Hvad kan du – som modtager – risikere ved ægdonation?

Hvad kan du – som modtager – risikere ved ægdonation?

Retningslinjer fra Dansk Fertilitetsselskab

Vidste du, at gravide efter ægdonation har øget risiko for svangerskabsforgiftning?

Dansk Fertilitetsselskab har opdateret deres kliniske anbefalinger om ægdonation.

Jeg synes, der er nogle meget væsentlige pointer og præciseringer for både modtager og donor. Emner som enhver burde orienteres om.

Dansk Fertilitetsselskab har senest diskuteret anbefalingerne på årsmødet i marts 2014.

Læs hele ordlyden.

Der er absolut gode takter i de nye guidelines.

Her kan du læse om de modtagende kvinder. Jeg har ikke så meget at tilføje, men blot noget at fremhæve.

Anderledes forholder det sig med de donerende kvinder… som du kan læse om et andet sted på bloggen.

Det er vigtigt at forstå, at Dansk Fertilitetsselskab kun kan udstikke retningslinjer og ikke regler, som det er lovgiver, der skal angive.

Derfor er det måske uretfærdigt, at jeg revser Dansk Fertilitetsselskab. Men enhver, der kommer i kontakt med sundhedssystemet i Danmark, bør kunne føle sig tryg og sikker på, at blive behandlet korrekt.

Komplikationer ved graviditet efter ægdonation

Dansk Fertilitetsselskab pointerer, at graviditeter efter ægdonation bør betragtes som højrisikograviditeter ved:

  • Blødning i især første del af graviditeten.
  • Forhøjet blodtryk og svangerskabsforgiftning, der forekommer i 23 – 38 % af graviditeter efter ægdonation. Kvinder, der er blevet gravide efter ægdonation, har en to til tre gange øget risiko sammenlignet med tre kontrolgrupper bestående af spontant gravide, gravide efter ivf og gravide efter icsi-behandling.
  • Flerfoldsgraviditeter er forbundet med øget risiko for komplikationer under graviditeten.
  • Øget risiko for forløsning ved kejsersnit. Selskabet henviser bla. til danske tal, der viser, at der er to-tre gange øget risiko for kejsernit, når man alene ser på graviditeter med eet foster. Den øgede risiko for kejsersnit skyldes bla. den øgede risiko for svangerskabsforgiftning.
  • Høj alder er forbundet med øget risiko for komplikationer under graviditeten

Jeg har hørt fra kvinder, der slet ikke var blevet orienteret om den øgede risiko for svangerskabsforgiftning efter ægdonation, derfor er denne præcisering meget væsentlig.

Oplægning af kun eet æg

For at reducere risikoen for svangerskabsforgiftning og forhøjet blodtryk anbefaler Dansk Fertilitetsselskab, at det bør være obligatorisk, at der kun oplægges eet æg ved ægdonation, når der er mindst et embryon af høj kvalitet og altid ved oplægning af blastocyster.

Det gælder uanset modtagers alder.

3 gange med oplægning af egne friske æg i det offentlige

Dansk Fertilitetsselskab præciserer, at par ikke kan tilbydes ægdonation i offentligt regi, hvis parret har gennemgået stimulationsbehandling og fået lagt egne friske æg op 3 gange på en offentlig fertilitetsklinik.

Præciseringen vil formentlig føre til en mere ensrettet praksis end den, vi kender i dag: Hidtil er par nemlig blevet forskelsbehandlet afhængigt af, hvor de har været i fertilitetsbehandling.

Læs om retningslinjerne for ægdonor.

 

PS

Artiklen har været bragt i informationsbrevet ‘Endnu bedre donorfamilie’. Tilmeld dig nyhedsbrevet og vær på forkant. 

PPS

Bekymrer du dig om at få svangerskabsforgiftning eller andet efter ægdonation? Så ring helt uforpligtende på 2892 9596, og få 15 minutters gratis afklarende samtale. Du kan fx få at vide, hvordan jeg kan hjælpe dig med at tæmme dine bekymrede tanker. Det koster kun et telefonopkald.

