Tiden fra ægoplægning til graviditetstest

Tiden fra ægoplægning til graviditetstest

Velkommen til 14 dages tortur

 

Tiden fra ægoplægning til graviditetstest er et helvede for de fleste.

I dag fortæller Maria om sin svære ventetid.

Til sidst får du et redskab, som kan hjælpe med at få en bedre ventetid.

Marias svære ventetid til graviditetstest

Thomas holdt Maria i hånden, mens de fulgte med på skærmen og så det fine befrugtede æg blive lagt op i Marias livmoder.

De var glade og lettede.

Der var en helt højtidelig stemning på fertilitetsklinikken.  Thomas gav Maria et kys på panden.

 

Velkommen til 14 dages tortur, afbrød fertilitetslægen.

 

Efter ægoplægningen skulle jeg ligge lidt på briksen og hvile mig. Jeg lå musestille med min hånd på min mave, mens jeg sendte gode tanker ned til den lille spire. Det var fantastisk. Nu var vi endelig kommet så langt.

 

Maria kunne ikke blive liggende. Forsigtigt svingede hun benene ud over siden og fik sat fødderne i gulvet. Hun turde ikke røre sig. Thomas støttede hende, mens hun forsigtigt kom hen til deres bil.

Jeg var rædselsslagen, og Thomas bar mig op til vores lejlighed på fjerde sal.

Maria lagde sig til at ruge, mens Thomas opvartede hende.

 

Hormonerne drønende rundt i Marias krop og rent psykisk var hun sårbar.

Jeg har aldrig før opført mig så slemt. Jeg var så ufattelig følsom. Det ene øjeblik græd jeg – det næste skældte jeg ud. ’Thomas behandlede mig som et råddent æg.

 

Maria måtte give lægen ret. Det var ren tortur at skulle vente til hun kunne tage en graviditetstest. Nu var der virkelig noget at miste.

Jeg var bange for at gøre noget forkert. Jeg var bange for, at ægget ikke havde sat sig fast og at det ville ryge ud. Måske var det allerede røget ud? Min hjerne kværnede rundt.

 

Maria sygemeldte sig i tre dage og lå og så serier på fjernsynet.

Til sidst fik jeg spat af bare at ligge der. Jeg gik ud for at købe lidt ind. Jeg var meget opmærksom på, at det ikke måtte veje for meget. Det var skønt at komme på gaden igen og opleve noget andet. Da jeg skulle betale for mine varer i supermarkedet fik jeg øje på nogle graviditetstest ved kassen.

Nu gik det ellers lige så godt med at holde fri fra de tanker.  Maria kunne ikke dy sig og købte to test.

Hun gik forsigtigt hjem igen og op til fjerde sal. Maria satte vand over til en kop te og satte sig ned og kiggede på testen i indpakningen. Hun vidste det ikke nyttede at tage testen allerede.  Hun måtte vente.

 

Maria følte sig mere og mere gravid. Hun var nu også svimmel og havde kvalme. Træthed kunne pludseligt overmande hende.

Jeg troede på det, jeg ønskede mig det så brændende og samtidigt slog jeg koldt vand i blodet for at beskytte mig mod for meget skuffelse, hvis nu jeg alligevel ikke var gravid.

 

Maria gruede for dagen, hvor hun skulle testes og hun havde det elendigt.

Tankerne myldrede rundt.

  • Hvad hvis nu hun ikke var gravid?
  • Hvordan skulle hun overleve det?
  • Ville hun orke at skulle gennem endnu et behandlingsforløb?
  • Hvad hvis nu hun var gravid?
  • Kunne hun så stole på det?
  • Eller kunne det bare være hormontilskuddene, som gav et falsk svar på hendes graviditetstest?

Spørgsmålene var mange, og de plagede Maria.

 

Maria turde ikke bruge de graviditetstest, hun havde købte tidligere. Hun var bange for svaret, så de lå uberørte hen.

 

Men så kom dagen, hvor Thomas og Maria kunne få svar fra fertilitetsklinikken…

 

 

Et redskab du kan bruge i ventetiden

Fertility.com har udviklet et ventekort, som bygger på den positive revurderingsteknik, som er en teknik du kan bruge til at håndtere dine bekymringer i ventetiden op til din graviditetstest (og på andre steder i processen).

Download som pdf.

Send mig gerne din feedback om, hvordan du synes materialet virker for dig.

