TV 2 søger donorbørn

TV 2 søger donorbørn

TV 2 søger donorbørn og donorer til programmet ’Blodets Bånd’

For seks år siden skrev jeg blogindlægget ’Det kommende nye Sporløs’, hvor jeg forudsagde, at det efter adoptivbørnene ville blive donorbørnenes tur til at finde biologisk ophav og beslægtede for åben skærm.

Vi er nu et skridt nærmere, for TV2 efterlyser deltagere til en ny programserie.
 

 

TV 2 søger donorbørn og donorer til stort dna-projekt

TV2 opretter en ny dansk dna-database, hvor man som donorbarn eller donor kan lade sig registrere, hvis man ønsker at finde genetisk beslægtede.

Formålet med registret er at matche de registrerede, så donorbørn kan finde deres donor eller donorsiblings. TV2 vil dokumentere processen i en række tv-programmer.

 

TV 2 har fået tilladelse fra Datatilsynet til at oprette det kommende dna-kartotek.

 

TV2 oplyser, at dna-kartoteket håndteres fortroligt og i samarbejde med et hollandsk hospital med erfaring med at arbejde med databaser. Databehandleren i Danmark er Rambøll Management Consulting.

Når projektet er slut, bliver dna-databasen slettet igen. Det hollandske universitetshospital står for selv matchningen af DNA-prøverne, og de vil ikke kunne identificere personen bag dna-prøven.

 

For at projektet kan blive en realitet, kræver det naturligvis at tilstrækkeligt mange melder sig til registret, så der er nogle at matche mellem.

 

Man skal mindst være 15 år for at kunne deltage.

 

TV 2 skal følge processen

Hvis du tilmelder dig projektet, accepterer du samtidig at skulle deltage i tv-programserien.

TV2 fortæller, at de med programserien ”Blodets Bånd” vil skabe debat om de væsentlige etiske, menneskelige og lovgivningsmæssige dilemmaer, der kan opstå som følge af anonym donation af æg og sæd.

 

Hvis du vil være med, kræves der et vidtgående samtykke af dig.

Samtykkeerklæringen lyder således:

Jeg bekræfter med, at jeg vil medvirke i projektet og programserien ”Blodets Bånd”, og at TV2 erhverver alle rettigheder til optagelserne af mig, herunder at TV2 kan lade disse indgå i programserien ”Blodets Bånd”. TV2 kan således udsende – helt eller delvist – programserien på alle medier og platforme i et hvilket som helst format, eksisterende såvel som fremtidige, uden tidsmæssige eller geografiske begrænsninger. Dette gælder både kommerciel, og ikke-kommerciel udnyttelse. 
 
Jeg indvilger i at indsende en DNA-prøve (skrab fra mundhulen), såfremt TV2 måtte anmode herom, som vil blive sendt til analyse ved et universitetshospital i Holland.

 

Du kan læse mere og tilmelde dig her.

 

I øvrigt mener jeg

Jeg synes bestemt, at det er et agtværdigt formål at ville skabe debat om mulige konsekvenser af anonym donation – men jeg er også skeptisk, fordi det er en tv kanal, der opretter det dna-register.

TV2 skal have seere og tjene penge. ’Blodets bånd’ bliver garanteret en seermagnet, ligesom Sporløs stadig er det.

Det er min holdning, at det burde være en ikke-kommerciel institution, der kunne hjælpe og vejlede donorbørnene, forældrene (hele donorfamilien) og donorerne.

Brug for en snak?

Er din nysgerrighed blevet vækket? Lyder det spændende, men er du usikker på konsekvenserne? Så book en tid til en gratis samtale, der kan gøre tvivlen mindre og dig tryg ved dit næste skridt.

Book din tid direkte i Kirstens online kalender.

Dobbeltdonation i Danmark er nu lovligt

Dobbeltdonation i Danmark er nu lovligt

I Danmark har ægdonation i 20 år ikke måttet kombineres med sæddonation (såkaldt dobbeltdonation). Ifølge reglerne skulle et barn, der kom til verden via kunstig befrugtning, være genetisk beslægtet med enten sin far eller sin mor.

Kvinder og par tog derfor til udlandet for at få behandling, hvis dobbeltdonation var nødvendigt.

Sådan er det ikke længere. Siden nytår 2018 har det nemlig været lovligt for enlige og par at få både æg- og sæddonation i Danmark.

