Stærkere tilknytning – mindre skade

Stærkere tilknytning – mindre skade

Mange kvinder, der bliver gravide af fertilitetsbehandling, oplever stress under graviditeten, for nu er der virkelig noget at frygte.
Og en del er allerede stressede af lang tids ufrivillig barnløshed, når de endeligt bliver gravide.
Kvinder, der er gravide efter at have brugt donor, kan også opleve mange bekymrende tanker om det barn og det liv, der venter.
Det er ikke kun den vordende mor, der lider under det. Det gør hendes baby i maven også.
Derfor er det utroligt vigtigt, at du læser videre.
Heldigvis kan du selv gøre en masse for at mindske presset og reducere prænatal stress.

Fostrets psykologi

Det står nu klart, hvor sensitive og letpåvirkelige fostre er.

Hændelser i tiden som foster kan få vidtrækkende konsekvenser for resten af barnets liv, fortæller forskerne.

Så længe barnet er i maven bliver det nemlig fysisk og mentalt påvirket af sin mor og påvirkningen fortsætter i årevis efter barnet er født.

Når du tilegner dig viden om fostrets psykologi kan du give dit barn en langt bedre start på livet. En start, der vil få betydning for barnet resten af livet.

Meget forskning i andre lande

Andre lande er længere fremme end Danmark med forskning i dette vigtige felt.

I USA har man undersøgt de børn, der lå i maven på deres mødre, som var tæt på angrebet på World Trade Center – 9/11. De gravide kvinder producerede naturligvis flere stresshormoner, og det påvirkede deres fostre. Disse børn, der nu er unge mennesker, er meget mere følsomme og har et langt højere stress-beredskab end andre.

Jeg har selv tidligere blogget om, hvad lang tids strømsvigt i den kolde vinter i Canada betød for de børn, der lå i deres mødres maver i den utrygge tid. Disse børn havde talevanskeligheder, dårlig motorik, lavere IQ og deres fysiske helbred var også dårligere.

 

Stress forplanter sig fra mor til barn – cellerne husker også

Det er helt ubegribeligt for mig, men den nye forskning viser, at mennesket kan have erindringer helt tilbage til fostertilstanden, fordi vores bevidsthed ikke udelukkende er neurologisk: Cellerne i kroppen husker også.

Ifølge forskerne kan fostret meget tidligt fornemme sin mors sindstilstand og stemninger i familien, fordi det er nært forbundet med sin mors nervesystem, som viderekommunikerer neurohormoner – fx stresshormonerne adrenalin og kortisol – til det ufødte barn.

Livmoderen er hverken automatisk himmerige eller helvede. Det afhænger af mor og far, krig og fred, fest eller hungersnød.

David Chamberlain

 

Mulige problemstillinger

♦ Påvirkningen af miljøet i livmoderen af konstant og intens stress eller bekymringer og/eller af fx nikotin, alkohol og kemikalier.

  • Hvor stor er bekymringen for at tabe fostret?
  • Hvor ønsket er fostret egentlig fx af den ikke-genetiske forælder?
  • Hvor følelsesmæssigt udmattet er du efter fertilitetsbehandlingen?

 

♦ Betydningen af tab fx spontan abort, af medtvillingefoster, eller efter fosterreduktion.

  • Hvad har du oplevet af tab?
  • Hvor meget frygter du igen?

 

Tilknytning betyder alt

Tilknytning er de følelsesmæssige bånd, der udvikler sig mellem et barn og dets forældre (primære omsorgspersoner).

Vi har alle hver vores tilknytningshistorie og hver sit tilknytningsmønster.

Kvaliteten af vores tilknytning har betydning for, hvordan vi møder vores omverden og for vores evne til at indgå i nære relationer.

En stærk og tryg tilknytning som barn er afgørende for barnets senere evner for (som voksen) at kunne indgå i tætte forhold til andre mennesker.

Tilknytning begynder allerede under graviditeten

Begrebet tilknytning bruges oftest først om den proces, der begynder, når barnet er født, og barnet og forældre indgår i et samspil. Men i dag ved vi, at tilknytningen allerede begynder, mens kvinden er gravid, og med den nye forskning ved vi endnu mere om, hvor altafgørende tilknytningen og den gravide kvindes sindstilstand er.