 

 

Du kan hjælpe med at gøre det bedre

Jeg ved, det kan gøres meget bedre. Derfor arbejder jeg i øjeblikket på at udvikle noget større, så den svære ventetid trods alt kan blive nemmere for dig.

Du kan hjælpe mig ved at fortælle, hvad der gjorde det lettere og sværere for dig i ventetiden, før du kunne tage en graviditetstest.

Fortæl dine erfaringer helt anonymt.

Der er kun to åbne spørgsmål.

Etisk Råd anbefaler dobbeltdonation

Etisk Råd anbefaler dobbeltdonation

Tilbage i oktober 2016 bad Sundheds- og Ældreministeriet Det Etiske Råd om at forholde sig til konsekvenserne af dobbeltdonation.

Du kan læse mere om optakten i mit seneste blogindlæg om dobbeltdonation.

Som reglerne er i dag, skal et barn, der kommer til verden via kunstig befrugtning, være genetisk beslægtet med enten sin far eller sin mor.

Nu er der åbnet op for at dobbeltdonation kan blive lovligt

Det ser ud til at de aktuelle regler nu kan blive ændret.

Flertallet af Etisk Råd anbefaler dobbeltdonation, når der er en sundhedsfaglig indikation.

Dvs, at der skal være en sundhedsfaglig grund til, at donationen finder sted.

Således anbefaler flertallet ikke, at en lesbisk kvinde kan donere sine ægceller til sin kæreste, hvis kæresten selv har egnede æg.

Jeg er fuldt ud enig med Det etiske Råd.

Den sociale tilknytning og omsorg mellem forælder/forældre og barn er klart væsentligst, og jeg synes ofte der er finder en overbetoning sted af vigtigheden af den genetiske forbundethed.

5 års reglen om destruktion

Rådet nævner – en passant – nødvendigheden af at kigge nærmere på 5 års bestemmelsen – altså reglen om, at donerede/udtagne kønsceller kun må opbevares i fem år, hvorefter de skal destrueres.

Etisk Råds udtalelse (KORT) og i sin fulde længde.

Åbenhed i donorfamilien

Spørgsmålet om åbenhed i donorfamilien er stadig helt centralt.

Rådet kommer også ind på spørgsmålet om fortielse af barnets tilblivelsesform og om donors anonymitet.

Mere herom i et senere blogindlæg. Stay tuned.

 

 

Skriv dig op til nyhedsbrevet

* indicates required


Herefter får du nyhedsbrevet til (kommende) donorfamilier. Du kan nemt afmelde dig igen, hvis du vil.

Udsendelser om fertilitetsindustrien og donation af kønsceller

Udsendelser om fertilitetsindustrien og donation af kønsceller

Sommerferien er lige om hjørnet og med den ekstra tid til at dase.

Jeg vil genhøre disse fem udsendelser om (in)fertilitet, som oprindeligt blev sendt på DR P1: Sæddonation, et valg for livet og de fire udsendelser under titlen Hvordan mor? Sidste nyt om fertilitetsindustrien som du får links til her på bloggen, så du nemt kan (gen)høre udsendelserne.

Tre af programmerne handler særskilt om donation af kønsceller. (Featuren og andet og fjerde afsnit i serien).

Dette blogindlæg blev udgivet første gang den 13. januar 2014. Heldigvis dur linkene stadig.

 

Sæddonation, et valg for livet

For en måned siden sendte P1 på Danmarks Radio featuren Sæddonation, et valg for livet

I programmet får sæddonoren pludselig liv:

– Hvad gør jeg den dag, jeg bliver opsøgt af et donorbarn? Det spørgsmål har sæddonorerne Jesper og Mads begge forholdt sig til. For selvom de har doneret sæd af vidt forskellige årsager, så har de begge truffet et valg, der kan have store konsekvenser for fremtiden. De har begge måtte forholde sig til, hvad de vil gøre den dag, de bliver opsøgt af et donorbarn.  

Det glæder mig, at det lykkedes de – dengang – to journaliststuderende Astrid Bruun Bonnén og Signe Lene Christiansen at få Danmarks Radio til at bruge deres feature.

Jeg hjalp dem i researchfasen og har knyttet kontakten til Jesper, der er én af de to sæddonorer, der medvirker i udsendelsen.

Eks sæddonoren Jesper er et af de mest reflekterende mennesker, jeg har mødt og jeg synes det er så givende, at han stiller op og arbejder for, at de donorbørn, der måtte ønske det, vil kunne få kontakt til deres donor.

