Sådan overlever du Mors Dag

Sådan overlever du Mors Dag

Mors Dag nærmer sig igen og dermed endnu en svær dag for mange ufrivilligt barnløse kvinder.

I dag får du et nyt perspektiv på dagen, som jeg håber, du vil kunne finde trøst i.

 

Alt andet viser sin livskraft på Mors Dag

Mens naturen er frodig omkring os – frugttræerne blomstrer, fuglene bygger rede – føler vi os bare endnu mere ufrugtbare.

Mors Dag er hård for os, det (endnu?) ikke er lykkedes at blive gravide, men tester negativt gang på gang.

Os der, der har aborteret ufrivilligt.

Os, der har mistet et barn.

Os, der ikke har fået vores længselsbarn (endnu).

Hårdt for alle os, der stadig er i processen, men som stadig har et håb om, at det nok skal lykkes os.

Mors Dag er ikke mindst også hård for jer, der ikke fik jeres længselsbarn.

Jer, der har stoppet fertilitetsbehandlingen uden at blive mor, og som har skullet ændre kurs i livsdrømmene.

Det svære er også, at ingen andre synes at forstå ens savn. At man føler sig så alene blandt alle de virkelige mødre.

Fremtiden, jeg ikke ville have

Noget af det sværeste ved at være i ufrivilligt barnløs, syntes jeg var forestillingen om min fremtid.

  • Hvordan ville min fremtid blive som kvinde, hvis jeg ikke blev mor?
  • Hvilken kvinde ville jeg blive, hvis jeg ikke oplevede at være gravid, føde og amme som alle veninderne?

Det var ikke den fremtid jeg havde forestillet mig, siden jeg var en lille pige.
Jeg troede jo bare, at det var et spørgsmål om at beslutte sig for at ville have et barn – for så fik man naturligvis eet.
Alle de år, hvor jeg havde brugt energi på at beskytte mig mod uønsket graviditet.
Og nu skulle jeg forestille mig, hvordan et godt liv kunne se ud uden (egne) børn…

Vær som en mor

Selvom du (endnu) ikke er blevet mor, så er jeg sikker på, at du allerede er som en mor på mange måder.

  • Legede du med dukker som barn?
  • Var du omsorgsfuld overfor familiens kæledyr?
  • Var du den opmærksomme storesøster?

Jeg selv legede hellere med trolde end med dukker. Og hellerede med vores katte end vores hund. Sådan er vi så forskellige, og alligevel viser det, hvad vi har i os:

Evnen til at kunne give omsorg.

The ability to mother.

Du har det i dig

Du, kære kvinde, bærer det i dig. Nogle vil kalde det, det moderlige instinkt. Evnen til at passe på. Se psykiske og fysiske behov.

Du træder ind i rollen som mor, hver gang du oplever, at et barns behov ikke bliver set.

Hver gang du tager dig af et barn. Det kan være din venindes barn. Din nabos. Et barn, du møder på din vej.

Mind dig selv om, at du har evnen og muligheden for at mødre (jeg er vild med det dækkende engelske verbum ’to mother’) liggende dybt i dig, selvom dine omstændigheder med fertilitetsbehandling og graviditetstest fylder dit liv lige nu. Og du er ikke alene.

Uanset, hvordan din fremtid bliver, så husk dig selv på, at der er børn, som behøver dig.

Som vil elske at være sammen med dig.

At lege med dig.

At tale med dig.

At have det sjovt og at være alvorlige med dig.

Tro mig, der er børn, der behøver dig.

Det er mit ønske for dig, at du kan se det givende i det her perspektiv.

Hold en anderledes Mors Dag

  • Find et behageligt og uforstyrret sted at side. I solen eller skyggen. Inde eller ude.
  • Hav notesbog og kuglepen klar.
  • Beskriv 5 episoder, hvor du allerede har været på den omsorgsfulde måde overfor et barn
  • Beskriv 5 episoder, hvor du har haft det sjovt sammen med et barn
  • Planlæg og beskriv 5 slags fremtidigt samvær med et barn, som du vil kunne nyde. Kog en majskolbe og spis den sammen.
  • Gør noget andet.

Og husk, at lige om lidt er der et helt år til næste Mors Dag.

