Nu kan du snart få dobbeltdonation i Danmark

Nu kan du snart få dobbeltdonation i Danmark

Har du brug for dobbeltdonation (både æg og sæd) for at blive mor?

Så behøver du snart ikke rejse til udlandet for at få behandling.

Dobbeltdonation Danmark

Sundhedsministeren har nu fremsat lovforslaget om tilladelse af dobbeltdonation i Danmark, og Folketinget går i gang med behandlingen senere på måneden.

Forbuddet mod dobbeltdonation har eksisteret i 20 år.

Her får du en gennemgang af hovedpunkterne i lovforslaget.

Hvornår bliver det muligt at få dobbeltdonation i Danmark?

De nye regler forventes at træde i kraft allerede den 1. januar 2018.

Rent teknisk kan fertilitetsklinikken gå i gang med at tilbyde dobbeltdonation ligeså snart politikerne har lovliggjort dobbeltdonation Danmark. Klinikkerne har jo mange års erfaringer med både æg- og sæddonation.

 

Den ændrede lovtekst

§ 5. Stammer ægcellen ikke fra den kvinde, der skal føde barnet, og stammer sæden ikke fra hendes partner, må der kun etableres assisteret reproduktion, hvor brug af både doneret
sæd og doneret ægcelle er sundhedsfagligt begrundet, og enten sæden eller ægcellen er doneret i ikke-anonym form.

 

Kort sagt:

Dobbeltdonation i Danmark skal være

a) sundhedsfagligt begrundet og

b) mindst én af donorerne skal være ikke-anonym.

 

Hvem kan få dobbeltdonation i Danmark?

Det er selvfølgelig hensigten, at både enlige og par kan få dobbeltdonation, når lovændringerne træder i kraft.

Forudsætningen er stadig, at behandlingen er sundhedsfagligt indiceret.

Det kan f.eks. være, når:

  • hverken kvinden eller manden i et forhold har brugbare kønsceller
  • kvinden, der skal bære barnet, i et lesbisk forhold, ikke har brugbare ægceller
  • en enlig kvinde ikke selv kan levere en befrugtningsdygtig ægcelle
  • en eller begge parter i forholdet er disponeret for arvelige sygdomme.

 

Dobbeltdonation skal være sundhedsfagligt indikeret

Der er intet nyt i, at behandlingen skal være sundhedsfagligt begrundet.

 

I lovforslagets tekst lægges der vægt på, at kvinden, der modtager donoræg, har sundhedsmæssige risici forbundet med sin graviditet.

Den største kendte risiko er forhøjet blodtryk under graviditeten og svangerskabsforgiftning. Risikoen for svangerskabsforgiftning er næsten tre gange højere ved graviditet med donoræg.

Formentlig betinget af svangerskabsforgiftning, er der også en forhøjet risiko for tidlig fødsel, lav fødselsvægt, risiko for at føde ved kejsersnit og blødning efter fødsel.

 

Kravet om en ikke-anonym donor

Det reelt nye i udkastet til lovforslaget er, at dobbeltdonation kun kan gives, hvis (mindst) den ene af donorerne ikke er anonym.

 

Det er altså en betingelse, at enten ægdonoren eller sæddonoren skal donere åbent/kendt, fordi det gør det muligt for barnet for at få et delvist kendskab til sit genetiske ophav.

 

Ministeriet præciserer i udkastet, at åben donation kan varierer på helt centrale punkter:

  1. En åben donor har givet samtykke til, at der kan gives yderligere oplysninger end ved anonym donation. Det kan eksempelvis være donors erhverv, fritidsinteresser, uddannelse, stemmeprøve, babyfotos og lignende.
  2. En åben donor kan også give samtykke til, at der kan gives oplysninger om donors identitet til barnet/og eller modtageren af donation. Aftalen fortæller, på hvilket tidspunkt eller under hvilke omstændigheder oplysningerne skal gives. Det kan f.eks. være, at barnet som den eneste kan få oplyst donors identitet, når barnet er fyldt 18 år.

 

Det er altså muligt både at have ikke-anonyme/åbne donorer, som er kontaktbare og som ikke kan kontaktes.