Jeres tilknytning til jeres kommende barn begynder under graviditeten. Allerede fra undfangelsen, når graviditetstesten er positiv, når det første lille hjerteblink ses ved skanningen, når hjerteslaget høres hos jordemoderen, når jeres kommende barn sparker i maven osv. Alt sammen er oplevelser, som er med til at gøre tilknytningen stærkere.

Det giver store udfordringer ikke at have knyttet sig til barnet allerede under graviditeten. For ligesom jeres barn skal kunne knytte sig trygt til jer forældre, skal I også kunne knytte jer til jeres barn.

Fordi moren fysisk bærer barnet, har hun et klart forspring, samtidigt med hun også har et enormt ansvar for sit kommende lille menneskebarn.

Forskerne ved nu, at manglende eller forstyrret tilknytning mellem mor og barn kan skade barnet både fysisk og psykisk. Der opstår simpelthen skade på hjernen, hvis der ikke etableres en stabil og blivende kontakt.

Det afgørende er den kommende relation og tilknytning mellem jer forældre og jeres barn. Og netop tilknytningen og omsorgen for jeres (kommende) barn kan I selv arbejde med at gøre stærk.
For at fremme den trygge tilknytning mellem jer forældre og jeres barn er det vigtigt, at I får så god en graviditet som muligt.

PRE-PAREnting – forbered den gode graviditet og fødsel

Når nu vi ved, at forældreskab ikke først begynder ved fødslen, men ved undfangelsen, hvad får det så dig til at gøre anderledes?

  • Hvordan vil du skabe følelsesmæssig samhørighed med baby i maven?
  • Hvordan får I det godt under undfangelsen
  • Hvordan får I det godt i graviditeten?
  • Hvordan støtter du dig selv bedst under graviditeten?
  • Hvordan støtter din kæreste dig bedst under graviditeten?

Forebyg vanskelighederne

Helt kort kan det skrives: Undgå stress og find ro med dit ufødte barn.

  • Tal med din baby i livmoderen.
  • Visualiser det gode liv med barnet.
  • Syng for dit kommende, nye liv.
  • Visualiser den søde og sjove personlighed, dit barn har.
  • Vær i trygge omgivelser.
  • Få hjælp fra familie, venner og fagfolk.

Og så har jeg i dette blogindlæg slet ikke nævnt påvirkninger under selve fødslen og lige efter…

Kilder:

Vil du dykke mere ned i dette spændende emne kan du læse bogen “Fostrets og fødsels psykologi. Barndom og forældreskab begynder ved undfangelsen” skrevet af psykolog Henrik Dybvad Larsen.

Er du allerede psykisk presset, så læs videre på sitet, om hvad du kan gøre.

Eller book straks 30 minutters gratis samtale med mig.

Book 30 gratis minutter med Kirsten
Vejen mod graviditet – hvor mange når i mål?

Vejen mod graviditet – hvor mange når i mål?

 

Det, der aldrig bliver talt om

Hvad er chancen for at blive gravid med egne ægceller?

De fleste af os forestiller os, at vejen til graviditet er kort og lige til. Det er den også for mange. Uanset om vi klare det selv, eller får hjælp.

For andre er vejen lige, men længere.

For nogle er vejen særdeles bumpet, med omveje og stop ved rastepladser undervejs.

Og så er der dem, der trods den både særdeles lange og bumpede vej aldrig når frem til målet for rejsen.

De sidste handler dagens blogindlæg om.

De, der ikke lykkes i fertilitetsbehandling, hører vi ikke meget om. Risikoen for ikke at lykkes, bliver der ikke talt meget om. Hverken hos behandlerne, mellem ufrivilligt barnløse eller i parret.

Hvad vi ikke ved

Jeg har tidligere blogget om vores generelle uvidenhed om effekten af fertilitetsbehandling. Vi er for optimistiske og overvurderer effekten af fertilitetsbehandling.

Mange (og måske også du?) undersøger fertilitetsklinikkens statistik for at:

  • se, hvor store chancerne er for at blive gravid efter fertilitetsbehandling på klinikken?
  • regne på, hvor mange behandlinger man måske skal igennem før det lykkes for en?
  • tegne et billede af, hvor lang tid det måske kommer til at tage ,og hvor meget det måske kommer til at koste?

