Skulle din ferie overstås?

Skulle din ferie overstås?

Hånden på hjertet:

Nåede du til et punkt, hvor din ferie bare skulle overstås?

Hvis du gjorde, så puster du til et stort tabu, for ferien er jo noget vi skal glæde os til og nyde totalt.

Vi skal glæde os til oceaner af tid sammen. Glæde os til intenst samvær. Glæde os til dybe samtaler. Til sjov og lethed.

Men måske udebliver alt det vi så frem til?

Måske bliver vi skuffede hver især?

 

Hvorfor nu det?

Hvis du mest glæder dig til hverdagen, skyldes det måske at:

  1. du ikke trives i dit parforhold, at intimiteten og de tætte samtaler er alt for fjerne
  2. du er blevet afhængig af at være i fertilitetsbehandling og derfor synes ferien er spild af tid.

 

 

Styrk dit parforhold

Som ufrivilligt barnløst par ved jeg, I oplever lavpunkter i de seksuelle konjunktursvingninger, atmosfæriske forstyrrelser i kommunikationen og meget andet, der ikke virker så godt.

De fleste par oplever, at de i svære tider både glider fra hinanden og rykker tættere på hinanden.

Du får her to redskaber, der virker allerede fra i dag, hvis du bruger det.

 

A. Flyt fokus

John Gottman har i årtier forsket i, hvad der kendetegner lykkelige parforhold. En af konklusionerne er, at der er fem gange så mange positive som negative udladninger i forholdet.

Ved at flytte blikket og fokusere på det, der allerede virker, kommer det gode til at vokse. Både i vores indre og ydre liv.

Ved at være endnu mere givende overfor andre end du allerede er, får du det bedre selv. Husk at klappe dig selv på skulderen hver gang, du gør noget godt for en anden.

Sådan gør du:

  • Afsæt en dag i hver af de næste fire uger, hvor du gør noget ekstra godt for din kæreste.
  • Skriv en liste med dine meningsfulde ideer til at begynde med.
  • Vær impulsiv, når I er tunet ind på hinanden følelsesmæssigt.

 

Her er nogle konkrete ideer

  • Genopfrisk et fælles lykkeligt minde.
  • Fortæl hvilke af din kærestes egenskaber, der er værdifulde for dig og kobl det gerne sammen med en konkret oplevelse.
  • Bryd vanen – gør noget overraskende, som din partner kan lide.
  • Vær fortsat nysgerrig efter din kærestes måde at se verden på, ligesom den gang I var nyforelskede.
  • Tag del i og styrk din partners hverdag.
  • Kend din kærestes bekymringer og håb.
  • Tag del i og støt din partners drømme og mål.
  • Lyt, lyt og lyt.

 

 

B. Stil dette  ene afgørende spørgsmål

>> Hvad vil du gerne have, jeg bliver bedre til at forstå?

 

Hvis du ikke synes din kæreste forstår dig godt nok – så prøv lige at vende den om.

Med dette spørgsmål sætter du nemlig fokus på, at du selv kommer til at forstå din kæreste bedre, i stedet for den anden vej rundt, hvor vi kæmper for at få vores partner til at forstå os selv bedre.

Når du fokuserer på din kæreste, viser du ham oprigtig omsorg og interesse.

Du får desuden uvurdelig information som gør, at du forstår din kæreste bedre og lærer ham bedre at kende.

 

 

Du kan uddybe ved at spørge:

> Hvordan ser det ud for dig?

> Hvordan mener du?

Inspiration Psychology Today 24. juni 2015

 

Vi ved måske, hvad den anden ønsker, men ikke hvordan.

Vi kan bruge de samme ord og mene noget helt forskelligt.

 

Et eksempel

Din kæreste siger, han ønsker,  det hele ikke kun handler om fertilitetsbehandling.

Du tror måske, det handler om, at han ønsker mere sex.

Når du spørger ham om, hvordan det ser ud med hans øjne, fortæller han måske, at det handler om, at han vil taler om andet end fertilitet, og at han også gerne vil, at I laver ting som I gjorde før ‘projekt baby.’