En kendt donor (hvor donor og modtager kender hinanden på donationstidspunktet) opfylder naturligvis også kravet om, at den én donor skal være ikke-anonym.

 

Intentionerne med lovforslaget

Tidligere mente politikerne, at et barn skulle være genetisk beslægtet med mindst én af forældrene.

 

Som adoptivmor ved jeg, at det har været et forkert sted at lægge sit fokus.

 

Omsorg, kærlighed og tillid har den største betydning i en familie, og der findes utallige familieformer i Danmark, hvor børnene har det godt – selvom de ikke er genetisk beslægtede med deres forældre.

 

Det er glædeligt, at Danmark endelig kommer til at tillade dobbeltdonation i Danmark. Så er det slut med at skulle til udlandet for at få dobbeltdonation.

 

Jeg ser frem til at høre folketingspolitikernes holdninger, når Folketinget skal drøfte, ændre og vedtage (eller forkaste) lovforslaget.

Blogindlægget er opdateret den 10. oktober 2017.

Et valg du ikke kommer til at fortryde

Jeg vil gerne invitere dig til Mit bedste valg – samtale, hvor du får mulighed for at finde ind til det donorvalg, der får dine værdier til skinne igennem.

Måske har du allerede valgt, men er i tvivl om det nu var det rigtige.

Få hjertet med.

Efter samtalen vil du vide, hvordan du og din kæreste kommer til at hvile godt i jeres beslutning. Også om 15 år.

Samtalen varer 45 minutter og er gratis.

Du forpligter dig ikke til noget.

Lad mig få en  tid med det samme.

Læs mere om dit bedste valg af donor

Uddrag af kapitel 2 – Beslutningen om at bruge donor –  fra bogen Far, mor og donorbarn. Veje til et endnu bedre liv som donorfamilie.

 

 

 

 

 

Drama om en tidligere sæd donor

Drama om en tidligere sæd donor

Danmarks Radios radiodramaet ’Sæd’ 

Hovedpersonen i stykket er den tidligere sæddonor Martin, som vi møder mange år efter han finansierede sit lægestudium ved at donere sæd anonymt. Vi følger Martin og oplever det hele set fra hans vinkel.

Radiospillet er krydret med klip fra tidligere dokumentar- og nyhedsudsendelser, hvilket gør det hele meget realistisk.

Udsendelserne blev sendt første gang i januar 2014, og er heldigvis stadig tilgængelige.

Handling

I dag er Martin 47 år. Han lever sammen med sin kone og hendes datter, som han er som en far for. Han har ikke selv fået nogen biologiske børn.

Konen og datteren ved ikke, at han har været sæddonor og det vil Martin gøre alt for forbliver en hemmelighed.

Martin har i årevis tænkt mere over sine sæddonationer end han har villet erkende. Han har drømt om at få et glimt af sine mange donorbørn.

Min oplevelse

Jeg vil ikke røbe handlingen i radiospillet, men jeg synes det er et tankevækkende stykke dramatik:

  • Tankevækkende, hvordan fortiden bliver ved med at være en del af os på godt og ondt.
  • Tankevækkende, hvordan, det ’skidt’ vi fejer væk, pludselig kan komme tilbage og fylde som en hel sandstorm.
  • Tankevækkende, hvordan en enkel og rationel tilgang til et emne kan blive så meget mere komplekst og følelsesmæssigt.
  • Tankevækkende, hvordan forestillingen om, hvem vi er, kan ændre sig.

Min anbefaling

Jeg vil anbefale dig at høre radiospillet. Hør det som podcast på farten, under rengøringen, eller mens du hviler dig.

Afsnit 1

Afsnit 2

Afsnit 3

 

Jeg vil blive glad for en kommentar om, hvad radiospillet gjorde ved dig.   