Aldrig gravid = aldrig tiltrækkende?

Aldrig gravid = aldrig tiltrækkende?

Der er da ikke noget så smukt og sexet som en gravid kvinde, sagde kæresten, da vi så en film med en højgravid kvinde. Kæresten og jeg havde mødt hinanden efter vores skilsmisser og dengang ordene faldt, havde vi  kendt hinanden noget tid. 

Der er da ikke noget mere livsbekræftende og tiltrækkende, korrigerede han ligesom sig selv, da han fornemmede min modtagelse af hans første ord.

Jamen, jeg har jo aldrig været gravid. Jeg har så aldrig været smuk og sexet. Åbenbart. Eller  været tiltrækkende. Livgivende. Jeg har aldrig båret på det livsbekræftende… Argh!!

Først syntes jeg, at han var frygtelig unuanceret (= jeg følte mig stødt over hans ord).

Så blev jeg lidt sorgfuld og eftertænksom:

  • Ville en infertil mand mon også tænke sådan?
  • Er det sådan en mand, som ikke selv overhovedet har været udfordret på sin fertilitet, tænker?
  • Vil han overhovedet kunne forstå, hvordan det er at være som jeg – en kvinde, der ikke har kunnet give liv som ønsket?

Tankerne fløj gennem mit hoved, og de var ikke rare…

Min kæreste havde altid syntes, at en gravid kvinde var noget af det mest livsbekræftende. Det syntes han også før, han midt i 20’erne fik tvillinger.

Og ja, det er jo sådan det er. Jeg var jo helt enig med kæresten; der er intet mere livsbekræftende, end en gravid kvinde. Der er intet mere mirakuløst end det en gravid kvinde bærer og nærer. Og derfor kan det stadig kan være lidt smertefuldt ikke selv at have været sådan en smuk, sexet, tiltrækkende og livgivende kvinde.

Det rammer lige ned i idylliseringen af frugtbarhed og graviditet. Så kan vi en stund glemme hormonhumørsvingningerne. Glemme de hævede ben og følelsen af at være kluntet og besværlig. Glemme de bekymrede og stressede graviditeter. Glemmei de uønskede graviditeter.

Det er helt ok, at jeg kan mærke, det niver lidt, når kæresten siger sådan.

Det var nemlig en stor sorg for mig, at jeg ikke kunne opleve:

  • skabelsen af et lille menneskebarn i min livmoderhule
  • det store kvindefælleskab omkring graviditet, fødsel og amning.

Det er naturligt, at sorg kan vende pludseligt og overraskende tilbage selv efter lang tid, og det er naturligt og tydeligt, at den kommer med aftagende styrke.

Det afgørende væsentlige for mig er, at jeg er blevet mor. I mange år har det slet ikke været væsentligt, at jeg ikke blev gravid. I dag er jeg en dybt taknemmelig adoptivmor.

Jeg har aldrig kunne gå og stråle med min mave.
Jeg har aldrig haft en legitim forklaring på min topmave.
Sådan er jeg.
Og tak for det!

I næste blogindlæg kan du høre en ufrivilligt barnløs kvinde fortælle om at have sorgen med som følgesvend.

PS 

Manden, der sagde ordene, er stadig min dejlige kæreste.

PPS 

Hvis du inderst inde har en lille nagende tanke om, at du måske kommer til at afslutte fertilitetsbehandlingen uden at have fået barn, tilbyder jeg dig walk and talk, hvor du kan få vendt dine tanker om fremtiden. Det koster kun 249 kr. for hele 60 minutters sparring.

Hvis du ikke er sikker på om jeg kan være en hjælp for dig, kan du altid ringe på 2892 9596 og få 15 minutters gratis afklarende samtale.

 

Du bliver naturligt gravid bagefter!

Du bliver naturligt gravid bagefter!

I søndags mødte jeg en kvinde på min workshop ”Donorbarnets bog”. Hun blev naturligt gravid og fødte en datter et par år efter hun havde fået barn via ægdonation.