Mors dag

Tiden fra ægoplægning til graviditetstest

Tiden fra ægoplægning til graviditetstest

Før graviditetstesten: Velkommen til 14 dages tortur 

 

Tiden fra ægoplægning til graviditetstest er et helvede for de fleste.

I dag fortæller Maria om sin svære ventetid.

Til sidst vil jeg gerne høre, hvad der gør tiden svær eller lidt lettere for dig.

Marias svære ventetid til graviditetstest

Thomas holdt Maria i hånden, mens de fulgte med på skærmen og så det fine befrugtede æg blive lagt op i Marias livmoder.

De var glade og lettede.

Der var en helt højtidelig stemning på fertilitetsklinikken.  Thomas gav Maria et kys på panden.

 

Velkommen til 14 dages tortur, afbrød fertilitetslægen.

 

Efter ægoplægningen skulle jeg ligge lidt på briksen og hvile mig. Jeg lå musestille med min hånd på min mave, mens jeg sendte gode tanker ned til den lille spire. Det var fantastisk. Nu var vi endelig kommet så langt.

 

Maria kunne ikke blive liggende. Forsigtigt svingede hun benene ud over siden og fik sat fødderne i gulvet. Hun turde ikke røre sig. Thomas støttede hende, mens hun forsigtigt kom hen til deres bil.

Jeg var rædselsslagen, og Thomas bar mig op til vores lejlighed på fjerde sal.

Maria lagde sig til at ruge, mens Thomas opvartede hende.

 

Hormonerne drønende rundt i Marias krop og rent psykisk var hun sårbar.

Jeg har aldrig før opført mig så slemt. Jeg var så ufattelig følsom. Det ene øjeblik græd jeg – det næste skældte jeg ud. ’Thomas behandlede mig som et råddent æg.

 

Maria måtte give lægen ret. Det var ren tortur at skulle vente til hun kunne tage en graviditetstest. Nu var der virkelig noget at miste.

Jeg var bange for at gøre noget forkert. Jeg var bange for, at ægget ikke havde sat sig fast og at det ville ryge ud. Måske var det allerede røget ud? Min hjerne kværnede rundt.

 

Maria sygemeldte sig i tre dage og lå og så serier på fjernsynet.

Til sidst fik jeg spat af bare at ligge der. Jeg gik ud for at købe lidt ind. Jeg var meget opmærksom på, at det ikke måtte veje for meget. Det var skønt at komme på gaden igen og opleve noget andet. Da jeg skulle betale for mine varer i supermarkedet fik jeg øje på nogle graviditetstest ved kassen.

 

Nu gik det ellers lige så godt med at holde fri fra de tanker.  Maria kunne ikke dy sig og købte to test.

Hun gik forsigtigt hjem igen og op til fjerde sal. Maria satte vand over til en kop te og satte sig ned og kiggede på testen i indpakningen. Hun vidste det ikke nyttede at tage testen allerede.  Hun måtte vente.

 

Maria følte sig mere og mere gravid. Hun var nu også svimmel og havde kvalme. Træthed kunne pludseligt overmande hende.

Jeg troede på det, jeg ønskede mig det så brændende og samtidigt slog jeg koldt vand i blodet for at beskytte mig mod for meget skuffelse, hvis nu jeg alligevel ikke var gravid.

 

Maria gruede for dagen, hvor hun skulle testes og hun havde det elendigt.

Tankerne myldrede rundt.

  • Hvad hvis nu hun ikke var gravid?
  • Hvordan skulle hun overleve det?
  • Ville hun orke at skulle gennem endnu et behandlingsforløb?
  • Hvad hvis nu hun var gravid?
  • Kunne hun så stole på det?
  • Eller kunne det bare være hormontilskuddene, som gav et falsk svar på hendes graviditetstest?

Spørgsmålene var mange, og de plagede Maria.

 

Maria turde ikke bruge de graviditetstest, hun havde købte tidligere. Hun var bange for svaret, så de lå uberørte hen.

 

Men så kom dagen, hvor Thomas og Maria kunne få svar fra fertilitetsklinikken…

 

Hjælp med at gøre det nemmere – to spørgsmål til dig

Jeg ved, det kan gøres bedre. Derfor arbejder jeg i øjeblikket på at udvikle et forløb, så den svære ventetid trods alt kan blive nemmere.