Danmarks Radios egen omtale af stykket:

’Lægen Martin, der spilles af Peter Mygind, har ladet sig overtale af sin gamle ven; radiojournalisten Frank (Jimmy Jørgensen) til at undersøge, hvad der egentlig blev af den sæd, Martin solgte til en dansk sædbank for snart 20 år siden. Martin er endda gået så langt, at han har kontaktet Barbara (Ellen Hillingsøe); sekretæren der arbejdede i sædbanken dengang og nu. Nu skal de mødes. Sæd er et Radiodrama som undersøger den klaustrofobiske afmagt anonymitet skaber. En historie der for en gang skyld ser nærmere på mandens position i den ny virkelighed hvor sæd er reduceret til en handelsvare. Men også et portræt af en mandegeneration som kom i klemme mellem den klassiske og den moderne manderolle. Skrevet og instrueret af Torben Brandt Teknik: Solveig Berger Producer: Dorthe Riis Lauridsen’

Blogindlægget udkom første gang i februar 2014, men fordi radiodramaet stadig er tilgængeligt, genudgiver jeg lige indlægget.

 

PS

Få hurtigt nyheder, inspiration og fortællinger når du tilmelder dig nyhedsbrevet.

Straks du har tilmeldt dig, får du ebogen ’Kære svigermor. Få bedre relationer.’

Du kan altid og nemt afmelde dig igen.

PPS

Du får endnu hurtigere nyt ved at like Kirsten List Larsens Facebookside.

Du kan også følge med ved at like Facebooksiden Far, mor og donorbarn.

 

Muligheder for at finde donor og ‘donorsøskende’

Muligheder for at finde donor og ‘donorsøskende’

Ina Rosdal Lauridsen har lavet en udførlig trin-for-trin guide i, hvilke muligheder du har for at søge (og måske finde) donor og/eller andre børn af samme donor.

Ina er selv donorbarn.

Jeg bringer guiden, fordi den så tydeligt viser, hvor meget alene den aktuelle bioteknologi og kommunikationsteknologi giver af muligheder for at finde mere information.

Stop først op

Inden du kaster dig ud i at søge vil jeg anbefale, at du stiller dig og din familie nogle helt centrale spørgsmål. F.eks:

  • Hvis behov er det, jeg dækker ved at søge/ikke søge?
  • Er det op til mig eller til mit barn at beslutte sig for at søge/ikke søge? Og hvornår?
  • Hvad vil jeg gøre, hvis jeg får viden, jeg har det svært med?
  • Hvordan forholder jeg mig til en mulig ’extended family’?

Flere inspirerende spørgsmål.

 

 

Find halvsøskende – trin for trin!

Hej! Jeg (Ina Rosdal) har været en del af hele donorbørns-gamet med at lede efter søskende og donor i hele seks år nu. Jeg vil derfor gerne dele nogle tips med dem, som er interesseret i at finde halvsøskende og donor, men som ikke helt ved, hvordan de skal gribe det an. 

Lad mig først slå fast, at det godt kan lade sig gøre at finde halvsøskende og sågar sin donor UDEN et donornummer. Det bliver bare lidt mere besværligt – og så alligevel ikke! 

Først vil jeg beskrive, hvad man kan gøre, hvis man har et donornummer og dernæst hvad man kan gøre, hvis man ikke har.

 

Hvis du har et donornummer

  • Skriv dig på de relevante lister i den lukkede Facebook-gruppe Donorbarn – sæddonor – ægdonor.  Du finder her lister for Cryos, NCB/ESB og for KPLL/Peter Lundström/ukendt sædbank/ukendt donornummer. For at komme på listen skal du skrive til Jasmin, der er administrator for gruppen.
  • Opret en profil på donorsiblingregistry.com (DSR). Det er verdens største donorbarnsregister! Så hvis du vil finde halvsøskende i udlandet, er det her guldsiden. Og eftersom både Cryos og Nordic Cryobank eksporterer i stor stil, er der gode chancer for, at du har søskende rundt om på kloden. Medlemskabet kan betales for et år ad gangen, men det kan hurtigt betale sig at købe et “life long membership”.
  • Tilsvarende er det muligt at oprette sig på seedsibling.orgSiden henvender sig til forældre og børn, der er blevet til med sæd fra en Nordisk klinik. Derudover har alle nordiske donorer mulighed for at registrere sig. Siden byder desuden på et letoverskueligt debat- og samtaleforum, som er noget lettere at finde rundt i end en Facebook-væg. 
  • Opret en profil på donorchildren.com. Det er et nyt og gratis alternativ til www.donorsiblingregistry.com(DSR), men jeg anbefaler dog stadigvis, at man giver sig selv et livslangt medlemskab til DSR i jule- eller fødselsdagsgave, for det ER bare DSR, som er størst og har de bedste chancer for at finde halvsøskende. 
  • Gør så også det, som jeg anbefaler, at dem uden donornummer gør:

