte jeg en kvinde på min workshop ”Donorbarnets bog”. Hun blev naturligt gravid og fødte en datter et par år efter hun havde fået barn via ægdonation.

Hvor tit sker det lige?

 

Når først I stopper behandlingen, bliver du naturligt gravid.

Når først I har fået et barn ved hjælp, så bliver du naturligt gravid.

Når først I har adopteret, så får I jeres eget barn.

Der findes mange måder at sige det på, men meningen er den samme: Vi skal bare slappe af, så bliver vi gravide! Ergo bunder vores ufrivillige barnløshed alene i noget følelsesmæssigt eller hvad?

Hvad siger fakta om graviditetschancen?   

Undersøgelser viser at:

  • Godt hver 10. bliver naturligt gravid efter mislykket ivf.
  • Hver 5. bliver naturligt gravid (hver 6. føder et barn) efter succesfuld ivf / icsi.

Hvad betyder det for dig?

Der er bestemt en sandsynlighed for at blive naturligt gravid.  Sandsynligheden er større, jo yngre kvinden er, og når fertilitetsbehandlingen har været succesfuld.

Men fakta er stadig, at 9 ud af 10 – der stoppede fertilitetsbehandlingen uden at være blevet forældre – vil fortsætte med at være barnløse (med mindre de bliver forældre på anden vis).

Hvis du afslutter ivf uden at have fået et barn, skal du forholde dig til to scenarier:

  • Et liv uden biologisk barn
  • Et barnløst liv

Nærer du det evige håb?

Hvad betyder omgivelsernes bemærkninger og den viden for vores mulighed for at orientere os mod noget nyt?  En chance på 10 % er da alligevel noget af en chance!?!

At fortsætte med at nære håbet om at blive naturligt gravid efter afsluttet behandling, gør det sværere at finde ny mening med livet.

Der kan f.eks. være risiko for, at

  • du kommer til at fastholde dig selv i den rolle, hvor du som menneske først og fremmest er ufrivillig barnløs.
  • dit sexliv fortsætter med at være fokuseret på at opnå graviditet og uden den store intimitet og spontanitet.

Det er en lang proces at sige farvel til det biologiske barn, du ikke fik.

I begyndelsen efter afsluttet fertilitetsbehandling vil du blive mindet om det, hver gang du får menstruation. Menstruationen er påmindelsen om, at du ikke blev gravid, men også påmindelsen om, at du stadig har ægløsning og derfor har anlæg til at kunne blive gravid.

Coach dig selv

Undersøgelser viser, at først når I har lagt en vis følelsesmæssig afstand til udredningen og fertilitetsbehandlingen, bliver I i stand til at se fremad mod nyt betydningsfuldt indhold i livet.

Det bliver nemmere at komme overens med din fortid på fertilitetsklinikken, når du venligt og bestemt kan forklare dine omgivelser, at det ikke hjælper dig, at de prøver at indgyde dig nye håb om at blive gravid.  Fortæl i samme åndedræt, at det derimod kan hjælpe dig at tale om noget helt andet.

Hvad har virket for dig? 

PS

Hvis det du har gjort hidtil ikke rigtig har hjulpet, er det måske på tide at gøre noget andet… Du kan fx helt uforpligtende ringe på 2892 9596, og få 15 minutters gratis afklarende samtale.

 

PPS

Du kan også bare bestille en walk and talk, hvor du får 60 minutters sparring på dine tanker og muligheder i fremtiden. Det koster kun 249 kr.

 Kilde

”Natural fertility after ivf” i ”Assisted reproduction techniques. Challenges and management options” Blackwell Publishing, 2012.