Vejen mod graviditet – hvor mange når i mål?

Vejen mod graviditet – hvor mange når i mål?

 

Det, der aldrig bliver talt om

Hvad er chancen for at blive gravid med egne ægceller?

De fleste af os forestiller os, at vejen til graviditet er kort og lige til. Det er den også for mange. Uanset om vi klare det selv, eller får hjælp.

For andre er vejen lige, men længere.

For nogle er vejen særdeles bumpet, med omveje og stop ved rastepladser undervejs.

Og så er der dem, der trods den både særdeles lange og bumpede vej aldrig når frem til målet for rejsen.

De sidste handler dagens blogindlæg om.

De, der ikke lykkes i fertilitetsbehandling, hører vi ikke meget om. Risikoen for ikke at lykkes, bliver der ikke talt meget om. Hverken hos behandlerne, mellem ufrivilligt barnløse eller i parret.

Hvad vi ikke ved

Jeg har tidligere blogget om vores generelle uvidenhed om effekten af fertilitetsbehandling. Vi er for optimistiske og overvurderer effekten af fertilitetsbehandling.

Mange (og måske også du?) undersøger fertilitetsklinikkens statistik for at:

  • se, hvor store chancerne er for at blive gravid efter fertilitetsbehandling på klinikken?
  • regne på, hvor mange behandlinger man måske skal igennem før det lykkes for en?
  • tegne et billede af, hvor lang tid det måske kommer til at tage ,og hvor meget det måske kommer til at koste?

Men data, om hvor mange det ikke lykkes for at blive forældre efter fertilitetsbehandling, er meget svære at finde.

Det er også noget vi typisk lukker øjnene for. Det er noget fertilitetsklinikken sjældent reklamerer med.

Hvad vi ved

På en høring arrangeret af Folketingets Tværpolitiske Netværk for Seksuel og Reproduktiv Sundhed og Rettigheder i samarbejde med Sex & Samfund, Rigshospitalet og Dansk Fertilitetsselskab, kom fertilitetsforskere med mange inspirerende og tankevækkende oplæg.

Forsker dr. med. phd. Lone Schmidt

En af dem var Lone Schmidt, som i sit oplæg ’Fertility awareness – hvorfor skal vi varetage befolkningens frugtbarhed?’ var inde på vores generelle uvidenhed om både fertilitet og effektiviteten af fertilitetsbehandling.

Dr.med, phd. Lone Schmidt har over tid og blandt de samme par indsamlet data, der overordnet viser, at:

  • 74 % får barn efter ivf, hvis kvinden er under 35 år.
  • 52 % får barn efter ivf, hvis kvinden er 35 år eller derover.

Det betyder med andre ord, at hver 4. kvinde under 35 år og hver 2. kvinde over 35 år ikke får barn efter ivf.

Dansk Fertilitetsselskab 

Dansk Fertilitetsselskab opgør hvert år rapporter med de data, som fertilitetsbehandlere lovpligtigt indberetter til Sundhedsstyrelsen. I årsrapporten kan man bla. se antal behandlinger og antal forventede fødsler efter fertilitetsbehandling.

I 2016 forventede Dansk Fertilitetsselskab, at 3 ud af 4 påbegyndte ivf/icsi-behandlinger med egne ægceller på kvinder bosat i Danmark, ville resultere i egentlig ægoplægning.

Kvindens alder spiller en afgørende rolle for at opnå graviditet og fødsel efter ægoplægning:

I 3 ud af 10 (32 %) behandlinger, hvor kvinden var under 40 år, forventedes behandlingen at resultere i en fødsel. Hvis kvinden var over 40 år forventedes kun halvt så mange behandlinger (16 %) at resultere i fødsel.

NB!

Disse data giver et overblik over et givent kalenderårs fertilitetsbehandlinger, og man følger altså ikke de enkelte kvinder over tid, som Lone Schmidt har gjort.

Dansk Fertilitetsselskab har også et andet snit aldersmæssigt (over/under 40) end Lone Schmidt (over/under 35). Tallene kan altså ikke sammenlignes.

 

 

Forbehold

Nu spørger du måske dig selv om, hvad du kan bruge sådan nogle tal til…

> Hvad fortæller statistik os egentlig?

