Stærkere tilknytning – mindre skade

Stærkere tilknytning – mindre skade

Mange kvinder, der bliver gravide af fertilitetsbehandling, oplever stress under graviditeten, for nu er der virkelig noget at frygte.
Og en del er allerede stressede af lang tids ufrivillig barnløshed, når de endeligt bliver gravide.
Kvinder, der er gravide efter at have brugt donor, kan også opleve mange bekymrende tanker om det barn og det liv, der venter.
Det er ikke kun den vordende mor, der lider under det. Det gør hendes baby i maven også.
Derfor er det utroligt vigtigt, at du læser videre.
Heldigvis kan du selv gøre en masse for at mindske presset og reducere prænatal stress.

Fostrets psykologi

Det står nu klart, hvor sensitive og letpåvirkelige fostre er.

Hændelser i tiden som foster kan få vidtrækkende konsekvenser for resten af barnets liv, fortæller forskerne.

Så længe barnet er i maven bliver det nemlig fysisk og mentalt påvirket af sin mor og påvirkningen fortsætter i årevis efter barnet er født.

Når du tilegner dig viden om fostrets psykologi kan du give dit barn en langt bedre start på livet. En start, der vil få betydning for barnet resten af livet.

Meget forskning i andre lande

Andre lande er længere fremme end Danmark med forskning i dette vigtige felt.

I USA har man undersøgt de børn, der lå i maven på deres mødre, som var tæt på angrebet på World Trade Center – 9/11. De gravide kvinder producerede naturligvis flere stresshormoner, og det påvirkede deres fostre. Disse børn, der nu er unge mennesker, er meget mere følsomme og har et langt højere stress-beredskab end andre.

Jeg har selv tidligere blogget om, hvad lang tids strømsvigt i den kolde vinter i Canada betød for de børn, der lå i deres mødres maver i den utrygge tid. Disse børn havde talevanskeligheder, dårlig motorik, lavere IQ og deres fysiske helbred var også dårligere.

 

Stress forplanter sig fra mor til barn – cellerne husker også

Det er helt ubegribeligt for mig, men den nye forskning viser, at mennesket kan have erindringer helt tilbage til fostertilstanden, fordi vores bevidsthed ikke udelukkende er neurologisk: Cellerne i kroppen husker også.

Ifølge forskerne kan fostret meget tidligt fornemme sin mors sindstilstand og stemninger i familien, fordi det er nært forbundet med sin mors nervesystem, som viderekommunikerer neurohormoner – fx stresshormonerne adrenalin og kortisol – til det ufødte barn.

Livmoderen er hverken automatisk himmerige eller helvede. Det afhænger af mor og far, krig og fred, fest eller hungersnød.

David Chamberlain

 

Mulige problemstillinger

♦ Påvirkningen af miljøet i livmoderen af konstant og intens stress eller bekymringer og/eller af fx nikotin, alkohol og kemikalier.

  • Hvor stor er bekymringen for at tabe fostret?
  • Hvor ønsket er fostret egentlig fx af den ikke-genetiske forælder?
  • Hvor følelsesmæssigt udmattet er du efter fertilitetsbehandlingen?

 

♦ Betydningen af tab fx spontan abort, af medtvillingefoster, eller efter fosterreduktion.

  • Hvad har du oplevet af tab?
  • Hvor meget frygter du igen?

 

Tilknytning betyder alt

Tilknytning er de følelsesmæssige bånd, der udvikler sig mellem et barn og dets forældre (primære omsorgspersoner).

Vi har alle hver vores tilknytningshistorie og hver sit tilknytningsmønster.

Kvaliteten af vores tilknytning har betydning for, hvordan vi møder vores omverden og for vores evne til at indgå i nære relationer.

En stærk og tryg tilknytning som barn er afgørende for barnets senere evner for (som voksen) at kunne indgå i tætte forhold til andre mennesker.