 

Dobbeltdonation er nu lovlig

Ordene i loven lyder nu:

 

§ 5.

Stammer ægcellen ikke fra den kvinde, der skal føde barnet, og stammer sæden ikke fra hendes partner, kan der etableres assisteret reproduktion, hvis enten sæden eller ægcellen er doneret i ikke-anonym form.

 

Kort sagt betyder det, at dobbeltdonation i Danmark skal være

a) sundhedsfagligt indikeret og

b) mindst én af donorerne skal være ikke-anonym.

Om to år skal reglerne for behandling med dobbeltdonation evalueres med henblik på, om reglerne virker efter hensigten, og om de i tilstrækkeligt omfang giver enlige kvinder og par mulighed for behandling.

Læs om Folketingets behandling af lovforslaget.

 

 

Dobbeltdonation betyder, at en infertil kvinde får doneret både ægcelle og sædcelle.

Embryodonation er også dobbeltdonation, men her er den donerede ægcelle allerede befrugtet (embryo). I Danmark destrueres der i dag mange nedfrosne befrugtede ægceller, fordi embryodonation ikke er tilladt.

Prænatal adoption kaldes dobbeltdonation også. Altså adoption før fødslen.

Baggrunden

I 2014 anbefalede et flertal af Det etiske Råd at tillade dobbeltdonation og embryodonation. Landsforeningen af Ufrivilligt Barnløse har også længe arbejdet for at få dobbeltdonation tilladt. Folketingspartiernes sundhedsordførere bad i oktober 2016 Det etiske Råd om en vurdering af de etiske aspekter ved at lovliggøre dobbeltdonation. Med rådets udtalelse gik Folketinget i gang med det lovgivende arbejde.

Tilladelse af dobbeltdonation i Danmark blev en realistisk behandlingsmulighed efter den økonomiske kompensation af ægdonor er steget betragteligt med det resultat, at ventetiden på ægdonation er reduceret markant. Der er nu æg at modtage i Danmark.

 

Kravet om sundhedsfaglig begrundelse

Der skal være en sundhedsfaglig grund til, at dobbeltdonationen finder sted. Det kan f.eks. være, når:

  • hverken kvinden eller manden i et forhold har brugbare kønsceller
  • kvinden, der skal bære barnet, i et lesbisk forhold, ikke har brugbare ægceller
  • en enlig kvinde ikke selv kan levere en befrugtningsdygtig ægcelle
  • en eller begge parter i forholdet er disponeret for arvelige sygdomme.

 

I lovforslagets tekst lægges der vægt på, at kvinden, der modtager donoræg, har sundhedsmæssige risici forbundet med sin graviditet.

Den største kendte risiko er forhøjet blodtryk under graviditeten og svangerskabsforgiftning. Risikoen for svangerskabsforgiftning er næsten tre gange højere ved graviditet med donoræg.

Formentlig betinget af svangerskabsforgiftning, er der også en forhøjet risiko for tidlig fødsel, lav fødselsvægt, risiko for at føde ved kejsersnit og blødning efter fødsel.

 

Kravet om mindst een ikke-anonym donor

Det er en betingelse for at få dobbeltdonation i Danmark, at enten sæddonoren eller ægdonoren skal donere åbent eller kendt, fordi det gør det muligt for barnet for at få et delvist kendskab til sit genetiske ophav.

Ministeriet præciserer i udkastet, at åben donation kan varierer på helt centrale punkter:

1.    En åben donor har givet samtykke til, at der kan gives yderligere oplysninger end ved anonym donation. Det kan eksempelvis være donors erhverv, fritidsinteresser, uddannelse, stemmeprøve, babyfotos og lignende.

2.    En åben donor kan også give samtykke til, at der kan gives oplysninger om donors identitet til barnet/og eller modtageren af donation. Aftalen fortæller, på hvilket tidspunkt eller under hvilke omstændigheder oplysningerne skal gives. Det kan f.eks. være, at barnet som den eneste kan få oplyst donors identitet, når barnet er fyldt 18 år.

Det er altså muligt både at have ikke-anonyme/åbne donorer, som er kontaktbare og som ikke kan kontaktes.

En kendt donor (hvor donor og modtager kender hinanden på donationstidspunktet) opfylder naturligvis også kravet om, at den ene donor skal være ikke-anonym.

Har børn brug for at kende mindst en genetisk forælder?