> Hvad kan du bruge det til?

Data og statistik kan give dig viden om f.eks. fertilitetsbehandling.

Dansk Fertilitetsselskabs data giver et billede af, hvor effektiv fertilitetsbehandling var i 2013, når vi ser på de officielle tal. Altså hvor mange ivf-behandlinger, der resulterede i fødsler i 2013 og hvor mange, der ikke gjorde.

Statistik kan sige noget om tendenser og sandsynligheder. F.eks. om chancen for at blive gravid efter ivf eller risikoen for ikke at blive gravid efter ivf.

Tallene siger intet om, hvor stor sandsynligheden er for, om den enkelte kvinde bliver gravid eller ej efter ifv.

Statistikken her siger meget lidt om hvorfor. Her ser vi alene, at alderen har betydning for fertiliteten.

Statistik er baseret på gennemsnit beregnet ud fra store patientgrupper. Med denne statistik er det alle indberettede data til Sundhedsstyrelsen.

Den enkeltes risiko for ikke at blive gravid kan afvige meget fra gennemsnittet. Og omvendt.

 

PS 

 

PPS 

Hvis du inderst inde har en lille nagende tanke om, at du måske kommer til at afslutte fertilitetsbehandlingen uden at have fået barn, tilbyder jeg dig walk and talk, hvor du kan få vendt dine tanker om fremtiden.

 

 

 

Er det svært at få sagt?

Er det svært at få sagt?

Nete havde længe villet have børn og efter ti års aktiv handling blev hun gravid.

Nete var nu i sidste halvdel af 40’erne, og hun havde fået behandling i udlandet.

Nete havde selvfølgelig svært ved at tro på, at hun endelig var lykkedes med at blive gravid, men det var sandt nok.

Alle graviditetsundersøgelserne bekræftede det. Fostret havde det godt. Alt så normalt ud.

Babyen voksede som den skulle.

Netes mave voksede også, og hun havde efterhånden svært ved at skjule det.

Hun var snart nødt til at fortælle sit arbejde om graviditeten. Eller rettere sagt; det havde været bedst at få det fortalt allerede i går.

I begyndelsen havde hun udskudt at fortælle det, fordi hun var så bange for, at graviditeten skulle gå galt.

Nu vidste hun ikke, hvorfor hun havde så svært ved at sige det. Det var jo en glædelig nyhed – et mirakel. Og hun havde kæmpet så længe for det. Men nu havde Nete svært ved at fortælle om sin graviditet.

Hvorfor var det så et dilemma, spurgte Nete mig.

Hvad vil andre tænke om mig?

Ofte er det tanken om, hvad andre mon vil tænke om en og ens graviditet, der fylder og holder én tilbage fra at få fortalt om graviditeten.

Frygten for at møde den ’ydre kritiker’ kan vise sig på forskellige måder, men det er imidlertid min erfaring, at det stikker meget dybere.

Det er oftest den ’indre kritiker’ og ens egen forestillingsevne, der blokerer.

Derfor er det en god ide at kigge indad for at kunne reagere bedre udadtil.

Det kan man blandt andet gøre ved at undersøge sine skygger.

 

Kend dine skygger

‘Skyggen’ som psykologisk begreb blev oprindeligt introduceret af psykiateren Carl Jung (1875-1961), der arbejdede sammen med Sigmund Freud.

Skyggen henviser til de sider af vores personlighed, som vi ikke vil stå ved. Det er de sider vi skjuler, undertrykker og fornægter. Tit er det sådan, at vi har skjult vores skyggesider så godt, at vi slet ikke kan få øje på dem med vores bevidste øje.

Vi har alle skygger.

Når det er svært at få fortalt om sin graviditet, handler det ofte om ens egne skygger og ens egne bekymringer.

 

Lad mig give dig et par eksempler:

 

Vil mine kolleger fordømme mig, når de får at vide, jeg er gravid?

Denne tanke kan f.eks. dække over skyggerne:

  • Forladt
  • Usikker
  • Fordømmende
  • Forkert

 

Når mit barn begynder i skole, tror de andre forældre måske, at jeg er bedstemor til mit eget barn

Denne tanke kan f.eks. dække over skyggerne:

  • Gammel mor
  • Egoistisk
  • Uansvarlig
  • Havesyg

 

Du kan naturligvis også lede efter skygger, når det handler om andre ting.

