Drama om en tidligere sæd donor

Drama om en tidligere sæd donor

Danmarks Radios radiodramaet ’Sæd’ 

Hovedpersonen i stykket er den tidligere sæddonor Martin, som vi møder mange år efter han finansierede sit lægestudium ved at donere sæd anonymt. Vi følger Martin og oplever det hele set fra hans vinkel.

Radiospillet er krydret med klip fra tidligere dokumentar- og nyhedsudsendelser, hvilket gør det hele meget realistisk.

Udsendelserne blev sendt første gang i januar 2014, og er heldigvis stadig tilgængelige.

Handling

I dag er Martin 47 år. Han lever sammen med sin kone og hendes datter, som han er som en far for. Han har ikke selv fået nogen biologiske børn.

Konen og datteren ved ikke, at han har været sæddonor og det vil Martin gøre alt for forbliver en hemmelighed.

Martin har i årevis tænkt mere over sine sæddonationer end han har villet erkende. Han har drømt om at få et glimt af sine mange donorbørn.

Min oplevelse

Jeg vil ikke røbe handlingen i radiospillet, men jeg synes det er et tankevækkende stykke dramatik:

  • Tankevækkende, hvordan fortiden bliver ved med at være en del af os på godt og ondt.
  • Tankevækkende, hvordan, det ’skidt’ vi fejer væk, pludselig kan komme tilbage og fylde som en hel sandstorm.
  • Tankevækkende, hvordan en enkel og rationel tilgang til et emne kan blive så meget mere komplekst og følelsesmæssigt.
  • Tankevækkende, hvordan forestillingen om, hvem vi er, kan ændre sig.

Min anbefaling

Jeg vil anbefale dig at høre radiospillet. Hør det som podcast på farten, under rengøringen, eller mens du hviler dig.

Afsnit 1

Afsnit 2

Afsnit 3

 

Jeg vil blive glad for en kommentar om, hvad radiospillet gjorde ved dig.   

Danmarks Radios egen omtale af stykket:

’Lægen Martin, der spilles af Peter Mygind, har ladet sig overtale af sin gamle ven; radiojournalisten Frank (Jimmy Jørgensen) til at undersøge, hvad der egentlig blev af den sæd, Martin solgte til en dansk sædbank for snart 20 år siden. Martin er endda gået så langt, at han har kontaktet Barbara (Ellen Hillingsøe); sekretæren der arbejdede i sædbanken dengang og nu. Nu skal de mødes. Sæd er et Radiodrama som undersøger den klaustrofobiske afmagt anonymitet skaber. En historie der for en gang skyld ser nærmere på mandens position i den ny virkelighed hvor sæd er reduceret til en handelsvare. Men også et portræt af en mandegeneration som kom i klemme mellem den klassiske og den moderne manderolle. Skrevet og instrueret af Torben Brandt Teknik: Solveig Berger Producer: Dorthe Riis Lauridsen’

Blogindlægget udkom første gang i februar 2014, men fordi radiodramaet stadig er tilgængeligt, genudgiver jeg lige indlægget.

 

PS

Få hurtigt nyheder, inspiration og fortællinger når du tilmelder dig nyhedsbrevet.

Straks du har tilmeldt dig, får du ebogen ’Kære svigermor. Få bedre relationer.’

Du kan altid og nemt afmelde dig igen.

PPS

Du får endnu hurtigere nyt ved at like Kirsten List Larsens Facebookside.

Du kan også følge med ved at like Facebooksiden Far, mor og donorbarn.

 

Gode råd til dine pårørende

Gode råd til dine pårørende

10 gode råd til dig der er pårørende til ufrivilligt barnløse

Du kan heldigvis gøre en masse godt som pårørende til dine nære, der er ufrivilligt barnløse.

Her får du en masse gode råd. Også om det, du helst skal lade være med at gøre.

Printvenlig version.