Hvis du ikke har et donornummer

  • Bed din mor om at kigge i sine journaler, fra den gang hun blev insemineret. Forhåbentlig kan I finde dit donornummer!
  • Hvis ikke, I finder et donornummer, kan din mor prøve at ringe til stedet, hun blev insemineret. Hvis I er heldige, har de stadig en kopi af journalen. Steder som Hamlet Privathospital sletter dog alle deres dokumenter efter 10 år. 
  • Skriv dig og dit donornummer ind i “Listen for donorbørn . KPLL/Peter Lundström/Ukendt sædbank/Donornummer” under mellemrubrikken “UKENDT SÆDBANK/DONORNUMMER” 
  • Bliv medlem af “Donorbørn uden nummer”. (https://www.facebook.com/groups/102541213219497/) og skriv dig ind i dokumentet for donorbørn uden nummer i gruppen.
  • Opret et album med billeder og børnebillederaf dig selv i “Donorbørn uden nummer”. På den måde kan andre medlemmer sammenligne deres udseende med dit og vurdere, om der måske er et slægtskab. Sådan fandt Jasmin Sommer Alsholm sin søster!
  • Bliv en del af et DNA register: familytreedna.com og  www.23andme.com Når du har købt et medlemskab hos dem, sender de dig en pakke, som guider dig igennem en DNA-test, du skal sende tilbage til dem. Når de modtager din test (typisk en spytprøve), tilføjer de dig til et register. Hvis der i forvejen er et andet medlem i registeret, som matcher din DNA, får du en notifikation om, at de har fundet en “relative” (slægtning) til dig. Der vil også stå, hvor nært beslægtede I er, og altså om I er søskende eller barn/far. Hvis der ikke er nogle slægtninge i registeret lige nu, vil du alligevel få en notifikation, hvis der dukker andre slægtninge op i morgen eller om tre år. www.donorsiblingregistry.com anbefaler www.familytreedna.com, så her er der mange udenlandske donorbørn registreret, men hvis du har råd, så registrer dig for guds skyld begge steder.

Jeg har selvfølgelig fået tilladelse af Ina til at bringe guiden her på bloggen. Guiden udkom først i Facebookgruppen ’Donorbarn – sæddonor – ægdonor’ den 12. november 2014.

Case

How I found and lost my donor.
Teksten er ajourført den 29. august 2017.

Ps

I e-arbejdsbogen ’Donorbarnets Bog’ får du 165 spørgsmål om dette emne (og om meget mere relevant).

Arbejdsbogen koster 57 kr. Du kan kun købe den på kirstenlistlarsen.dk.

Ja tak, lad mig straks få fat i den.

PPS

Kom med på gratis webinar om genetik i donorfamilien. Book straks din plads her. På webinaret får du bla. viden om betydningen af det ekstra følelsesmæssige beredskab, donorfamilier er udstyret med, når det gælder barnets ukendte genetiske arv.

 

Etisk Råd anbefaler dobbeltdonation

Etisk Råd anbefaler dobbeltdonation

Tilbage i oktober 2016 bad Sundheds- og Ældreministeriet Det Etiske Råd om at forholde sig til konsekvenserne af dobbeltdonation.

Du kan læse mere om optakten i mit seneste blogindlæg om dobbeltdonation.

Som reglerne er i dag, skal et barn, der kommer til verden via kunstig befrugtning, være genetisk beslægtet med enten sin far eller sin mor.

Nu er der åbnet op for at dobbeltdonation kan blive lovligt

Det ser ud til at de aktuelle regler nu kan blive ændret.

Flertallet af Etisk Råd anbefaler dobbeltdonation, når der er en sundhedsfaglig indikation.

