Sådan stopper du en indre negativ stemme

Sådan stopper du en indre negativ stemme

Som ufrivilligt barnløs, høre du sikkert ind i mellem en indre negativ stemme.

Måske oplever du endda tit, at du har indre dialoger, der ikke er særligt konstruktive?

I blogindlægget ser vi på sprogets og de enkelte ords betydning for vores velbefindende.

Ord er magtfulde og vores sprog påvirker vores tanker, følelser og handlinger. Derfor er det vigtigt at gøre noget ved den indre negative stemme.

Heldigvis er der hjælp at hente.

Så hæng på og lær, hvordan du oftere kan vende hovedet væk fra de negative ord og i stedet vende ansigtet mod de neutrale eller ligefrem positive ord.

 

Kender du nogen af de her tanker?

  • Hvis bare jeg ikke var så utålmodig.
  • Den fertilitetsbehandling tager min energi og gør mig sur/bange/frustreret
  • Jeg er blevet kedelig og er ikke mere attraktiv.
  • Jeg føler mig ukvindelig.
  • Jeg giver snart op og kommer til at leve resten af mit liv uden barn.

 

Ændring af vores ord har stor betydning

De enkelte følelsesladede ord sætter sig kroppen på godt og ondt:

Når vi hører negativt ladede ord, kan vi mærke, hvordan maven snører sig sammen.

Når vi hører positivt ladede ord, oplever vi en lettet stemning.

Det gælder uanset om ordet bliver sagt højt eller forbliver i vores indre.

Ord er magtfulde, og fordi vores sprog påvirker vores tanker, følelser og handlinger er det godt at kunne styre vores ord.

 

Større bevidsthed om vores kommunikation

Det gør en forskel, hvordan vi taler om os selv, om andre og om oplevelser.

Det betyder noget, hvordan vi tænker om os selv (og andre) – den indre dialog – og hvordan vi reagerer på os selv (og andre).

Ved at anvende respektfulde ord frem for negative ord – når vi har en indre dialog med os selv, og når vi samtaler med andre – kan vi ændre vores følelser, holdninger og handlemåder.

Næste gang på bloggen skal vi se nærmere på, hvordan vi ved at være opmærksomme på vores sprogbrug kan ændre enkelte ord og få det bedre med os selv.

Det lyder næsten for enkelt, ikke?

Det er det heldigvis ikke.

 negativ stemme

 

Nu ved vi, hvordan indre negative stemmer (ord) vækker følelser i os.

Vi skal meget mere i dybde, så du kan bliver udlært i hurtigt at ændre en indre negativ stemme.

Men først skal vi lige omkring en konkret fortælling om, hvordan ord kan ødelægge eller opbygge.

Jeg vil fortælle dig en ikke særligt flatterende fortælling om mig selv.

 

Kirsten på datingmarkedet

Noget tid efter jeg blev skilt, oprettede jeg en dating profil på nettet. Efter møder med forskellige mænd på nettet og i den virkelig verden, mødte jeg Jan på nettet.

Vi skrev fantastisk sammen. Hver aften. Ofte til klokken 2 om natten. I to måneder.

Jeg blev forelsket for første gang siden, jeg 17 år tidligere mødte den mand, der siden blev min x.

Det var en fantastisk følelse.

Jeg glædede mig sådan til at møde ham i den virkelige verden, men var også urolig for, om magien ville holde. Det måtte briste eller bære.

Pludselig fik jeg en mail fra Jan, hvor han afbrød al kontakt og nedlagde sin profil på nettet. Jeg kunne ikke få fat i ham. Jeg kunne ikke få nogen forklaring. Jeg kunne ikke komme af med mine mange ord.

Jeg blev så frygtelig ked af det. Frustreret og vred. Vred på ham og på mig selv.

 

Hvor havde jeg dog været naiv.

Hvordan havde jeg kunnet lade det komme så langt?

Hvorfor havde jeg ikke passet bedre på mig selv?

Jeg burde da være klogere.

Jeg opførte mig jo som en naiv teenager pige!

Et af de tilbagevendende ord, jeg piskede mig selv med, var ordet naiv.

Efter nogle pinefulde dage, kom jeg i tanke om, at jeg kunne tage min egen medicin, som jeg vidste, havde hjulpet mange andre.

Jeg begyndte at neutralisere det negative ord ’naiv.’

Hvilke mere respektfulde ord kunne jeg bruge i stedet for ordet ’naiv’?

Her kan du se min vej frem til en god forståelse af mig selv.

