Lovliggørelse af dobbeltdonation

Lovliggørelse af dobbeltdonation

Dobbelt donation er ikke bare enkelt

I disse dage diskuteres lovliggørelse af dobbelt donation i DK.

Jeg vil gerne bidrage med endnu en vinkel på emnet.

Spørgsmålet om dobbelt donation bliver fremstillet som om det bare er det gode og nemme valg for kommende forældre.

Min erfaring fra mit arbejde med mand-kvinde-par er imidlertid, at det er det ikke.

Ligesom det er svært at skulle indstille på overhovedet at bruge donor – fra man i begyndelsen troede man bare kunne skabe et barn samme, til man faldt ud af, at det ikke gik helt så let.

Ved dobbelt donation er der ingen glæde ved at kunne se den ene i det kommende barn.

Der er ingen kendskab til den genetiske historie som familier nu en gang kender den gennem generationer – bliver vi skaldede i vores familie? Har vi svært ved at læse pga. ordblindhed? Osv.

Der er 100% ukendt genetik.

Det store spørgsmål er: Hvad mon der venter én?

Processen

  1. Beslutningen om at få et barn sammen (væk med præventionen)
  2. Det lykkes ikke lige – udredning af parres fertilitet
  3. Fertilitetsbehandling med egne kønsceller
  4. Det lykkes heller ikke lige – mere udredning
  5. Brug af en donor foreslås
  6. Mange tanker, følelser og samtaler, bla om ikke at komme til at give sine gener videre, om genetisk ubalance i parforholdet mm
  7. Nogle vælger at gå videre med at bruge donor
  8. Det lykkes så heller ikke lige – endnu mere udredning
  9. Forslag om at bruge to donorer – altså dobbeltdonation.
  10. Endnu en gang mange tanker, følelser og samtaler, bla. om at ingen kommer til at give sine gener videre.

For mange er det virkelig en svær beslutning at skulle træffe – for ved dobbeltdonation er der slet ingen fælles genetik med bare den ene forælder.

Mød Nina og Frederik

Nina og Frederik havde længe vist, at de skulle bruge ægdonor for at blive forældre. Det var de efterhånden kommet overens med.

De fik ægdonation, men Nina blev ikke gravid.

Det i sig selv var en stor skuffelse.

Frederik fik testet sin sædkvalitet endnu grundigere end i første omgang.

Resultatet betød, at fertilitetsklinikken nu også anbefalede parret at bruge sæddonor.

Det var faktisk sværest for Nina.

For hun havde jo sådan drømt om at få et barn med Frederik. Et barn som kunne arve det gode fra Frederik.

Hun havde glædet sig til – i det mindste – at kunne se Frederik i deres kommende barn, nu hun ikke ville kunne se sig selv qua ægdonationen.

Og så skule de også til udlandet for at få behandling.

Frederik var til gengæld der i processen, hvor han syntes, det var ok med dobbeltdonation – det ville jo skabe en større balance mellem dem i forholdet til deres kommende barn.

Barnets tarv

Nina var også meget optaget af, hvad dobbeltdonation ville betyde for det kommende barn.

Hvad ville det betyde, at der ikke var bare én forælder som barnet kunne være genetisk forbundet med?

Hvad nu, når de var nødt til at bruge anonyme donorer, fordi de skulle behandles i udlandet efter anden lovgivning? Det ville jo betyde, at det kommende barns muligheder for at få viden om sit ophav ville være nærmest udelukket.

Beslutningen

Nina og Frederiks beslutning blev, at de ville prøve med Frederiks sæd og en ægdonor endnu en gang.

Nina var ikke klar til også at skulle bruge sæddonor.

PS

Husk du altid kan ringe og få vendt en ting. Du ringer bare på 2892 9596.

Dobbelt donation

Dobbelt donation

Etisk Råd anbefaler dobbeltdonation

Etisk Råd anbefaler dobbeltdonation

Tilbage i oktober 2016 bad Sundheds- og Ældreministeriet Det Etiske Råd om at forholde sig til konsekvenserne af dobbeltdonation.

Du kan læse mere om optakten i mit seneste blogindlæg om dobbeltdonation.

Som reglerne er i dag, skal et barn, der kommer til verden via kunstig befrugtning, være genetisk beslægtet med enten sin far eller sin mor.