Tilknytning begynder allerede under graviditeten

Begrebet tilknytning bruges oftest først om den proces, der begynder, når barnet er født, og barnet og forældre indgår i et samspil. Men i dag ved vi, at tilknytningen allerede begynder, mens kvinden er gravid, og med den nye forskning ved vi endnu mere om, hvor altafgørende tilknytningen og den gravide kvindes sindstilstand er.

Jeres tilknytning til jeres kommende barn begynder under graviditeten. Allerede fra undfangelsen, når graviditetstesten er positiv, når det første lille hjerteblink ses ved skanningen, når hjerteslaget høres hos jordemoderen, når jeres kommende barn sparker i maven osv. Alt sammen er oplevelser, som er med til at gøre tilknytningen stærkere.

Det giver store udfordringer ikke at have knyttet sig til barnet allerede under graviditeten. For ligesom jeres barn skal kunne knytte sig trygt til jer forældre, skal I også kunne knytte jer til jeres barn.

Fordi moren fysisk bærer barnet, har hun et klart forspring, samtidigt med hun også har et enormt ansvar for sit kommende lille menneskebarn.

Forskerne ved nu, at manglende eller forstyrret tilknytning mellem mor og barn kan skade barnet både fysisk og psykisk. Der opstår simpelthen skade på hjernen, hvis der ikke etableres en stabil og blivende kontakt.

Det afgørende er den kommende relation og tilknytning mellem jer forældre og jeres barn. Og netop tilknytningen og omsorgen for jeres (kommende) barn kan I selv arbejde med at gøre stærk.
For at fremme den trygge tilknytning mellem jer forældre og jeres barn er det vigtigt, at I får så god en graviditet som muligt.

PRE-PAREnting – forbered den gode graviditet og fødsel

Når nu vi ved, at forældreskab ikke først begynder ved fødslen, men ved undfangelsen, hvad får det så dig til at gøre anderledes?

  • Hvordan vil du skabe følelsesmæssig samhørighed med baby i maven?
  • Hvordan får I det godt under undfangelsen
  • Hvordan får I det godt i graviditeten?
  • Hvordan støtter du dig selv bedst under graviditeten?
  • Hvordan støtter din kæreste dig bedst under graviditeten?

Forebyg vanskelighederne

Helt kort kan det skrives: Undgå stress og find ro med dit ufødte barn.

  • Tal med din baby i livmoderen.
  • Visualiser det gode liv med barnet.
  • Syng for dit kommende, nye liv.
  • Visualiser den søde og sjove personlighed, dit barn har.
  • Vær i trygge omgivelser.
  • Få hjælp fra familie, venner og fagfolk.

Og så har jeg i dette blogindlæg slet ikke nævnt påvirkninger under selve fødslen og lige efter…

Kilder:

Vil du dykke mere ned i dette spændende emne kan du læse bogen “Fostrets og fødsels psykologi. Barndom og forældreskab begynder ved undfangelsen” skrevet af psykolog Henrik Dybvad Larsen.

Er du allerede psykisk presset, så læs videre på sitet, om hvad du kan gøre.

Eller book straks 30 minutters gratis samtale med mig.

Book 30 gratis minutter med Kirsten
Sædkvaliteten falder voldsomt med alderen

Sædkvaliteten falder voldsomt med alderen

Mænd med dårlig sædkvalitet får endnu dårligere sædkvalitet med alderen.

Jo dårligere sædkvaliteten er, desto hurtigere bliver kvaliteten endnu dårligere.

Fordi mænd hele tiden producerer nye kønsceller, så er der ingen fare på færde – troede vi…
Men det er slet ikke sandt, viser ny dansk forskning.

Også for mænd har alderen betydning for fertiliteten. Og især de mænd med nedsat sædkvalitet skal være opmærksomme.

Tidligere mente forskerne, at sæden havde den kvalitet, den nu engang havde. Men sådan er det ikke!

Sædkvaliteten bliver kun dårligere med tiden, og til sidst kan mændene ikke få børn.