Baggrund

Knap hvert 10. barn, der fødes i dag, er blevet til ved hjælp af assisteret befrugtning i sundhedssystemet. Det er altså slet ikke ualmindeligt at have brug for hjælp for at kunne få sit ønskebarn.

Der er også mange, der er gennem fertilitetsbehandling uden at få det barn, de så brændende ønsker sig.

Årsagen til infertiliteten fordeler sig ligeligt mellem manden, kvinden eller begge. Årsagen kan også være ukendt.

 

Selvom det ikke er usædvanligt, er det meget belastende for parret ikke at kunne blive naturligt gravid.

Skuffelserne i fertilitetsbehandlingen er også særdeles belastende..

Tankerne om ens ufrivillige barnløshed, fertilitetsbehandlingen og fremtiden ligger ofte som en konstant smertende tinnitus.

Kvinden kan blive følelsesmæssigt sprød på grund af den hormonelle behandling.

 

Et par, der er i fertilitetsbehandling, er dedikeret til at skabe familie og blive forældre. Det er parrets eget valg og beslutning, hvor langt de vil gå i processen. De har intet at forsvare eller forklare.

Selvom de sætter pris på jeres interesse, vil de ikke altid tale om det, da fertilitetsbehandlingen fylder rigeligt i forvejen.

Det er en lang proces, som på nogle planer ændrer ens identitet for altid:

Oplevelsen af at være ufrivilligt barnløs vil altid være en del af én, nogle gange og over tid fylder den mindre end til andre tider.

Især ved højtider og sammenkomster med børn kan barnløsheden føles endnu mere smertefuld end i hverdagen.

 

Du får her 10 råd til at være til mere gavn for de, du kender, der har problemer med fertiliteten.

Sådan kan du glæde dem endnu mere

  1. Bær over med, at de kommende forældre ikke ønsker at være med til sociale sammenkomster og respekter, hvis parret tager tidligt hjem.
  2. Spørg ind til, hvad du kan gøre for at det bliver lettere for parret at være med til arrangementerne.
  3. Lyt oprigtigt til det, de kommende forældre fortæller. Og lad det være op til de kommende forældre, om emnet bringes på bane eller ej.
  4. Giv udtryk for dit engagement i forældrenes forventningsfulde glæde.
  5. Lyt med forståelse til forældrenes bekymringer.
  6. Vis indlevelse, når noget i processen ikke går som ønsket.
  7. Spar på gode råd, erfaringer og historier.
  8. Spørg til, hvordan du bedst kan støtte de kommende forældre.
  9. Respekter, accepter og støt op om parrets valg, også selvom du selv ville have valgt noget andet.
  10. Ti, hvis du ikke har noget pænt og støttende at sige.

 

Få det hele i printvenlig version..

 

Blogindlægget er opdateret den 25. august 2017.

Når de store børn intet ved

Når de store børn intet ved

At fortælle det unævnelige til unge (voksne) donorbørn

Jeg har kontakt med forældre, der som årene går ikke får fortalt deres børn, at de er blevet til ved hjælp af donation.

Pludseligt er børnene blevet så store, at de er ved at flytte hjemmefra.  Eller også er de allerede flyttet hjemmefra.

Dorthe

Forleden skrev Dorthe til mig:

Hendes børn var blevet unge mennesker og de vidste endnu ikke, at de var donorbørn.

Af forskellige grunde havde forældrene ikke fået det fortalt. Men nu skulle det være – inden den ældste ville flytte hjemmefra.

Dorthe syntes det var svært. Hun og hendes mand var bange for reaktionerne hos børnene hver især.

Lisbeth

Jeg møder også skilte forældre, hvor typisk moren har lovet faren ikke at røbe noget:

Sådan var det for Lisbeth, som fortalte mig om de kvaler hun havde, fordi hun på den ene side syntes hendes unge – næsten voksne børn – havde krav på at vide, hvordan de var blevet til, men på den anden side var hun bange for at ødelægge forholdet mellem faren (der nu var hendes eksmand) og børnene, hvis hun fortalte det.