Fx hvis du er en af dem, der har svært ved at fortælle om jeres fertilitetsproblemer. Skyggerne kunne her være: uduelig, svag, ukvindelig/umandig, afhængig.

→ Hvilke skygger ser du?

Skygge coaching

Vores skygger er altid med os.

Vi kan møde dem i andre situationer, hvor det er svært at få noget sagt, og hvor det er svært at hvile i sine valg, når andre (måske) ville have valgt noget andet.

Skygge coaching handler om at få adgang til sine skjulte blokeringer og potentialer, som man ikke selv har fået øje på (endnu).

Med en coach ved din side får du professionel hjælp til at kigge indad, til at slutte fred med sin indre kritiker og få sat dine skygger i spil på en givende måde. Du vil blive mere bevidst om dine skyggesider, og blive forliget med dine skygger, så du kan bruge dem som styrker.

 

Det er især Debbie Ford, der har gjort skygge coaching tilgængelig.

For fem år siden deltog jeg selv i The Shadow Process  – skygge coaching – med Debbie Ford herself og Pernille Melsted.

Det var en meget givende (og ret hård) weekend.

Ikke alt er lige rart at få øje på…

 

Undersøg selv dine skygger

Du kan også selv finde dine skyggesider.

Du kan f.eks. stille dig selv spørgsmålene:

  • Hvilke egenskaber bliver du irriteret over hos andre?
  • Hvornår synes du noget er pinligt?
  • Hvad er du flov over?
  • Hvad holder du hemmeligt for andre om dig selv?

 

Pernille Melsted har gjort det nemmere for dig selv at undersøge dine skyggesider. Tjek Shadow School ud.

Husk, at det altid er mere effektivt at have en ved sin side i processen.

 

Vær blid ved dig selv

  1. Sæt dig godt til rette
  2. Luk øjnene
  3. Lyt til teksten

 

Karen Drucker ♥ Gentle with myself

 

Formalia

Lad os lig e få det formelle på plads til sidst.

Som kommende mor skal du give din arbejdsgiver besked senest 3 måneder før forventet fødsel.

De færreste hverken kan eller vil vente så længe. Fordelene ved at fortælle tidligt om graviditeten er, at din arbejdsplads kan tage ekstra hensyn til dig, når du f.eks. skal til undersøgelser, er ekstra træt eller har decideret behov for at blive skånet for bestemte arbejdsforhold.

Jeg vil anbefale dig at følge din mundtlige orientering af din chef op med en mail, så du kan dokumentere, at din arbejdsgiver kender til din graviditet. Skriv f.eks., at du er glad for, at din chef tog godt i mod beskeden om din graviditet.

Som kommende far skal du give din arbejdsgiver besked senest 4 uger før forventet fødsel, når du vil  holde de 14 dages fædreorlov i forbindelse med fødslen.

 

PS.

Har du fået lyst til at kigge nærmere på dine egne skyggesider? Så kan du bare ringe til mig på 2892 9596 og få 15 minutters gratis og uforpligtende samtale.

 

PPS.

Hvordan gik det så for Nete med at få det sagt? Nete skrev sådan til mig:
Da jeg endelig fik det sagt, var det slet ikke så slemt. Blev nok også hjulpet på vej af, at han sparker i maven nu, så det at mærke liv gør jo noget ved troen på det….
Vent til du mærker liv i uge 20!! 🙂
Tiden fra ægoplægning til graviditetstest

Tiden fra ægoplægning til graviditetstest

Velkommen til 14 dages tortur

 

Tiden fra ægoplægning til graviditetstest er et helvede for de fleste.

I dag fortæller Maria om sin svære ventetid.

Til sidst får du et redskab, som kan hjælpe med at få en bedre ventetid.

Marias svære ventetid til graviditetstest

Thomas holdt Maria i hånden, mens de fulgte med på skærmen og så det fine befrugtede æg blive lagt op i Marias livmoder.

De var glade og lettede.

Der var en helt højtidelig stemning på fertilitetsklinikken.  Thomas gav Maria et kys på panden.