 

God dag til dig

Gode hverdage er vigtige. Gode feriedage er vigtige. Må du og dine nærmeste få masser af gode dage.

 

[Dette blogindlæg har været udgivet tidligere, og er stadig aktuelt for mange af os.]

PS

Trænger du til at få lettet dit hjerte?

book en gratis online samtale med mig. Helt uforpligtende for dig.

Læs mere.

Få mere klarhed med Maj Wismanns ParPlan

Få mere klarhed med Maj Wismanns ParPlan

Sexolog og parterapeut Maj Wismann har netop udgivet årets nye ParPlan, der guider dig og din kæreste i at lære af det forgangne år, og i at tale om, hvad der glæder dig og i at blive klar over dine ønsker til fremtiden.

Min første tanke var, at den mindede om så meget andet, vi støder på i forbindelse med nytårsskiftet. Men det gør den alligevel ikke.

 ParPlan giver helt konkrete redskaber til at:

  1. evaluere året, der er gået og til – sammen – at
  2. udvikle visioner for året, der kommer, og ikke mindst til også at
  3. få ført visionerne ud i livet.

 

 

Egen erfaring med ParPlan

Jeg har over et par uger afprøvet ParPlan sammen med min kæreste, gennem syv år.

Vi er nok ikke den primære målgruppe, for vi har ikke børn sammen og savner heller ikke fælles børn. Vi lever sammen og har praktiske og økonomiske forpligtelser for hinanden.

Vi har også henholdsvis 25 og 16 års samlivserfaringer med vores respektiver eks’er og vi har til sammen 4 børn i alderen 15-27 år.

 

Vores tilgang som par er:

› Er der noget, der generer dig – så sig/ændr det nu!

› Er der noget, der glæder dig – så sig/gør det nu!

Og måske derfor var der ikke så meget nyt under solen for os. Vi tager det, der måtte komme, når det kommer, og ikke i anledning af et nyt år.

Vi nød alligevel processen med at udfylde guiden.

Vores brug af guiden førte til nogle interessante samtaler.

Processen med at lave ParPlan var samlet set god for både min kæreste og mig.

En første skepsis

Min kæreste syntes ParPlan virkede noget ’tynd’ og han var glad for at have mig til at ’holde fast’.

Min erfaring er, at selv om der kan være skepsis eller modstand, så prøv det, for det virker.

Udvælg de dele, der virker mest tillokkende og begynd så processen.

 

Min konklusion og anbefaling

Maj Wismanns ParPlan er en god guide til at få samtaler i gang og til at få samtalerne gennemført. Der gives også anvisninger til at få dem ført ud i livet.

Jeg er ikke i tvivl om, at øvelserne i parplanen vil kunne give positive og måske også overraskende oplevelser for par, der er ufrivilligt barnløse, uanset om de er i fertilitetsbehandling eller ej.

Det er også min vurdering, at Maj Wismanns ParPlan kan fungere fint som forebyggelse af større kriser i parforholdet.

(Hvis I som par allerede har smertepunkter, som I ikke taler med hinanden om, er jeg derimod også sikker på, at der skal andet og mere til, før I kan få de gode samtaler som ParPlan lægger op til).

 

Min anbefaling til jer som par – der er ufrivilligt barnløst – vil være at lægge størst fokus på de dele, der handler om det positive i jeres parforhold og på at få endnu mere af det.

 

Maj Wismann har gjort et godt grundarbejde, men det er som altid op til os selv at handle på vores visioner, ønsker og drømme.

 

Må I få en god proces.

 

PS.

Når jeg selv har par i forløb, læner jeg mig op ad John Gottmans metode.

 

 

 

 

 

 

 

 

Dobbeltdonation i Danmark er nu lovligt

Dobbeltdonation i Danmark er nu lovligt

I Danmark har ægdonation i 20 år ikke måttet kombineres med sæddonation (såkaldt dobbeltdonation). Ifølge reglerne skulle et barn, der kom til verden via kunstig befrugtning, være genetisk beslægtet med enten sin far eller sin mor.

Kvinder og par tog derfor til udlandet for at få behandling, hvis dobbeltdonation var nødvendigt.