Nu er der åbnet op for at dobbeltdonation kan blive lovligt

Det ser ud til at de aktuelle regler nu kan blive ændret.

Flertallet af Etisk Råd anbefaler dobbeltdonation, når der er en sundhedsfaglig indikation.

Dvs, at der skal være en sundhedsfaglig grund til, at donationen finder sted.

Således anbefaler flertallet ikke, at en lesbisk kvinde kan donere sine ægceller til sin kæreste, hvis kæresten selv har egnede æg.

Jeg er fuldt ud enig med Det etiske Råd.

Den sociale tilknytning og omsorg mellem forælder/forældre og barn er klart væsentligst, og jeg synes ofte der er finder en overbetoning sted af vigtigheden af den genetiske forbundethed.

5 års reglen om destruktion

Rådet nævner – en passant – nødvendigheden af at kigge nærmere på 5 års bestemmelsen – altså reglen om, at donerede/udtagne kønsceller kun må opbevares i fem år, hvorefter de skal destrueres.

Etisk Råds udtalelse (KORT) og i sin fulde længde.

Åbenhed i donorfamilien

Spørgsmålet om åbenhed i donorfamilien er stadig helt centralt.

Rådet kommer også ind på spørgsmålet om fortielse af barnets tilblivelsesform og om donors anonymitet.

Mere herom i et senere blogindlæg. Stay tuned.

 

 

Skriv dig op til nyhedsbrevet

* indicates required


Herefter får du nyhedsbrevet til (kommende) donorfamilier. Du kan nemt afmelde dig igen, hvis du vil.

Dobbeltdonation i Danmark

Dobbeltdonation i Danmark

Dobbeltdonation bliver snart tilladt i Danmark

Folketingets politikere tager skridt i retning mod at ophæve det danske forbud mod dobbeltdonation af sædceller og ægceller.

 

Dobbeltdonation er endnu ikke tilladt i Danmark

I Danmark må man ikke få dobbeltdonation som reglerne er i dag. Det vil sige, at ægdonation ikke må kombineres med sæddonation. (dobbeltdonation).

I Danmark skal den ene forælder altså være genetisk forælder til barnet.

For heteroseksuelle par, hvor hverken kvinden eller manden har brugbare kønsceller, betyder forbuddet mod dobbeltdonation, at parret ikke kan få fertilitetsbehandling i Danmark.

Hvis man har brug for donation af både æg- og sædceller, kan man blive behandlet i andre lande, hvor dobbeltdonation er tilladt.

Sådan er reglerne i hvert fald i dag, men det ser ud til at ændre sig inden længe.

I 2014 anbefalede et flertal af Det etiske Råd at tillade dobbeltdonation og embryodonation. Landsforeningen af Ufrivilligt Barnløse har også længe arbejdet for at få dobbeltdonation tilladt.

Nu sker der noget i Folketinget

Partiernes sundhedsordførere har bedt Det etiske Råd om en vurdering af de etiske aspekter. Når udtalelsen er klar, vil Folketinget tage endelig stilling til spørgsmålet.

At indføre dobbeltdonation i Danmark er blevet en realistisk behandlingsmulighed efter den økonomiske kompensation af ægdonor er steget betragteligt med det resultat, at ventetiden på ægdonation er reduceret markant.

Anonym eller åben donation

Politikerne ser nu heldigvis realiteterne i øjnene – danske borgere rejser jo alligevel til udlandet for der at få behandling med dobbeltdonation.

Et af problemerne med at modtage dobbeltdonation i udlandet er, at behandlingen ofte skal ske anonymt – altså med ukendt donor.

Det kan være muligt at bruge en ikke-anonym dansk sæddonor ved dobbeltdonation i udlandet.

Undersøg nøje, hvad der er gældende på den enkelte udenlandske klinik, også med hensyn til formen af ægdonation,før I beslutter jer.

Før lovgiverne kommer til at tillade dobbeltdonation i Danmark, kommer de helt sikkert også til at tage stilling til, under hvilke forhold dobbeltdonationen kommer til at ske. Det ville være mod den seneste lovændring fra oktober 2012, hvis det ikke bliver muligt for det kommende donorbarn at få adgang til oplysninger om sit genetiske ophav (begge donorer), hvis barnet ønsker det.