Det er første gang, at forskerne har påvist, at sædkvaliteten falder drastisk, som tiden går.

Hvor galt står det til?

Ifølge overlæge Niels Jørgensen,  Klinik for Vækst og Reproduktion på Rigshospitalet, har 2 ud af 5 danske mænd så dårlig sædkvalitet, at det påvirker deres chancer negativt for at blive far i større eller mindre grad.

Godt hver 7. unge mand har så dårlig sædkvalitet, at de ikke kan bliver fædre uden fertilitetsbehandling.

Ny forskning fra Klinik for Vækst og Reproduktion på Rigshospitalet dokumenterer, at sædkvaliteten falder voldsomt med alderen hos mænd, der allerede har dårlig sædkvalitet.

137 raske mænd blev fulgt af forskerne i 15 år.

I begyndelsen af forsøget var det gennemsnitlige sædcelletal på knapt 8 millioner sædceller i sædportionerne. Efter 15 år var tallet faldet til 2 millioner i gennemsnit. Hver 10. af mændene i forsøget havde slet ingen sædceller ved slutundersøgelsen.

 

Faktaboks

Flere undersøgelser har vist, at en mands fertilitetschance mindskes, allerede når sædcellekoncentrationen ligger under 40-50 mill/ml, og antallet af morfologisk normale celler isoleret set er under 9 eller 12%. Hvis en eller flere parametre er under referencegrænserne, er sandsynligheden for at opnå graviditet ved naturligt samliv i løbet af et år beskeden.

Kilde

De hormonforstyrrende stoffer er årsag

Grundstenen til mændenes dårlige sædkvalitet bliver i følge forskeren lagt allerede i fostertilstanden, hvor de hormomforstyrrende stoffer – som er overalt omkring os – bryder forstyrrende ind i udviklingen af drengefostrets testikler.

Skynd dig at få børn

Kvinder har altid vidst, at der var udløbsdato på deres ægceller. At der findes en overgangsalder. De kan få målt deres kønshormon niveau ved en simpel blodprøve.

Nu kommer turen forhåbentlig også til mændene.

Når så mange mænd har nedsat sædkvalitet, er der en hvis risiko for, at det også gælder din ven.

Opfordr ham til at tage turen forbi lægen for at få testet sædkvaliteten. Og gerne mens han er yngre.

Jo før manden opdaget det, jo før kan han handle og gøre det lettere at blive far.

Overlægen bag studiet udtrykker det klart og entydigt:

  • Er din sædkvalitet dårlig, så skal du skynde dig at få børn, for udsigten er ikke god.
  • Har du derimod stærkt nedsat sædkvalitet, er der stor risiko for, at det hurtigt bliver værre. Så bør du gå i gang med fertilitetsbehandling hurtigst muligt, hvis du ønsker børn.

Tidligere på bloggen: Hvad betyder mandens alder for hans sædkvalitet?

Få  tjekket dit niveau af kønshormoner livet ud

Forskerne opdagede også, at mændene med markant nedsat sædkvalitet også fik sværere og sværere ved at danne det mandlige kønshormon testosteron.

Den nedsatte evne til at producere testosteron i testiklerne kan få konsekvenser for den enkelte mands helbred på sigt.

Forskerne anbefaler derfor, at mænd med ekstremt nedsat sædkvalitet får kontrolleret deres niveau af kønshormoner hos egen læge i takt med, at de bliver ældre. Formålet er at forebygge sygdom og mulig tidlig død pga. manglende testosteron.

Kilde: Decrease in semen quality and Leydig cell function in infertile men: A longitudinal study. Human Reproduction 2018.

 

PS

Bliver du presset af at tænke på din kærestes sædkvalitet?

Få en hurtig og operationel samtale om, hvordan du har det lige nu, og hvordan du gerne vil have det i stedet. Sammen sætter vi fokus på at komme ud af din fastlåste situation.

Samtalen er gratis og helt uforpligtende for dig.