Hvordan mor? Sidste nyt om fertilitetsindustrien

1. udsendelse

Fertilitetsindustrien er en branche i vækst. Over hele verden får mennesker børn ved hjælp af pipetter og petriskåle og fertilitetslægerne opnår resultater som de aldrig før troede var muligt. Seriens første afsnit hører om et markedet, der eksploderede og ser på de nyeste trends. Medvirkende fertilitetslæge Jørgen Grindsted og professor i sociologi Sarah Franklin.

2. udsendelse

På European Sperm Bank kan man høre lydklip med sin sæddonors stemme og tjekke hele hans stamtræ ud. Alligevel syntes Britta at det var svært at tage stilling til, da hun besluttede sig at blive gravid med donorsæd. Sæddonoren Mads har til gengæld fortrudt at han gav sæd, da han var i 20 erne. Han synes at han ser sine donorbørn alle vegne. 

3. udsendelse

I Danmark må man ikke gå i fertilitetsbehandling, når man er over 47, man må ikke betale for æg og man må ikke bruge rugemødre, men det må man andre steder i verden. Karen tog til Barcelona for at købe æg og Mikkel og Kjartan har fået i alt 3 børn med en amerikansk rugemor.

4. udsendelse

Der kommer over 2000 danske børn til verden om året som er resultatet af sæd og ægdonation og tallet af stigende, men samtidig begynder donorbørnene verden over at protestere. De vil kende deres biologiske ophav og de bruger Facebook og DNA-test til at finde ham.

Kilde: Danmarks Radio, P1

 

PS

Få hurtigt nyheder, inspiration og fortællinger når du tilmelder dig nyhedsbrevet.

Straks du har tilmeldt dig, får du ebogen ’Kære svigermor. Få bedre relationer.’

Du kan altid og nemt afmelde dig igen.

 

PPS

Du får endnu hurtigere nyt ved at like Kirsten List Larsens Facebookside.

Du kan også følge med ved at like Facebooksiden Far, mor og donorbarn.

En sæddonor gjorde Michael til far

En sæddonor gjorde Michael til far

I midten af 90’erne var Michael og hans ekskæreste gennem fem behandlinger med donorsæd uden resultat. Presset og de resultatløse fertilitetsbehandlinger endte med, at parret gik fra hinanden.

Dengang holdt parret det hemmeligt, at de brugte donorsæd. Efter det, var Michael fast besluttet på at være åben om sin sterilitet.

Året efter bruddet mødte Michael sin nuværende hustru, Lene. Fem år senere blev de hurtigt forældre til deres første barn.

Michael er i dag 51 år, gift og far til fire børn, der alle har samme sæddonor. Børnene har siden børnehavealderen vidst, hvordan de er blevet til, og det er helt naturligt for familien, at de er donorfamilie. Tidligere havde Michael ikke drømt om, at det kunne være så enkelt.

Ingen skulle kende til Michaels dårlige sædkvalitet.

Da Michael første gang læste ordene ”Patienten må anses for at være steril”, gik han helt i sort. Det kunne simpelthen ikke være rigtigt. Det måtte der kunne gøres noget ved.

Michael begyndte at indtage kosttilskud. Michael blev opereret.

Umiddelbart inden operationen stillede han sig selv spørgsmålet: Hvad nu hvis det ikke lykkes? Hvad så? Så var det enten adoption eller donation. Tankemæssigt var processen begyndt.

Familie og venner vidste godt, at parret var i fertilitetsbehandling. Men der var noget, de ikke vidste; detaljen om donorsæden.

Det var et bevidst valg, at parret ikke ville fortælle det til nogen. For hvis hun blev gravid, var alt jo godt. Så var det bare fertilitetsbehandlingen, der havde været succesfuld. Ingen behøvede at vide noget om Michaels dårlige sædkvalitet.

”Hun blev ikke gravid. Det er min klare overbevisning, at det var på grund af stress, fordi vi fortiede det. Hun kunne ikke dele det med nogen. Hverken sin søster, sin mor eller sin bedste veninde. Det var noget jeg indirekte havde pålagt hende.

Vi manglede nogen at snakke med om det. Min kone skulle forholde sig til, at det var en anden mands sæd og et andet barn. Vi kunne ikke drøfte det med nogen.

Tabuet er udbredt. Der er ingen, der taler om det”.