Men data, om hvor mange det ikke lykkes for at blive forældre efter fertilitetsbehandling, er meget svære at finde.

Det er også noget vi typisk lukker øjnene for. Det er noget fertilitetsklinikken sjældent reklamerer med.

Hvad vi ved

På en høring arrangeret af Folketingets Tværpolitiske Netværk for Seksuel og Reproduktiv Sundhed og Rettigheder i samarbejde med Sex & Samfund, Rigshospitalet og Dansk Fertilitetsselskab, kom fertilitetsforskere med mange inspirerende og tankevækkende oplæg.

Forsker dr. med. phd. Lone Schmidt

En af dem var Lone Schmidt, som i sit oplæg ’Fertility awareness – hvorfor skal vi varetage befolkningens frugtbarhed?’ var inde på vores generelle uvidenhed om både fertilitet og effektiviteten af fertilitetsbehandling.

Dr.med, phd. Lone Schmidt har over tid og blandt de samme par indsamlet data, der overordnet viser, at:

  • 74 % får barn efter ivf, hvis kvinden er under 35 år.
  • 52 % får barn efter ivf, hvis kvinden er 35 år eller derover.

Det betyder med andre ord, at hver 4. kvinde under 35 år og hver 2. kvinde over 35 år ikke får barn efter ivf.

Dansk Fertilitetsselskab 

Dansk Fertilitetsselskab opgør hvert år rapporter med de data, som fertilitetsbehandlere lovpligtigt indberetter til Sundhedsstyrelsen. I årsrapporten kan man bla. se antal behandlinger og antal forventede fødsler efter fertilitetsbehandling.

I 2016 forventede Dansk Fertilitetsselskab, at 3 ud af 4 påbegyndte ivf/icsi-behandlinger med egne ægceller på kvinder bosat i Danmark, ville resultere i egentlig ægoplægning.

Kvindens alder spiller en afgørende rolle for at opnå graviditet og fødsel efter ægoplægning:

I 3 ud af 10 (32 %) behandlinger, hvor kvinden var under 40 år, forventedes behandlingen at resultere i en fødsel. Hvis kvinden var over 40 år forventedes kun halvt så mange behandlinger (16 %) at resultere i fødsel.

NB!

Disse data giver et overblik over et givent kalenderårs fertilitetsbehandlinger, og man følger altså ikke de enkelte kvinder over tid, som Lone Schmidt har gjort.

Dansk Fertilitetsselskab har også et andet snit aldersmæssigt (over/under 40) end Lone Schmidt (over/under 35). Tallene kan altså ikke sammenlignes.

 

 

Forbehold

Nu spørger du måske dig selv om, hvad du kan bruge sådan nogle tal til…

> Hvad fortæller statistik os egentlig?

> Hvad kan du bruge det til?

Data og statistik kan give dig viden om f.eks. fertilitetsbehandling.

Dansk Fertilitetsselskabs data giver et billede af, hvor effektiv fertilitetsbehandling var i 2013, når vi ser på de officielle tal. Altså hvor mange ivf-behandlinger, der resulterede i fødsler i 2013 og hvor mange, der ikke gjorde.

Statistik kan sige noget om tendenser og sandsynligheder. F.eks. om chancen for at blive gravid efter ivf eller risikoen for ikke at blive gravid efter ivf.

Tallene siger intet om, hvor stor sandsynligheden er for, om den enkelte kvinde bliver gravid eller ej efter ifv.

Statistikken her siger meget lidt om hvorfor. Her ser vi alene, at alderen har betydning for fertiliteten.

Statistik er baseret på gennemsnit beregnet ud fra store patientgrupper. Med denne statistik er det alle indberettede data til Sundhedsstyrelsen.

Den enkeltes risiko for ikke at blive gravid kan afvige meget fra gennemsnittet. Og omvendt.

 

PS 

 

PPS 

Hvis du inderst inde har en lille nagende tanke om, at du måske kommer til at afslutte fertilitetsbehandlingen uden at have fået barn, tilbyder jeg dig walk and talk, hvor du kan få vendt dine tanker om fremtiden.

 

 

 

Når de store børn intet ved

Når de store børn intet ved

At fortælle det unævnelige til unge (voksne) donorbørn

Jeg har kontakt med forældre, der som årene går ikke får fortalt deres børn, at de er blevet til ved hjælp af donation.