Book straks de 30 minutter, der passer dig bedst i min online kalender.

Du bruger tiden mest effektivt, når du først svarer på nogle få spørgsmål her.

Gør noget ved det allerede nu.

 

 

Flere smittes med en kønssygdom Det har konsekvenser

Flere smittes med en kønssygdom Det har konsekvenser

Flere især yngre, danskere får kønssygdom som gonorré, syfilis og klamydia. Det er vigtigt at forholde sig til, fordi smitten kan føre til nedsat fertilitet og endda sterilitet.

Lægerne kalder det nu en epidemi, at så mange får kønssygdom.

En ny rapport fortæller at 34.000 er smittet. Man regner med at der er ligeså mange, der er smittede, som ikke ved det.

Nyhederne har netop bragt en række udsendelser og artikler, som forhåbentlig kan sætte fokus på problemet med, at flere og flere bliver smittet og også formidle viden om, hvad man kan gøre for at undgå kønssygdomme.

 

Klamydia case

Kønssygdommen klamydia var grunden til, at jeg selv blev infertil, da sygdommen dukkede begge min æggeledere. Jeg havde ingen symptomer på, at jeg var blevet smittet, så kønssygdommen havde god tid at ødelægge mit væv.

I den anledning var jeg forleden i både radio og tv som klamydia-case:

Lyt til ’Kønssygdoms-epidemi over Danmark’ på Radio24syv.  Jeg er på 17 minutter inde i udsendelsen.

Se ’Fik at vide, at sexsygdom ikke var skyld i barnløshed – men lægen tog fejl’ og ’Prøvede i syv år at få børn uden held.’

Begge udsendelser er på TV2.

 

Fertilitetsbehandling ender ikke altid med et barn

Selvfølgelig kan man få børn, selvom ens æggeledere ikke fungerer. Min kæreste og jeg var da også i ivf behandling. Jeg havde fine æg, de blev fint befrugtede og delte sig flot. De satte sig bare ikke fast i min livmodervæg.

Generelt overvurderer vi danskere vores egen fertilitet samtidig med, at vi overvurderer effekten af fertilitetsbehandlingsmulighederne.

 

Min kæreste og jeg opgav hurtigt

Dels fordi, jeg havde det svært med at være patient og med de mange skuffelser som fulgte de mislykkede behandlinger.

Når jeg ser tilbage – med den viden, jeg som stresscoach, har i dag – kan jeg se, at jeg havde fertilitetsrelateret stress.

Dels vidste vi begge, at man kunne blive forældre på anden vis.

Begge dele gjorde, at vi stoppede fertilitetsbehandlingen tidligt.

I dag er jeg den taknemmelige adoptivmor til to unge verdensunger.

 

Mere

Jeg har tidligere blogget om, hvordan jeg fik klamydia. Her kan du få lidt flere nuancer.

Sådan fik jeg klamydia.

 

Jeg står også frem i undervisningsmaterialet målrettet ungdomsuddannelser.

Lær om fertilitet på Maybebaby.dk.

 

Hvad gør vi, når vi ikke bruger kondom?

Hvad gør vi, når nu kondom er det eneste, der beskytter mod seksuelt overførte kønssygdomme, og vi alligevel dyrker usikker sex?

Det synes jeg, der skal meget mere fokus på.

Jeg er ikke den eneste, der som ung troede, at jeg da kunne få børn, når bare jeg ville, hvis jeg ville.

Nu skal vi både huske os på at passe på, vi ikke bliver uønsket gravide OG også passe på, at vi faktisk kan blive gravide.

Generelt skal vi blive bedre til at tage mere ansvar for egen fertilitet.

 

Mørketallet er stort

Mange ved – lige som mig – slet ikke, at de er smittede med klamydia. De har ingen symptomer. Imens gør de det værre for dem selv og for dem, de kommer til at smitte.

Mit bud er, at vi skal orientere og teste meget mere.

