Nyt om dobbeltdonation i Danmark

Nyt om dobbeltdonation i Danmark

Dobbeltdonation Danmark

 

I dag er der høringsfrist på udkastet til lovforslaget om at tillade dobbeltdonation Danmark. Det betyder, at lovforslaget kan fremsættes til behandling i Folketinget i efteråret.

Forbuddet mod dobbeltdonation har eksisteret i 20 år.

Jeg gennemgår her hovedpunkterne i lovforslaget.

Vær opmærksom på, at der kan komme mulige ændringer og præciseringer under lovforslagets behandling i Folketinget.

 

Hvornår bliver det muligt at få dobbeltdonation i Danmark?

De nye regler forventes at træde i kraft allerede den 1. januar 2018.

Rent teknisk kan fertilitetsklinikken gå i gang med at tilbyde dobbeltdonation ligeså snart politikerne har lovliggjort dobbeltdonation Danmark. Klinikkerne har jo mange års erfaringer med både æg- og sæddonation.

 

Den ændrede lovtekst

§ 5. I de tilfælde, hvor ægcellen ikke stammer fra den kvinde, der skal føde barnet, og sæden ikke stammer fra hendes partner, må der kun etableres assisteret reproduktion, hvor brug af både doneret sæd og doneret ægcelle er sundhedsfagligt begrundet og såfremt enten den donerede sæd eller den donerede ægcelle er doneret i ikke-anonym form.

 

 

Kort sagt:

Dobbeltdonation i Danmark skal være

a) sundhedsfagligt begrundet og

b) mindst én af donorerne skal være ikke-anonym.

 

Hvem kan få dobbeltdonation i Danmark?

Det er selvfølgelig hensigten, at både enlige og par kan få dobbeltdonation, når lovændringerne træder i kraft.

 

Forudsætningen er stadig, at behandlingen er sundhedsfagligt indiceret.

 

Det kan f.eks. være, når:

  • hverken kvinden eller manden i et forhold har brugbare kønsceller
  • kvinden, der skal bære barnet, i et lesbisk forhold, ikke har brugbare ægceller
  • en enlig kvinde ikke selv kan levere en befrugtningsdygtig ægcelle
  • en eller begge parter i forholdet er disponeret for arvelige sygdomme.

 

Dobbeltdonation skal være sundhedsfagligt indikeret

Der er intet nyt i, at behandlingen skal være sundhedsfagligt begrundet.

 

I lovforslagets tekst lægges der vægt på, at kvinden, der modtager donoræg, har sundhedsmæssige risici forbundet med sin graviditet.

Den største kendte risiko er forhøjet blodtryk under graviditeten og svangerskabsforgiftning. Risikoen for svangerskabsforgiftning er næsten tre gange højere ved graviditet med donoræg.

Formentlig betinget af svangerskabsforgiftning, er der også en forhøjet risiko for tidlig fødsel, lav fødselsvægt, risiko for at føde ved kejsersnit og blødning efter fødsel.

 

Kravet om en ikke-anonym donor

Det reelt nye i udkastet til lovforslaget er, at dobbeltdonation kun kan gives, hvis (mindst) den ene af donorerne ikke er anonym.

 

Det er altså en betingelse, at enten ægdonoren eller sæddonoren skal donere åbent/kendt, fordi det gør det muligt for barnet for at få et delvist kendskab til sit genetiske ophav.

 

Ministeriet præciserer i udkastet, at åben donation kan varierer på helt centrale punkter:

  1. En åben donor har givet samtykke til, at der kan gives yderligere oplysninger end ved anonym donation. Det kan eksempelvis være donors erhverv, fritidsinteresser, uddannelse, stemmeprøve, babyfotos og lignende.
  2. En åben donor kan også give samtykke til, at der kan gives oplysninger om donors identitet til barnet/og eller modtageren af donation. Aftalen fortæller, på hvilket tidspunkt eller under hvilke omstændigheder oplysningerne skal gives. Det kan f.eks. være, at barnet som den eneste kan få oplyst donors identitet, når barnet er fyldt 18 år.