Pludseligt er børnene blevet så store, at de er ved at flytte hjemmefra.  Eller også er de allerede flyttet hjemmefra.

Dorthe

Forleden skrev Dorthe til mig:

Hendes børn var blevet unge mennesker og de vidste endnu ikke, at de var donorbørn.

Af forskellige grunde havde forældrene ikke fået det fortalt. Men nu skulle det være – inden den ældste ville flytte hjemmefra.

Dorthe syntes det var svært. Hun og hendes mand var bange for reaktionerne hos børnene hver især.

Lisbeth

Jeg møder også skilte forældre, hvor typisk moren har lovet faren ikke at røbe noget:

Sådan var det for Lisbeth, som fortalte mig om de kvaler hun havde, fordi hun på den ene side syntes hendes unge – næsten voksne børn – havde krav på at vide, hvordan de var blevet til, men på den anden side var hun bange for at ødelægge forholdet mellem faren (der nu var hendes eksmand) og børnene, hvis hun fortalte det.

Lisbeth vidste, hun burde handle på det, men hun var med egne ord typen, der grundede over tingene inden hun handlede, så hun bar videre på burde’s byrde.

Det er smertefuldt at bære rundt på så dyrebar en hemmelighed. Og det bliver kun endnu mere smertefuldt at bære videre på byrden.

I min bog “Far, mor og donorbarn. Veje til et endnu bedre liv som donorfamilie” kan du læse en masse om, at det kun bliver sværere at få talt om det som tiden går. Og at reaktionerne typisk er meget mere voldsomme, fordi fundamentet under den unge/voksne bliver rystet, end det ville have være blevet, hvis barnet havde fået det integreret som et livsvilkår fra begyndelsen af.

Mine ideer til forberedelse og refleksion

Jeg vil dele mit svar til Dorthe, så andre kan få gavn af det.

Omdrejningspunkterne tager udgangspunkt i børnene og i forældrene som par. Værs’go’:

  • Forbered jer på, at jeres børn vil kunne opleve et tillidsbrud, når fundamentet for jeres familieliv pludselig ændrer sig på denne måde. Forbered, hvordan I bedst vil kunne genskabe tryghed og tillid. Jeg synes, I skal være åbne om den tvivl, usikkerhed, sårbarhed og bekymring, I må have haft gennem årene.
  • Forbered jer på, at jeres børn bliver vrede. Vrede over, at I ikke har fortalt det før. Hvad er jeres svar på det?
  • Forbered jer på, at jeres børn kan blive skuffede over, at I har forholdt dem så eksistentiel viden. Hvad er jeres forklaring på det spørgsmål?
  • Forbered jer på de spørgsmål jeres børn vil kunne have om deres donor. Hvordan vil I omtale donor?  Hvad vil I stille op med de spørgsmål, som I ikke har svar på. Spørgsmål om genetik fx.
  • Forbered jer på, at du og din mand måske vil blive spillet ud mod hinanden. Formentlig har din mand og du ikke været helt enige om hvorvidt/hvordan/hvornår, I ville sige det. Hvordan vil I som par håndtere det?
  • Forbered jer på, hvad alle disse spørgsmål vil kunne sætte i gang hos jer forældre. Hvordan vil I f.eks. have det, hvis jeres børn vil søge efter deres donor? Eller søge efter deres ’halvsøskende’? Hvordan vil I kunne respektere og støtte dem, selvom deres valg måske vil være nogle andre, end I havde ønsket jer?

Forskningen viser, at i de fleste mand-kvinde par, der har brugt sæddonor, er det manden, der ikke ønsker at børnene får noget at vide. Måske er det ikke sådan hos jer.

  • Hvordan havde din mand det med, at I måtte bruge sæddonor for at få børn? Hvordan har han det i dag med det? (vend den om hvis ægdonor)
  • Hvordan kan I hver i sær forberede jer på, at der vil kunne dukke gammelt stof op? Måske vil I begge opleve snerten af en tilbagevendende sorg.

 

Det kan sikkert glæde jer, at forskningen viser, at de forældre, der først sent får fortalt deres barn, at det er donorbarn, ikke syntes det var så svært, som de havde forventet. Bagefter følte forældrene lettelse og ærgrede sig over, at de fik det gjort så sent, fordi fortielsen havde gjort deres indbyrdes kommunikation svær gennem årene.

