Dobbeltdonation i Danmark

Dobbeltdonation i Danmark

Dobbeltdonation bliver snart tilladt i Danmark

Folketingets politikere tager skridt i retning mod at ophæve det danske forbud mod dobbeltdonation af sædceller og ægceller.

 

Dobbeltdonation er endnu ikke tilladt i Danmark

I Danmark må man ikke få dobbeltdonation som reglerne er i dag. Det vil sige, at ægdonation ikke må kombineres med sæddonation. (dobbeltdonation).

I Danmark skal den ene forælder altså være genetisk forælder til barnet.

For heteroseksuelle par, hvor hverken kvinden eller manden har brugbare kønsceller, betyder forbuddet mod dobbeltdonation, at parret ikke kan få fertilitetsbehandling i Danmark.

Hvis man har brug for donation af både æg- og sædceller, kan man blive behandlet i andre lande, hvor dobbeltdonation er tilladt.

Sådan er reglerne i hvert fald i dag, men det ser ud til at ændre sig inden længe.

I 2014 anbefalede et flertal af Det etiske Råd at tillade dobbeltdonation og embryodonation. Landsforeningen af Ufrivilligt Barnløse har også længe arbejdet for at få dobbeltdonation tilladt.

Nu sker der noget i Folketinget

Partiernes sundhedsordførere har bedt Det etiske Råd om en vurdering af de etiske aspekter. Når udtalelsen er klar, vil Folketinget tage endelig stilling til spørgsmålet.

At indføre dobbeltdonation i Danmark er blevet en realistisk behandlingsmulighed efter den økonomiske kompensation af ægdonor er steget betragteligt med det resultat, at ventetiden på ægdonation er reduceret markant.

Anonym eller åben donation

Politikerne ser nu heldigvis realiteterne i øjnene – danske borgere rejser jo alligevel til udlandet for der at få behandling med dobbeltdonation.

Et af problemerne med at modtage dobbeltdonation i udlandet er, at behandlingen ofte skal ske anonymt – altså med ukendt donor.

Det kan være muligt at bruge en ikke-anonym dansk sæddonor ved dobbeltdonation i udlandet.

Undersøg nøje, hvad der er gældende på den enkelte udenlandske klinik, også med hensyn til formen af ægdonation,før I beslutter jer.

Før lovgiverne kommer til at tillade dobbeltdonation i Danmark, kommer de helt sikkert også til at tage stilling til, under hvilke forhold dobbeltdonationen kommer til at ske. Det ville være mod den seneste lovændring fra oktober 2012, hvis det ikke bliver muligt for det kommende donorbarn at få adgang til oplysninger om sit genetiske ophav (begge donorer), hvis barnet ønsker det.

Der er stadig modstand

1. Barnets ve og vel

Noget af modstanden mod dobbeltdonation skyldes et hensyn til det kommende donorbarn. Sundhedsordfører Liselotte Blixt, Dansk Folkeparti, udtaler f.eks.: ’Man har brug for at kunne se, hvor man kommer fra’ og med det mener hun, at barnet i hvert fald skal kende den ene af sine forældre.
Hun henviser til historier fra medierne, hvor donorbørn søger deres genetiske rødder.
Ved at lade dobbeltdonationen foregå åbent vil donorbarnet have en fremtidig mulighed for at søge, hvis behovet opstår.

2. En glidebane mod tilladelse af rugemødre

En anden modstand bunder i bekymringen for, om tilladelse af dobbeltdonation bliver en glidebane hen mod også at tillade surrogacy i Danmark (rugemødre), men det er en helt anden historie.

3. Embryo = menneske

En tredje modstand går på opfattelsen af, at et befrugtet æg (embryo) er starten til et menneske, og derfor bør det ikke handles eller gives væk.

Har børn brug for at kende mindst en genetisk forælder?

 

Svaret på det spørgsmål er, at nogle børn/unge/voksne har – andre har ikke.