Der er stadig modstand

1. Barnets ve og vel

Noget af modstanden mod dobbeltdonation skyldes et hensyn til det kommende donorbarn. Sundhedsordfører Liselotte Blixt, Dansk Folkeparti, udtaler f.eks.: ’Man har brug for at kunne se, hvor man kommer fra’ og med det mener hun, at barnet i hvert fald skal kende den ene af sine forældre.
Hun henviser til historier fra medierne, hvor donorbørn søger deres genetiske rødder.
Ved at lade dobbeltdonationen foregå åbent vil donorbarnet have en fremtidig mulighed for at søge, hvis behovet opstår.

2. En glidebane mod tilladelse af rugemødre

En anden modstand bunder i bekymringen for, om tilladelse af dobbeltdonation bliver en glidebane hen mod også at tillade surrogacy i Danmark (rugemødre), men det er en helt anden historie.

3. Embryo = menneske

En tredje modstand går på opfattelsen af, at et befrugtet æg (embryo) er starten til et menneske, og derfor bør det ikke handles eller gives væk.

Har børn brug for at kende mindst en genetisk forælder?

 

Svaret på det spørgsmål er, at nogle børn/unge/voksne har – andre har ikke.

Efterhånden tror vi, at alle har behov for at kende sit genetiske ophav. Vi føler os overbeviste om, at det er sandheden, fordi det typisk er den slags fortællinger, medierne vil give videre. F.eks. i programmet Sporløs.

I stedet for at bruge ordet ’kende’ vil jeg meget hellere bruge udtrykket, at mange donorbørn – på et tidspunkt i deres liv – er nysgerrige efter deres rødder. Mere eller mindre.

Jeg synes, det er meget vigtigt, at vi ikke afskriver vores børn muligheden for at få tilfredsstillet denne nysgerrighed, hvis den dukker op. Og dermed også sagt, at muligheden for at vælge en åben donor, er afgørende. Det kan man ikke i dag, når man modtager dobbeltdonation i udlandet.

Det vigtigste hensyn til barnets ve og vel er i mine øjne ikke om det er blevet til ved dobbeltdonation eller ej, men under hvilke forhold donationen er sket.

 

Hvad med de modtagende forældre?

Udover de oplagte mere praktiske og økonomiske forhold, er der flere gode ting at sige om en kommende tilladelse af dobbeltdonation i Danmark.

Ved at lovliggøre dobbeltdonation vil de par, der har behov for donation af både æg- og sædceller, opleve sig behandlet på lige fod med de, der udelukkende har brug for donation af én slags kønscelle. I dag bliver de reelt set udsat for forskelsbehandling.

Flere af de par, jeg møder i min praksis, synes det er problematisk med den ubalance enkelt-donation skaber i deres parforhold, når kun den ene bliver genetisk forælder til barnet. Flere ville gerne adoptere bla. for at kunne være mere lige fra begyndelsen. Men adoption er efterhånden blevet ganske ufremkommelig herhjemme. Ved dobbeltdonation vil parret blive stillet lige med hensyn til det genetiske.

Ikke at kunne videregive ’det genetiske’ er selvfølgelig et tema for alle, der modtager donation for at blive forældre – uanset om det sker ved sæd- eller ægdonation.

Spørgsmålene er typisk, om man kan spejle sig i det barn, der kommer. Om hvor meget man vil kunne genkende sig selv som barn i sit barn, der er blevet til ved donation.

De taknemmelige modtagere når i deres spekulationer frem til, at det at blive mor eller far er langt mere betydningsfuldt end det genetiske. Også når det gælder dobbeltdonation.

 

Fakta

Dobbeltdonation betyder, at en infertil kvinde får doneret både ægcelle og sædcelle.

Embryodonation er også dobbeltdonation, men her er den donerede ægcelle allerede befrugtet (embryo). I Danmark destrueres der i dag mange nedfrosne befrugtede ægceller, fordi embryodonation ikke er tilladt.

Prænatal adoption kaldes dobbeltdonation også. Altså adoption før fødslen.

 

 

PS.

 

Mange af disse temaer bliver meget grundigt behandlet i min bog ‘Far, mor og donorbarn. Veje til et endnu bedre liv som donorfamilie.’