Du kan hjælpe mig ved at fortælle, hvad der gjorde det lettere og sværere for dig i ventetiden, før du kunne tage en graviditetstest.

Fortæl dine erfaringer helt anonymt.

Der er kun to åbne spørgsmål. Du bestemmer helt selv, hvor  meget du vil fortælle.

 

Indlægget er udgivet i en tidligere udgave i april 2017

Få mere klarhed med Maj Wismanns ParPlan

Få mere klarhed med Maj Wismanns ParPlan

Sexolog og parterapeut Maj Wismann har netop udgivet årets nye ParPlan, der guider dig og din kæreste i at lære af det forgangne år, og i at tale om, hvad der glæder dig og i at blive klar over dine ønsker til fremtiden.

Min første tanke var, at den mindede om så meget andet, vi støder på i forbindelse med nytårsskiftet. Men det gør den alligevel ikke.

 ParPlan giver helt konkrete redskaber til at:

  1. evaluere året, der er gået og til – sammen – at
  2. udvikle visioner for året, der kommer, og ikke mindst til også at
  3. få ført visionerne ud i livet.

 

 

Egen erfaring med ParPlan

Jeg har over et par uger afprøvet ParPlan sammen med min kæreste, gennem syv år.

Vi er nok ikke den primære målgruppe, for vi har ikke børn sammen og savner heller ikke fælles børn. Vi lever sammen og har praktiske og økonomiske forpligtelser for hinanden.

Vi har også henholdsvis 25 og 16 års samlivserfaringer med vores respektiver eks’er og vi har til sammen 4 børn i alderen 15-27 år.

 

Vores tilgang som par er:

› Er der noget, der generer dig – så sig/ændr det nu!

› Er der noget, der glæder dig – så sig/gør det nu!

Og måske derfor var der ikke så meget nyt under solen for os. Vi tager det, der måtte komme, når det kommer, og ikke i anledning af et nyt år.

Vi nød alligevel processen med at udfylde guiden.

Vores brug af guiden førte til nogle interessante samtaler.

Processen med at lave ParPlan var samlet set god for både min kæreste og mig.

En første skepsis

Min kæreste syntes ParPlan virkede noget ’tynd’ og han var glad for at have mig til at ’holde fast’.

Min erfaring er, at selv om der kan være skepsis eller modstand, så prøv det, for det virker.

Udvælg de dele, der virker mest tillokkende og begynd så processen.

 

Min konklusion og anbefaling

Maj Wismanns ParPlan er en god guide til at få samtaler i gang og til at få samtalerne gennemført. Der gives også anvisninger til at få dem ført ud i livet.

Jeg er ikke i tvivl om, at øvelserne i parplanen vil kunne give positive og måske også overraskende oplevelser for par, der er ufrivilligt barnløse, uanset om de er i fertilitetsbehandling eller ej.

Det er også min vurdering, at Maj Wismanns ParPlan kan fungere fint som forebyggelse af større kriser i parforholdet.

(Hvis I som par allerede har smertepunkter, som I ikke taler med hinanden om, er jeg derimod også sikker på, at der skal andet og mere til, før I kan få de gode samtaler som ParPlan lægger op til).

 

Min anbefaling til jer som par – der er ufrivilligt barnløst – vil være at lægge størst fokus på de dele, der handler om det positive i jeres parforhold og på at få endnu mere af det.

 

Maj Wismann har gjort et godt grundarbejde, men det er som altid op til os selv at handle på vores visioner, ønsker og drømme.

 

Må I få en god proces.

 

PS.

Når jeg selv har par i forløb, læner jeg mig op ad John Gottmans metode.

 

 

 

 

 

 

 

 

3 tips til at undgå Holiday Blues

3 tips til at undgå Holiday Blues

holiday bluesEr du en af dem, der bliver trist i din ferie? Så er du ikke alene. Der er mange, som får følelse af tristhed i ferien – de får holiday blues.

Mange ufrivilligt barnløse gruer for ferien. Det mærkede jeg sidst, da jeg holdt webinaret “Sådan overlever du (endnu) en barnløs jul’ i midten af december.