 

Velkommen til 14 dages tortur, afbrød fertilitetslægen.

 

Efter ægoplægningen skulle jeg ligge lidt på briksen og hvile mig. Jeg lå musestille med min hånd på min mave, mens jeg sendte gode tanker ned til den lille spire. Det var fantastisk. Nu var vi endelig kommet så langt.

 

Maria kunne ikke blive liggende. Forsigtigt svingede hun benene ud over siden og fik sat fødderne i gulvet. Hun turde ikke røre sig. Thomas støttede hende, mens hun forsigtigt kom hen til deres bil.

Jeg var rædselsslagen, og Thomas bar mig op til vores lejlighed på fjerde sal.

Maria lagde sig til at ruge, mens Thomas opvartede hende.

 

Hormonerne drønende rundt i Marias krop og rent psykisk var hun sårbar.

Jeg har aldrig før opført mig så slemt. Jeg var så ufattelig følsom. Det ene øjeblik græd jeg – det næste skældte jeg ud. ’Thomas behandlede mig som et råddent æg.

 

Maria måtte give lægen ret. Det var ren tortur at skulle vente til hun kunne tage en graviditetstest. Nu var der virkelig noget at miste.

Jeg var bange for at gøre noget forkert. Jeg var bange for, at ægget ikke havde sat sig fast og at det ville ryge ud. Måske var det allerede røget ud? Min hjerne kværnede rundt.

 

Maria sygemeldte sig i tre dage og lå og så serier på fjernsynet.

Til sidst fik jeg spat af bare at ligge der. Jeg gik ud for at købe lidt ind. Jeg var meget opmærksom på, at det ikke måtte veje for meget. Det var skønt at komme på gaden igen og opleve noget andet. Da jeg skulle betale for mine varer i supermarkedet fik jeg øje på nogle graviditetstest ved kassen.

Nu gik det ellers lige så godt med at holde fri fra de tanker.  Maria kunne ikke dy sig og købte to test.

Hun gik forsigtigt hjem igen og op til fjerde sal. Maria satte vand over til en kop te og satte sig ned og kiggede på testen i indpakningen. Hun vidste det ikke nyttede at tage testen allerede.  Hun måtte vente.

 

Maria følte sig mere og mere gravid. Hun var nu også svimmel og havde kvalme. Træthed kunne pludseligt overmande hende.

Jeg troede på det, jeg ønskede mig det så brændende og samtidigt slog jeg koldt vand i blodet for at beskytte mig mod for meget skuffelse, hvis nu jeg alligevel ikke var gravid.

 

Maria gruede for dagen, hvor hun skulle testes og hun havde det elendigt.

Tankerne myldrede rundt.

  • Hvad hvis nu hun ikke var gravid?
  • Hvordan skulle hun overleve det?
  • Ville hun orke at skulle gennem endnu et behandlingsforløb?
  • Hvad hvis nu hun var gravid?
  • Kunne hun så stole på det?
  • Eller kunne det bare være hormontilskuddene, som gav et falsk svar på hendes graviditetstest?

Spørgsmålene var mange, og de plagede Maria.

 

Maria turde ikke bruge de graviditetstest, hun havde købte tidligere. Hun var bange for svaret, så de lå uberørte hen.

 

Men så kom dagen, hvor Thomas og Maria kunne få svar fra fertilitetsklinikken…

 

 

Et redskab du kan bruge i ventetiden

Fertility.com har udviklet et ventekort, som bygger på den positive revurderingsteknik, som er en teknik du kan bruge til at håndtere dine bekymringer i ventetiden op til din graviditetstest (og på andre steder i processen).

Download som pdf.

Send mig gerne din feedback om, hvordan du synes materialet virker for dig.

 

 

Du kan hjælpe med at gøre det bedre

Jeg ved, det kan gøres meget bedre. Derfor arbejder jeg i øjeblikket på at udvikle noget større, så den svære ventetid trods alt kan blive nemmere for dig.

Du kan hjælpe mig ved at fortælle, hvad der gjorde det lettere og sværere for dig i ventetiden, før du kunne tage en graviditetstest.

Fortæl dine erfaringer helt anonymt.

Der er kun to åbne spørgsmål.