Lisbeth vidste, hun burde handle på det, men hun var med egne ord typen, der grundede over tingene inden hun handlede, så hun bar videre på burde’s byrde.

Det er smertefuldt at bære rundt på så dyrebar en hemmelighed. Og det bliver kun endnu mere smertefuldt at bære videre på byrden.

I min bog “Far, mor og donorbarn. Veje til et endnu bedre liv som donorfamilie” kan du læse en masse om, at det kun bliver sværere at få talt om det som tiden går. Og at reaktionerne typisk er meget mere voldsomme, fordi fundamentet under den unge/voksne bliver rystet, end det ville have være blevet, hvis barnet havde fået det integreret som et livsvilkår fra begyndelsen af.

Mine ideer til forberedelse og refleksion

Jeg vil dele mit svar til Dorthe, så andre kan få gavn af det.

Omdrejningspunkterne tager udgangspunkt i børnene og i forældrene som par. Værs’go’:

  • Forbered jer på, at jeres børn vil kunne opleve et tillidsbrud, når fundamentet for jeres familieliv pludselig ændrer sig på denne måde. Forbered, hvordan I bedst vil kunne genskabe tryghed og tillid. Jeg synes, I skal være åbne om den tvivl, usikkerhed, sårbarhed og bekymring, I må have haft gennem årene.
  • Forbered jer på, at jeres børn bliver vrede. Vrede over, at I ikke har fortalt det før. Hvad er jeres svar på det?
  • Forbered jer på, at jeres børn kan blive skuffede over, at I har forholdt dem så eksistentiel viden. Hvad er jeres forklaring på det spørgsmål?
  • Forbered jer på de spørgsmål jeres børn vil kunne have om deres donor. Hvordan vil I omtale donor?  Hvad vil I stille op med de spørgsmål, som I ikke har svar på. Spørgsmål om genetik fx.
  • Forbered jer på, at du og din mand måske vil blive spillet ud mod hinanden. Formentlig har din mand og du ikke været helt enige om hvorvidt/hvordan/hvornår, I ville sige det. Hvordan vil I som par håndtere det?
  • Forbered jer på, hvad alle disse spørgsmål vil kunne sætte i gang hos jer forældre. Hvordan vil I f.eks. have det, hvis jeres børn vil søge efter deres donor? Eller søge efter deres ’halvsøskende’? Hvordan vil I kunne respektere og støtte dem, selvom deres valg måske vil være nogle andre, end I havde ønsket jer?

Forskningen viser, at i de fleste mand-kvinde par, der har brugt sæddonor, er det manden, der ikke ønsker at børnene får noget at vide. Måske er det ikke sådan hos jer.

  • Hvordan havde din mand det med, at I måtte bruge sæddonor for at få børn? Hvordan har han det i dag med det? (vend den om hvis ægdonor)
  • Hvordan kan I hver i sær forberede jer på, at der vil kunne dukke gammelt stof op? Måske vil I begge opleve snerten af en tilbagevendende sorg.

 

Det kan sikkert glæde jer, at forskningen viser, at de forældre, der først sent får fortalt deres barn, at det er donorbarn, ikke syntes det var så svært, som de havde forventet. Bagefter følte forældrene lettelse og ærgrede sig over, at de fik det gjort så sent, fordi fortielsen havde gjort deres indbyrdes kommunikation svær gennem årene.

Jeg anerkender altid, at forældrene nu vælger det eneste rigtige; at få det fortalt til deres børn. De er modige.

Jeg anbefaler også altid at læse min bog “Far, mor og donorbarn. Veje til et endnu bedre liv som donorfamilie.” Bogen kan købes som ebog på mit website (99 kr) og den er til udlån på både det lokale bibliotek og på eReolen. Den trykte bog kan også købes i en fysisk boghandel, på nettet eller gennem mig.