Sådan er det ikke længere. Siden nytår 2018 har det nemlig været lovligt for enlige og par at få både æg- og sæddonation i Danmark.

 

Dobbeltdonation er nu lovlig

Ordene i loven lyder nu:

 

§ 5.

Stammer ægcellen ikke fra den kvinde, der skal føde barnet, og stammer sæden ikke fra hendes partner, kan der etableres assisteret reproduktion, hvis enten sæden eller ægcellen er doneret i ikke-anonym form.

 

Kort sagt betyder det, at dobbeltdonation i Danmark skal være

a) sundhedsfagligt indikeret og

b) mindst én af donorerne skal være ikke-anonym.

Om to år skal reglerne for behandling med dobbeltdonation evalueres med henblik på, om reglerne virker efter hensigten, og om de i tilstrækkeligt omfang giver enlige kvinder og par mulighed for behandling.

Læs om Folketingets behandling af lovforslaget.

 

 

Dobbeltdonation betyder, at en infertil kvinde får doneret både ægcelle og sædcelle.

Embryodonation er også dobbeltdonation, men her er den donerede ægcelle allerede befrugtet (embryo). I Danmark destrueres der i dag mange nedfrosne befrugtede ægceller, fordi embryodonation ikke er tilladt.

Prænatal adoption kaldes dobbeltdonation også. Altså adoption før fødslen.

Baggrunden

I 2014 anbefalede et flertal af Det etiske Råd at tillade dobbeltdonation og embryodonation. Landsforeningen af Ufrivilligt Barnløse har også længe arbejdet for at få dobbeltdonation tilladt. Folketingspartiernes sundhedsordførere bad i oktober 2016 Det etiske Råd om en vurdering af de etiske aspekter ved at lovliggøre dobbeltdonation. Med rådets udtalelse gik Folketinget i gang med det lovgivende arbejde.

Tilladelse af dobbeltdonation i Danmark blev en realistisk behandlingsmulighed efter den økonomiske kompensation af ægdonor er steget betragteligt med det resultat, at ventetiden på ægdonation er reduceret markant. Der er nu æg at modtage i Danmark.

 

Kravet om sundhedsfaglig begrundelse

Der skal være en sundhedsfaglig grund til, at dobbeltdonationen finder sted. Det kan f.eks. være, når:

  • hverken kvinden eller manden i et forhold har brugbare kønsceller
  • kvinden, der skal bære barnet, i et lesbisk forhold, ikke har brugbare ægceller
  • en enlig kvinde ikke selv kan levere en befrugtningsdygtig ægcelle
  • en eller begge parter i forholdet er disponeret for arvelige sygdomme.

 

I lovforslagets tekst lægges der vægt på, at kvinden, der modtager donoræg, har sundhedsmæssige risici forbundet med sin graviditet.

Den største kendte risiko er forhøjet blodtryk under graviditeten og svangerskabsforgiftning. Risikoen for svangerskabsforgiftning er næsten tre gange højere ved graviditet med donoræg.

Formentlig betinget af svangerskabsforgiftning, er der også en forhøjet risiko for tidlig fødsel, lav fødselsvægt, risiko for at føde ved kejsersnit og blødning efter fødsel.

 

Kravet om mindst een ikke-anonym donor

Det er en betingelse for at få dobbeltdonation i Danmark, at enten sæddonoren eller ægdonoren skal donere åbent eller kendt, fordi det gør det muligt for barnet for at få et delvist kendskab til sit genetiske ophav.

Ministeriet præciserer i udkastet, at åben donation kan varierer på helt centrale punkter:

1.    En åben donor har givet samtykke til, at der kan gives yderligere oplysninger end ved anonym donation. Det kan eksempelvis være donors erhverv, fritidsinteresser, uddannelse, stemmeprøve, babyfotos og lignende.

2.    En åben donor kan også give samtykke til, at der kan gives oplysninger om donors identitet til barnet/og eller modtageren af donation. Aftalen fortæller, på hvilket tidspunkt eller under hvilke omstændigheder oplysningerne skal gives. Det kan f.eks. være, at barnet som den eneste kan få oplyst donors identitet, når barnet er fyldt 18 år.

