Lovliggørelse af dobbelt donation

Lovliggørelse af dobbelt donation

Dobbelt donation er ikke bare enkelt

I disse dage diskuteres lovliggørelse af dobbelt donation i DK.

Jeg vil gerne bidrage med endnu en vinkel på emnet.

Spørgsmålet om dobbelt donation bliver fremstillet som om det bare er det gode og nemme valg for kommende forældre.

Min erfaring fra mit arbejde med mand-kvinde-par er imidlertid, at det er det ikke.

Ligesom det er svært at skulle indstille på overhovedet at bruge donor – fra man i begyndelsen troede man bare kunne skabe et barn samme, til man faldt ud af, at det ikke gik helt så let.

Ved dobbelt donation er der ingen glæde ved at kunne se den ene i det kommende barn.

Der er ingen kendskab til den genetiske historie som familier nu en gang kender den gennem generationer – bliver vi skaldede i vores familie? Har vi svært ved at læse pga. ordblindhed? Osv.

Der er 100% ukendt genetik.

Det store spørgsmål er: Hvad mon der venter én?

Læs, hvordan det endte.

 

Dobbelt donation i Danmark – to år efter lovliggørelsen

 

Processen

  1. Beslutningen om at få et barn sammen (væk med præventionen)
  2. Det lykkes ikke lige – udredning af parres fertilitet
  3. Fertilitetsbehandling med egne kønsceller
  4. Det lykkes heller ikke lige – mere udredning
  5. Brug af en donor foreslås
  6. Mange tanker, følelser og samtaler, bla om ikke at komme til at give sine gener videre, om genetisk ubalance i parforholdet mm
  7. Nogle vælger at gå videre med at bruge donor
  8. Det lykkes så heller ikke lige – endnu mere udredning
  9. Forslag om at bruge to donorer – altså dobbeltdonation.
  10. Endnu en gang mange tanker, følelser og samtaler, bla. om at ingen kommer til at give sine gener videre.

For mange er det virkelig en svær beslutning at skulle træffe – for ved dobbeltdonation er der slet ingen fælles genetik med bare den ene forælder.

Dobbelt donation – din komplette guide

 

Mød Nina og Frederik

Nina og Frederik havde længe vist, at de skulle bruge ægdonor for at blive forældre. Det var de efterhånden kommet overens med.

De fik ægdonation, men Nina blev ikke gravid.

Det i sig selv var en stor skuffelse.

Frederik fik testet sin sædkvalitet endnu grundigere end i første omgang.

Resultatet betød, at fertilitetsklinikken nu også anbefalede parret at bruge sæddonor.

Det var faktisk sværest for Nina.

For hun havde jo sådan drømt om at få et barn med Frederik. Et barn som kunne arve det gode fra Frederik.

Hun havde glædet sig til – i det mindste – at kunne se Frederik i deres kommende barn, nu hun ikke ville kunne se sig selv qua ægdonationen.

Og så skule de også til udlandet for at få behandling.

Frederik var til gengæld der i processen, hvor han syntes, det var ok med dobbeltdonation – det ville jo skabe en større balance mellem dem i forholdet til deres kommende barn.

 

Barnets tarv

Nina var også meget optaget af, hvad dobbeltdonation ville betyde for det kommende barn.

Hvad ville det betyde, at der ikke var bare én forælder som barnet kunne være genetisk forbundet med?

Hvad nu, når de var nødt til at bruge anonyme donorer, fordi de skulle behandles i udlandet efter anden lovgivning? Det ville jo betyde, at det kommende barns muligheder for at få viden om sit ophav ville være nærmest udelukket.

 

Beslutningen

Nina og Frederiks beslutning blev, at de ville prøve med Frederiks sæd og en ægdonor endnu en gang.

Nina var ikke klar til også at skulle bruge sæddonor.

 

PS

Husk du altid kan ringe og få vendt en ting. Du ringer bare på 2892 9596.