Større risiko ved ægdonation for både mor og barn

Større risiko ved ægdonation for både mor og barn

Den øgede risiko ved ægdonation for både mor og barn beskrives i dag i en ny artikel i Ugesskrift for Læger.

Det er meget vigtig at alle kvinder, der modtager ægdonation, bliver gjort opmærksomme på de øgede risici og på hvilke symptomer, de skal være opmærksomme på i graviditeten.

 

Hvor mange bliver gravide af ægdonation?

Artiklen begynder meget positivt med at fortælle at succesraten for graviditet ved ægdonaiton er 48% sammenlignet med 34% ved ivf med egne ægceller. Sagt med andre ord, så bliver hver anden gravid ved ægdonation mod hver tredje ved ivf.

Flere og flere danske kvinder får ægdonation. Der fødes knapt 100 børn om året, der er blevet til vhja. behandling med ægdonation i Danmark. Dette tal er stigende, fordi flere kvinder bliver ægdonorer.

Dertil kommer et ukendt antal danske kvinder, der får ægdonation i udlandet.

Risiko ved ægdonation drejer sig om:

  • svangerskabsforgiftning
  • forhøjet blodtryk
  • sygelige forekomster i moderkagen
  • præterm fødsel
  • lav fødselsvægt
  • kejsersnit (akut og planlagt)
  • blødning efter fødslen

Risikoen er vel at mærke større ved ægdonation end ved ivf eller icsi.

Tvillingegraviditeter

Komplikationerne sker oftere endnu ved flerfoldsgraviditet, der i sig selv betragtes som en risiko.

Især risikoen for hypertensive lidelser er især stor ved flerfoldsgraviditeter efter ægdonation set i forhold til flerfoldsgraviditeter efter ivf eller icsi.

Anbefalinger

Samlet set anbefaler forskerne, at der:

  • kun lægges eet æg op ved ægdonation
  • informeres om den øgede risiko ved ægdonation (svangerskabsforgiftning, for tidlig fødsel, efterblødning mm)
  • instrueres i symtomper på svangerskabsforgiftning mm
  • tilbydes en lav dosis aspirin efter 12. graviditetsuge
  • tilbydes hyppigere kontrol af urin og blodtryk
  • tilbydes to tilvækstskanninger i tredje trimester
  • tilbydes fødsel på specialafdeling.

 

Uvidenhed om øget risiko ved ægdonation

Jeg har for tre år siden blogget om samme emne:  “Hvad kan du – som modtager – risikere ved ægdonation?

Dengang spurgte jeg i mit netvæk om de modtagende kvinder var blevet oplyst om den øgede risiko ved ægdonation. Der tegnede sig et mønster, der viste, at de ikke var blevet orienteret, eller også kunne de i hvert fald ikke huske det. Jeg håber, det har ændret sig siden da.

Jeg anbefaler på det kraftigste, at du:

  • tager din kæreste med til undersøgelserne. To hører og husker bedre end een
  • oplyser egen læge, jordemoder mm om, at du er blevet gravid vhja. ægdonation
  • spørger ind til mulig risici
  • spørger ind til hvad du skal være opmærksom på (symptomer)
  • skriver både spørgsmål og svar ned på et stykke papir som du lægger ved din svangrejournal.

Og så er det bare at glæde sig over sin graviditet og alt det gode, den fører med sig.

Jeg vil meget gerne høre, hvad dine erfaringer er med at blive og føle sig godt orienteret om sin graviditet efter ægdonation.

Skriv til mig på kontakt@kirstenlistlarsen.dk

 

 

Læs hele kilden: “Ægdonation er forbundet med øget risiko for komplikationer hos den gravide og barnet,” 13. marts 2017.

Forebyggelse af ufrivillig barnløshed

Forebyggelse af ufrivillig barnløshed

Vidensråd for Forebyggelse har netop udgivet rapporten Forebyggelse af nedsat frugtbarhed.

Rapporten giver meget nyttig viden om, hvordan vi forebygger ufrivillig barnløshed. Der er heldigvis en masse vi selv kan gøre. Det kan du læse om nu.