Efterhånden tror vi, at alle har behov for at kende sit genetiske ophav. Vi føler os overbeviste om, at det er sandheden, fordi det typisk er den slags fortællinger, medierne vil give videre. F.eks. i programmet Sporløs.

I stedet for at bruge ordet ’kende’ vil jeg meget hellere bruge udtrykket, at mange donorbørn – på et tidspunkt i deres liv – er nysgerrige efter deres rødder. Mere eller mindre.

Jeg synes, det er meget vigtigt, at vi ikke afskriver vores børn muligheden for at få tilfredsstillet denne nysgerrighed, hvis den dukker op. Og dermed også sagt, at muligheden for at vælge en åben donor, er afgørende. Det kan man ikke i dag, når man modtager dobbeltdonation i udlandet.

Det vigtigste hensyn til barnets ve og vel er i mine øjne ikke om det er blevet til ved dobbeltdonation eller ej, men under hvilke forhold donationen er sket.

 

Hvad med de modtagende forældre?

Udover de oplagte mere praktiske og økonomiske forhold, er der flere gode ting at sige om en kommende tilladelse af dobbeltdonation i Danmark.

Ved at lovliggøre dobbeltdonation vil de par, der har behov for donation af både æg- og sædceller, opleve sig behandlet på lige fod med de, der udelukkende har brug for donation af én slags kønscelle. I dag bliver de reelt set udsat for forskelsbehandling.

Flere af de par, jeg møder i min praksis, synes det er problematisk med den ubalance enkelt-donation skaber i deres parforhold, når kun den ene bliver genetisk forælder til barnet. Flere ville gerne adoptere bla. for at kunne være mere lige fra begyndelsen. Men adoption er efterhånden blevet ganske ufremkommelig herhjemme. Ved dobbeltdonation vil parret blive stillet lige med hensyn til det genetiske.

Ikke at kunne videregive ’det genetiske’ er selvfølgelig et tema for alle, der modtager donation for at blive forældre – uanset om det sker ved sæd- eller ægdonation.

Spørgsmålene er typisk, om man kan spejle sig i det barn, der kommer. Om hvor meget man vil kunne genkende sig selv som barn i sit barn, der er blevet til ved donation.

De taknemmelige modtagere når i deres spekulationer frem til, at det at blive mor eller far er langt mere betydningsfuldt end det genetiske. Også når det gælder dobbeltdonation.

 

Fakta

Dobbeltdonation betyder, at en infertil kvinde får doneret både ægcelle og sædcelle.

Embryodonation er også dobbeltdonation, men her er den donerede ægcelle allerede befrugtet (embryo). I Danmark destrueres der i dag mange nedfrosne befrugtede ægceller, fordi embryodonation ikke er tilladt.

Prænatal adoption kaldes dobbeltdonation også. Altså adoption før fødslen.

 

 

PS.

 

Mange af disse temaer bliver meget grundigt behandlet i min bog ‘Far, mor og donorbarn. Veje til et endnu bedre liv som donorfamilie.’

Hvad kan du – som ægdonor – risikere ved ægdonation?

Hvad kan du – som ægdonor – risikere ved ægdonation?

Nye retningslinjer fra Dansk Fertilitetsselskab bør strammes op

Dansk Fertilitetsselskab har opdateret deres kliniske anbefalinger om ægdonation gældende både ægdonor og modtager.

Der er nogle meget væsentlige pointer og præciseringer for både donor og modtager. Noget enhver i feltet burde kende til.

Dansk Fertilitetsselskab har senest diskuteret anbefalingerne. på årsmødet i marts 2014.

Hvad angår de modtagende kvinder, har jeg ikke meget at sige. Læs bla. om højrisiko ved graviditet efter ægdonation.  

Anderledes forholder det sig med de donerende kvinder.

Jeg er lidt bekymret for, at de donerende kvinder løber en risiko ved at donere.

Det gælder ved:

  1. overstimulation og ved
  2. hvor mange gange, kvinden donerer.

Det er vigtigt at forstå, at Dansk Fertilitetsselskab kun kan udstikke retningslinjer og ikke regler, som det er lovgiver, der kan.