Jeg anerkender altid, at forældrene nu vælger det eneste rigtige; at få det fortalt til deres børn. De er modige.

Jeg anbefaler også altid at læse min bog “Far, mor og donorbarn. Veje til et endnu bedre liv som donorfamilie.” Bogen kan købes som ebog på mit website (99 kr) og den er til udlån på både det lokale bibliotek og på eReolen. Den trykte bog kan også købes i en fysisk boghandel, på nettet eller gennem mig.

Jeg fortæller også, at forældrene kan forberede nogle af deres svar ved at arbejde med min e-arbejdsbog “Donorbarnets Bog,” hvor man kan dokumentere viden, beslutninger mm i fertilitetsbehandlingsforløbet med brug af donor. “Donorbarnets Bog” kan kun købes i min webshop og koster 59 kr.

Jeg tilbyder også forældrene at få samtaler med mig, enten som par eller enkeltvis, for at komme rundt i krogene og få nye vinkler, så de ved, at de har forberedt sig så godt som muligt på samtalen med deres børn. Andre har meget stor glæde af at kunne få talt ud med et neutralt og ikke-dømmende menneske. Samtalerne kan foregå via Skype om ønsket.

I min bog “Far, mor og donorbarn. Veje til et endnu bedre liv som donorfamilie” kan du også læse mit nænsomme, men klare indspark til forældre, der viser et større hensyn til deres infertile partner end til deres barn, der har ret til at kende sin tilblivelseshistorie.

mit bedste bud er:

Få det gjort NU for i morgen bliver i morgen lige så god en dag at gøre det på…

 

PS

Kom med på gratis webinar om at tale med sit barn om, hvordan det blev til. Book straks din plads her. På webinaret får du bla. viden om konsekvenserne ved at fortie og konkrete redskaber til at få den gode og trygge dialog med dit barn om donor.

 

PPS

Kom straks i gang med at dokumentere og opbygge et solidt fundament. I ’Donorbarnets Bog’ får du 165 inspirerende spørgsmål.

Arbejdsbogen koster 57 kr. Du kan kun købe den på kirstenlistlarsen.dk.

Ja tak, lad mig straks få fat i den.

 

Forebyggelse af ufrivillig barnløshed

Forebyggelse af ufrivillig barnløshed

Vidensråd for Forebyggelse har netop udgivet rapporten Forebyggelse af nedsat frugtbarhed.

Rapporten giver meget nyttig viden om, hvordan vi forebygger ufrivillig barnløshed. Der er heldigvis en masse vi selv kan gøre. Det kan du læse om nu.

Set i et overordnet perspektiv er det nødvendig oplysning til folket om, hvordan vi undgår senere problemer med vores frugtbarhed. Vi har nemlig tendens til at overvurdere vores fertilitet og også til at overvurdere effekten af fertilitetsbehandling. Tidligere blogindlæg om vores uvidenhed om vores chance for graviditet.

Du kan selv reducere risikofaktorerne

Er det ikke godt at vide, at der heldigvis er en masse vi selv kan gøre for at få bedre fertilitet?

Det handler om vores livsstil og seksuelle adfærd.

Skim siden og find de risikofaktorer, du kan gøre noget ved allerede i dag.

 

Fysisk aktivitet

Kvinder kan få uregelmæssige menstruationer, når de dyrker hård fysisk aktivitet, og det har naturligvis betydning for kvindens frugtbarhed.

Hvad angår mænds fertilitet tyder flere undersøgelser på, at moderat fysisk aktivitet er gavnligt for sædkvaliteten. På den anden side er der få undersøgelser, der tyder på, at hård fysisk aktivitet kan forringe sædkvaliteten.

Din vægt har betydning for de officielle anbefalinger om fysisk aktivitet og fertilitet.

Normalvægtige kvinder har gavn af en halv times moderat til hård fysisk aktivitet før graviditeten og moderat fysisk aktivitet under graviditeten.

Overvægtige/svært overvægtige kvinder har gavn af moderat og hård fysisk aktivitet, når de planlægger graviditet.

 

 

Vægt

Undervægtige kvinder har øget risiko for, at det tager længere tid at opnå graviditet, og de har risiko for at forblive barnløse.