Set i et overordnet perspektiv er det nødvendig oplysning til folket om, hvordan vi undgår senere problemer med vores frugtbarhed. Vi har nemlig tendens til at overvurdere vores fertilitet og også til at overvurdere effekten af fertilitetsbehandling. Tidligere blogindlæg om vores uvidenhed om vores chance for graviditet.

Du kan selv reducere risikofaktorerne

Er det ikke godt at vide, at der heldigvis er en masse vi selv kan gøre for at få bedre fertilitet?

Det handler om vores livsstil og seksuelle adfærd.

Skim siden og find de risikofaktorer, du kan gøre noget ved allerede i dag.

 

Fysisk aktivitet

Kvinder kan få uregelmæssige menstruationer, når de dyrker hård fysisk aktivitet, og det har naturligvis betydning for kvindens frugtbarhed.

Hvad angår mænds fertilitet tyder flere undersøgelser på, at moderat fysisk aktivitet er gavnligt for sædkvaliteten. På den anden side er der få undersøgelser, der tyder på, at hård fysisk aktivitet kan forringe sædkvaliteten.

Din vægt har betydning for de officielle anbefalinger om fysisk aktivitet og fertilitet.

Normalvægtige kvinder har gavn af en halv times moderat til hård fysisk aktivitet før graviditeten og moderat fysisk aktivitet under graviditeten.

Overvægtige/svært overvægtige kvinder har gavn af moderat og hård fysisk aktivitet, når de planlægger graviditet.

 

 

Vægt

Undervægtige kvinder har øget risiko for, at det tager længere tid at opnå graviditet, og de har risiko for at forblive barnløse.

Normalvægtige kvinder har større sandsynlighed for at blive gravide, ligesom de har mindre risiko for spontan abort samt graviditets- og fødselskomplikationer.

Overvægtige kvinder anbefales derfor at tabe sig.

Normalvægtige mænds sædkvalitet er bedre end både over- og undervægtige mænds, og derfor anbefales mænd, der planlægger at gøre en kvinde gravid, at blive normalvægtige.

 

Kost

Rapporten fra Vidensråd for Forebyggelse slår fast, at der ikke er tilstrækkelig ny videnskabelig evidens til at ændre de eksisterende officielle kostanbefalinger fra Fødevarestyrelsen.

Både kvinder og mænd, der ønsker at få børn, anbefales blot at spise sundt og varieret.

Rapporten anbefaler dog at være opmærksom på sin D-vitamin status, og om nødvendigt at tage tilskud. Det gælder kvinder.

I følge rapporten  er kostens betydning for sædkvalitet stadig uafklaret, men evidensen tyder på en sammenhæng mellem en sund kost og god sædkvalitet. Nogle nyere undersøgelser peger dog på en sammenhæng mellem lav D-vitaminstatus og nedsat og sædkvalitet.

Har du PCO eller er du bare interesseret i at vide mere om kost og fertilitet, må du søge videre efter viden.

 

Koffein

Koffein er en mild neurostimulant, der findes i kaffe, te, cola, kakao, energidrikke og i chokolade.

Vi er et af de mest kaffedrikkende folk i verden. Vi drikker i gennemsnit 3-4 kopper om dagen. I 30 g mørk chokolade er der i snit 60 mg koffein. Et krus kaffe indeholder i snit 135 mg koffein.

Et koffeinforbrug svarende til tre mindre kopper kaffe dagligt (300 mg pr dag) har ingen betydning for evnen til at opnå̊ graviditet eller risikoen for spontan abort, for tidlig fødsel, medfødte misdannelser, reduceret fostervækst eller dødfødsel.

Kvinder frarådes at indtage mere end de 300 mg koffein dagligt.

Der er ikke tilstrækkeligt med evidens til at konkludere, om koffein kan påvirke sædkvalitet. Der er dog undersøgelser der peger på en sammenhæng mellem et stort forbrug af cola og nedsat sædkvalitet.

Hvor meget koffein får du?

 

Alkohol

Undersøgelser viser sammenhæng mellem et stort alkoholindtag og længere tid for opnåelse af graviditet samt øget risiko for graviditetstab. For slet ikke at tale om de skader barnet kan få, når det som foster udsættes for alkohol.

Det er uklart, om også et mindre alkoholindtag øger tid til graviditet og risikoen for graviditetstab, samt risiko for alkoholskader hos fostret.