Dvs, at der skal være en sundhedsfaglig grund til, at donationen finder sted.

Således anbefaler flertallet ikke, at en lesbisk kvinde kan donere sine ægceller til sin kæreste, hvis kæresten selv har egnede æg.

Jeg er fuldt ud enig med Det etiske Råd.

Den sociale tilknytning og omsorg mellem forælder/forældre og barn er klart væsentligst, og jeg synes ofte der er finder en overbetoning sted af vigtigheden af den genetiske forbundethed.

5 års reglen om destruktion

Rådet nævner – en passant – nødvendigheden af at kigge nærmere på 5 års bestemmelsen – altså reglen om, at donerede/udtagne kønsceller kun må opbevares i fem år, hvorefter de skal destrueres.

Etisk Råds udtalelse (KORT) og i sin fulde længde.

Åbenhed i donorfamilien

Spørgsmålet om åbenhed i donorfamilien er stadig helt centralt.

Rådet kommer også ind på spørgsmålet om fortielse af barnets tilblivelsesform og om donors anonymitet.

Mere herom i et senere blogindlæg. Stay tuned.

 

 

Skriv dig op til nyhedsbrevet

* indicates required


Herefter får du nyhedsbrevet til (kommende) donorfamilier. Du kan nemt afmelde dig igen, hvis du vil.

Dobbeltdonation i Danmark

Dobbeltdonation i Danmark

Dobbeltdonation bliver snart tilladt i Danmark

Folketingets politikere tager skridt i retning mod at ophæve det danske forbud mod dobbeltdonation af sædceller og ægceller.

 

Dobbeltdonation er endnu ikke tilladt i Danmark

I Danmark må man ikke få dobbeltdonation som reglerne er i dag. Det vil sige, at ægdonation ikke må kombineres med sæddonation. (dobbeltdonation).

I Danmark skal den ene forælder altså være genetisk forælder til barnet.

For heteroseksuelle par, hvor hverken kvinden eller manden har brugbare kønsceller, betyder forbuddet mod dobbeltdonation, at parret ikke kan få fertilitetsbehandling i Danmark.

Hvis man har brug for donation af både æg- og sædceller, kan man blive behandlet i andre lande, hvor dobbeltdonation er tilladt.

Sådan er reglerne i hvert fald i dag, men det ser ud til at ændre sig inden længe.

I 2014 anbefalede et flertal af Det etiske Råd at tillade dobbeltdonation og embryodonation. Landsforeningen af Ufrivilligt Barnløse har også længe arbejdet for at få dobbeltdonation tilladt.

Nu sker der noget i Folketinget

Partiernes sundhedsordførere har bedt Det etiske Råd om en vurdering af de etiske aspekter. Når udtalelsen er klar, vil Folketinget tage endelig stilling til spørgsmålet.

At indføre dobbeltdonation i Danmark er blevet en realistisk behandlingsmulighed efter den økonomiske kompensation af ægdonor er steget betragteligt med det resultat, at ventetiden på ægdonation er reduceret markant.

Anonym eller åben donation

Politikerne ser nu heldigvis realiteterne i øjnene – danske borgere rejser jo alligevel til udlandet for der at få behandling med dobbeltdonation.

Et af problemerne med at modtage dobbeltdonation i udlandet er, at behandlingen ofte skal ske anonymt – altså med ukendt donor.

Det kan være muligt at bruge en ikke-anonym dansk sæddonor ved dobbeltdonation i udlandet.

Undersøg nøje, hvad der er gældende på den enkelte udenlandske klinik, også med hensyn til formen af ægdonation,før I beslutter jer.

Før lovgiverne kommer til at tillade dobbeltdonation i Danmark, kommer de helt sikkert også til at tage stilling til, under hvilke forhold dobbeltdonationen kommer til at ske. Det ville være mod den seneste lovændring fra oktober 2012, hvis det ikke bliver muligt for det kommende donorbarn at få adgang til oplysninger om sit genetiske ophav (begge donorer), hvis barnet ønsker det.