Svaret på det spørgsmål er, at nogle børn/unge/voksne har – andre har ikke.

Efterhånden tror vi, at alle har behov for at kende sit genetiske ophav. Vi føler os overbeviste om, at det er sandheden, fordi det typisk er den slags fortællinger, medierne vil give videre. F.eks. i programmet Sporløs.

I stedet for at bruge ordet ’kende’ vil jeg meget hellere bruge udtrykket, at mange donorbørn – på et tidspunkt i deres liv – er nysgerrige efter deres rødder. Mere eller mindre.

Jeg synes, det er meget vigtigt, at vi ikke afskriver vores børn muligheden for at få tilfredsstillet denne nysgerrighed, når den dukker op. Valget af en ikke-anonym donor er afgørende.

Det vigtigste hensyn til barnets ve og vel er i mine øjne ikke om det er blevet til ved dobbeltdonation eller ej, men under hvilke forhold donationen er sket, og om familien er åbne om det.

 

Ligestilling af de modtagende forældre

Udover de oplagte mere praktiske og økonomiske forhold, er der flere gode ting at sige om lovliggørelsen af dobbeltdonation i Danmark.

Ved at lovliggøre dobbeltdonation vil de par, der har behov for donation af både æg- og sædceller, opleve sig behandlet på lige fod med de, der udelukkende har brug for donation af én slags kønscelle. Tidligere blev de – reelt set – udsat for forskelsbehandling.

Flere af de par, jeg møder i min praksis, synes det er problematisk med den ubalance enkelt-donation skaber i deres parforhold, når kun den ene bliver genetisk forælder til barnet. Flere ville gerne adoptere bla. for at kunne være mere lige fra begyndelsen. Men adoption er efterhånden blevet ganske ufremkommelig herhjemme. Ved dobbeltdonation vil parret blive stillet lige med hensyn til det genetiske.

 

Dobbeltdonation er ikke bare enkelt

Ikke at kunne videregive ’det genetiske’ er selvfølgelig et tema for alle, der modtager donation for at blive forældre – uanset om det sker ved sæd- eller ægdonation.

Spørgsmålene er typisk, om man kan spejle sig i det barn, der kommer. Om hvor meget man vil kunne genkende sig selv som barn i sit barn, der er blevet til ved donation.

De taknemmelige modtagere når i deres spekulationer frem til, at det at blive mor eller far, er langt mere betydningsfuldt end det genetiske. Også når det gælder dobbeltdonation. Det handler om at tage barnet til sig som sit eget.

 

Ikke alle finder det nemt

Spørgsmålet om dobbeltdonation bliver fremstillet som om, det bare er det gode og nemme valg for kommende forældre.

Min erfaring fra mit arbejde med mand-kvinde-par er imidlertid, at det er det ikke.

 

En klient udbrød en gang:

Det var jo ikke sådan et adoptivfoster, jeg havde drømt om at skulle bære.

 

Dobbeltdonation er typisk ikke bare et nemt valg for kommende forældre. For mange er det en svær beslutning at skulle træffe.

Ligesom det er svært at skulle indstille sig på overhovedet at skulle bruge én donor – fra man i begyndelsen troede man bare kunne skabe et barn samme, til man faldt ud af, at det ikke gik helt så let – er der ved dobbeltdonation ingen kommende glæde ved at kunne se i det mindste den ene i det kommende barn.

Der er ingen kendskab til den genetiske historie som familier nu en gang kender den gennem generationer – bliver vi skaldede i vores familie? Har vi svært ved at læse pga. ordblindhed? Osv.

Der er 100% ukendt genetik.

 

En anden klient havde reflekteret meget over det absolut ukendte ved at vælge dobbeltdonation. Hun sagde:

Hvad hvis nu jeg ikke kan forholde mig til barnet, når det kommer ud? Jeg kan jo ikke proppe det tilbage! Jeg er så bange for at blive en dårlig mor!

 

 

Processen

Overordnet kan processen beskrives som denne bumpede rejse:

  1. Beslutningen om at få et barn sammen (væk med præventionen)
  2. Det lykkes ikke lige – udredning af parres fertilitet
  3. Fertilitetsbehandling med egne kønsceller
  4. Det lykkes heller ikke lige – mere udredning
  5. Brug af en donor foreslås
  6. Mange tanker, følelser og samtaler, bla om ikke at komme til at give sine gener videre, om genetisk ubalance i parforholdet mm
  7. Nogle vælger at gå videre med at bruge donor
  8. Det lykkes så heller ikke lige – endnu mere udredning
  9. Forslag om at bruge to donorer – altså dobbeltdonation.
  10. Endnu en gang mange tanker, følelser og samtaler, bla. om at ingen kommer til at give sine gener videre.