At ingen måtte vide det, var et stort pres at lægge på sin kæreste. Det var ikke et tydeligt formuleret ønske, men sådan blev det, og det tærede på parret.

Det misforståede hensyn

Det var af hensyn til Michael, at parret skjulte hans sterilitet. Det var Michael, der var i fokus. Ikke kæresten. Ikke et kommende barn.

I dag er Michael helt afklaret med det at være steril. Det miskrediterer ikke længere hans maskulinitet.

Ved at være offentlig om sin egen infertilitet har han gennem de sidste år arbejdet for at få nedbrudt det tabu, det stadig er som mand ikke at kunne skænke sin kæreste et barn. Større åbenhed vil være til alles bedste.

I bagklogskabens klare lys ser Michael det som et misforstået hensyn at skåne den partner, der ikke kan blive biologisk forælder. Hensynet til ens samliv og til ens barn betyder så meget mere.

”Hvis det er vigtigt for en mand at bevare illusionen om, at han er biologisk far, så må han have det svært med sin egen mandighed. Mit bedste råd til en anden mand er at dele det med sin omgangskreds og med andre i samme situation.”

En anderledes gave

”Da vi gik fra hinanden, besluttede jeg, at jeg i hvert fald ikke ville gentage det. Så jeg meldte ud til mine forældre og min omgangskreds, hvad vi havde været igennem.”

Da Michael mødte sin kommende hustru, var det også noget af det første, han sagde til hende.

”Jeg fortæller, at det her er vilkårene. Det var nødvendigt. Jeg ville ikke gentage fejlen.

Lene havde ingen børn i forvejen, og vi var som skabt for hinanden resten af livet. Hun havde selvfølgelig også drømmen om at møde en mand, som skulle give hende et barn.” Men det kunne Michael ikke.

Læs hele interviewet i bogen “Far, mor og donorbarn. Veje til et endnu bedre liv som donorfamilie.”

Indlægget er oprindeligt udgivet august 2013 på virilogsteril.dk
Hvad kan du – som ægdonor – risikere ved ægdonation?

Hvad kan du – som ægdonor – risikere ved ægdonation?

Nye retningslinjer fra Dansk Fertilitetsselskab bør strammes op

Dansk Fertilitetsselskab har opdateret deres kliniske anbefalinger om ægdonation gældende både ægdonor og modtager.

Der er nogle meget væsentlige pointer og præciseringer for både donor og modtager. Noget enhver i feltet burde kende til.

Dansk Fertilitetsselskab har senest diskuteret anbefalingerne. på årsmødet i marts 2014.

Hvad angår de modtagende kvinder, har jeg ikke meget at sige. Læs bla. om højrisiko ved graviditet efter ægdonation.  

Anderledes forholder det sig med de donerende kvinder.

Jeg er lidt bekymret for, at de donerende kvinder løber en risiko ved at donere.

Det gælder ved:

  1. overstimulation og ved
  2. hvor mange gange, kvinden donerer.

Det er vigtigt at forstå, at Dansk Fertilitetsselskab kun kan udstikke retningslinjer og ikke regler, som det er lovgiver, der kan.

Derfor er det måske uretfærdigt, at jeg revser Dansk Fertilitetsselskab. Men enhver, der kommer i kontakt med sundhedssystemet i Danmark, bør kunne føle sig tryg og sikker på, at blive behandlet korrekt.

Kompensation af ægdonor

Jeg synes, det er glædeligt, at kompensationen af ægdonorer er blevet forbedret sådan, at der ydes kompensation for hvert fremmøde, ægdonor har på fertilitetsklinikken.

Maks 6 donationer pr. ægdonor

Dansk Fertilitetsselskab henstiller til, at ægdonorer maksimalt må gennemgå hormonstimulation og få udtaget æg seks gange.

Man har længe haft regler om sæddonorer, der længe har måttet donere til 25 familier i Danmark. Tallet blev for nyligt sat ned til 12 familier. (Begrænsningen på 12 gælder alene donationer til danske familier. Globalt set bliver det til mange flere familier). Hensynet er her, så vidt jeg forstår det, at undgå indavl.

Jeg har siden lovændringerne i oktober 2012 efterlyst noget konkret om antal donationer pr ægdonor. Når det er væsentligt at komme med anvisninger vedrørende ægdonorerne, er det naturligvis på grund af donors heldbred, da behandlingen forud for ægdonationen er indgribende og slet, slet ikke kan sidestilles med sæddonation.