Men man behøver slet ikke at være ufrivilligt barnløs for at have det sådan. Rigitg mange mærker de svære følelser bide i ferien.

Mange gange har vi urealistiske forventninger til ferien. Urealistiske forventninger om, hvad vi kan nå, og hvordan ferien vil blive. Og så bliver ferien nemt en skuffelse.

(Hjemme hos mig, havde jeg fx et spejl, der skulle hænges op. Det skal det stadig).

Uanset, hvor mange gode planer og hensigter du har for dine ferie, så forsvinder de svære følelser ikke bare. Følelsen af ensomhed, sorg, frustration og frygt findes stadig.

For nogle bliver det endnu sværere i ferien.

Der er triste minder. Savn. Længsel efter at få den glæde i livet, som man ser, andre har. Tid til at spekulere over de store ting i livet. Er jeg der, hvor jeg gerne vil være? Tid til at være sammen med mennesker, man måske ellers ikke ser så meget i løbet af året. Og måske er der netop en grund til, man ikke ses så tit.

Vi tror og håber, at ferien er en lykkelig tid, men for mange, udløser ferien dybe følelser af sorg og frustation.

Accepter, at ferien er en udfordring for dig. Det er ok at føle sig overvældet og trist.

I dagens blogindlæg får du tre metoder, der gør det nemmere at tøjle sin holiday blues.

Tips til at få bedre humør

1. Udskyd dine negative tanker

Kan du ikke slippe dine bekymringer? Grubler du over dit liv? Grubler du ligefrem over at du ikke kan slippe dine triste tanker? Analyserer du dine mange mørke tanker?

Så bliver du desværre kun mere trist.

Du kan ikke bare sådan lige stoppe dine tanker, men du kan sætte dig for at spekulere mindre over, hvorfor du har det, som du har det og mindre over, hvad du skal stille op med dine bekymringer.

Det, du kan gøre, er at afsætte et bestemt tidspunkt på dagen til dine grublerier. Det kan fx være en halv time om dagen. På vej hjem fra arbejde. Mens du går en tur. I din yndlingsstol i stuen. Det er vigtigt, at du overholde aftalen med dig selv og kun bruger den afsatte tid til dine negative tanker.

Dine svære tanker dukker sikkert alligevel op flere gange om dagen. Når de gør det, så udskyd dem til den fastsatte tid. Du kan sige til dine tanker ‘Jeg ved godt, I er der. Men I skal lige vente med at komme til mig. Jeg vender tilbage til jer.’

Og så gør du noget, der gør dig godt, indtil det tidspunkt, hvor du har besluttet dig for at give plads til de svære tanker.

2. Hold dig fra Facebook, Instagram mm

Selvom du ved, at de fleste mennesker kun viser deres positive øjeblikke på de sociale medier, så kan det være svært ikke at sammenligne sin egen kedelige tilværelse med andres udstillede højdepunkter.

Man kan nemt miste perspektivet og pludselig komme til at lide af FoMO (Fear of Missing Out). FoMO er i dag noget af det værste, man kan rammes af. Vi frygter at gå glip af noget. At være udenfor. At livet glider forbi os.

Hvis jeg ser billeder af andres store nytårsborde, kan jeg føle mig udenfor, når jeg bare skal holde nytår med kæresten derhjemme. Måske kommer jeg endda til at føle mig valgt fra, uelsket. Jeg er jo ikke inviteret med til sådan en nytårsfest…

Plag ikke dig selv. Vær omsorgsfuld over for dig selv. Brug ferien på en detox fra de sociale medier.

Det fungerer stadig med telefon og sms, når du vil have kontakt til de mennesker, som faktisk betyder noget i dit liv.

3. Ændr din måde at tænke på

Når det er dine tanker, der gør det svært, kan du få det bedre ved at ændre din forståelse af dine tanker.

Som coach er begrebet ‘reframing’ helt centralt. Reframing betyder at udfordre og ændre de begrænsende måder at tænke og at se sin verden på.

Reframing betyder kort sagt, at du ændrer betydningen af noget ved at sætte det i nogle nye rammer. Ved at få nye perspektiver på. Nye synsvinkler.

Ved reframing ændres din opfattelse af tingenes tilstand.