Derfor er det måske uretfærdigt, at jeg revser Dansk Fertilitetsselskab. Men enhver, der kommer i kontakt med sundhedssystemet i Danmark, bør kunne føle sig tryg og sikker på, at blive behandlet korrekt.

Kompensation af ægdonor

Jeg synes, det er glædeligt, at kompensationen af ægdonorer er blevet forbedret sådan, at der ydes kompensation for hvert fremmøde, ægdonor har på fertilitetsklinikken.

Maks 6 donationer pr. ægdonor

Dansk Fertilitetsselskab henstiller til, at ægdonorer maksimalt må gennemgå hormonstimulation og få udtaget æg seks gange.

Man har længe haft regler om sæddonorer, der længe har måttet donere til 25 familier i Danmark. Tallet blev for nyligt sat ned til 12 familier. (Begrænsningen på 12 gælder alene donationer til danske familier. Globalt set bliver det til mange flere familier). Hensynet er her, så vidt jeg forstår det, at undgå indavl.

Jeg har siden lovændringerne i oktober 2012 efterlyst noget konkret om antal donationer pr ægdonor. Når det er væsentligt at komme med anvisninger vedrørende ægdonorerne, er det naturligvis på grund af donors heldbred, da behandlingen forud for ægdonationen er indgribende og slet, slet ikke kan sidestilles med sæddonation.

Dertil kommer, at jeg ved, at nogle kvinder har doneret mange flere gange end seks. Det højeste jeg har hørt om er 15 gange…

Jeg synes også det kunne være relevant, at Dansk Fertilitetsselskab kom med nogle retningslinjer for, hvor hyppigt en donor bør donere æg. Jeg har kendskab til en ægdonor, der begyndte i stimulationsbehandling 9 gange på 1½ år, hvilket resulterede i store helbredsmæssige konsekvenser for den pågældende donerende kvinde.

Dansk Fertilitetsselskab præciserer, at det er vævscentret, som udtager eller distribuerer æg med henblik på donation, som skal sikre, at ægdonor ikke tidligere har fungeret eller fortsat fungerer som donor ved et andet vævscenter. Det er altså vævscentrets ansvar.

Jeg kunne ønske mig at få noget mere at vide om, hvordan det skal komme til at fungere i praksis. For en ægdonor kan jo skifte mellem de klinikker, hun donerer på, uden at det pågældende vævscenter nødvendigvis ved noget om det.

Og som djævlens advokat kunne jeg også få den tanke, at vævscentret kunne have en interesse i, at den pågældende kvinde donerer, uanset hvor mange gange hun måtte have doneret før.

 

6-8 æg pr. behandling

Dansk Fertilitetsselskab præciserer, at målet med stimulationen af den fertile ægdonor er udtagning af cirka 6-8 æg. Altså at donor kan donere 6-8 æg pr stimulation/ægudtagning.

I årsrapporterne fra Dansk Fertilitetsselskab er det ikke muligt at se, hvor mange æg, der bliver taget ud. Man kan kun se, hvor mange donerende kvinder, der blev sat i gang med behandling med henblik på at donere, samt hvor mange ægoplægninger, der blev udført. Jeg har tidligere fået at vide, at gennemsnittet skulle være 8-10 æg pr udtagning.

  • Jeg kender til mange kvinder, der har fået taget langt flere æg end det ud. Vi taler f.eks. om 18 og 24 æg.
  • Jeg har set billeder af kvinder, der efter ægdonationen lignede højgravide kvinder på grund af overstimulation.
  • Jeg har oplevet potentielle modtagere hylde ægdonorer, når de havde fået taget mere end 15 æg ud. Men det er ikke imponerende og flot. Det er sundhedsskadeligt.

Og skulle jeg tale frit fra mit hjerte, så er jeg bekymret for, at der er nogle griske fertilitetsklinikker, der tjener gode penge på de mange udtagne æg. En stor portion æg kan jo deles og sælges til flere modtagende kvinder.

Hvad er risikoen for den donerende kvinde?