  1. naiv (slemt ord)
  2. godtroende (bedre end naiv, men ikke godt nok)
  3. tror på det gode/bedste (meget bedre end ’godtroende’)
  4. tillidsfuld
  5. åben
  6. umiddelbar
  7. spontan
  8. uspoleret og
  9. optimistisk

Allerede fra det tredje ord og frem fik jeg det meget bedre.

Det er så meget bedre at være tillidsfuld og optimistisk end at være naiv.

Tak for det.

 

Lær hurtigt at ændre en negativ stemme

Nu er det din tur til at reformulere og neutralisere negativt ladede ord så de bliver mere respektfulde.

  1. Tag et ord ad gangen, og omformuler dem til neutrale og helst konstruktive ord.
  2. Skriv dine nye ord ned ud for mindst tre af ordene.
  3. Vælg et af dine egne negative ord, som du selv bruger tit og neutraliser dit eget ord.
Dominerende →
Doven →
Sur →
Svag →
Grim →
Kontrollerende →
Pessimistisk →
Kedelig →
Hysterisk →

Refleksionsspørgsmål til øvelsen

  • Hvordan var det at skifte sprog og perspektiv?
  • Hvordan vil det være at stoppe den indre kritiske stemme?
  • Hvordan vil det påvirke dig?
  • Hvordan vil det påvirke andre?

 

Neutralisering af negativt ladede ord

Formålet med øvelsen er at opdage alternative udsagn og ord, og derved opdage nye perspektiver i en problemstilling eller et udsagn.

Pointen er, at hver gang vi stopper den indre negative stemme, mister den magten over os

Efterhånden vil dette føre til en venligere og mere respektfuld omgangstone i vores indbyrdes kommunikation og indre dialog.

Som lovet får du mine forslag til nye formuleringer af ordene ovenfor. De neutraliserede ord gemmer sig her.

Du har garanteret selv fundet nogle andre gode ord.

Jeg vil blive meget glad, hvis du vil dele dem med mig, så jeg kan udvide mit ordforråd.

Skriv dine forslag i bemærkningerne til blogindlægget nedenfor.

På forhånd tak.

 

PS. 

Hvis du synes den indre negative stemme og bekymringerne er ved at tage overhånd, og at din livskvalitet er blevet dårlig, så book en tid til at tale om det. Samtalen er ganske gratis og uforpligtende.

Book direkte i min kalender eller ring på 2892 9596. Det er mig en ære at kunne hjælpe dig. (Det er en sikker forbindelse).

 

Lad os tale sammen

 

 

negativ stemme

Få ro på og undgå at amygdala kaprer din hjerne

Få ro på og undgå at amygdala kaprer din hjerne

Kan man rense luften ved at eksplodere?


Blandt mine klienter møder jeg ofte kvinder, som fortæller, at de eksploderer, når de har fået nok.

Det er deres strategi til at regulere vanskelige følelser.

Men tro mig, det virker ikke!

 

I blogindlægget får du her at vide, hvorfor det ikke virker og hvad du kan gøre i stedet for.

De kvinder, jeg taler om, gør det for at rense luften.

For at komme videre.

Mange fortæller samtidigt, at deres mand ofte ikke eksploderer tilbage, men i stedet bliver stille eller lusker bort.

Freud har længe haft stor betydning for forståelsen af psyken i vores vestlige kultur. Af Freud har vi lært, at det ikke er sundt at undertrykke vores følelser. De skal ud. For det er til gengæld sundt at udtrykke vores følelser.

Med Freuds tankegang er det fx sundt at give afløb for vores vrede. Vi renser jo bare luften, når vi eksploderer.

Ligesom når tordenvejrets lyn og brag renser den trykkende stemning. Og så kan vi jo komme videre. Det tror vi på. Men er det nu også sandt?

Sådan helt ærligt, hvordan har du det efter en eksplosion?

Mange vil ærligt svare, at disse eksplosioner sgu ikke virker helt efter hensigten…

Og det har neuropsykologerne en forklaring på.

Træning gør mester

I dag ved vi, at vi så at sige tramper stier i vores hjerne, når vi gør noget, og når vi tænker tanker.

Jo oftere du gør en ting, desto bredere og mere fremkommelig bliver stien i din hjerne.

Følelsesudbrud sandsynliggør altså, at du næste gang vælger samme måde at reagere på.

Og jo oftere og nemmere bliver det at bevæge sig ad den sti, man plejer.

Ofte registrerer vi det slet ikke, vi kører så at sige på autopilot.

Det er tit smart at hjernen fungerer sådan. Tænk fx på, hvis du i dag var lige så opmærksom på dit fodarbejde, som da du lærte at køre bil. Så havde du brugt alt for meget af din hjernes kapacitet på det, og mindre på at være opmærksom på trafikken.