 

Det er altså muligt både at have ikke-anonyme/åbne donorer, som er kontaktbare og som ikke kan kontaktes.

En kendt donor (hvor donor og modtager kender hinanden på donationstidspunktet) opfylder naturligvis også kravet om, at den én donor skal være ikke-anonym.

 

Intentionerne med lovforslaget

Tidligere mente politikerne, at et barn skulle være genetisk beslægtet med mindst én af forældrene.

 

Som adoptivmor ved jeg, at det har været et forkert sted at lægge sit fokus.

 

Omsorg, kærlighed og tillid har den største betydning i en familie, og der findes utallige familieformer i Danmark, hvor børnene har det godt – selvom de ikke er genetisk beslægtede med deres forældre.

 

Det er glædeligt, at Danmark endelig kommer til at tillade dobbeltdonation i Danmark. Så er det slut med at skulle til udlandet for at få dobbeltdonation.

 

Jeg ser frem til at høre folketingspolitikernes holdninger, når Folketinget skal drøfte, ændre og vedtage (eller forkaste) lovforslaget.

 

Et valg du ikke kommer til at fortryde

Jeg vil gerne invitere dig til Mit bedste valg – samtale, hvor du får mulighed for at finde ind til det donorvalg, der får dine værdier til skinne igennem.

Måske har du allerede valgt, men er i tvivl om det nu var det rigtige.

Få hjertet med.

Efter samtalen vil du vide, hvordan du og din kæreste kommer til at hvile godt i jeres beslutning. Også om 15 år.

Samtalen varer 45 minutter og er gratis.

Du forpligter dig ikke til noget.

Lad mig få en  tid med det samme.

Læs mere om dit bedste valg af donor

Uddrag af kapitel 2 – Beslutningen om at bruge donor –  fra bogen Far, mor og donorbarn. Veje til et endnu bedre liv som donorfamilie.

 

 

Etisk Råd anbefaler dobbeltdonation

Etisk Råd anbefaler dobbeltdonation

Tilbage i oktober 2016 bad Sundheds- og Ældreministeriet Det Etiske Råd om at forholde sig til konsekvenserne af dobbeltdonation.

Du kan læse mere om optakten i mit seneste blogindlæg om dobbeltdonation.

Som reglerne er i dag, skal et barn, der kommer til verden via kunstig befrugtning, være genetisk beslægtet med enten sin far eller sin mor.

Nu er der åbnet op for at dobbeltdonation kan blive lovligt

Det ser ud til at de aktuelle regler nu kan blive ændret.

Flertallet af Etisk Råd anbefaler dobbeltdonation, når der er en sundhedsfaglig indikation.

Dvs, at der skal være en sundhedsfaglig grund til, at donationen finder sted.

Således anbefaler flertallet ikke, at en lesbisk kvinde kan donere sine ægceller til sin kæreste, hvis kæresten selv har egnede æg.

Jeg er fuldt ud enig med Det etiske Råd.

Den sociale tilknytning og omsorg mellem forælder/forældre og barn er klart væsentligst, og jeg synes ofte der er finder en overbetoning sted af vigtigheden af den genetiske forbundethed.

5 års reglen om destruktion

Rådet nævner – en passant – nødvendigheden af at kigge nærmere på 5 års bestemmelsen – altså reglen om, at donerede/udtagne kønsceller kun må opbevares i fem år, hvorefter de skal destrueres.

Etisk Råds udtalelse (KORT) og i sin fulde længde.

Åbenhed i donorfamilien

Spørgsmålet om åbenhed i donorfamilien er stadig helt centralt.

Rådet kommer også ind på spørgsmålet om fortielse af barnets tilblivelsesform og om donors anonymitet.

Mere herom i et senere blogindlæg. Stay tuned.

 

 

Skriv dig op til nyhedsbrevet

* indicates required


Herefter får du nyhedsbrevet til (kommende) donorfamilier. Du kan nemt afmelde dig igen, hvis du vil.