Jeg fortæller også, at forældrene kan forberede nogle af deres svar ved at arbejde med min e-arbejdsbog “Donorbarnets Bog,” hvor man kan dokumentere viden, beslutninger mm i fertilitetsbehandlingsforløbet med brug af donor. “Donorbarnets Bog” kan kun købes i min webshop og koster 59 kr.

Jeg tilbyder også forældrene at få samtaler med mig, enten som par eller enkeltvis, for at komme rundt i krogene og få nye vinkler, så de ved, at de har forberedt sig så godt som muligt på samtalen med deres børn. Andre har meget stor glæde af at kunne få talt ud med et neutralt og ikke-dømmende menneske. Samtalerne kan foregå via Skype om ønsket.

I min bog “Far, mor og donorbarn. Veje til et endnu bedre liv som donorfamilie” kan du også læse mit nænsomme, men klare indspark til forældre, der viser et større hensyn til deres infertile partner end til deres barn, der har ret til at kende sin tilblivelseshistorie.

mit bedste bud er:

Få det gjort NU for i morgen bliver i morgen lige så god en dag at gøre det på…

 

PS

Kom med på gratis webinar om at tale med sit barn om, hvordan det blev til. Book straks din plads her. På webinaret får du bla. viden om konsekvenserne ved at fortie og konkrete redskaber til at få den gode og trygge dialog med dit barn om donor.

 

PPS

Kom straks i gang med at dokumentere og opbygge et solidt fundament. I ’Donorbarnets Bog’ får du 165 inspirerende spørgsmål.

Arbejdsbogen koster 57 kr. Du kan kun købe den på kirstenlistlarsen.dk.

Ja tak, lad mig straks få fat i den.

 

Maja har nedsat fertilitet

Maja har nedsat fertilitet

I dag skal du møde Maja, som opdagede nedsat fertilitet.

Mange af de kvinder, jeg møder i min praksis, ligner Maja.

Kan du genkende noget fra dig selv i Maja?

 

 

Maja lever et dejligt liv.

Hun har gode veninder, som hun har kendt i mange år. De har rejst meget sammen og gået på cafe og restaurant.

 

Maja har en god uddannelse, hendes arbejde er meningsfyldt og hun er godt i gang med karrieren.  Hun bor godt sammen med sin kæreste.

 

Hun mødte kæresten ret sent og der gik nogle år før de besluttede sig for at få et barn. Der skete bare ikke noget.

 

 

Maja får undersøgt sin fertilitet. Det viser sig, at hun ikke har ret mange ægceller tilbage. Det er et chok for Maja. For hun føler sig jo ung og har så meget at give til et barn. Hun er så parat nu.

Hun føler sig snydt.

 

Hun er sur over, at medierne kalder det en livsstilssygdom, som om det var hendes måde at leve på, der har gjort hende infertil. Hun kan nu have tendens til at føle sig som et offer: Hun burde være blevet oplyst noget mere. Hendes læge burde have sagt til hende, at hun risikerede at vente for længe.

 

Maja har næsten altid fået det hun ville. Hun ved, at hvis hun arbejder for det, så vil det lykkes hende. Hun plejer at have kontrol over sit liv.

 

Maja ryger ned i et sort hul. Hun er så ked af det. Hun tænker hele tiden på, at hun måske aldrig bliver mor. Hun kan ikke holde ud at være sammen med sine veninder. Slet ikke dem, der bliver gravide. Hun ser gravide maver overalt. Hun vil helst bare sidde derhjemme når hun har fri.

 

Hun synes ikke hendes kæreste forstår hende. Han tager så let på det. Hun har ikke lyst til sex, for det minder hende om det, hun ikke kan.

 

Hun er frustreret over at have mistet sin handlekraft.

 

Maja går og ruger alene med sine triste tanker i meget lang tid. De eneste hun føler samhørighed med, er de kvinder, der står i samme situation som hende. Dem møder hun anonymt på nettet.

 

Der går lang tid før hun får det fortalt til de nærmeste irl. Hun synes ikke det er så stor en lettelse at få det sagt, som hun havde regnet med. Hendes venner og familie spørger til hende, men hun vil helst ikke tale om det.