Det er altså muligt både at have ikke-anonyme/åbne donorer, som er kontaktbare og som ikke kan kontaktes.

En kendt donor (hvor donor og modtager kender hinanden på donationstidspunktet) opfylder naturligvis også kravet om, at den ene donor skal være ikke-anonym.

Har børn brug for at kende mindst en genetisk forælder?

Svaret på det spørgsmål er, at nogle børn/unge/voksne har – andre har ikke.

Efterhånden tror vi, at alle har behov for at kende sit genetiske ophav. Vi føler os overbeviste om, at det er sandheden, fordi det typisk er den slags fortællinger, medierne vil give videre. F.eks. i programmet Sporløs.

I stedet for at bruge ordet ’kende’ vil jeg meget hellere bruge udtrykket, at mange donorbørn – på et tidspunkt i deres liv – er nysgerrige efter deres rødder. Mere eller mindre.

Jeg synes, det er meget vigtigt, at vi ikke afskriver vores børn muligheden for at få tilfredsstillet denne nysgerrighed, når den dukker op. Valget af en ikke-anonym donor er afgørende.

Det vigtigste hensyn til barnets ve og vel er i mine øjne ikke om det er blevet til ved dobbeltdonation eller ej, men under hvilke forhold donationen er sket, og om familien er åbne om det.

 

Ligestilling af de modtagende forældre

Udover de oplagte mere praktiske og økonomiske forhold, er der flere gode ting at sige om lovliggørelsen af dobbeltdonation i Danmark.

Ved at lovliggøre dobbeltdonation vil de par, der har behov for donation af både æg- og sædceller, opleve sig behandlet på lige fod med de, der udelukkende har brug for donation af én slags kønscelle. Tidligere blev de – reelt set – udsat for forskelsbehandling.

Flere af de par, jeg møder i min praksis, synes det er problematisk med den ubalance enkelt-donation skaber i deres parforhold, når kun den ene bliver genetisk forælder til barnet. Flere ville gerne adoptere bla. for at kunne være mere lige fra begyndelsen. Men adoption er efterhånden blevet ganske ufremkommelig herhjemme. Ved dobbeltdonation vil parret blive stillet lige med hensyn til det genetiske.

 

Dobbeltdonation er ikke bare enkelt

Ikke at kunne videregive ’det genetiske’ er selvfølgelig et tema for alle, der modtager donation for at blive forældre – uanset om det sker ved sæd- eller ægdonation.

Spørgsmålene er typisk, om man kan spejle sig i det barn, der kommer. Om hvor meget man vil kunne genkende sig selv som barn i sit barn, der er blevet til ved donation.

De taknemmelige modtagere når i deres spekulationer frem til, at det at blive mor eller far, er langt mere betydningsfuldt end det genetiske. Også når det gælder dobbeltdonation. Det handler om at tage barnet til sig som sit eget.

 

Ikke alle finder det nemt

Spørgsmålet om dobbeltdonation bliver fremstillet som om, det bare er det gode og nemme valg for kommende forældre.

Min erfaring fra mit arbejde med mand-kvinde-par er imidlertid, at det er det ikke.

 

En klient udbrød en gang:

Det var jo ikke sådan et adoptivfoster, jeg havde drømt om at skulle bære.

 

Dobbeltdonation er typisk ikke bare et nemt valg for kommende forældre. For mange er det en svær beslutning at skulle træffe.

Ligesom det er svært at skulle indstille sig på overhovedet at skulle bruge én donor – fra man i begyndelsen troede man bare kunne skabe et barn samme, til man faldt ud af, at det ikke gik helt så let – er der ved dobbeltdonation ingen kommende glæde ved at kunne se i det mindste den ene i det kommende barn.

Der er ingen kendskab til den genetiske historie som familier nu en gang kender den gennem generationer – bliver vi skaldede i vores familie? Har vi svært ved at læse pga. ordblindhed? Osv.

Der er 100% ukendt genetik.

 

En anden klient havde reflekteret meget over det absolut ukendte ved at vælge dobbeltdonation. Hun sagde:

Hvad hvis nu jeg ikke kan forholde mig til barnet, når det kommer ud? Jeg kan jo ikke proppe det tilbage! Jeg er så bange for at blive en dårlig mor!