I retningslinjerne er der en masse givende information om komplikationerne ved graviditet efter ægdonation, hvor det pointeres, at graviditeter efter ægdonation bør betragtes som højrisikograviditeter.

Der står intet om, hvad ægdonor risikerer ved at donere æg.

Det ville jeg ønske, der havde gjort.

Det håber jeg bliver inkluderet i revisionen af Dansk Fertilitetsselskabs guidelines vedr. ægdonation.

PS

Artiklen har været bragt i informationsbrevet ‘Endnu bedre donorfamilie’. Tilmeld dig og vær på forkant.

PPS

Bekymrer du dig fx om at blive overstimuleret eller om andet som ægdonor? Så ring helt uforpligtende på 2892 9596, og få 15 minutters gratis afklarende samtale. Du kan fx få at vide, hvordan jeg kan hjælpe dig med at tæmme dine bekymrede tanker. Det koster kun et telefonopkald.

Hvad kan du – som modtager – risikere ved ægdonation?

Hvad kan du – som modtager – risikere ved ægdonation?

Retningslinjer fra Dansk Fertilitetsselskab

Vidste du, at gravide efter ægdonation har øget risiko for svangerskabsforgiftning?

Dansk Fertilitetsselskab har opdateret deres kliniske anbefalinger om ægdonation.

Jeg synes, der er nogle meget væsentlige pointer og præciseringer for både modtager og donor. Emner som enhver burde orienteres om.

Dansk Fertilitetsselskab har senest diskuteret anbefalingerne på årsmødet i marts 2014.

Læs hele ordlyden.

Der er absolut gode takter i de nye guidelines.

Her kan du læse om de modtagende kvinder. Jeg har ikke så meget at tilføje, men blot noget at fremhæve.

Anderledes forholder det sig med de donerende kvinder… som du kan læse om et andet sted på bloggen.

Det er vigtigt at forstå, at Dansk Fertilitetsselskab kun kan udstikke retningslinjer og ikke regler, som det er lovgiver, der skal angive.

Derfor er det måske uretfærdigt, at jeg revser Dansk Fertilitetsselskab. Men enhver, der kommer i kontakt med sundhedssystemet i Danmark, bør kunne føle sig tryg og sikker på, at blive behandlet korrekt.

Komplikationer ved graviditet efter ægdonation

Dansk Fertilitetsselskab pointerer, at graviditeter efter ægdonation bør betragtes som højrisikograviditeter ved:

  • Blødning i især første del af graviditeten.
  • Forhøjet blodtryk og svangerskabsforgiftning, der forekommer i 23 – 38 % af graviditeter efter ægdonation. Kvinder, der er blevet gravide efter ægdonation, har en to til tre gange øget risiko sammenlignet med tre kontrolgrupper bestående af spontant gravide, gravide efter ivf og gravide efter icsi-behandling.
  • Flerfoldsgraviditeter er forbundet med øget risiko for komplikationer under graviditeten.
  • Øget risiko for forløsning ved kejsersnit. Selskabet henviser bla. til danske tal, der viser, at der er to-tre gange øget risiko for kejsernit, når man alene ser på graviditeter med eet foster. Den øgede risiko for kejsersnit skyldes bla. den øgede risiko for svangerskabsforgiftning.
  • Høj alder er forbundet med øget risiko for komplikationer under graviditeten

Jeg har hørt fra kvinder, der slet ikke var blevet orienteret om den øgede risiko for svangerskabsforgiftning efter ægdonation, derfor er denne præcisering meget væsentlig.

Oplægning af kun eet æg

For at reducere risikoen for svangerskabsforgiftning og forhøjet blodtryk anbefaler Dansk Fertilitetsselskab, at det bør være obligatorisk, at der kun oplægges eet æg ved ægdonation, når der er mindst et embryon af høj kvalitet og altid ved oplægning af blastocyster.

Det gælder uanset modtagers alder.