Normalvægtige kvinder har større sandsynlighed for at blive gravide, ligesom de har mindre risiko for spontan abort samt graviditets- og fødselskomplikationer.

Overvægtige kvinder anbefales derfor at tabe sig.

Normalvægtige mænds sædkvalitet er bedre end både over- og undervægtige mænds, og derfor anbefales mænd, der planlægger at gøre en kvinde gravid, at blive normalvægtige.

 

Kost

Rapporten fra Vidensråd for Forebyggelse slår fast, at der ikke er tilstrækkelig ny videnskabelig evidens til at ændre de eksisterende officielle kostanbefalinger fra Fødevarestyrelsen.

Både kvinder og mænd, der ønsker at få børn, anbefales blot at spise sundt og varieret.

Rapporten anbefaler dog at være opmærksom på sin D-vitamin status, og om nødvendigt at tage tilskud. Det gælder kvinder.

I følge rapporten  er kostens betydning for sædkvalitet stadig uafklaret, men evidensen tyder på en sammenhæng mellem en sund kost og god sædkvalitet. Nogle nyere undersøgelser peger dog på en sammenhæng mellem lav D-vitaminstatus og nedsat og sædkvalitet.

Har du PCO eller er du bare interesseret i at vide mere om kost og fertilitet, må du søge videre efter viden.

 

Koffein

Koffein er en mild neurostimulant, der findes i kaffe, te, cola, kakao, energidrikke og i chokolade.

Vi er et af de mest kaffedrikkende folk i verden. Vi drikker i gennemsnit 3-4 kopper om dagen. I 30 g mørk chokolade er der i snit 60 mg koffein. Et krus kaffe indeholder i snit 135 mg koffein.

Et koffeinforbrug svarende til tre mindre kopper kaffe dagligt (300 mg pr dag) har ingen betydning for evnen til at opnå̊ graviditet eller risikoen for spontan abort, for tidlig fødsel, medfødte misdannelser, reduceret fostervækst eller dødfødsel.

Kvinder frarådes at indtage mere end de 300 mg koffein dagligt.

Der er ikke tilstrækkeligt med evidens til at konkludere, om koffein kan påvirke sædkvalitet. Der er dog undersøgelser der peger på en sammenhæng mellem et stort forbrug af cola og nedsat sædkvalitet.

Hvor meget koffein får du?

 

Alkohol

Undersøgelser viser sammenhæng mellem et stort alkoholindtag og længere tid for opnåelse af graviditet samt øget risiko for graviditetstab. For slet ikke at tale om de skader barnet kan få, når det som foster udsættes for alkohol.

Det er uklart, om også et mindre alkoholindtag øger tid til graviditet og risikoen for graviditetstab, samt risiko for alkoholskader hos fostret.

Nogle undersøgelser peger på, at et stort regelmæssigt indtag kan nedsætte sædkvaliteten.

Sundhedsstyrelsen anbefalinger er, at kvinder ikke drikker alkohol, når de planlægger graviditet, og ej heller under graviditeten.

Sundhedsstyrelsen anbefaler mænd, der planlægger graviditet, ikke at indtage mere end 14 genstande om ugen.

Det er de officielle danske anbefalinger i et land, hvor vi – statistisk set – drikker meget.

 

Psykisk velbefindende

Der er kun ganske lidt at finde i rapporten om betydningen af følelsesmæssig stress og fertilitet.

Af rapporten fremgår det bla., at det er veldokumenteret, at stress kan påvirke sædkvaliteten hos mænd.

Det fremgår også, at der ser ud til at være en sammenhæng mellem forhøjet stressniveau og den tid, det tager at blive gravid samt øget risiko for infertilitet hos kvinder, der forsøger at få børn uden hjælp fra fertilitetsbehandling. Samme sammenhæng kan ikke påvises sikkert blandt kvinder, der er i fertilitetsbehandling.

Ligeledes siger rapporten, at det er uafklaret, om en bedring i det psykiske velbefindende kan øge sandsynligheden for graviditet blandt de, der forsøger at få børn både med og uden fertilitetsbehandling.

Forskerne efterlyser yderligere forskning med validerede stressmålinger samt undersøgelser, hvor man belyser sammenhængene og mekanismerne mellem på den ene side psykisk velbefindende og på den anden side fertilitet.