Hvor tit sker det lige?

 

Når først I stopper behandlingen, bliver du naturligt gravid.

Når først I har fået et barn ved hjælp, så bliver du naturligt gravid.

Når først I har adopteret, så får I jeres eget barn.

Der findes mange måder at sige det på, men meningen er den samme: Vi skal bare slappe af, så bliver vi gravide! Ergo bunder vores ufrivillige barnløshed alene i noget følelsesmæssigt eller hvad?

Hvad siger fakta om graviditetschancen?   

Undersøgelser viser at:

  • Godt hver 10. bliver naturligt gravid efter mislykket ivf.
  • Hver 5. bliver naturligt gravid (hver 6. føder et barn) efter succesfuld ivf / icsi.

Hvad betyder det for dig?

Der er bestemt en sandsynlighed for at blive naturligt gravid.  Sandsynligheden er større, jo yngre kvinden er, og når fertilitetsbehandlingen har været succesfuld.

Men fakta er stadig, at 9 ud af 10 – der stoppede fertilitetsbehandlingen uden at være blevet forældre – vil fortsætte med at være barnløse (med mindre de bliver forældre på anden vis).

Hvis du afslutter ivf uden at have fået et barn, skal du forholde dig til to scenarier:

  • Et liv uden biologisk barn
  • Et barnløst liv

Nærer du det evige håb?

Hvad betyder omgivelsernes bemærkninger og den viden for vores mulighed for at orientere os mod noget nyt?  En chance på 10 % er da alligevel noget af en chance!?!

At fortsætte med at nære håbet om at blive naturligt gravid efter afsluttet behandling, gør det sværere at finde ny mening med livet.

Der kan f.eks. være risiko for, at

  • du kommer til at fastholde dig selv i den rolle, hvor du som menneske først og fremmest er ufrivillig barnløs.
  • dit sexliv fortsætter med at være fokuseret på at opnå graviditet og uden den store intimitet og spontanitet.

Det er en lang proces at sige farvel til det biologiske barn, du ikke fik.

I begyndelsen efter afsluttet fertilitetsbehandling vil du blive mindet om det, hver gang du får menstruation. Menstruationen er påmindelsen om, at du ikke blev gravid, men også påmindelsen om, at du stadig har ægløsning og derfor har anlæg til at kunne blive gravid.

Coach dig selv

Undersøgelser viser, at først når I har lagt en vis følelsesmæssig afstand til udredningen og fertilitetsbehandlingen, bliver I i stand til at se fremad mod nyt betydningsfuldt indhold i livet.

Det bliver nemmere at komme overens med din fortid på fertilitetsklinikken, når du venligt og bestemt kan forklare dine omgivelser, at det ikke hjælper dig, at de prøver at indgyde dig nye håb om at blive gravid.  Fortæl i samme åndedræt, at det derimod kan hjælpe dig at tale om noget helt andet.

Hvad har virket for dig? 

PS

Hvis det du har gjort hidtil ikke rigtig har hjulpet, er det måske på tide at gøre noget andet… Du kan fx helt uforpligtende ringe på 2892 9596, og få 15 minutters gratis afklarende samtale.

 

PPS

Du kan også bare bestille en walk and talk, hvor du får 60 minutters sparring på dine tanker og muligheder i fremtiden. Det koster kun 249 kr.

 Kilde

”Natural fertility after ivf” i ”Assisted reproduction techniques. Challenges and management options” Blackwell Publishing, 2012.

 

Hvad vil du kræve af sæddonor?

Hvad vil du kræve af sæddonor?

DR har siden sidst i september 2012 bragt den væsentlige historie om en sæddonor, der uforvarende kom til at overføre en sjælden, kronisk diagnose til mindst 9 donorbørn. Hovedanken er, at sædbanken ikke var hurtig nok til at sætte sæddonoren i karantæne.

Jeg har i marts 2012 blogget om bla. den konkrete sag.