Det vi gør tit, bliver vi bedre til

Det gælder også, hvis vi ofte eksploderer i vrede, så bliver vi endnu bedre til at eksplodere i vrede. Og det kan ske helt ubemærket, fordi eksplosionsstien i vores hjerne er så nem at komme til og bevæge os ad.

Følelsesmæssige udbrud

Hvor smart er det så lige?

Teknikken med, at det bliver lettere at gøre det, vi gør tit, gælder naturligvis også hvis vores reaktioner er glæde, tilbagetrækning, sarkasme mm.

Gør vi det, vi plejer, får vi det, vi plejer.

Når amygdala kaprer din hjerne

Med dine følelsesudbrud risikerer du også, at du sætter varige spor hos dem, der oplever dit udbrud på nært hold.

Så mon ikke, det ville være en ide, at vi hver i sær ændrer vores måde, at regulere vores følelser på, så vi ikke så ofte eksploderer?

Forskerne fortæller, at vredesudbrud – og andre følelsesmæssige udbrud – øger aktiviteten i amygdala. Det betyder, at din krop kommer i alarmberedskab.

Amygdala vil sørge for din overlevelse. Konsekvensen bliver, at der bliver lukket ned for vigtige kognitive funktioner.

Når amygdala har taget styringen, får du f.eks. svært ved at analysere, bearbejde information, abstrahere og omfortolke.

Amygdala har så at sige kapret din hjerne.

Du kan træne dig i at registrere, hvad der trigger din amygdala, og hvornår din amygdala er ved at tage over. Det handler om at være på forkant.

Når du kan det, kan du omdirigere dig selv og gå ad hjernestier, der reducerer aktiviteten i din amygdala.

 

Hjernen er plastisk og foranderlig

Heldigvis ved vi i dag, at hjernen er plastisk og foranderlig.

Du kan ændre ‘kortet’ i din hjerne.

Du kan træde nye stier til.

Du kan lade gamle stier gro til.

Du kan regulere dine følelser og håndtere vanskelige hverdagssituationer på en bedre måde end ved at eksplodere i vrede.

Hvilke lettilgængelige stier vil du gerne lade gro til?

Hvis du vil føle og reagere anderledes end du plejer, skal du træde nye stier til.

Sådan gør du

Det letteste du kan gøre, straks du opdager, at amygdala er ved at tage over, er at finde roen indeni.

Næste gang du er ved at nå til kanten, hvor du ved, du snart eksploderer, skal du øve dig i at falde til ro.

Det gør du ganske enkelt ved at give din vejrtrækning din fulde opmærksomhed.

  1. Stå stille. Sid stille. Eller lig stille.
  2. Træk vejret dybt ned i maven.
  3. Træk vejret langsomt.
  4. Stille og roligt.
  5. Igen og igen.
  6. Igen og igen.
  7. Igen og igen til du får trådt nye fremkommelige stier i din hjerne.

Så enkelt er det.

Husk at øvelse gør mester!

Lær mere

Jeg er vældig inspireret af Anette Prehns bog “Hjernesmarte børn – styrk dit barns hjerne for livet (og bliv selv klogere).” Man behøver ikke at have børn for at kunne få gavn af bogen. Den fås både som trykt bog, som ebog og som lydbog. Anette Prehn formidler i øjenhøjde, så hendes viden bliver tilgængelig og anvendelig for os alle.

Du kan finde bogen hos Bog-ide.dk.

Få ‘Hjernesmarte børn’ med det samme. *

 

*Affiliate link. Jeg anbefaler kun produkter, jeg selv er glad for, og som jeg kan stå 100% inde for.

PS

Blogindlægget er tidligere udgivet og nu revideret og genudgivet.

 

PPS

Jeg hjælper dig med at spotte og reducere det, der skaber stress hos dig. Og med at afdække og fremme det, der mindsker stress hos dig, så du kan træffe bedre og mere bevidste beslutninger, i overensstemmelse med dine behov.
Gør noget ved det allerede i dag. Ring på 2892 9596 og få 15 minutters gratis afklarende samtale. Du kan selvfølgelig også skrive til kontakt@kirstenlistlarsen.dk.

 

 

Ventetid

Ventetid

‘Der sker jo ikke en skid’

En kvinde skrev forleden et opråb på Facebook. Hendes ord inspirerede mig. Hun skrev:

Hvad gør I andre, når I venter?? Der er jo ventetid på alt i det her game… Venten på samtaler, venten på menstruation, venten på svar, venten på donor, ja i det hele taget bare rigtig meget venten. Syns virkelig jeg prøver at skubbe til side i mit hoved, men men men, syns da ikke helt det hjælper 🙂

Trods den formildende smiley til sidst kan ingen være i tvivl om, at kvinden er ved at få nok.  Nok af ventetid. Og ventetid, det er der desværre nok af, når du er i fertilitetsbehandling.