 

For mange er det virkelig en svær beslutning at skulle træffe – for ved dobbeltdonation er der slet ingen fælles genetik med bare den ene forælder.

Det store spørgsmål er: Hvad mon der venter én?

 

Mød Nina og Frederik

Nina og Frederik havde længe vist, at de skulle bruge ægdonor for at blive forældre. Det var de efterhånden kommet overens med.

De fik ægdonation, men Nina blev ikke gravid.

Det i sig selv var en stor skuffelse.

 

Frederik fik testet sin sædkvalitet endnu grundigere end i første omgang.

Resultatet betød, at fertilitetsklinikken nu også anbefalede parret at bruge sæddonor.

 

Det var faktisk sværest for Nina.

For hun havde jo sådan drømt om at få et barn med Frederik. Et barn som kunne arve det gode fra Frederik.

Hun havde glædet sig til – i det mindste – at kunne se Frederik i deres kommende barn, nu hun ikke ville kunne se sig selv qua ægdonationen.

Og så skule de også til udlandet for at få behandling med dobbeltdonation, fordi det ikke var tilladt i Danmark dengang.

Frederik var til gengæld der i processen, hvor han syntes, det var ok med dobbeltdonation – det ville jo skabe en større balance mellem dem i forholdet til deres kommende barn.

 

 

Barnets tarv

Nina var også meget optaget af, hvad dobbeltdonation ville betyde for det kommende barn.

Hvad ville det betyde, at der ikke var bare én forælder som barnet kunne være genetisk forbundet med?

Hvad nu, hvis de var nødt til at bruge anonyme donorer? Det ville jo betyde, at det kommende barns muligheder for at få viden om sit ophav ville være nærmest udelukket.

 

Beslutningen

Nina var ikke klar til også at skulle bruge sæddonor (dobbeltdonation).

Nina og Frederiks beslutning blev derfor, at de ville prøve med Frederiks sæd og en ægdonor endnu en gang.

 

Hold det rette fokus

Tidligere mente politikerne, at et barn skulle være genetisk beslægtet med mindst én af forældrene.

Som adoptivmor ved jeg, at det har været et forkert sted at lægge sit fokus.

Omsorg, kærlighed og tillid har den største betydning i en familie, og der findes utallige familieformer i Danmark, hvor børnene har det godt – selvom de ikke er genetisk beslægtede med deres forældre.

Det er godt, at dobbeltdonation er blevet tilladt i Danmark. Så er det slut med at skulle til udlandet for at få dobbeltdonation.

Men vi har stadig brug for, at de kommende forældre kan få eksistentielle samtaler og vejledning om at skulle skabe og blive donorfamilie. Til deres eget og deres kommende barns bedste.

 

 

Kirsten List Larsen er forfatter til bøgerne ‘Far, mor og donorbarn. Veje til et endnu bedre liv som donorfamilie’ og ‘Donorbarnets Bog. Skab din egen fortælling.’

Temaerne i denne artikel bliver grundigt behandlet i bogen ‘Far, mor og donorbarn.’

Du kan læse mere om dit bedste valg af donor i uddraget af kapitel 2 – Beslutningen om at bruge donor.

 

 

Muligheder for at finde donor og ‘donorsøskende’

Muligheder for at finde donor og ‘donorsøskende’

Ina Rosdal Lauridsen har lavet en udførlig trin-for-trin guide i, hvilke muligheder du har for at søge (og måske finde) donor og/eller andre børn af samme donor.

Ina er selv donorbarn.

Jeg bringer guiden, fordi den så tydeligt viser, hvor meget alene den aktuelle bioteknologi og kommunikationsteknologi giver af muligheder for at finde mere information.

Stop først op

Inden du kaster dig ud i at søge vil jeg anbefale, at du stiller dig og din familie nogle helt centrale spørgsmål. F.eks:

  • Hvis behov er det, jeg dækker ved at søge/ikke søge?
  • Er det op til mig eller til mit barn at beslutte sig for at søge/ikke søge? Og hvornår?
  • Hvad vil jeg gøre, hvis jeg får viden, jeg har det svært med?
  • Hvordan forholder jeg mig til en mulig ’extended family’?