Nogle undersøgelser peger på, at et stort regelmæssigt indtag kan nedsætte sædkvaliteten.

Sundhedsstyrelsen anbefalinger er, at kvinder ikke drikker alkohol, når de planlægger graviditet, og ej heller under graviditeten.

Sundhedsstyrelsen anbefaler mænd, der planlægger graviditet, ikke at indtage mere end 14 genstande om ugen.

Det er de officielle danske anbefalinger i et land, hvor vi – statistisk set – drikker meget.

 

Psykisk velbefindende

Der er kun ganske lidt at finde i rapporten om betydningen af følelsesmæssig stress og fertilitet.

Af rapporten fremgår det bla., at det er veldokumenteret, at stress kan påvirke sædkvaliteten hos mænd.

Det fremgår også, at der ser ud til at være en sammenhæng mellem forhøjet stressniveau og den tid, det tager at blive gravid samt øget risiko for infertilitet hos kvinder, der forsøger at få børn uden hjælp fra fertilitetsbehandling. Samme sammenhæng kan ikke påvises sikkert blandt kvinder, der er i fertilitetsbehandling.

Ligeledes siger rapporten, at det er uafklaret, om en bedring i det psykiske velbefindende kan øge sandsynligheden for graviditet blandt de, der forsøger at få børn både med og uden fertilitetsbehandling.

Forskerne efterlyser yderligere forskning med validerede stressmålinger samt undersøgelser, hvor man belyser sammenhængene og mekanismerne mellem på den ene side psykisk velbefindende og på den anden side fertilitet.

Det kan jeg kun være enig i.

Forskerne bag rapporten siger, at barnløse bør støttes i tiltag, der kan øge deres psykiske velbefindende for bedre at kunne håndtere den usikkerhed, der er forbundet med nedsat frugtbarhed.

Hvor ville jeg ønske, at dette bliver til virkelighed.

 

Tobak

Rygning – og udsættelse for passiv rygning – øger tiden før opnået graviditet, risikoen for nedsat frugtbarhed og spontan abort. Ligeledes bliver sædkvaliteten nedsat, når manden udsættes for tobaksrygning.

Derfor anbefales kvinder og par, der ønsker at blive gravide, at stoppe med at ryge.

Som noget mindre kendt, er der også risiko for, at fosterets kommende fertilitet nedsættes, hvis moderen ryger under graviditeten. Antallet af ægceller og sædceller hos fostret reduceres.

De kommende forældres rygning har betydning for kommende generationers fertilitet.

 

Cannabis

Cannabisbrug kan give uregelmæssige menstruationer og kan dermed føre til nedsat frugtbarhed hos kvinden.

Et nyt dansk studie tyder på, at cannabisbrug også påvirker sædkvaliteten negativt.

Mænd og kvinder, der ønsker at opnå graviditet, frarådes at bruge cannabis.

 

 

Anabole steroider

Brug af anabole steroider har en lang række stærkt skadelige virkninger på bla. sædkvalitet og testosteronniveauet.  Derfor frarådes både mænd og kvinder al brug af anabole steroider, mens de planlægger graviditet, mens kvinderne er gravide, og i det hele taget.

 

Seksuelt overførte sygdomme

Især med (ubehandlet) klamydia risikerer du senere at få problemer med fertiliteten. Gonorré kan også medføre nedsat frugtbarhed. Vi ved jo godt, hvordan vi undgår kønssygdomme. Husk det og praktiser sikker sex. Smutter det for dig, så bliv testet. Også selvom du ikke har nogen symptomer.

Du kan læse om min egen infertilitet pga. en for sent behandlet klamydia, og dermed ødelagte æggeledere.

 

Alder

Sammemhængen mellem alder og fertilitet kræver et blogindlæg for sig. Det finder du her.

 

 

Godt med fokus på forebyggelse

Med rapporten Forebyggelse af nedsat frugtbarhed, er der taget et stort og vigtigt skridt i retningen af forebyggelse af fertilitetsproblemer. Det er godt at fokus ikke kun er på fertilitetsbehandlingen.

Men der er stadig nok at gøre. F.eks. i forhold til oplysning og støtte.