Jeg selv ’ventede’ i 7 år fra vi lagde præventionen på hylden, til jeg stod med mit første barn i armene. Og så ventede der mig endnu mere enerverende ventetid på at få mit ønske om næste barn opfyldt…

Jeg kan stadig levende huske frustrationen over, at jeg intet kunne stille op. For sådan følte jeg det.

Kender du det?

Jeg var virkelig ved at få spat.

Jeg udsatte en masse ting, for hvis nu… Livet blev nærmest sat på stand by… Nej, der skulle ikke stå ’nærmest’; livet blev jo sat på stand by. Eller for nu at være helt ærlig; det var jo MIG, der satte livet på stand by.

Den ufrivillige barnløshed ligger som en evigt tilstedeværende tinnitus i baghovedet. Nogle gange larmer det bare mere end andre.

Sådan får du det til at larme mindre

Jeg kan ikke fjerne din ventetid, men du kan få det anderledes med ventetiden. Du kan håndtere og bruge den anderledes.

Prøv den her idé og se, hvordan den virker for dig:

Neutraliser dit sprog

Den måde du tænker og taler om din ventetid påvirker dig.

Et lille trick er at neutralisere negative ord.

Stop op, næste gang du tænker eller taler om ventetiden. Vær opmærksom på, hvordan du gør det. Hvilke ord og vendinger bruger du? Hvordan kan du neutralisere dem, så de bliver mere konstruktive for dig?

Lad ikke dine tanker løbe af med dig, tag føringen.

Hvad vil der ske, hvis du tænker på ventetiden som en pause? Ikke en spild-af-tid-pause, men en livgivende pause. Én, der får dig til at trække vejret dybere.  Én, der giver din krop chancen for at komme sig.  Én, der gør dine nærmeste og dig godt.

Nysgerrig efter mere om vores brug af ord? Så læg hovedet på bloggen:

Tal pænt og få det bedre
Kunstig befrugtning – kunstig?

Kend dine stress-hæmmere

Kend dine stress-hæmmere

Hvad mindsker psykisk stress hos dig?

Det er belastende at være i fertilitetsbehandling og du oplever meget af det, der (på sigt) skaber stress: Uvished. Mål, der flyttes. Tidspres. Uforudsigelighed. Afbrydelser. Og det, der karakteriserer ventetid: Manglende indflydelse på det, der sker.

Ventetiden betyder, at belastningen strækker sig over tid.

Tidsperspektivet er afgørende, når det drejer sig om at udvikle stress.

Læs mit blogindlæg om at bære byrden.

Netop pausen i fertilitetsbehandlingen kan også modvirke, at du udvikler decideret stress.

Skift fokus

I stedet for at fokusere på de faktorer, der fremmer stress hos dig og prøve at bekæmpe dem, kan du vælge at styrke de faktorer, der reducerer psykisk stress i fertilitetsbehandling og gør dig mere robust.

15 stress-hæmmere hos ufrivilligt barnløse

  • (Fælles) barn i forvejen
  • Tidligere opnået graviditet
  • Styrket parforhold – bragt tættere sammen
  • Åben kommunikation med partner
  • Åbenhed om sin infertilitet
  • Opbakning fra partner
  • Opbakning fra nære relationer
  • Socialt fællesskab
  • Indflydelse på eget liv, herunder behandling
  • Klar rolle
  • Klare forventninger til ansvar og indsats
  • Føle sig duelig
  • Forudsigelighed
  • Opbakning fra behandlingssted
  • Tilfredshed med behandlingen

Sådan gør du din psykiske stress mindre

  1. Find mindst 5 stress-hæmmere, der kan gavne dig.
  2. Blandt de 5 skal der være mindst én, der handler om din kæreste, om dine nære relationer og om behandlingen.
  3. Beskriv hvordan du kan og vil få mere af hver af de 5. Lad mig give dig et eksempel: Du vælger faktoren ’Opbakning fra partner’ og ud for den beskriver du, hvordan du kan få bedre og mere opbakning. Det kunne f.eks. være, hvordan du i højere grad kan udtrykke dine behov, og hvordan du kan inddrage din partner mere.
  4. Skriv dem op i en prioriteret rækkefølge.
  5. Beslut dig for, hvad dit første skridt skal være og tag det. Hvis vi fortsætter med eksemplet kunne det være, at du i aften siger til din kæreste ’Jeg har brug for at fortælle dig om min dag i dag, og at du bare lytter interesset’ ’Jeg har brug for en ugentlig date med dig.’ Find eventuelt inspiration i app-store – søg efter ’the Gottman Insitute.’