 

Maja har det både godt og skidt når hun er i behandlingscyklus. På den ene side føler hun at hun endelig kan gøre noget og hun er håbefuld. På den andens side er nedturen så hård, når graviditetstesten er negativ.

 

Maja er begyndt at få sure opstød og hjertebanken. Hun farer let op og hun sover ikke så godt.

 

Hvad du kan gøre, når du kan genkende din egen infertilitet.

Prognose

Maja vil over tid blive så presset, at hun enten dropper fertilitetsbehandling eller søger hjælp til de følelsesmæssige sider af sagen. Maja vil være meget oppe i sit hoved. Hun kæmper for at være stærk.

 

Da jeg bemærker, at Maja bliver rørt og at det ser ud til, at hun holder sine tårer tilbage, går der hul på.

 

Maja græder til  mange sessioner, men synes det er fantastisk.

 

Maja arbejder i hærdigt og føler sig stærkere og stærkere på en ny måde.

 

Maja vil over tid få et andet forhold til det at blive mor.

 

PS.

Et valg du ikke kommer til at fortryde

Jeg vil gerne invitere dig til Slip bekymringerne – samtale, hvor du får mulighed for at genfinde styrken.

Efter samtalen vil du vide, hvordan du og din kæreste kommer godt videre sammen i fertilitetsbehandlingen.

Samtalen varer 45 minutter og er gratis.

Du forpligter dig ikke til noget.

Lad mig få en  tid med det samme.

Er det svært at få sagt?

Er det svært at få sagt?

Nete havde længe villet have børn og efter ti års aktiv handling blev hun gravid.

Nete var nu i sidste halvdel af 40’erne, og hun havde fået behandling i udlandet.

Nete havde selvfølgelig svært ved at tro på, at hun endelig var lykkedes med at blive gravid, men det var sandt nok.

Alle graviditetsundersøgelserne bekræftede det. Fostret havde det godt. Alt så normalt ud.

Babyen voksede som den skulle.

Netes mave voksede også, og hun havde efterhånden svært ved at skjule det.

Hun var snart nødt til at fortælle sit arbejde om graviditeten. Eller rettere sagt; det havde været bedst at få det fortalt allerede i går.

I begyndelsen havde hun udskudt at fortælle det, fordi hun var så bange for, at graviditeten skulle gå galt.

Nu vidste hun ikke, hvorfor hun havde så svært ved at sige det. Det var jo en glædelig nyhed – et mirakel. Og hun havde kæmpet så længe for det. Men nu havde Nete svært ved at fortælle om sin graviditet.

Hvorfor var det så et dilemma, spurgte Nete mig.

Hvad vil andre tænke om mig?

Ofte er det tanken om, hvad andre mon vil tænke om en og ens graviditet, der fylder og holder én tilbage fra at få fortalt om graviditeten.

Frygten for at møde den ’ydre kritiker’ kan vise sig på forskellige måder, men det er imidlertid min erfaring, at det stikker meget dybere.

Det er oftest den ’indre kritiker’ og ens egen forestillingsevne, der blokerer.

Derfor er det en god ide at kigge indad for at kunne reagere bedre udadtil.

Det kan man blandt andet gøre ved at undersøge sine skygger.

 

Kend dine skygger

‘Skyggen’ som psykologisk begreb blev oprindeligt introduceret af psykiateren Carl Jung (1875-1961), der arbejdede sammen med Sigmund Freud.

Skyggen henviser til de sider af vores personlighed, som vi ikke vil stå ved. Det er de sider vi skjuler, undertrykker og fornægter. Tit er det sådan, at vi har skjult vores skyggesider så godt, at vi slet ikke kan få øje på dem med vores bevidste øje.

Vi har alle skygger.

Når det er svært at få fortalt om sin graviditet, handler det ofte om ens egne skygger og ens egne bekymringer.