Jeg vil den næste tid blogge om emnet.

Den aktuelle sag har naturligvis ført til en masse debat. I går var sundhedsministeren i samråd om sagen.

Debatten har naturligvis også skabt en masse bekymringer hos kvinder, der har fået insemination med sæd fra en donor. Flere af kvinderne søger i disse dage aktindsigt i Sundhedsstyrelsen for at sikre sig, at styrelsen ikke har oplysninger om deres barns donor, som de ikke selv kender til.

Hvor meget skal sæddonor og ægdonor testes for?

Et af spørgsmålene som lige nu er oppe i debatten er, hvor meget donor skal screenes for, før han eller hun får lov at donere?

Til spørgsmålet om screening er der efter min mening både etiske og bioteknologiske svar. I dag handler bloggen om de bioteknologiske muligheder.

Bioteknologisk testning 

I dag testes sæddonor for en række smitsomme sygdomme; kønssygdomme, hiv og leverbetændelse. Sæddonorerne testes også for nogle genetiske (arvelige) sygdomme f.eks. cystisk fibrose.

Du kan læse mere på sædbankernes egne hjemmesider: European Sperm Bank og Cryos.

Det er umuligt at teste sæddonor for alt

Landsforeningen for Ufrivilligt Barnløse mener, at man bør teste yderligere, når det er muligt.  (Medlemsblad nr. 6, november 2012). Men der er flere men’er, synes jeg:

Det ER muligt at teste for mere, men det er umuligt at teste for alt. Alene sjældne, genetiske diagnoser findes der rundt regnet 6.000 af.

Overlæge Allan Meldgaard Lund, chef for Klinik for Sjældne Handicap på Rigshospitalet siger det meget meget klart:

”Måske bliver mere omfattende screening mulig i fremtiden – men der er vi slet, slet ikke endnu. Så det er meget, meget begrænset, hvad man kan screene for.”

(Artiklen fra Kristeligt Dagblad ligger desværre ikke længere online).

Spontane mutationer

Dertil kommer, at en genetisk sygdom hos et barn ikke nødvendigvis er overført af faren eller moren (eller donoren).

Sygdommene kan være opstået i fostertilstanden via spontan mutation, hvorved der sker en forandring i DNA’et.

Den aktuelle sag fra medierne handler om diagnosen NF1, hvor diagnosen hos halvdelen af de nyfødte skyldes mutationer.

Mutationer sker til stadighed spontant uden nogen påviselig ydre årsag.

Ingen garanti

Overskriften efter gårsdagens samråd i Folketinget var, at politikerne vil have garanti for sikker donorsæd. Jeg kan garantere for, at det får de aldrig.

I næste blogindlæg vil jeg skrive om de etiske overvejelser vedr. yderligere testning. Stay tuned.

 

Hør om Lov om kunstig befrugtning

Hør om Lov om kunstig befrugtning

Formand for Dansk Fertilitetsselskab Karin Erb fortalte den 15. oktober 2012 i Sundhed på P1 om de ændringer i Lov om kunstig befrugtning, der trådte i kraft den 1. oktober 2012.

Du kan høre udsendelsen her.

Hun fortæller bla. om mulighederne for fertilitetsbehandling i dag, herunder de nye regler, der gælder sæddonation og ægdonation.

Karin Erb kommer også ind på vigtigheden af fremadrettet at forebygge ufrivillig barnløshed: Det handler om, hvordan vi indretter vores liv. Det handler om, at kvinder over 30 år er gamle, når det gælder fertiliteten. Og meget andet.

Tidligere havde vi antikonceptionsklinikker. I dag bør vi måske snarere have anti-infertilitetsklinikker?

  • Pas nu på, du ikke bliver gravid,  lød formaningen til tidens unge tidligere.
  • Pas nu på, du overhovedet kan blive gravid, bør det måske med Karin Erbs ord snarere ændres til i dag.

 

Hvad synes du?

CALL ME
+
Call me!

Pin It on Pinterest