Flere inspirerende spørgsmål.

 

 

Find halvsøskende – trin for trin!

Hej! Jeg (Ina Rosdal) har været en del af hele donorbørns-gamet med at lede efter søskende og donor i hele seks år nu. Jeg vil derfor gerne dele nogle tips med dem, som er interesseret i at finde halvsøskende og donor, men som ikke helt ved, hvordan de skal gribe det an. 

Lad mig først slå fast, at det godt kan lade sig gøre at finde halvsøskende og sågar sin donor UDEN et donornummer. Det bliver bare lidt mere besværligt – og så alligevel ikke! 

Først vil jeg beskrive, hvad man kan gøre, hvis man har et donornummer og dernæst hvad man kan gøre, hvis man ikke har.

 

Hvis du har et donornummer

  • Skriv dig på de relevante lister i den lukkede Facebook-gruppe Donorbarn – sæddonor – ægdonor.  Du finder her lister for Cryos, NCB/ESB og for KPLL/Peter Lundström/ukendt sædbank/ukendt donornummer. For at komme på listen skal du skrive til Jasmin, der er administrator for gruppen.
  • Opret en profil på donorsiblingregistry.com (DSR). Det er verdens største donorbarnsregister! Så hvis du vil finde halvsøskende i udlandet, er det her guldsiden. Og eftersom både Cryos og Nordic Cryobank eksporterer i stor stil, er der gode chancer for, at du har søskende rundt om på kloden. Medlemskabet kan betales for et år ad gangen, men det kan hurtigt betale sig at købe et “life long membership”.
  • Tilsvarende er det muligt at oprette sig på seedsibling.orgSiden henvender sig til forældre og børn, der er blevet til med sæd fra en Nordisk klinik. Derudover har alle nordiske donorer mulighed for at registrere sig. Siden byder desuden på et letoverskueligt debat- og samtaleforum, som er noget lettere at finde rundt i end en Facebook-væg. 
  • Opret en profil på donorchildren.com. Det er et nyt og gratis alternativ til www.donorsiblingregistry.com(DSR), men jeg anbefaler dog stadigvis, at man giver sig selv et livslangt medlemskab til DSR i jule- eller fødselsdagsgave, for det ER bare DSR, som er størst og har de bedste chancer for at finde halvsøskende. 
  • Gør så også det, som jeg anbefaler, at dem uden donornummer gør:

Hvis du ikke har et donornummer

  • Bed din mor om at kigge i sine journaler, fra den gang hun blev insemineret. Forhåbentlig kan I finde dit donornummer!
  • Hvis ikke, I finder et donornummer, kan din mor prøve at ringe til stedet, hun blev insemineret. Hvis I er heldige, har de stadig en kopi af journalen. Steder som Hamlet Privathospital sletter dog alle deres dokumenter efter 10 år. 
  • Skriv dig og dit donornummer ind i “Listen for donorbørn . KPLL/Peter Lundström/Ukendt sædbank/Donornummer” under mellemrubrikken “UKENDT SÆDBANK/DONORNUMMER” 
  • Bliv medlem af “Donorbørn uden nummer”. (https://www.facebook.com/groups/102541213219497/) og skriv dig ind i dokumentet for donorbørn uden nummer i gruppen.
  • Opret et album med billeder og børnebillederaf dig selv i “Donorbørn uden nummer”. På den måde kan andre medlemmer sammenligne deres udseende med dit og vurdere, om der måske er et slægtskab. Sådan fandt Jasmin Sommer Alsholm sin søster!
  • Bliv en del af et DNA register: familytreedna.com og  www.23andme.com Når du har købt et medlemskab hos dem, sender de dig en pakke, som guider dig igennem en DNA-test, du skal sende tilbage til dem. Når de modtager din test (typisk en spytprøve), tilføjer de dig til et register. Hvis der i forvejen er et andet medlem i registeret, som matcher din DNA, får du en notifikation om, at de har fundet en “relative” (slægtning) til dig. Der vil også stå, hvor nært beslægtede I er, og altså om I er søskende eller barn/far. Hvis der ikke er nogle slægtninge i registeret lige nu, vil du alligevel få en notifikation, hvis der dukker andre slægtninge op i morgen eller om tre år. www.donorsiblingregistry.com anbefaler www.familytreedna.com, så her er der mange udenlandske donorbørn registreret, men hvis du har råd, så registrer dig for guds skyld begge steder.