Dobbeltdonation i Danmark

Dobbeltdonation i Danmark

Dobbeltdonation bliver snart tilladt i Danmark

Folketingets politikere tager skridt i retning mod at ophæve det danske forbud mod dobbeltdonation af sædceller og ægceller.

 

Dobbeltdonation er endnu ikke tilladt i Danmark

I Danmark må man ikke få dobbeltdonation som reglerne er i dag. Det vil sige, at ægdonation ikke må kombineres med sæddonation. (dobbeltdonation).

I Danmark skal den ene forælder altså være genetisk forælder til barnet.

For heteroseksuelle par, hvor hverken kvinden eller manden har brugbare kønsceller, betyder forbuddet mod dobbeltdonation, at parret ikke kan få fertilitetsbehandling i Danmark.

Hvis man har brug for donation af både æg- og sædceller, kan man blive behandlet i andre lande, hvor dobbeltdonation er tilladt.

Sådan er reglerne i hvert fald i dag, men det ser ud til at ændre sig inden længe.

I 2014 anbefalede et flertal af Det etiske Råd at tillade dobbeltdonation og embryodonation. Landsforeningen af Ufrivilligt Barnløse har også længe arbejdet for at få dobbeltdonation tilladt.

Nu sker der noget i Folketinget

Partiernes sundhedsordførere har bedt Det etiske Råd om en vurdering af de etiske aspekter. Når udtalelsen er klar, vil Folketinget tage endelig stilling til spørgsmålet.

At indføre dobbeltdonation i Danmark er blevet en realistisk behandlingsmulighed efter den økonomiske kompensation af ægdonor er steget betragteligt med det resultat, at ventetiden på ægdonation er reduceret markant.

Anonym eller åben donation

Politikerne ser nu heldigvis realiteterne i øjnene – danske borgere rejser jo alligevel til udlandet for der at få behandling med dobbeltdonation.

Et af problemerne med at modtage dobbeltdonation i udlandet er, at behandlingen ofte skal ske anonymt – altså med ukendt donor.

Det kan være muligt at bruge en ikke-anonym dansk sæddonor ved dobbeltdonation i udlandet.

Undersøg nøje, hvad der er gældende på den enkelte udenlandske klinik, også med hensyn til formen af ægdonation,før I beslutter jer.

Før lovgiverne kommer til at tillade dobbeltdonation i Danmark, kommer de helt sikkert også til at tage stilling til, under hvilke forhold dobbeltdonationen kommer til at ske. Det ville være mod den seneste lovændring fra oktober 2012, hvis det ikke bliver muligt for det kommende donorbarn at få adgang til oplysninger om sit genetiske ophav (begge donorer), hvis barnet ønsker det.

Der er stadig modstand

1. Barnets ve og vel

Noget af modstanden mod dobbeltdonation skyldes et hensyn til det kommende donorbarn. Sundhedsordfører Liselotte Blixt, Dansk Folkeparti, udtaler f.eks.: ’Man har brug for at kunne se, hvor man kommer fra’ og med det mener hun, at barnet i hvert fald skal kende den ene af sine forældre.
Hun henviser til historier fra medierne, hvor donorbørn søger deres genetiske rødder.
Ved at lade dobbeltdonationen foregå åbent vil donorbarnet have en fremtidig mulighed for at søge, hvis behovet opstår.

2. En glidebane mod tilladelse af rugemødre

En anden modstand bunder i bekymringen for, om tilladelse af dobbeltdonation bliver en glidebane hen mod også at tillade surrogacy i Danmark (rugemødre), men det er en helt anden historie.

3. Embryo = menneske

En tredje modstand går på opfattelsen af, at et befrugtet æg (embryo) er starten til et menneske, og derfor bør det ikke handles eller gives væk.

Har børn brug for at kende mindst en genetisk forælder?

 

Svaret på det spørgsmål er, at nogle børn/unge/voksne har – andre har ikke.

