Lovliggørelse af dobbeltdonation

Lovliggørelse af dobbeltdonation

Dobbelt donation er ikke bare enkelt

I disse dage diskuteres lovliggørelse af dobbelt donation i DK.

Jeg vil gerne bidrage med endnu en vinkel på emnet.

Spørgsmålet om dobbelt donation bliver fremstillet som om det bare er det gode og nemme valg for kommende forældre.

Min erfaring fra mit arbejde med mand-kvinde-par er imidlertid, at det er det ikke.

Ligesom det er svært at skulle indstille på overhovedet at bruge donor – fra man i begyndelsen troede man bare kunne skabe et barn samme, til man faldt ud af, at det ikke gik helt så let.

Ved dobbelt donation er der ingen glæde ved at kunne se den ene i det kommende barn.

Der er ingen kendskab til den genetiske historie som familier nu en gang kender den gennem generationer – bliver vi skaldede i vores familie? Har vi svært ved at læse pga. ordblindhed? Osv.

Der er 100% ukendt genetik.

Det store spørgsmål er: Hvad mon der venter én?

Processen

  1. Beslutningen om at få et barn sammen (væk med præventionen)
  2. Det lykkes ikke lige – udredning af parres fertilitet
  3. Fertilitetsbehandling med egne kønsceller
  4. Det lykkes heller ikke lige – mere udredning
  5. Brug af en donor foreslås
  6. Mange tanker, følelser og samtaler, bla om ikke at komme til at give sine gener videre, om genetisk ubalance i parforholdet mm
  7. Nogle vælger at gå videre med at bruge donor
  8. Det lykkes så heller ikke lige – endnu mere udredning
  9. Forslag om at bruge to donorer – altså dobbeltdonation.
  10. Endnu en gang mange tanker, følelser og samtaler, bla. om at ingen kommer til at give sine gener videre.

For mange er det virkelig en svær beslutning at skulle træffe – for ved dobbeltdonation er der slet ingen fælles genetik med bare den ene forælder.

Mød Nina og Frederik

Nina og Frederik havde længe vist, at de skulle bruge ægdonor for at blive forældre. Det var de efterhånden kommet overens med.

De fik ægdonation, men Nina blev ikke gravid.

Det i sig selv var en stor skuffelse.

Frederik fik testet sin sædkvalitet endnu grundigere end i første omgang.

Resultatet betød, at fertilitetsklinikken nu også anbefalede parret at bruge sæddonor.

Det var faktisk sværest for Nina.

For hun havde jo sådan drømt om at få et barn med Frederik. Et barn som kunne arve det gode fra Frederik.

Hun havde glædet sig til – i det mindste – at kunne se Frederik i deres kommende barn, nu hun ikke ville kunne se sig selv qua ægdonationen.

Og så skule de også til udlandet for at få behandling.

Frederik var til gengæld der i processen, hvor han syntes, det var ok med dobbeltdonation – det ville jo skabe en større balance mellem dem i forholdet til deres kommende barn.

Barnets tarv

Nina var også meget optaget af, hvad dobbeltdonation ville betyde for det kommende barn.

Hvad ville det betyde, at der ikke var bare én forælder som barnet kunne være genetisk forbundet med?

Hvad nu, når de var nødt til at bruge anonyme donorer, fordi de skulle behandles i udlandet efter anden lovgivning? Det ville jo betyde, at det kommende barns muligheder for at få viden om sit ophav ville være nærmest udelukket.

Beslutningen

Nina og Frederiks beslutning blev, at de ville prøve med Frederiks sæd og en ægdonor endnu en gang.

Nina var ikke klar til også at skulle bruge sæddonor.

PS

Husk du altid kan ringe og få vendt en ting. Du ringer bare på 2892 9596.

Dobbelt donation

Dobbelt donation

En sæddonor gjorde Michael til far

En sæddonor gjorde Michael til far

I midten af 90’erne var Michael og hans ekskæreste gennem fem behandlinger med donorsæd uden resultat. Presset og de resultatløse fertilitetsbehandlinger endte med, at parret gik fra hinanden.

Dengang holdt parret det hemmeligt, at de brugte donorsæd. Efter det, var Michael fast besluttet på at være åben om sin sterilitet.

Året efter bruddet mødte Michael sin nuværende hustru, Lene. Fem år senere blev de hurtigt forældre til deres første barn.

Michael er i dag 51 år, gift og far til fire børn, der alle har samme sæddonor. Børnene har siden børnehavealderen vidst, hvordan de er blevet til, og det er helt naturligt for familien, at de er donorfamilie. Tidligere havde Michael ikke drømt om, at det kunne være så enkelt.

Ingen skulle kende til Michaels dårlige sædkvalitet.