3 gange med oplægning af egne friske æg i det offentlige

Dansk Fertilitetsselskab præciserer, at par ikke kan tilbydes ægdonation i offentligt regi, hvis parret har gennemgået stimulationsbehandling og fået lagt egne friske æg op 3 gange på en offentlig fertilitetsklinik.

Præciseringen vil formentlig føre til en mere ensrettet praksis end den, vi kender i dag: Hidtil er par nemlig blevet forskelsbehandlet afhængigt af, hvor de har været i fertilitetsbehandling.

Læs om retningslinjerne for ægdonor.

 

PS

Artiklen har været bragt i informationsbrevet ‘Endnu bedre donorfamilie’. Tilmeld dig nyhedsbrevet og vær på forkant. 

PPS

Bekymrer du dig om at få svangerskabsforgiftning eller andet efter ægdonation? Så ring helt uforpligtende på 2892 9596, og få 15 minutters gratis afklarende samtale. Du kan fx få at vide, hvordan jeg kan hjælpe dig med at tæmme dine bekymrede tanker. Det koster kun et telefonopkald.

Kompensation af ægdonation

Kompensation af ægdonation

Ægdonation skal ske vederlagsfrit

Der må i Danmark ikke ydes eller modtages betaling eller anden økonomisk fordel for udtagelse eller overførsel af væv (kønsceller).

Sæddonor og ægdonor bliver i stedet kompenseret for de faktisk afholdte og dokumenterede udgifter. De kan også kompenseres for ulemper, som er direkte relateret til donationen.

I dag betragter myndighederne det for at være en rimelig kompensation af en ægdonor, at hun får det samme beløb for sin donation som en sæddonor får, hvilket svarer til 500 kr. pr. donation.

Æg og sæd er ikke lige

I realiteten stilles donation af æg og sæd altså lige i loven, selvom generne ved ægdonation er betragteligt større end ved sæddonation.

Kvinden, der donerer ægceller, skal stimulere sig selv med hormoner via injektioner i maveskindet, hun skal formentlig bruge arbejdstid på at komme til flere undersøgelser (skanninger) på klinikken og hun skal måske også kalkulere med sygemelding i forbindelse med udtagning af ægcellerne. Som ved al anden behandling er der også risici forbundet med forløbet, ligesom den kan være mere eller mindre ubehagelig/smertefuld.

Jeg kan i den grad følge Peter Lundstrøm, klinikchef ved Fertilitetsklinikken IVF i Ballerup, når han i Berlingske citeres for dette blændende citat:

»Det er religiøst og etisk misforstået, at noget der er så ubehageligt som at få taget æg ud, skal sidestilles med noget, der er så behageligt som at få en sædafgang. Det har jeg helt ærligt svært ved at forstå,« siger han.

Hvad siger (kommende) ægdonorer selv?

Jeg har netop spurgte nogle (kommende) ægdonorer om deres holdning til kompensationen af deres ægdonation.

Der var ingen, der donerede for pengenes skyld. Det ville også have undret mig meget, når den aktuelle kompensation i Danmark er så lav som den er.

Kompensationen er kærkommen, men ikke afgørende for kvinderne. Én kvinde var dog inde på, at kompensationens størrelse ville kunne få hende til at donere mere end en gang.

Kvindernes ønsker til kompensation er i mine øjne ganske ydmyge, men de ønsker heller ikke at blive til grin.

Som en af kvinderne siger:

”Jeg ønsker blot ikke, at det skal være en udgift for mig.”

Økomonisk kompensation

Berlingske Tidende bragte i december 2012 en artikelserie om, hvordan fertile ægdonorer kompenseres økonomisk i Danmark.

Berlingske Tidende dokumenterer, at praksis varierer meget og at flere klinikker ikke følger hensigten med loven. Der hersker vidt forskellig praksis fra fertilitetsklinik til fertilitetsklinik, når kvinder kompenseres for deres kønsceller.

”Mens en ægdonor på bl.a. Rigshospitalet og Odense Universitetshospital modtager 500 kroner for hele forløbet fra første møde over hormonbehandling til donation, giver Dronninglund Fertilitetscenter under Aalborg Sygehus 500 kroner hver eneste gang, kvinden møder på klinikken. Det kan i alt udløse op mod 3.000 kroner, da et donationsforløb typisk indebærer fem-seks fremmøder”.