Efterhånden tror vi, at alle har behov for at kende sit genetiske ophav. Vi føler os overbeviste om, at det er sandheden, fordi det typisk er den slags fortællinger, medierne vil give videre. F.eks. i programmet Sporløs.

I stedet for at bruge ordet ’kende’ vil jeg meget hellere bruge udtrykket, at mange donorbørn – på et tidspunkt i deres liv – er nysgerrige efter deres rødder. Mere eller mindre.

Jeg synes, det er meget vigtigt, at vi ikke afskriver vores børn muligheden for at få tilfredsstillet denne nysgerrighed, hvis den dukker op. Og dermed også sagt, at muligheden for at vælge en åben donor, er afgørende. Det kan man ikke i dag, når man modtager dobbeltdonation i udlandet.

Det vigtigste hensyn til barnets ve og vel er i mine øjne ikke om det er blevet til ved dobbeltdonation eller ej, men under hvilke forhold donationen er sket.

 

Hvad med de modtagende forældre?

Udover de oplagte mere praktiske og økonomiske forhold, er der flere gode ting at sige om en kommende tilladelse af dobbeltdonation i Danmark.

Ved at lovliggøre dobbeltdonation vil de par, der har behov for donation af både æg- og sædceller, opleve sig behandlet på lige fod med de, der udelukkende har brug for donation af én slags kønscelle. I dag bliver de reelt set udsat for forskelsbehandling.

Flere af de par, jeg møder i min praksis, synes det er problematisk med den ubalance enkelt-donation skaber i deres parforhold, når kun den ene bliver genetisk forælder til barnet. Flere ville gerne adoptere bla. for at kunne være mere lige fra begyndelsen. Men adoption er efterhånden blevet ganske ufremkommelig herhjemme. Ved dobbeltdonation vil parret blive stillet lige med hensyn til det genetiske.

Ikke at kunne videregive ’det genetiske’ er selvfølgelig et tema for alle, der modtager donation for at blive forældre – uanset om det sker ved sæd- eller ægdonation.

Spørgsmålene er typisk, om man kan spejle sig i det barn, der kommer. Om hvor meget man vil kunne genkende sig selv som barn i sit barn, der er blevet til ved donation.

De taknemmelige modtagere når i deres spekulationer frem til, at det at blive mor eller far er langt mere betydningsfuldt end det genetiske. Også når det gælder dobbeltdonation.

 

Fakta

Dobbeltdonation betyder, at en infertil kvinde får doneret både ægcelle og sædcelle.

Embryodonation er også dobbeltdonation, men her er den donerede ægcelle allerede befrugtet (embryo). I Danmark destrueres der i dag mange nedfrosne befrugtede ægceller, fordi embryodonation ikke er tilladt.

Prænatal adoption kaldes dobbeltdonation også. Altså adoption før fødslen.

 

 

PS.

 

Mange af disse temaer bliver meget grundigt behandlet i min bog ‘Far, mor og donorbarn. Veje til et endnu bedre liv som donorfamilie.’

Udsendelser om fertilitetsindustrien og donation af kønsceller

Udsendelser om fertilitetsindustrien og donation af kønsceller

Sommerferien er lige om hjørnet og med den ekstra tid til at dase.

Jeg vil genhøre disse fem udsendelser om (in)fertilitet, som oprindeligt blev sendt på DR P1: Sæddonation, et valg for livet og de fire udsendelser under titlen Hvordan mor? Sidste nyt om fertilitetsindustrien som du får links til her på bloggen, så du nemt kan (gen)høre udsendelserne.

Tre af programmerne handler særskilt om donation af kønsceller. (Featuren og andet og fjerde afsnit i serien).

Dette blogindlæg blev udgivet første gang den 13. januar 2014. Heldigvis dur linkene stadig.