Da Michael første gang læste ordene ”Patienten må anses for at være steril”, gik han helt i sort. Det kunne simpelthen ikke være rigtigt. Det måtte der kunne gøres noget ved.

Michael begyndte at indtage kosttilskud. Michael blev opereret.

Umiddelbart inden operationen stillede han sig selv spørgsmålet: Hvad nu hvis det ikke lykkes? Hvad så? Så var det enten adoption eller donation. Tankemæssigt var processen begyndt.

Familie og venner vidste godt, at parret var i fertilitetsbehandling. Men der var noget, de ikke vidste; detaljen om donorsæden.

Det var et bevidst valg, at parret ikke ville fortælle det til nogen. For hvis hun blev gravid, var alt jo godt. Så var det bare fertilitetsbehandlingen, der havde været succesfuld. Ingen behøvede at vide noget om Michaels dårlige sædkvalitet.

”Hun blev ikke gravid. Det er min klare overbevisning, at det var på grund af stress, fordi vi fortiede det. Hun kunne ikke dele det med nogen. Hverken sin søster, sin mor eller sin bedste veninde. Det var noget jeg indirekte havde pålagt hende.

Vi manglede nogen at snakke med om det. Min kone skulle forholde sig til, at det var en anden mands sæd og et andet barn. Vi kunne ikke drøfte det med nogen.

Tabuet er udbredt. Der er ingen, der taler om det”.

At ingen måtte vide det, var et stort pres at lægge på sin kæreste. Det var ikke et tydeligt formuleret ønske, men sådan blev det, og det tærede på parret.

Det misforståede hensyn

Det var af hensyn til Michael, at parret skjulte hans sterilitet. Det var Michael, der var i fokus. Ikke kæresten. Ikke et kommende barn.

I dag er Michael helt afklaret med det at være steril. Det miskrediterer ikke længere hans maskulinitet.

Ved at være offentlig om sin egen infertilitet har han gennem de sidste år arbejdet for at få nedbrudt det tabu, det stadig er som mand ikke at kunne skænke sin kæreste et barn. Større åbenhed vil være til alles bedste.

I bagklogskabens klare lys ser Michael det som et misforstået hensyn at skåne den partner, der ikke kan blive biologisk forælder. Hensynet til ens samliv og til ens barn betyder så meget mere.

”Hvis det er vigtigt for en mand at bevare illusionen om, at han er biologisk far, så må han have det svært med sin egen mandighed. Mit bedste råd til en anden mand er at dele det med sin omgangskreds og med andre i samme situation.”

En anderledes gave

”Da vi gik fra hinanden, besluttede jeg, at jeg i hvert fald ikke ville gentage det. Så jeg meldte ud til mine forældre og min omgangskreds, hvad vi havde været igennem.”

Da Michael mødte sin kommende hustru, var det også noget af det første, han sagde til hende.

”Jeg fortæller, at det her er vilkårene. Det var nødvendigt. Jeg ville ikke gentage fejlen.

Lene havde ingen børn i forvejen, og vi var som skabt for hinanden resten af livet. Hun havde selvfølgelig også drømmen om at møde en mand, som skulle give hende et barn.” Men det kunne Michael ikke.

Læs hele interviewet i bogen “Far, mor og donorbarn. Veje til et endnu bedre liv som donorfamilie.”

Indlægget er oprindeligt udgivet august 2013 på virilogsteril.dk
Mød to mænd med dårlig sædkvalitet

Mød to mænd med dårlig sædkvalitet

Mød Alex og Michel

”Father from the heart”, er en kort dansk dokumentarfilm, der er lavet af nogle journaliststuderende i 2011. Dokumentaren handler om mænd og fertilitet.

Du møder Michel og Alex, som begge har dårlig sædkvalitet.

Alex fortæller om at være far til to børn skabt ved hjælp af en sæddonor.

Michel fortæller om ikke at blive far.

Begge mænd fortæller åbent og ærligt om, hvad deres dårlige sædkvalitet har betydet for deres opfattelse af at være mand.

Sæddonoren er repræsenteret ved Mads.

Du møder også Alex’ hustru Pernille.

Det er en fin lille og rørende fortælling, og stort er det, at deltagerne har udvist mod og sagt ja til at medvirke. Tak for det!

Brug 15 minutter på at se den.

PS

Få hurtigt nyheder, inspiration og fortællinger når du tilmelder dig nyhedsbrevet.

Straks du har tilmeldt dig, får du ebogen ’Kære svigermor. Få bedre relationer.’

Du kan altid og nemt afmelde dig igen.

PPS

Du får endnu hurtigere nyt ved at like Kirsten List Larsens Facebookside.

Du kan også følge med ved at like Facebooksiden Far, mor og donorbarn.

En sædhjælper er død

En sædhjælper er død

En yderst kontroversiel herre er død.