Jeg har selvfølgelig fået tilladelse af Ina til at bringe guiden her på bloggen. Guiden udkom først i Facebookgruppen ’Donorbarn – sæddonor – ægdonor’ den 12. november 2014.

Case

Mød Rose, der fortæller om at finde sin donor gennem DNA testing:
How I found and lost my donor.
Teksten er ajourført den 29. august 2017.

Ps

I e-arbejdsbogen ’Donorbarnets Bog’ får du 165 spørgsmål om dette emne (og om meget mere relevant).

Arbejdsbogen koster 57 kr. Du kan kun købe den på kirstenlistlarsen.dk.

Ja tak, lad mig straks få fat i den.

PPS

Skriv dig op til min inspirationsmail og få fx viden om kommende gratis webinarer. Bestil inspirationen her. På et webinar kan du blandt andet få viden om betydningen af det ekstra følelsesmæssige beredskab, donorfamilier er udstyret med, når det gælder barnets ukendte genetiske arv.

 

Når det unge (voksne) donorbarn intet ved

Når det unge (voksne) donorbarn intet ved

Jeg har jævnligt kontakt med forældre, der gennem mange år ikke har fået fortalt deres børn, at de er blevet til ved hjælp af donation. Pludseligt er børnene blevet så store, at de er ved at flytte hjemmefra. Eller også er de allerede flyttet hjemmefra.

Du kan derfor i dag læse om at fortælle det unævnelige til det unge (voksne) donorbarn, der intet ved.

Til sidst kan du læse om den kommende online workshop “Åbenhed i donorfamilien.”

Ellen

Ellen skrev til mig: Hendes børn var blevet unge mennesker og de vidste endnu ikke, at de var donorbørn. Af forskellige grunde havde forældrene ikke fået det fortalt.

Hun og hendes mand var egentlig ikke så uenige om, at det var vigtigt at få fortalt, men der havde været så meget: Så var børnene for små til at få det at vide. Så var deres børn for store.

Men nu skulle det altså være – inden den ældste ville flytte hjemmefra.

Ellen syntes det var svært. Hun og hendes mand var mest bange for reaktionerne hos børnene hver især.

 

Stine

Stine var i den grad presset, og det var ikke kun fordi hendes unge datter ikke kendte til sin tilblivelse.

Stines datter havde en diagnose, og Stine var bange for at datteren skulle få det endnu værre, hvis hun nu fik kendskab til historien om donor.

Stine følte, at hun ved at bruge en donor med ukendt genetik, havde påført sin elskede datter de psykiske problemer, datteren kæmpede med.

Stines mand syntes ikke, de skulle fortælle noget.

Jeg kunne fornemme på Stine, at hun ikke magtede at stå med det alene, men hun var heller ikke klar til at søge hjælp.

Katrine

Jeg møder også skilte forældre, hvor typisk moren har lovet faren ikke at røbe noget.

Sådan var det for Katrine, som fortalte mig om de kvaler hun havde, fordi hun på den ene side syntes hendes unge – næsten voksne børn – havde krav på at vide, hvordan de var blevet til, men på den anden side var hun bange for at ødelægge forholdet mellem faren (der nu var hendes eksmand) og børnene, hvis hun fortalte det.

Katrine vidste, hun burde handle på det, men hun var med egne ord typen, der grunder over tingene, inden hun handler, så hun bar videre på burde’s byrde.

Tung byrde at bære

Det er smertefuldt at bære rundt på så dyrebar en hemmelighed. Og det bliver kun endnu mere smertefuldt at bære videre på byrden.

Det er netop det dilemma forældre til store donorbørn sidder i, når de ikke har fået det fortalt (endnu).

På den ene side er de meget kritiske overfor sig selv, fordi de har fået sat sig i den situation, de nu er i. Inderst inde ved de nemlig godt, at der skulle have været åbnet op for samtalen for længe siden.

På den anden side, kan de stadig finde på grunde til ikke at få det fortalt. For det er jo tit ret belejligt at udskyde den svære samtale. Og i morgen bliver helt sikkert en bedre dag at få det sagt end i dag. Det samme siger de så til sig selv i morgen.