I stedet for at føle dig udenfor, kan du tænke på ferien som din frie tid til at gøre, hvad du vil. Stå op klokken 11 – gå i seng klokken 3, hvis den rytme passer dig bedst.

Mind dig om, at ferien er midlertidig. Den går over. Det gør din holiday blues også. Fortæl dig selv, at hverdagen snart er tilbage med alle sine faste gøremål.

I mellemtiden handler det om at gøre det, der er godt for dig. Du har ferie, og der er god tid til at nurse dig selv.

Inden næste ferie begynder, kan du lave en liste på tre ting, du gerne vil i ferien. Læse en bog. Se en film. Hækle en karklud. Køre et nyt sted hen. Genopfriske et sprog. Male soveværelset.

 

Hvilken af de tre metoder, vil du begynde med?

Alting har en ende

holiday blues 2Når ferien er slut, fader the holiday blues heldigvis ud.

Er du stadig lige trist, selvom hverdagen har taget over, så overvej at søge professionel hjælp. Det kan være hos en coach, der fx kan hjælpe dig med at reframe/få andre perspektiver på din tristhed, så du igen kan føle dig ved godt mod.

Hvis du kæmper med vedvarende og alvorlige, depressive symptomer, skal du søge hjælp hos en sundhedsprofessionel. Det kan fx være hos en psykolog.

 

PS

Husk, du altid kan ringe til  mig og få en kort snak om det der er hårdt for dig. Det koster kun 15 minutter af din tid. Ring bare nu på 2892 9596.

 

 

Sorgen følger med

Sorgen følger med

I anledning af at P1 på Danmarks Radio i dag kører temaet “Sammen om sorgen,” genudgiver jeg dette blogindlæg, hvor du fx kan læse om, hvordan sund sorg kan se ud, og at sorg ikke er en lineær proces,

På P1 kan du blandt andet høre dette fine indslag, hvor Esben Kjær fortæller om, hvad sorg gør.

 

Når sorgen følger med

Hvis du får et barn af at være i fertilitetsbehandling, er det absolut det hele værd, uanset hvor hårdt det har været. Så begynder det nye liv, du har drømt om. Det nye liv som familie for et lille nyt menneskeliv, der folder sig ud.

Anderledes er det for de af jer, som det ikke kommer til at lykkes for. I har brugt meget energi og tid på at få ønskebarnet. Og for mange af jer vil det føles som et nyttesløst tab af livsenergi, hvis I afslutter fertilitetsbehandlingen uden at være blevet forældre.

Som Dorte udbrød: Alt det vi havde gjort, og så sad vi alligevel med tomme hænder! 

Tanken om et muligt liv uden (biologiske) børn kan være utænkelig. Den ubærlige tanke skal først turde tænkes for at kunne bæres, så skub ikke tanken væk, når den dukker op.

I dagens blogindlæg handler det om sorgen over ikke at få sit længselsbarn. En sorg mange ufrivilligt barnløse kommer til at opleve. Om hvordan man sørger over et abstrakt ufødt liv.

Dortes sorg

Du har tidligere på bloggen mødt Dorte, der – sammen med sin mand Klaus – besluttede at stoppe fertilitetsbehandling uden at have fået barn.

Dorte fortalte mig, hvordan hendes sorg var blevet en del af hende som ufrivilligt barnløs. Hun fortalte også, hvordan sorgen pludseligt kunne dukke op lang tid efter hun havde afsluttet fertilitetsbehandlingen.

Dorte beskrev på fineste vis, hvordan sorgen var:
Sorgen var størst, da sorgen var helt ny. Der var meget gråd.
Der kunne være et øjeblik, hvor jeg var klar i hovedet, og så kom det til én igen, hvor jeg blev rigtig ked af det. Det varede noget tid.

Så svandt gråden ind, men sorgen var der stadig. Den dukkede f.eks. op, når en kvinde i omgangskredsen, blev gravid.

I starten syntes jeg ikke, det var det fedeste, når folk omkring mig blev gravide. Jeg glædede mig da på deres vegne, men jeg følte mig ked af det inden i.

Sådan kunne det være selv 1,5 år efter Dorte og hendes mand havde sagt nej til videre behandling.