 

Mine  umiddelbare ideer er:

  • Gør klamydiatest til et fast tilbud f.eks. ved udskrivning og receptforlængelse af p-piller og ved screening for livmoderhalskræft.
  • Udlever en info flyer og allerbedst et kit til hjemmetest, når en kvinde køber fortrydelsespiller på apoteket.
  • Gør det samme, når en kvinde henter p piller på apoteket.
  • Sæt en advarsel bag på kondompakken, måske ligesom vi kender det fra cigaretpakkerne.
  • Sæt info-plakat op på indersiden af toiletdøren på offentlige toiletter, og på barer og cafeer, i idrætsforeninger, på biblioteker og uddannelsesinstitutioner.
  • Læg en brochure i brevet til den unge, der fylder 18. år.
  • Oplys om kønssygdomme til den unge, som ved det fyldte 15. år alligevel får besked om, at de fremover skal bruge eboks.

 

Hvad er dine erfaringer med kønssygdomme?

→ Hvilke ideer har du til at nedsætte antallet af smittede?

 

 I øvrigt

Så slår det mig, at vi så tit bruger vendingen ’være blevet smittet’, som om det udelukkende er noget andre gør ved én.

Dette passive offer-fokus er skævt, for har du sygdommen, er du jo også selv en (potentiel) smittekilde. Det kan være DIG, der aktivt smitter andre med kønssygdommen, fordi du ikke beskytter dig selv og din partner.

 

Er du bange for, om din fertilitet er blevet nedsat pga. en kønssygdom, så kan du få en uforpligtende, gratis samtale med mig. Skriv til mig, så vender jeg tilbage.
Tiden fra ægoplægning til graviditetstest

Tiden fra ægoplægning til graviditetstest

Før graviditetstesten: Velkommen til 14 dages tortur 

 

Tiden fra ægoplægning til graviditetstest er et helvede for de fleste.

I dag fortæller Maria om sin svære ventetid.

Til sidst vil jeg gerne høre, hvad der gør tiden svær eller lidt lettere for dig.

Marias svære ventetid til graviditetstest

Thomas holdt Maria i hånden, mens de fulgte med på skærmen og så det fine befrugtede æg blive lagt op i Marias livmoder.

De var glade og lettede.

Der var en helt højtidelig stemning på fertilitetsklinikken.  Thomas gav Maria et kys på panden.

 

Velkommen til 14 dages tortur, afbrød fertilitetslægen.

 

Efter ægoplægningen skulle jeg ligge lidt på briksen og hvile mig. Jeg lå musestille med min hånd på min mave, mens jeg sendte gode tanker ned til den lille spire. Det var fantastisk. Nu var vi endelig kommet så langt.

 

Maria kunne ikke blive liggende. Forsigtigt svingede hun benene ud over siden og fik sat fødderne i gulvet. Hun turde ikke røre sig. Thomas støttede hende, mens hun forsigtigt kom hen til deres bil.

Jeg var rædselsslagen, og Thomas bar mig op til vores lejlighed på fjerde sal.

Maria lagde sig til at ruge, mens Thomas opvartede hende.

 

Hormonerne drønende rundt i Marias krop og rent psykisk var hun sårbar.

Jeg har aldrig før opført mig så slemt. Jeg var så ufattelig følsom. Det ene øjeblik græd jeg – det næste skældte jeg ud. ’Thomas behandlede mig som et råddent æg.

 

Maria måtte give lægen ret. Det var ren tortur at skulle vente til hun kunne tage en graviditetstest. Nu var der virkelig noget at miste.

Jeg var bange for at gøre noget forkert. Jeg var bange for, at ægget ikke havde sat sig fast og at det ville ryge ud. Måske var det allerede røget ud? Min hjerne kværnede rundt.

 

Maria sygemeldte sig i tre dage og lå og så serier på fjernsynet.