 

Sæddonation, et valg for livet

For en måned siden sendte P1 på Danmarks Radio featuren Sæddonation, et valg for livet

I programmet får sæddonoren pludselig liv:

– Hvad gør jeg den dag, jeg bliver opsøgt af et donorbarn? Det spørgsmål har sæddonorerne Jesper og Mads begge forholdt sig til. For selvom de har doneret sæd af vidt forskellige årsager, så har de begge truffet et valg, der kan have store konsekvenser for fremtiden. De har begge måtte forholde sig til, hvad de vil gøre den dag, de bliver opsøgt af et donorbarn.  

Det glæder mig, at det lykkedes de – dengang – to journaliststuderende Astrid Bruun Bonnén og Signe Lene Christiansen at få Danmarks Radio til at bruge deres feature.

Jeg hjalp dem i researchfasen og har knyttet kontakten til Jesper, der er én af de to sæddonorer, der medvirker i udsendelsen.

Eks sæddonoren Jesper er et af de mest reflekterende mennesker, jeg har mødt og jeg synes det er så givende, at han stiller op og arbejder for, at de donorbørn, der måtte ønske det, vil kunne få kontakt til deres donor.

Hvordan mor? Sidste nyt om fertilitetsindustrien

1. udsendelse

Fertilitetsindustrien er en branche i vækst. Over hele verden får mennesker børn ved hjælp af pipetter og petriskåle og fertilitetslægerne opnår resultater som de aldrig før troede var muligt. Seriens første afsnit hører om et markedet, der eksploderede og ser på de nyeste trends. Medvirkende fertilitetslæge Jørgen Grindsted og professor i sociologi Sarah Franklin.

2. udsendelse

På European Sperm Bank kan man høre lydklip med sin sæddonors stemme og tjekke hele hans stamtræ ud. Alligevel syntes Britta at det var svært at tage stilling til, da hun besluttede sig at blive gravid med donorsæd. Sæddonoren Mads har til gengæld fortrudt at han gav sæd, da han var i 20 erne. Han synes at han ser sine donorbørn alle vegne. 

3. udsendelse

I Danmark må man ikke gå i fertilitetsbehandling, når man er over 47, man må ikke betale for æg og man må ikke bruge rugemødre, men det må man andre steder i verden. Karen tog til Barcelona for at købe æg og Mikkel og Kjartan har fået i alt 3 børn med en amerikansk rugemor.

4. udsendelse

Der kommer over 2000 danske børn til verden om året som er resultatet af sæd og ægdonation og tallet af stigende, men samtidig begynder donorbørnene verden over at protestere. De vil kende deres biologiske ophav og de bruger Facebook og DNA-test til at finde ham.

Kilde: Danmarks Radio, P1

 

PS

Få hurtigt nyheder, inspiration og fortællinger når du tilmelder dig nyhedsbrevet.

Straks du har tilmeldt dig, får du ebogen ’Kære svigermor. Få bedre relationer.’

Du kan altid og nemt afmelde dig igen.

 

PPS

Du får endnu hurtigere nyt ved at like Kirsten List Larsens Facebookside.

Du kan også følge med ved at like Facebooksiden Far, mor og donorbarn.

En sæddonor gjorde Michael til far

En sæddonor gjorde Michael til far

I midten af 90’erne var Michael og hans ekskæreste gennem fem behandlinger med donorsæd uden resultat. Presset og de resultatløse fertilitetsbehandlinger endte med, at parret gik fra hinanden.

Dengang holdt parret det hemmeligt, at de brugte donorsæd. Efter det, var Michael fast besluttet på at være åben om sin sterilitet.

Året efter bruddet mødte Michael sin nuværende hustru, Lene. Fem år senere blev de hurtigt forældre til deres første barn.

Michael er i dag 51 år, gift og far til fire børn, der alle har samme sæddonor. Børnene har siden børnehavealderen vidst, hvordan de er blevet til, og det er helt naturligt for familien, at de er donorfamilie. Tidligere havde Michael ikke drømt om, at det kunne være så enkelt.

Ingen skulle kende til Michaels dårlige sædkvalitet.

Da Michael første gang læste ordene ”Patienten må anses for at være steril”, gik han helt i sort. Det kunne simpelthen ikke være rigtigt. Det måtte der kunne gøres noget ved.