Ideer til forberedelse og refleksion

Jeg vil dele mit svar til Ellen, så du også kan få gavn af det.

Omdrejningspunkterne tager udgangspunkt i børnene og i forældrene som par.

Værs’go’

Forbered jer på, at jeres barn:

  1. kan opleve et tillidsbrud, når fundamentet for jeres familieliv pludselig ændrer sig på denne måde. Forbered, hvordan I bedst vil kunne genskabe tryghed og tillid. Jeg synes, I skal være åbne om den tvivl, usikkerhed, sårbarhed og bekymring, I må have haft gennem årene.

2. bliver vrede. Vrede over, at I ikke har fortalt det før. Hvad er jeres svar på det?

3. bliver skuffede over, at I har forholdt dem så eksistentiel viden. Hvad er jeres forklaring på det spørgsmål?

4. har spørgsmål om deres donor. Hvordan vil I omtale donor? Hvad vil I stille op med de spørgsmål, som I ikke har svar på. Spørgsmål om genetik fx.

5. måske spiller dig og din mand ud mod hinanden. Formentlig har din mand og du ikke været helt enige om hvorvidt/hvordan/hvornår, I ville sige det. Hvordan vil I som par håndtere det?

Om jer som par, kan I forberede jer på:

6. at der kan blive reaktiveret følelser hos jer. Hvordan havde den infertile part af jer det med, at I måtte bruge donor for at få børn? Hvordan har han/hun/du det i dag med det? Måske vil I begge opleve snerten af en tilbagevendende sorg. Hvordan vil I kunne håndtere det?

7. hvad alle barnets spørgsmål vil kunne sætte i gang hos jer forældre. Hvordan vil I f.eks. have det, hvis jeres børn vil søge efter deres donor? Eller søge efter deres ’donorsøskende’? Hvordan vil I kunne respektere og støtte dem, selvom deres valg måske vil være nogle andre, end I selv havde ønsket jer?

 

Det bliver meget bedre

Det kan sikkert glæde jer, at forskningen viser, at de forældre, der først sent får fortalt deres barn, at det er donorbarn, ikke syntes det var så svært, som de havde frygtet.

Bagefter følte forældrene lettelse og ærgrede sig over, at de fik det gjort så sent, fordi fortielsen havde gjort deres indbyrdes kommunikation svær gennem årene.

Jeg anerkender altid, at forældrene nu vælger det eneste rigtige; at få det fortalt til deres børn, og jeg har ikke fokus på, hvorfor de endnu ikke har fået det fortalt.

Jeg har kun fået lettede tilbagemeldinger fra de kvinder, som kontakter mig.

Mit bedste bud er:

Få det gjort NU for i morgen er i morgen lige så god en dag at gøre det på.

Og der er også andet, du kan gøre for konkret at forberede dig og samtalerne med dit unge (voksne) donorbarn.

Hvad du også kan gøre

Far,  mor  og donorbarn

Jeg anbefaler altid at læse min bog “Far, mor og donorbarn. Veje til et endnu bedre liv som donorfamilie.”

Du kan læse en masse om, at det kun bliver sværere at få talt om donor som tiden går. Og at reaktionerne typisk er meget mere voldsomme, fordi fundamentet under den unge/voksne bliver rystet, end det ville have være blevet, hvis barnet havde fået det integreret som et livsvilkår fra begyndelsen af.

I bogen kan du også læse mit nænsomme, men klare indspark til de forældre, der viser et større hensyn til deres infertile partner end til deres barn, der har ret til at kende sin tilblivelseshistorie.

Bogen kan købes som ebog på mit website (97 kr) og den er til udlån på både det lokale bibliotek og på eReolen.

Donorbarnets Bog

Som forælder kan du forberede nogle af deres svar ved at arbejde med e-arbejdsbogen “Donorbarnets Bog,” hvor man kan dokumentere viden, beslutninger mm i fertilitetsbehandlingsforløbet med brug af donor.

“Donorbarnets Bog” kan kun købes i min webshop og koster 57 kr.

Samtaler

Jeg tilbyder også forældrene at få samtaler med mig, enten som par eller enkeltvis, for at komme rundt i krogene og få nye vinkler, så de ved, at de har forberedt sig så godt som muligt på samtalen med deres børn.

Andre har meget stor glæde af at kunne få talt ud med et neutralt og ikke-dømmende menneske.

Du kan få samtalerne på Skype eller ved at mødes ansigt til ansigt.