Man kan synes, at NU har man ligesom lagt det bag sig, og så kan du vågne op en dag, og så er der et eller andet, der nager dig fra morgenstunden.

Sorgen er stadig en del af Dorte her 4 år efter de sluttede fertilitetsbehandlingen, hvor de blandt andet havde mistet tvillinger i uge 8.

Jeg kan stadig godt nogen gange blive ramt af det igen, synes jeg. Der er jo blandt andet nogle mærkedage, som jeg forbinder med det.

Vi snakker også af og til med vores plejebarn om vores to små tvillinger, der nu er stjerner på himlen. De var meget syge, de kunne ikke leve. Sådan er det.

Det er jo en livslang sorg, vi bærer på. Vi har ikke en grav, vi kan gå hen til og sørge ved. Vi har den et sted i os selv. Men på en eller anden underlige måde, så kommer man videre.

Sorgen er cyklisk.

Min egen sorg

Sommeren 1997 stoppede jeg selv i fertilitetsbehandling uden at være blevet mor. Jeg havde ingen gang været gravid.

Jeg fik blodprøvesvar en fredag. Den følgende mandag og tirsdag meldte jeg mig syg. Så tog jeg på arbejde. Jeg tilbragte nogle dage med at kigge ud i luften og bide negle fuldstændig ukoncentreret; kun en ting fyldte i mig: Tabet. Jeg var rund på gulvet, og tankerne for forvirrede rundt i mit hoved. Jeg blev helt svimmel.

Den første måned oplevede jeg dog øjeblikke, hvor jeg havde det rimeligt – til tider helt godt: Jeg kunne være oprigtigt engageret i mit arbejde og blive fanget af samtaler med andre. Jeg fik glimt af, at der var andre ting i livet, der var godt.

Men så tog min kæreste på kursus i udlandet og min verden ramlede sammen, da jeg var alene med en veninde. Sorgen var massiv. Måske føltes det værre, fordi chokket ikke længere bedøvede smerten?

Min livskvalitet var dårlig længe.

Fysisk havde jeg gener:

  • jeg var svimmel
  • jeg følte mig fraværende
  • det hele kørte rundt i hovedet på mig
  • jeg havde ondt i maven og brystet
  • min vejrtrækning var besværet
  • jeg havde intet overskud, men kunne aflede mig selv ved at cykle en tur.

Følelsesmæssigt var det også pinefuldt og plagsomt:

  • jeg havde det dårligt med at være alene
  • jeg var bange for at blive helt skør
  • jeg var bange for, at jeg ville blive en bitter kone og
  • jeg var bange for, at jeg aldrig ville blive glad igen.

Sorgens mange ansigter

Tidligere var den gængse opfattelse, at sorg var en meget lineær størrelse: sorg og krise sås som bestemte faser, den sorgramte skulle igennem i en bestemt rækkefølge.

I dag opfatter man sorgen som mere cyklisk – og dermed også som noget tilbagevendende.

I dag er det almindeligt at forstå sorg, som noget vi hver i sær lærer at leve med, og ikke som noget, vi kommer over.

Den sorg ufrivilligt barnløse skal igennem kan være konkret og mere forståelig for andre, (men derfor ikke mindre), når kvinden har aborteret. Måske har de mistet så sent, at de har et englebarn at sørge over.

Men for mange er sorgen helt ukonkret: Det man sørger over er jo et liv, der aldrig har været der. Det mest konkrete er den drøm, man som par har næret gennem årene. Børneværelset, som man har indrettet i fantasien. Navnelisten, der ligger klar i baghovedet. Eller lignende. Det er en sorg som er meget uforståelig for andre, der ikke selv har stået i det.

Der er tale om en eksistentiel smerte.

Smerten kan have mange ansigter:

  • Måske føler du det dybt uretfærdigt, at det lige netop er dig, der skal gennem det.
  • Måske er du rystet i din grundvold, og tager ikke noget for givet (længere).
  • Måske føler du dig helt alene.
  • Måske føles livet helt og aldeles tomt og meningsløst.

Processen i fertilitetsbehandlingen

Mange par i fertilitetsbehandling oplever skuffelser gang på gang. Det er en følelsesmæssig rutsjebanetur af de helt store. Det bliver sværere og sværere at mobilisere et nyt håb om, at behandlingen vil lykkes.