 

 

Processen

Overordnet kan processen beskrives som denne bumpede rejse:

  1. Beslutningen om at få et barn sammen (væk med præventionen)
  2. Det lykkes ikke lige – udredning af parres fertilitet
  3. Fertilitetsbehandling med egne kønsceller
  4. Det lykkes heller ikke lige – mere udredning
  5. Brug af en donor foreslås
  6. Mange tanker, følelser og samtaler, bla om ikke at komme til at give sine gener videre, om genetisk ubalance i parforholdet mm
  7. Nogle vælger at gå videre med at bruge donor
  8. Det lykkes så heller ikke lige – endnu mere udredning
  9. Forslag om at bruge to donorer – altså dobbeltdonation.
  10. Endnu en gang mange tanker, følelser og samtaler, bla. om at ingen kommer til at give sine gener videre.

 

For mange er det virkelig en svær beslutning at skulle træffe – for ved dobbeltdonation er der slet ingen fælles genetik med bare den ene forælder.

Det store spørgsmål er: Hvad mon der venter én?

 

Mød Nina og Frederik

Nina og Frederik havde længe vist, at de skulle bruge ægdonor for at blive forældre. Det var de efterhånden kommet overens med.

De fik ægdonation, men Nina blev ikke gravid.

Det i sig selv var en stor skuffelse.

 

Frederik fik testet sin sædkvalitet endnu grundigere end i første omgang.

Resultatet betød, at fertilitetsklinikken nu også anbefalede parret at bruge sæddonor.

 

Det var faktisk sværest for Nina.

For hun havde jo sådan drømt om at få et barn med Frederik. Et barn som kunne arve det gode fra Frederik.

Hun havde glædet sig til – i det mindste – at kunne se Frederik i deres kommende barn, nu hun ikke ville kunne se sig selv qua ægdonationen.

Og så skule de også til udlandet for at få behandling med dobbeltdonation, fordi det ikke var tilladt i Danmark dengang.

Frederik var til gengæld der i processen, hvor han syntes, det var ok med dobbeltdonation – det ville jo skabe en større balance mellem dem i forholdet til deres kommende barn.

 

 

Barnets tarv

Nina var også meget optaget af, hvad dobbeltdonation ville betyde for det kommende barn.

Hvad ville det betyde, at der ikke var bare én forælder som barnet kunne være genetisk forbundet med?

Hvad nu, hvis de var nødt til at bruge anonyme donorer? Det ville jo betyde, at det kommende barns muligheder for at få viden om sit ophav ville være nærmest udelukket.

 

Beslutningen

Nina var ikke klar til også at skulle bruge sæddonor (dobbeltdonation).

Nina og Frederiks beslutning blev derfor, at de ville prøve med Frederiks sæd og en ægdonor endnu en gang.

 

Hold det rette fokus

Tidligere mente politikerne, at et barn skulle være genetisk beslægtet med mindst én af forældrene.

Som adoptivmor ved jeg, at det har været et forkert sted at lægge sit fokus.

Omsorg, kærlighed og tillid har den største betydning i en familie, og der findes utallige familieformer i Danmark, hvor børnene har det godt – selvom de ikke er genetisk beslægtede med deres forældre.

Det er godt, at dobbeltdonation er blevet tilladt i Danmark. Så er det slut med at skulle til udlandet for at få dobbeltdonation.

Men vi har stadig brug for, at de kommende forældre kan få eksistentielle samtaler og vejledning om at skulle skabe og blive donorfamilie. Til deres eget og deres kommende barns bedste.

 

 

Kirsten List Larsen er forfatter til bøgerne ‘Far, mor og donorbarn. Veje til et endnu bedre liv som donorfamilie’ og ‘Donorbarnets Bog. Skab din egen fortælling.’

Temaerne i denne artikel bliver grundigt behandlet i bogen ‘Far, mor og donorbarn.’

Du kan læse mere om dit bedste valg af donor i uddraget af kapitel 2 – Beslutningen om at bruge donor.

 

 

CALL ME
+
Call me!

Pin It on Pinterest