Det kan jeg kun være enig i.

Forskerne bag rapporten siger, at barnløse bør støttes i tiltag, der kan øge deres psykiske velbefindende for bedre at kunne håndtere den usikkerhed, der er forbundet med nedsat frugtbarhed.

Hvor ville jeg ønske, at dette bliver til virkelighed.

 

Tobak

Rygning – og udsættelse for passiv rygning – øger tiden før opnået graviditet, risikoen for nedsat frugtbarhed og spontan abort. Ligeledes bliver sædkvaliteten nedsat, når manden udsættes for tobaksrygning.

Derfor anbefales kvinder og par, der ønsker at blive gravide, at stoppe med at ryge.

Som noget mindre kendt, er der også risiko for, at fosterets kommende fertilitet nedsættes, hvis moderen ryger under graviditeten. Antallet af ægceller og sædceller hos fostret reduceres.

De kommende forældres rygning har betydning for kommende generationers fertilitet.

 

Cannabis

Cannabisbrug kan give uregelmæssige menstruationer og kan dermed føre til nedsat frugtbarhed hos kvinden.

Et nyt dansk studie tyder på, at cannabisbrug også påvirker sædkvaliteten negativt.

Mænd og kvinder, der ønsker at opnå graviditet, frarådes at bruge cannabis.

 

 

Anabole steroider

Brug af anabole steroider har en lang række stærkt skadelige virkninger på bla. sædkvalitet og testosteronniveauet.  Derfor frarådes både mænd og kvinder al brug af anabole steroider, mens de planlægger graviditet, mens kvinderne er gravide, og i det hele taget.

 

Seksuelt overførte sygdomme

Især med (ubehandlet) klamydia risikerer du senere at få problemer med fertiliteten. Gonorré kan også medføre nedsat frugtbarhed. Vi ved jo godt, hvordan vi undgår kønssygdomme. Husk det og praktiser sikker sex. Smutter det for dig, så bliv testet. Også selvom du ikke har nogen symptomer.

Du kan læse om min egen infertilitet pga. en for sent behandlet klamydia, og dermed ødelagte æggeledere.

 

Alder

Sammemhængen mellem alder og fertilitet kræver et blogindlæg for sig. Det finder du her.

 

 

Godt med fokus på forebyggelse

Med rapporten Forebyggelse af nedsat frugtbarhed, er der taget et stort og vigtigt skridt i retningen af forebyggelse af fertilitetsproblemer. Det er godt at fokus ikke kun er på fertilitetsbehandlingen.

Men der er stadig nok at gøre. F.eks. i forhold til oplysning og støtte.

 

 

Tag mobilen op af lommen, mand

Tag mobilen op af lommen, mand

Læs om den mulige sammenhæng mellem mobilstråling og meget andet og dårlig sædkvalitet.

Læs artikel med phD og dyrlæge Preben Christensen, SPZ Lab.

I følge Preben Christensen kan du selv gøre flere ting for at forbedre din sædkvalitet, bla. ved at ændre dine motions- og kostvaner.

Spz Lab analyserer beskadigelse af DNA i sæd for danske og udenlandske  fertilitetsklinikker og undersøger mandens sædkvalitet på anden vis, end fertilitetsklinikkernes gængse måde at gøre det på.

Blogindlægget er oprindeligt udgivet på virilogsteril.dk i november 2013.

PS

Sådanne nyheder er ikke nemme at høre. Mange andre nyheder er også dårlige nyheder, som påvirker os i negativ retning.

Du kan lære at håndtere dine tanker og dermed blive mere robust gennem mentaltræning. Du kan få en gratis smagsprøve på et webinar.

Jeg holder ofte gratis webinar om at skabe balance i hverdagen med mentaltræning. Book straks din plads her, så du lærer at spotte og tæmme din fertilitetsrelaterede stress.

PPS

Jeg kan hjælpe dig med at lære at mentaltræne. Det er nemt og hurtigt at lære. Det kræver kun 15 minutters daglig mentaltræning at få god effekt  af træningen. Du får bla. en højere pytgrænse.

Gør noget ved det allerede i dag. Ring på 2892 9596 og få 15 minutters gratis afklarende samtale.
CALL ME
+
Call me!

Pin It on Pinterest