Til sidst fik jeg spat af bare at ligge der. Jeg gik ud for at købe lidt ind. Jeg var meget opmærksom på, at det ikke måtte veje for meget. Det var skønt at komme på gaden igen og opleve noget andet. Da jeg skulle betale for mine varer i supermarkedet fik jeg øje på nogle graviditetstest ved kassen.

 

Nu gik det ellers lige så godt med at holde fri fra de tanker.  Maria kunne ikke dy sig og købte to test.

Hun gik forsigtigt hjem igen og op til fjerde sal. Maria satte vand over til en kop te og satte sig ned og kiggede på testen i indpakningen. Hun vidste det ikke nyttede at tage testen allerede.  Hun måtte vente.

 

Maria følte sig mere og mere gravid. Hun var nu også svimmel og havde kvalme. Træthed kunne pludseligt overmande hende.

Jeg troede på det, jeg ønskede mig det så brændende og samtidigt slog jeg koldt vand i blodet for at beskytte mig mod for meget skuffelse, hvis nu jeg alligevel ikke var gravid.

 

Maria gruede for dagen, hvor hun skulle testes og hun havde det elendigt.

Tankerne myldrede rundt.

  • Hvad hvis nu hun ikke var gravid?
  • Hvordan skulle hun overleve det?
  • Ville hun orke at skulle gennem endnu et behandlingsforløb?
  • Hvad hvis nu hun var gravid?
  • Kunne hun så stole på det?
  • Eller kunne det bare være hormontilskuddene, som gav et falsk svar på hendes graviditetstest?

Spørgsmålene var mange, og de plagede Maria.

 

Maria turde ikke bruge de graviditetstest, hun havde købte tidligere. Hun var bange for svaret, så de lå uberørte hen.

 

Men så kom dagen, hvor Thomas og Maria kunne få svar fra fertilitetsklinikken…

 

Få nogle bedre 14 dage med effektive redskaber direkte i din mailboks

Etisk Råd anbefaler dobbeltdonation

Etisk Råd anbefaler dobbeltdonation

Tilbage i oktober 2016 bad Sundheds- og Ældreministeriet Det Etiske Råd om at forholde sig til konsekvenserne af dobbeltdonation.

Du kan læse mere om optakten i mit seneste blogindlæg om dobbeltdonation.

Som reglerne er i dag, skal et barn, der kommer til verden via kunstig befrugtning, være genetisk beslægtet med enten sin far eller sin mor.

Nu er der åbnet op for at dobbeltdonation kan blive lovligt

Det ser ud til at de aktuelle regler nu kan blive ændret.

Flertallet af Etisk Råd anbefaler dobbeltdonation, når der er en sundhedsfaglig indikation.

Dvs, at der skal være en sundhedsfaglig grund til, at donationen finder sted.

Således anbefaler flertallet ikke, at en lesbisk kvinde kan donere sine ægceller til sin kæreste, hvis kæresten selv har egnede æg.

Jeg er fuldt ud enig med Det etiske Råd.

Den sociale tilknytning og omsorg mellem forælder/forældre og barn er klart væsentligst, og jeg synes ofte der er finder en overbetoning sted af vigtigheden af den genetiske forbundethed.

Læs, hvordan det endte.

5 års reglen om destruktion

Rådet nævner – en passant – nødvendigheden af at kigge nærmere på 5 års bestemmelsen – altså reglen om, at donerede/udtagne kønsceller kun må opbevares i fem år, hvorefter de skal destrueres.

Etisk Råds udtalelse (KORT) og i sin fulde længde.

Åbenhed i donorfamilien

Spørgsmålet om åbenhed i donorfamilien er stadig helt centralt.

Rådet kommer også ind på spørgsmålet om fortielse af barnets tilblivelsesform og om donors anonymitet.

Mere herom i et senere blogindlæg. Stay tuned.

 

 

Skriv dig op til nyhedsbrevet

* indicates required


Herefter får du nyhedsbrevet til (kommende) donorfamilier. Du kan nemt afmelde dig igen, hvis du vil.

CALL ME
+
Call me!

Pin It on Pinterest