Online workshop – Åbenhed i donorfamilien

Særligt tilrettelagt for dig, der har det svært med at få taget snakken om donor med dit barn, tilbyder jeg workshoppen “Åbenhed i donorfamilien“.

Der er et begrænset antal pladser på workshoppen, så skriv dig straks op for at sikre dig en plads, hvis du vælger at være med.

Du binder dig ikke til noget. Du viser bare interesse for at deltage.

Pladserne fordeles efter ‘først til mølle’ princippet.

 

Lovliggørelse af dobbeltdonation

Lovliggørelse af dobbeltdonation

Dobbelt donation er ikke bare enkelt

I disse dage diskuteres lovliggørelse af dobbelt donation i DK.

Jeg vil gerne bidrage med endnu en vinkel på emnet.

Spørgsmålet om dobbelt donation bliver fremstillet som om det bare er det gode og nemme valg for kommende forældre.

Min erfaring fra mit arbejde med mand-kvinde-par er imidlertid, at det er det ikke.

Ligesom det er svært at skulle indstille på overhovedet at bruge donor – fra man i begyndelsen troede man bare kunne skabe et barn samme, til man faldt ud af, at det ikke gik helt så let.

Ved dobbelt donation er der ingen glæde ved at kunne se den ene i det kommende barn.

Der er ingen kendskab til den genetiske historie som familier nu en gang kender den gennem generationer – bliver vi skaldede i vores familie? Har vi svært ved at læse pga. ordblindhed? Osv.

Der er 100% ukendt genetik.

Det store spørgsmål er: Hvad mon der venter én?

Læs, hvordan det endte.

Processen

  1. Beslutningen om at få et barn sammen (væk med præventionen)
  2. Det lykkes ikke lige – udredning af parres fertilitet
  3. Fertilitetsbehandling med egne kønsceller
  4. Det lykkes heller ikke lige – mere udredning
  5. Brug af en donor foreslås
  6. Mange tanker, følelser og samtaler, bla om ikke at komme til at give sine gener videre, om genetisk ubalance i parforholdet mm
  7. Nogle vælger at gå videre med at bruge donor
  8. Det lykkes så heller ikke lige – endnu mere udredning
  9. Forslag om at bruge to donorer – altså dobbeltdonation.
  10. Endnu en gang mange tanker, følelser og samtaler, bla. om at ingen kommer til at give sine gener videre.

For mange er det virkelig en svær beslutning at skulle træffe – for ved dobbeltdonation er der slet ingen fælles genetik med bare den ene forælder.

Mød Nina og Frederik

Nina og Frederik havde længe vist, at de skulle bruge ægdonor for at blive forældre. Det var de efterhånden kommet overens med.

De fik ægdonation, men Nina blev ikke gravid.

Det i sig selv var en stor skuffelse.

Frederik fik testet sin sædkvalitet endnu grundigere end i første omgang.

Resultatet betød, at fertilitetsklinikken nu også anbefalede parret at bruge sæddonor.

Det var faktisk sværest for Nina.

For hun havde jo sådan drømt om at få et barn med Frederik. Et barn som kunne arve det gode fra Frederik.

Hun havde glædet sig til – i det mindste – at kunne se Frederik i deres kommende barn, nu hun ikke ville kunne se sig selv qua ægdonationen.

Og så skule de også til udlandet for at få behandling.

Frederik var til gengæld der i processen, hvor han syntes, det var ok med dobbeltdonation – det ville jo skabe en større balance mellem dem i forholdet til deres kommende barn.

Barnets tarv

Nina var også meget optaget af, hvad dobbeltdonation ville betyde for det kommende barn.

Hvad ville det betyde, at der ikke var bare én forælder som barnet kunne være genetisk forbundet med?

Hvad nu, når de var nødt til at bruge anonyme donorer, fordi de skulle behandles i udlandet efter anden lovgivning? Det ville jo betyde, at det kommende barns muligheder for at få viden om sit ophav ville være nærmest udelukket.

Beslutningen

Nina og Frederiks beslutning blev, at de ville prøve med Frederiks sæd og en ægdonor endnu en gang.

Nina var ikke klar til også at skulle bruge sæddonor.

PS

Husk du altid kan ringe og få vendt en ting. Du ringer bare på 2892 9596.

Dobbelt donation

Dobbelt donation

Pin It on Pinterest