PS

Jeg hjælper dig med at spotte og reducere det, der skaber stress hos dig. Og med at afdække og fremme det, der mindsker stress hos dig, så du kan træffe bedre og mere bevidste beslutninger, i overensstemmelse med dine behov.
Gør noget ved det allerede i dag. Ring på 2892 9596 og få 15 minutters gratis afklarende samtale.

PPS

Jeg holder ofte gratis webinar om psykisk stress og infertilitet. Book straks din plads her, så du lærer at spotte og tæmme din fertilitetsrelaterede stress.

 

Tør du få lavet en fertilitetstest?

Tør du få lavet en fertilitetstest?

Fra uvished til sikkerhed

Første gang Lotte havde en coaching-session hos mig, følte hun sig voldsomt presset af sit indre æggeur. Hun var midt i 30’erne og single.

Jeg spurgte hende, om hun havde fået tjekket sin fertilitet. Det havde hun ikke, for hun vidste slet ikke, at man kunne det.

Hun tænkte lidt over det og udbrød så, at hun slet ikke turde det. Hun turde ikke få svaret – for hvad nu, hvis det var negativt? Så ville hun bare blive endnu mere stresset og det ønskede hun ikke. Så ville hun hellere leve i lykkelig uvidenhed – troede hun.

Uskyldigt vidende var Lotte nu ikke længere. Jeg havde sået et lille videns-frø hos hende.

Nogle coaching-sessioner senere fortalte hun mig, at hun havde været hos egen læge i anden anledning, og at hun havde benyttet lejligheden til at spørge lægen om fertilitetsundersøgelsen. Med hjem fik hun en henvisning til en gynækolog, som hun nu har bestilt tid hos for at få svar om sine chancer for at blive gravid.

Det bliver spændende at se, hvordan Lotte tackler sit svar – uanset hvad det bliver – og at hjælpe hende med præcis det, hun har brug for.

Fertilitetstest – sådan foregår det.

Et stort chok – når fertiliteten er lav

Jeg har haft en del klienter, der pludseligt har opdaget, at de slet ikke var så fertile som de troede.

Der var Iben, som vidste, at hendes kærestes sædkvalitet var så nedsat, at de skulle bruge icsi-metoden. Det kom som et chok for hende, da det viste sig, at hun selv næsten ingen æg havde tilbage, og at dobbeltdonation i udlandet måske bliver hendes eneste chance for at føde et barn selv.

En anden kvinde, som blev chokeret over det negative svar var Carla, som jeg interviewer i min bog ”Far, mor og donorbarn. Veje til et endnu bedre liv som donorfamilie.”

”Du har to æg i hver side, og vi så gerne som minimum det dobbelte.”

Sådan faldt lægens ord, da han skannede Carla.

Carla husker det stadig, som var det i går, hun fik beskeden. Hun begyndte at græde og forlod konsultationsværelset.

 Jeg syntes, at lægen var utrolig grov, at han sagde det på den måde.

I dag tænker jeg, at det var utroligt, at jeg ventede så længe.

Men den gang tænkte jeg, at der var så mange, der fik børn, når de var 40 – så hvorfor ikke mig?

Undersøg din fertilitet

Vi er generelt uvidende om alderens indflydelse på kvindens fertilitet. Mange ved ikke, at man ganske enkelt kan få tjekket sin fertilitet.

Ved en fertilitetstest vil du typisk få taget en blodprøve for at måle niveauet af hormonet for din ægcelle-reserve (Anti-Mullersk Hormon (AMH)), ligesom klinikken vil skanne dine æggestokke for anlæg til æg (follikler).

Hvis du ønsker børn i dit liv, er mit råd til dig at få lavet en fertilitetstets. Svaret kan måske få dig til at handle anderledes, end du ellers ville have gjort.

Du kan læse mere om fertilitetstestning på Rigshospitalet og her er en artikel om en, der fik lavet undersøgelsen.

Fertilitetstest – sådan foregår det.

PS

Husk du altid kan få 15 minutters gratis samtale med mig. Det gælder også, hvis du har brug for at tale om dine tanker om at få lavet en fertilitetstest eller efter du har resultatet. Hjælpen er ikke længere væk end din mobiltelefon. Du skal bare ringe på 2892 9596.

PPS

Navnene er opdigtede.