Skal ægdonation betales eller kompenseres?

Det er min holdning, at det ikke skal være for pengenes skyld, at man donerer kønsceller i Danmark. Donorerne skal ikke betales, men kompenseres.

Men jeg synes absolut det er på tide at se på kompensationen af de donerende kvinder og at gøre kompensationen større.

Det er ikke bare to ryk og en aflevering at donere ægceller.

En ide kunne være, at kvinden fik et kompensationsbeløb på størrelse med den en sæddonor modtager, hver gang han afleverer en portion sæd i sædbanken. Kvinden skulle blot ikke have beløbet pr. ægudtagning, men hver gang hun skulle møde på klinikken.

Folketingets Sundhedsudvalg drøfter nu kompensationens størrelse og en eventuel tydeliggørelse af lovens bogstav.

Jeg venter spændt på at høre, hvad de når frem til.

Hvad synes du om kompensationen af ægdonorer?

Ægdonation

Ægdonation

Ægdonation:

Hvad får en kvinde til at donere æg?

Da ændringerne i Lov om kunstig befrugtning trådte i kraft oktober 2012, kom der nye muligheder for ægdonation. Hensigten med ændringerne er at få flere kvinder til at donere, da der er mangel på ægceller til kvinder i fertilitetsbehandling i Danmark.

Dansk Fertilitetsselskab vurderer der er behov for 600 årlige ægdonationer for at kunne dække behovet, så der er meget lang vej endnu. [Kilde: “Far, mor og donorbarn. Veje til et endnu bedre liv som donorfamilie.” Forlaget pubList]

Bliv ægdonor nu

Jeg bidrager på det nye site www.blivaegdonor.nu fordi jeg meget gerne vil bidrage til at gøre forholdene for såvel den donerende kvinde som for den modtagende kvinde bedre.

For at kunne hjælpe bedre havde jeg brug for mere viden om ægdonorernes behov for viden og støtte. Jeg stillede derfor lige efter nytår 2013 otte spørgsmål til nogle kvinder, der havde doneret eller ville donere deres ægceller. Et af mine spørgsmål handlede om, hvad der motiverede kvinden til at donere.

Motivationen til ægdonation er åbenlys

Det, der motiverer kvinderne er klart ønsket om at hjælpe andre.

Det er typisk kvinden, der selv har fået barn og dermed oplevet den lykke det er at blive mor, som vil give den mulighed videre ved at donere nogle af sine ægceller.

Som kvinderne siger:

”Min motivation er klart mine egne børn. Den gave, som de er for mig, vil jeg gerne kunne give andre.”

”Bare tanken om at kunne være med til at opfylde et andet menneskes højeste ønske driver mig til at blive ved.”

Hvem donerer?

Alle raske kvinder, der ikke er blevet 36 år, kan donere ægceller i Danmark. I 2011 var hvert sjette æg doneret af en kvinde, der selv var i fertilitetsbehandling. Resten var fra såkaldt fertile donorer.

Svarene på min lille undersøgelse viser, at en særlig gruppe blandt de fertile donorer er kvinden, der selv skaber familie sammen med en anden kvinde.

”Jeg er i den situation, at vi selv havde brug for donorsæd, da vi er to piger. Så det er en måde selv at bidrage på.”

”Vi havde selv brug for hjælp og jeg havde brug for at give igen.”

Mon det samme gør sig gældende blandt selvvalgte singlemødre? 

Hvad mener du vil kunne få flere kvinder til at donere ægceller?

I næste indlæg her på bloggen skriver jeg om kompensationen af ægdonorerne.

PS

Har du bekymrende tanker om at skulle bruge ægdonation for at få dit ønskebarn, så kan du helt uforpligtende ringe på 2892 9596, og få 15 minutters gratis afklarende samtale. Det koster kun et telefonopkald.