Magtesløsheden stiger i løbet af behandlingsprocessen med den stigende erkendelse af, at det nok ikke vil lykkes.

Fertilitetsbehandling er hårdt både psykisk og fysisk, mens man står midt i det. Men den egentlige sorg kommer først frem, når fertilitetsbehandlingen er afsluttet uden barn.

Når alt håb er ude, så rammer sorgen endeligt.

 

Er det uigenkaldeligt?

Nogen gange kan vi forsøge at udskyde det endelige.

En ting er, at håbet om at blive gravid af fertilitetsbehandling er væk, men der er alligevel mange, der drømmer om at blive naturligt gravide bagefter – når først der er kommet ro på.

Mange kvinder kan også have en forbudt drøm om at blive gravid med en anden mand. Drømmen om alligevel at blive gravid og føde sit eget barn kan leve længe før den fader ud (og for nogle lykkes det også – se tidligere blogindlæg – Du bliver naturligt gravid bagefter).

Andre stopper fertilitetsbehandling for en tid. De holder pause. De restituerer både fysisk og mentalt. Nogle genoptager fertilitetsbehandlingen efter pausen, mens andre stopper endeligt.
Vi har meget forskellige måder, hvorpå vi håndterer den belastning det er at være ufrivilligt barnløs. Vi har ligeså mange forskellige måder at håndtere at afslutte fertilitetsbehandling uden at være blevet forældre.

Den sunde sorg

Nogle tænke- og handlemåder er mere gavnlige end andre, når du er i sorg.

Sådan kan du gøre sorgen sundere at komme igennem:

  1. Knyt sorgen til relationen. Selv om det er svært – og selv om du og din kæreste har forskellige behov for at tale om det – så vær åbne overfor hinanden om, hvordan I har det med tabet.
  2. Vid, at de fortællinger vi ikke kan klare at dele, de ligger og støjer, mens vi kan leve mede de fortællinger, som vi kan tåle at dele.
  3. Accepter, at den tilbagevendende sorg er et grundvilkår, som du ikke kan komme uden om, men stol på, at den kommer til at fylde mindre og mindre.
  4. Tillad reaktionernes skiftende former. Reaktionerne kan f.eks. vise sig som vrede, jalousi og sørgmodighed.
  5. Anerkend, at dit intellekt og dine følelser ikke fatter det ufattelige i samme tempo.
  6. Forhast dig ikke. Sorgen tager den tid, den tager og tiden er en god ven.
  7. Tro på, at du kommer videre i livet i nye roller og nye relationer.
  8. Tro på, at din inderste kerne er intakt, selvom du er rystet identitetsmæssigt og selvom livet har fået nogle nye facetter.
  9. Søg eventuelt professionel hjælp.

Det gode ved at afslutte endda uden barn

Selvom man har været helt og aldeles hooked på at skulle blive forældre – og det endda i mange år – så findes der en ny retning i livet.

Jeg har hørt ufrivilligt barnløse kvinder fortælle mig, at de:

  • er lettede over ikke at skulle gennem flere skuffelser
  • er lettede over ikke længere at skulle hænge i en klokkestreng
  • oplever livet mere intenst
  • er blevet mere følelsesmæssigt robuste
  • kan slippe deres kontrolgen
  • er blevet mere følelsesmæssigt drevet (på godt og ondt)
  • ser deres sårbarhed som en styrke
  • er blevet mere sansende,
  • ser glæden ved små ting og de
  • føler sig frie – også rent økonomisk.

Det ER muligt at finde en ny mening med livet. Der ER lys forude.

PS

Du, får en 20 siders e-bog med effektive råd og redskaber til at overleve (endnu) en barnløs jul, når du tilmelder dig inspirationsmailen.

Med inspirationsmailen får du selvfølgelig inspiration, og også viden og indbydelser, så det bliver nemmere for dig at være i fertilitetsbehandling.

overlev barnløs julSubscribe to our mailing list

* indicates required


Hvad vil du høre mere om? Vælg gerne begge.

HUSK at bekræfte din tilmelding – ellers bliver du ikke tilmeldt rigtigt.

Du kan nemt afmelde dig, hvis du vil.

Pin It on Pinterest