Dertil kommer, at jeg ved, at nogle kvinder har doneret mange flere gange end seks. Det højeste jeg har hørt om er 15 gange…

Jeg synes også det kunne være relevant, at Dansk Fertilitetsselskab kom med nogle retningslinjer for, hvor hyppigt en donor bør donere æg. Jeg har kendskab til en ægdonor, der begyndte i stimulationsbehandling 9 gange på 1½ år, hvilket resulterede i store helbredsmæssige konsekvenser for den pågældende donerende kvinde.

Dansk Fertilitetsselskab præciserer, at det er vævscentret, som udtager eller distribuerer æg med henblik på donation, som skal sikre, at ægdonor ikke tidligere har fungeret eller fortsat fungerer som donor ved et andet vævscenter. Det er altså vævscentrets ansvar.

Jeg kunne ønske mig at få noget mere at vide om, hvordan det skal komme til at fungere i praksis. For en ægdonor kan jo skifte mellem de klinikker, hun donerer på, uden at det pågældende vævscenter nødvendigvis ved noget om det.

Og som djævlens advokat kunne jeg også få den tanke, at vævscentret kunne have en interesse i, at den pågældende kvinde donerer, uanset hvor mange gange hun måtte have doneret før.

 

6-8 æg pr. behandling

Dansk Fertilitetsselskab præciserer, at målet med stimulationen af den fertile ægdonor er udtagning af cirka 6-8 æg. Altså at donor kan donere 6-8 æg pr stimulation/ægudtagning.

I årsrapporterne fra Dansk Fertilitetsselskab er det ikke muligt at se, hvor mange æg, der bliver taget ud. Man kan kun se, hvor mange donerende kvinder, der blev sat i gang med behandling med henblik på at donere, samt hvor mange ægoplægninger, der blev udført. Jeg har tidligere fået at vide, at gennemsnittet skulle være 8-10 æg pr udtagning.

  • Jeg kender til mange kvinder, der har fået taget langt flere æg end det ud. Vi taler f.eks. om 18 og 24 æg.
  • Jeg har set billeder af kvinder, der efter ægdonationen lignede højgravide kvinder på grund af overstimulation.
  • Jeg har oplevet potentielle modtagere hylde ægdonorer, når de havde fået taget mere end 15 æg ud. Men det er ikke imponerende og flot. Det er sundhedsskadeligt.

Og skulle jeg tale frit fra mit hjerte, så er jeg bekymret for, at der er nogle griske fertilitetsklinikker, der tjener gode penge på de mange udtagne æg. En stor portion æg kan jo deles og sælges til flere modtagende kvinder.

Hvad er risikoen for den donerende kvinde?

I retningslinjerne er der en masse givende information om komplikationerne ved graviditet efter ægdonation, hvor det pointeres, at graviditeter efter ægdonation bør betragtes som højrisikograviditeter.

Der står intet om, hvad ægdonor risikerer ved at donere æg.

Det ville jeg ønske, der havde gjort.

Det håber jeg bliver inkluderet i revisionen af Dansk Fertilitetsselskabs guidelines vedr. ægdonation.

PS

Artiklen har været bragt i informationsbrevet ‘Endnu bedre donorfamilie’. Tilmeld dig og vær på forkant.

PPS

Bekymrer du dig fx om at blive overstimuleret eller om andet som ægdonor? Så ring helt uforpligtende på 2892 9596, og få 15 minutters gratis afklarende samtale. Du kan fx få at vide, hvordan jeg kan hjælpe dig med at tæmme dine bekymrede tanker. Det koster kun et telefonopkald.

Skriv dig rolig på bare 20 minutter

 

Lær selv at bruge metoden, som gav succes på fertilitetsklinikken på Skejby.

Som modtager af nyhedsbrevet får du inspiration, viden og fordele, bla. rabatter.

 

Ps. Du får fuld fortrolighed og ingen spam.

Du er blevet tilmeldt! Tak for det!

Pssst, inden du smutter...

Var det interessant, det du læste? 

Vil du have besked om nyt på bloggen med det samme?

Så skriv dig op og få mit nyhedsbrev.

 

Du er tilmeldt

Pssst, inden du smutter...

Var det interessant, det du læste? 

Vil du have besked om nyt på bloggen med det samme?

Så skriv dig og få mit nyhedsbrev.

 

Du er tilmeldt