Michael begyndte at indtage kosttilskud. Michael blev opereret.

Umiddelbart inden operationen stillede han sig selv spørgsmålet: Hvad nu hvis det ikke lykkes? Hvad så? Så var det enten adoption eller donation. Tankemæssigt var processen begyndt.

Familie og venner vidste godt, at parret var i fertilitetsbehandling. Men der var noget, de ikke vidste; detaljen om donorsæden.

Det var et bevidst valg, at parret ikke ville fortælle det til nogen. For hvis hun blev gravid, var alt jo godt. Så var det bare fertilitetsbehandlingen, der havde været succesfuld. Ingen behøvede at vide noget om Michaels dårlige sædkvalitet.

”Hun blev ikke gravid. Det er min klare overbevisning, at det var på grund af stress, fordi vi fortiede det. Hun kunne ikke dele det med nogen. Hverken sin søster, sin mor eller sin bedste veninde. Det var noget jeg indirekte havde pålagt hende.

Vi manglede nogen at snakke med om det. Min kone skulle forholde sig til, at det var en anden mands sæd og et andet barn. Vi kunne ikke drøfte det med nogen.

Tabuet er udbredt. Der er ingen, der taler om det”.

At ingen måtte vide det, var et stort pres at lægge på sin kæreste. Det var ikke et tydeligt formuleret ønske, men sådan blev det, og det tærede på parret.

Det misforståede hensyn

Det var af hensyn til Michael, at parret skjulte hans sterilitet. Det var Michael, der var i fokus. Ikke kæresten. Ikke et kommende barn.

I dag er Michael helt afklaret med det at være steril. Det miskrediterer ikke længere hans maskulinitet.

Ved at være offentlig om sin egen infertilitet har han gennem de sidste år arbejdet for at få nedbrudt det tabu, det stadig er som mand ikke at kunne skænke sin kæreste et barn. Større åbenhed vil være til alles bedste.

I bagklogskabens klare lys ser Michael det som et misforstået hensyn at skåne den partner, der ikke kan blive biologisk forælder. Hensynet til ens samliv og til ens barn betyder så meget mere.

”Hvis det er vigtigt for en mand at bevare illusionen om, at han er biologisk far, så må han have det svært med sin egen mandighed. Mit bedste råd til en anden mand er at dele det med sin omgangskreds og med andre i samme situation.”

En anderledes gave

”Da vi gik fra hinanden, besluttede jeg, at jeg i hvert fald ikke ville gentage det. Så jeg meldte ud til mine forældre og min omgangskreds, hvad vi havde været igennem.”

Da Michael mødte sin kommende hustru, var det også noget af det første, han sagde til hende.

”Jeg fortæller, at det her er vilkårene. Det var nødvendigt. Jeg ville ikke gentage fejlen.

Lene havde ingen børn i forvejen, og vi var som skabt for hinanden resten af livet. Hun havde selvfølgelig også drømmen om at møde en mand, som skulle give hende et barn.” Men det kunne Michael ikke.

Læs hele interviewet i bogen “Far, mor og donorbarn. Veje til et endnu bedre liv som donorfamilie.”

Indlægget er oprindeligt udgivet august 2013 på virilogsteril.dk

Skriv dig rolig på bare 20 minutter

 

Lær selv at bruge metoden, som gav succes på fertilitetsklinikken på Skejby.

Som modtager af nyhedsbrevet får du inspiration, viden og fordele, bla. rabatter.

 

Ps. Du får fuld fortrolighed og ingen spam.

Du er blevet tilmeldt! Tak for det!

Pssst, inden du smutter...

Var det interessant, det du læste? 

Vil du have besked om nyt på bloggen med det samme?

Så skriv dig op og få mit nyhedsbrev.

 

Du er tilmeldt

Pssst, inden du smutter...

Var det interessant, det du læste? 

Vil du have besked om nyt på bloggen med det samme?

Så skriv dig og få mit nyhedsbrev.

 

Du er tilmeldt