Der er stadig modstand

1. Barnets ve og vel

Noget af modstanden mod dobbeltdonation skyldes et hensyn til det kommende donorbarn. Sundhedsordfører Liselotte Blixt, Dansk Folkeparti, udtaler f.eks.: ’Man har brug for at kunne se, hvor man kommer fra’ og med det mener hun, at barnet i hvert fald skal kende den ene af sine forældre.
Hun henviser til historier fra medierne, hvor donorbørn søger deres genetiske rødder.
Ved at lade dobbeltdonationen foregå åbent vil donorbarnet have en fremtidig mulighed for at søge, hvis behovet opstår.

2. En glidebane mod tilladelse af rugemødre

En anden modstand bunder i bekymringen for, om tilladelse af dobbeltdonation bliver en glidebane hen mod også at tillade surrogacy i Danmark (rugemødre), men det er en helt anden historie.

3. Embryo = menneske

En tredje modstand går på opfattelsen af, at et befrugtet æg (embryo) er starten til et menneske, og derfor bør det ikke handles eller gives væk.

Har børn brug for at kende mindst en genetisk forælder?

 

Svaret på det spørgsmål er, at nogle børn/unge/voksne har – andre har ikke.

Efterhånden tror vi, at alle har behov for at kende sit genetiske ophav. Vi føler os overbeviste om, at det er sandheden, fordi det typisk er den slags fortællinger, medierne vil give videre. F.eks. i programmet Sporløs.

I stedet for at bruge ordet ’kende’ vil jeg meget hellere bruge udtrykket, at mange donorbørn – på et tidspunkt i deres liv – er nysgerrige efter deres rødder. Mere eller mindre.

Jeg synes, det er meget vigtigt, at vi ikke afskriver vores børn muligheden for at få tilfredsstillet denne nysgerrighed, hvis den dukker op. Og dermed også sagt, at muligheden for at vælge en åben donor, er afgørende. Det kan man ikke i dag, når man modtager dobbeltdonation i udlandet.

Det vigtigste hensyn til barnets ve og vel er i mine øjne ikke om det er blevet til ved dobbeltdonation eller ej, men under hvilke forhold donationen er sket.

 

Hvad med de modtagende forældre?

Udover de oplagte mere praktiske og økonomiske forhold, er der flere gode ting at sige om en kommende tilladelse af dobbeltdonation i Danmark.

Ved at lovliggøre dobbeltdonation vil de par, der har behov for donation af både æg- og sædceller, opleve sig behandlet på lige fod med de, der udelukkende har brug for donation af én slags kønscelle. I dag bliver de reelt set udsat for forskelsbehandling.

Flere af de par, jeg møder i min praksis, synes det er problematisk med den ubalance enkelt-donation skaber i deres parforhold, når kun den ene bliver genetisk forælder til barnet. Flere ville gerne adoptere bla. for at kunne være mere lige fra begyndelsen. Men adoption er efterhånden blevet ganske ufremkommelig herhjemme. Ved dobbeltdonation vil parret blive stillet lige med hensyn til det genetiske.

Ikke at kunne videregive ’det genetiske’ er selvfølgelig et tema for alle, der modtager donation for at blive forældre – uanset om det sker ved sæd- eller ægdonation.

Spørgsmålene er typisk, om man kan spejle sig i det barn, der kommer. Om hvor meget man vil kunne genkende sig selv som barn i sit barn, der er blevet til ved donation.

De taknemmelige modtagere når i deres spekulationer frem til, at det at blive mor eller far er langt mere betydningsfuldt end det genetiske. Også når det gælder dobbeltdonation.

 

Fakta

Dobbeltdonation betyder, at en infertil kvinde får doneret både ægcelle og sædcelle.

Embryodonation er også dobbeltdonation, men her er den donerede ægcelle allerede befrugtet (embryo). I Danmark destrueres der i dag mange nedfrosne befrugtede ægceller, fordi embryodonation ikke er tilladt.

Prænatal adoption kaldes dobbeltdonation også. Altså adoption før fødslen.

 

 

PS.

 

Mange af disse temaer bliver meget grundigt behandlet i min bog ‘Far, mor og donorbarn. Veje til et endnu bedre liv som donorfamilie.’