Udover at være en glødende samfundsdebatør, satte Bo Warming også historisk aftryk hvad angår sæddonation – eller såkaldt ”sædhjælp”.

Bo Warming stiftede Sædhjælpsfondet i 1979. I Sædhjælpsfondet skete privat formidling af sæd.  Han var selv sædhjælper til fem børn foruden sine egne.

Sæden blev/bliver? leveret til modtageren i reagensglas, typisk på banegårde. Bo Warming skrev selv i 2002:

Sæd fra Sædhjælpsfondet onaneres ofte på fx et banegårds-toilet, friskt lige før de barnløse får den i et glas ANDETSTEDS… Stationens ventesal eller restaurant er naturligt leveringssted.

Med tanken på dette scenarie, kan jeg kun blive taknemmelig for, at de danske sædbanker findes.

Du kan her læse en nekrolog her. Vil du vide mere, er der her en fem år gammel artikel om originalen.

PS

Få hurtigt nyheder, inspiration og fortællinger når du tilmelder dig nyhedsbrevet.

Straks du har tilmeldt dig, får du ebogen ’Kære svigermor. Få bedre relationer.’

Du kan altid og nemt afmelde dig igen.

PPS

Du får endnu hurtigere nyt ved at like Kirsten List Larsens Facebookside.

Du kan også følge med ved at like Facebooksiden Far, mor og donorbarn.

Viril rimer ikke på steril – eller gør det?

Viril rimer ikke på steril – eller gør det?

Nedsat sædkvalitet

Heteroseksuelle forældre, der har brugt sæddonor, har meget svært ved at fortælle deres barn, hvordan det blev til. Ofte hemmeligholder de det for barnet.

Det er farens opfattelse af sig selv som mand, det handler om. Viril rimer ikke på infertil. Det er stadig et stort tabu at have så dårlig sædkvalitet, at man(d) skal have assistance til at gøre sin kvinde gravid.

I forbindelse med arbejdet med dette emne i min bog kigger jeg gennem ansvarlighedens linse: Vi har altid muligheden for at se os selv som ofre eller som ansvarlige.

Ofre ignorerer sammenhængen mellem årsag og virkning i forhold til deres egne valg og handlinger. Ofre giver andre skylden. Bebrejder andre. Ofre giver også sig selv skylden og bebrejder sig selv.

Det blev også til et kig på mig selv:

Som ufrivilligt barnløs følte jeg mig i den grad selv som et offer: Jeg var et offer for at være blevet smittet med den klamydia, der havde ødelagt passagen i begge mine æggeledere. Min forhenværende kæreste måtte have smittet mig. Det burde han ikke have gjort. Hans læge burde have sagt, jeg også skulle behandles. Fem år tidligere burde lægen have frarådet mig at bruge spiral som helt ung. I stedet burde han have rådet mig til at bruge kondom. Sundhedsstyrelsen burde ikke så ensidigt have fokuseret på hiv og aids i deres oplysningskampagner. Sundhedsstyrelsen burde have fortalt mig om klamydia. Etc. Etc. Etc. Stakkels mig. Det var et selvbedrag.

Jeg burde kun have dyrket sikker sex. Jeg burde selv været gået til læge med det samme for at blive tjekket for klamydia. Jeg burde ikke have slået det hen. Jeg burde. 

Jeg retfærdiggjorde mine (manglende) handlinger. Slog dem hen. Men jeg lå som jeg havde redt, gjorde jeg.

Kig gennem ansvarlighedens linse

Gennem mine bevidste og ubevidste valg og gennem mine handlinger har jeg bragt mig selv her hen, hvor jeg er i dag. Jeg anerkender nu, at ansvaret er mit. Jeg accepterer og vedkender mig min rolle i at skabe mit liv – situationer og erfaringer.  

Andres problemer er nogle gange også vores problem.

  • På hvilken måde har din samlevers problem med sin infertilitet noget med dig at gøre?
  • Hvordan kan du vedkende dig dit ansvar for, at I er, hvor I er i dag?

Skriv dig rolig på bare 20 minutter

 

Lær selv at bruge metoden, som gav succes på fertilitetsklinikken på Skejby.

Som modtager af nyhedsbrevet får du inspiration, viden og fordele, bla. rabatter.

 

Ps. Du får fuld fortrolighed og ingen spam.

Du er blevet tilmeldt! Tak for det!

Pssst, inden du smutter...

Var det interessant, det du læste? 

Vil du have besked om nyt på bloggen med det samme?

Så skriv dig op og få mit nyhedsbrev.

 

Du er tilmeldt

Pssst, inden du smutter...

Var det interessant, det du læste? 

Vil du have besked om nyt på bloggen med det samme?

Så skriv dig og få mit nyhedsbrev.

 

Du er tilmeldt