Mød to mænd med dårlig sædkvalitet

Mød to mænd med dårlig sædkvalitet

Mød Alex og Michel

”Father from the heart”, er en kort dansk dokumentarfilm, der er lavet af nogle journaliststuderende i 2011. Dokumentaren handler om mænd og fertilitet.

Du møder Michel og Alex, som begge har dårlig sædkvalitet.

Alex fortæller om at være far til to børn skabt ved hjælp af en sæddonor.

Michel fortæller om ikke at blive far.

Begge mænd fortæller åbent og ærligt om, hvad deres dårlige sædkvalitet har betydet for deres opfattelse af at være mand.

Sæddonoren er repræsenteret ved Mads.

Du møder også Alex’ hustru Pernille.

Det er en fin lille og rørende fortælling, og stort er det, at deltagerne har udvist mod og sagt ja til at medvirke. Tak for det!

Brug 15 minutter på at se den.

PS

Du får endnu hurtigere nyt ved at like Facebooksiden Far, mor og donorbarn.

Viril rimer ikke på steril – eller gør det?

Viril rimer ikke på steril – eller gør det?

Nedsat sædkvalitet

Heteroseksuelle forældre, der har brugt sæddonor, har meget svært ved at fortælle deres barn, hvordan det blev til. Ofte hemmeligholder de det for barnet.

Det er farens opfattelse af sig selv som mand, det handler om. Viril rimer ikke på infertil. Det er stadig et stort tabu at have så dårlig sædkvalitet, at man(d) skal have assistance til at gøre sin kvinde gravid.

I forbindelse med arbejdet med dette emne i min bog kigger jeg gennem ansvarlighedens linse: Vi har altid muligheden for at se os selv som ofre eller som ansvarlige.

Ofre ignorerer sammenhængen mellem årsag og virkning i forhold til deres egne valg og handlinger. Ofre giver andre skylden. Bebrejder andre. Ofre giver også sig selv skylden og bebrejder sig selv.

Det blev også til et kig på mig selv:

Som ufrivilligt barnløs følte jeg mig i den grad selv som et offer: Jeg var et offer for at være blevet smittet med den klamydia, der havde ødelagt passagen i begge mine æggeledere. Min forhenværende kæreste måtte have smittet mig. Det burde han ikke have gjort. Hans læge burde have sagt, jeg også skulle behandles. Fem år tidligere burde lægen have frarådet mig at bruge spiral som helt ung. I stedet burde han have rådet mig til at bruge kondom. Sundhedsstyrelsen burde ikke så ensidigt have fokuseret på hiv og aids i deres oplysningskampagner. Sundhedsstyrelsen burde have fortalt mig om klamydia. Etc. Etc. Etc. Stakkels mig. Det var et selvbedrag.

Jeg burde kun have dyrket sikker sex. Jeg burde selv været gået til læge med det samme for at blive tjekket for klamydia. Jeg burde ikke have slået det hen. Jeg burde. 

Jeg retfærdiggjorde mine (manglende) handlinger. Slog dem hen. Men jeg lå som jeg havde redt, gjorde jeg.

Kig gennem ansvarlighedens linse

Gennem mine bevidste og ubevidste valg og gennem mine handlinger har jeg bragt mig selv her hen, hvor jeg er i dag. Jeg anerkender nu, at ansvaret er mit. Jeg accepterer og vedkender mig min rolle i at skabe mit liv – situationer og erfaringer.  

Andres problemer er nogle gange også vores problem.

  • På hvilken måde har din samlevers problem med sin infertilitet noget med dig at gøre?
  • Hvordan kan du vedkende dig dit ansvar for, at I er, hvor I er i dag?

Donorfamilier bliver også skilt

For to uger siden læste jeg en tankevækkende artikel i BT.

Artiklen handler om et lesbisk par, der fik et barn sammen. En mand donerede sæden. Den ene kvinde donerede ægget, der blev lagt op i den anden kvindes livmoder.

Hvad kan vi kalde dem? Blot to mødre eller ægdonor, rugemor? Biological mother og birthmother?

Da barnet var to år, blev parret skilt. De to mødre – og retten – strides nu om, hvem barnets mor er og hvem, der skal have forældremyndigheden. Hende, der deler gener med barnet, eller hende, som fødte barnet?

De færreste af os kan identificere os med den historie.

Vi behøver nu ikke tage til udlandet for at høre omvandrende skrækhistorier om, hvor galt det kan gå, når donorfamilier skilles:

  • Der er fortællingen om moren, som skubbede faren ud, fordi han ikke var børnenes rigtige far.
  • Der er fortællingen om den fraskilte far, der ikke ville se sit barn, fordi det ikke var hans rigtige barn.

I en skilsmisse kan det værste komme op i selv den bedste. I forsøget på at skade den anden, kan man komme til at gøre størst skade på sig selv og sit donorbarn.

Men hvad nu, hvis der er mere i det end ønsket om at gøre det hedt for sin eks?

Hvad nu hvis, det faktisk var sådan, at den altafgørende tilknytning mellem forælder og donorbarn ikke var blevet etableret?

Ligesom barnet skal kunne knytte sig trygt til forældrene, skal forældrene også kunne knytte sig til barnet.

Og hvad er så specielt, når det er et donorbarn I venter?

  • I kan have sværere ved at forestille jer, hvad I venter jer, fordi der er en ubekendt.
  • Der kan være ubalance i parforholdet, der ikke er blevet afbalanceret.
  • Der kan være en ikke-erkendt modstand mod brugen af donor.
  • Den ene har måske mest gjort det for den andens skyld og har ikke hjertet helt med (endnu).

Ved at være opmærksomme på hinanden og oprigtige om jeres usikkerhed og tvivl, er I allerede godt på vej.

PS

Kan du blive nærmest utilpas ved at tænke på den ukendte fremtid?

Vidste du, at du kan lære at håndtere dine tanker og dermed blive mere robust gennem mentaltræning?

Du kan få en gratis smagsprøve på et webinar.

Jeg holder ofte gratis webinar om at skabe balance i hverdagen med mentaltræning. Book straks din plads her, så du lærer at spotte og tæmme din fertilitetsrelaterede stress.

PPS

Jeg kan hjælpe dig med at lære at mentaltræne. Det er nemt og hurtigt at lære. Det kræver kun 15 minutters daglig mentaltræning at få god effekt  af træningen. Du får bla. en højere pytgrænse.
Gør noget ved det allerede i dag. Ring på 2892 9596 og få 25 minutters gratis samtale om dig og dine udfordringer.