 

Lad mig give dig et par eksempler:

 

Vil mine kolleger fordømme mig, når de får at vide, jeg er gravid?

Denne tanke kan f.eks. dække over skyggerne:

  • Forladt
  • Usikker
  • Fordømmende
  • Forkert

 

Når mit barn begynder i skole, tror de andre forældre måske, at jeg er bedstemor til mit eget barn

Denne tanke kan f.eks. dække over skyggerne:

  • Gammel mor
  • Egoistisk
  • Uansvarlig
  • Havesyg

 

Du kan naturligvis også lede efter skygger, når det handler om andre ting.

Fx hvis du er en af dem, der har svært ved at fortælle om jeres fertilitetsproblemer. Skyggerne kunne her være: uduelig, svag, ukvindelig/umandig, afhængig.

→ Hvilke skygger ser du?

Skygge coaching

Vores skygger er altid med os.

Vi kan møde dem i andre situationer, hvor det er svært at få noget sagt, og hvor det er svært at hvile i sine valg, når andre (måske) ville have valgt noget andet.

Skygge coaching handler om at få adgang til sine skjulte blokeringer og potentialer, som man ikke selv har fået øje på (endnu).

Med en coach ved din side får du professionel hjælp til at kigge indad, til at slutte fred med sin indre kritiker og få sat dine skygger i spil på en givende måde. Du vil blive mere bevidst om dine skyggesider, og blive forliget med dine skygger, så du kan bruge dem som styrker.

 

Det er især Debbie Ford, der har gjort skygge coaching tilgængelig.

For fem år siden deltog jeg selv i The Shadow Process  – skygge coaching – med Debbie Ford herself og Pernille Melsted.

Det var en meget givende (og ret hård) weekend.

Ikke alt er lige rart at få øje på…

 

Undersøg selv dine skygger

Du kan også selv finde dine skyggesider.

Du kan f.eks. stille dig selv spørgsmålene:

  • Hvilke egenskaber bliver du irriteret over hos andre?
  • Hvornår synes du noget er pinligt?
  • Hvad er du flov over?
  • Hvad holder du hemmeligt for andre om dig selv?

 

Pernille Melsted har gjort det nemmere for dig selv at undersøge dine skyggesider. Tjek Shadow School ud.

Husk, at det altid er mere effektivt at have en ved sin side i processen.

 

Vær blid ved dig selv

  1. Sæt dig godt til rette
  2. Luk øjnene
  3. Lyt til teksten

 

Karen Drucker ♥ Gentle with myself

 

Formalia

Lad os lig e få det formelle på plads til sidst.

Som kommende mor skal du give din arbejdsgiver besked senest 3 måneder før forventet fødsel.

De færreste hverken kan eller vil vente så længe. Fordelene ved at fortælle tidligt om graviditeten er, at din arbejdsplads kan tage ekstra hensyn til dig, når du f.eks. skal til undersøgelser, er ekstra træt eller har decideret behov for at blive skånet for bestemte arbejdsforhold.

Jeg vil anbefale dig at følge din mundtlige orientering af din chef op med en mail, så du kan dokumentere, at din arbejdsgiver kender til din graviditet. Skriv f.eks., at du er glad for, at din chef tog godt i mod beskeden om din graviditet.

Som kommende far skal du give din arbejdsgiver besked senest 4 uger før forventet fødsel, når du vil  holde de 14 dages fædreorlov i forbindelse med fødslen.

 

PS.

Har du fået lyst til at kigge nærmere på dine egne skyggesider? Så kan du bare ringe til mig på 2892 9596 og få 15 minutters gratis og uforpligtende samtale.

 

PPS.

Hvordan gik det så for Nete med at få det sagt? Nete skrev sådan til mig:
Da jeg endelig fik det sagt, var det slet ikke så slemt. Blev nok også hjulpet på vej af, at han sparker i maven nu, så det at mærke liv gør jo noget ved troen på det….
Vent til du mærker liv i uge 20!! 🙂