Stærkere tilknytning – mindre skade

Stærkere tilknytning – mindre skade

Mange kvinder, der bliver gravide af fertilitetsbehandling, oplever stress under graviditeten, for nu er der virkelig noget at frygte.
Og en del er allerede stressede af lang tids ufrivillig barnløshed, når de endeligt bliver gravide.
Kvinder, der er gravide efter at have brugt donor, kan også opleve mange bekymrende tanker om det barn og det liv, der venter.
Det er ikke kun den vordende mor, der lider under det. Det gør hendes baby i maven også.
Derfor er det utroligt vigtigt, at du læser videre.
Heldigvis kan du selv gøre en masse for at mindske presset og reducere prænatal stress.

Fostrets psykologi

Det står nu klart, hvor sensitive og letpåvirkelige fostre er.

Hændelser i tiden som foster kan få vidtrækkende konsekvenser for resten af barnets liv, fortæller forskerne.

Så længe barnet er i maven bliver det nemlig fysisk og mentalt påvirket af sin mor og påvirkningen fortsætter i årevis efter barnet er født.

Når du tilegner dig viden om fostrets psykologi kan du give dit barn en langt bedre start på livet. En start, der vil få betydning for barnet resten af livet.

Meget forskning i andre lande

Andre lande er længere fremme end Danmark med forskning i dette vigtige felt.

I USA har man undersøgt de børn, der lå i maven på deres mødre, som var tæt på angrebet på World Trade Center – 9/11. De gravide kvinder producerede naturligvis flere stresshormoner, og det påvirkede deres fostre. Disse børn, der nu er unge mennesker, er meget mere følsomme og har et langt højere stress-beredskab end andre.

Jeg har selv tidligere blogget om, hvad lang tids strømsvigt i den kolde vinter i Canada betød for de børn, der lå i deres mødres maver i den utrygge tid. Disse børn havde talevanskeligheder, dårlig motorik, lavere IQ og deres fysiske helbred var også dårligere.

 

Stress forplanter sig fra mor til barn – cellerne husker også

Det er helt ubegribeligt for mig, men den nye forskning viser, at mennesket kan have erindringer helt tilbage til fostertilstanden, fordi vores bevidsthed ikke udelukkende er neurologisk: Cellerne i kroppen husker også.

Ifølge forskerne kan fostret meget tidligt fornemme sin mors sindstilstand og stemninger i familien, fordi det er nært forbundet med sin mors nervesystem, som viderekommunikerer neurohormoner – fx stresshormonerne adrenalin og kortisol – til det ufødte barn.

Livmoderen er hverken automatisk himmerige eller helvede. Det afhænger af mor og far, krig og fred, fest eller hungersnød.

David Chamberlain

 

Mulige problemstillinger

♦ Påvirkningen af miljøet i livmoderen af konstant og intens stress eller bekymringer og/eller af fx nikotin, alkohol og kemikalier.

  • Hvor stor er bekymringen for at tabe fostret?
  • Hvor ønsket er fostret egentlig fx af den ikke-genetiske forælder?
  • Hvor følelsesmæssigt udmattet er du efter fertilitetsbehandlingen?

 

♦ Betydningen af tab fx spontan abort, af medtvillingefoster, eller efter fosterreduktion.

  • Hvad har du oplevet af tab?
  • Hvor meget frygter du igen?

 

Tilknytning betyder alt

Tilknytning er de følelsesmæssige bånd, der udvikler sig mellem et barn og dets forældre (primære omsorgspersoner).

Vi har alle hver vores tilknytningshistorie og hver sit tilknytningsmønster.

Kvaliteten af vores tilknytning har betydning for, hvordan vi møder vores omverden og for vores evne til at indgå i nære relationer.

En stærk og tryg tilknytning som barn er afgørende for barnets senere evner for (som voksen) at kunne indgå i tætte forhold til andre mennesker.

Tilknytning begynder allerede under graviditeten

Begrebet tilknytning bruges oftest først om den proces, der begynder, når barnet er født, og barnet og forældre indgår i et samspil. Men i dag ved vi, at tilknytningen allerede begynder, mens kvinden er gravid, og med den nye forskning ved vi endnu mere om, hvor altafgørende tilknytningen og den gravide kvindes sindstilstand er.

Jeres tilknytning til jeres kommende barn begynder under graviditeten. Allerede fra undfangelsen, når graviditetstesten er positiv, når det første lille hjerteblink ses ved skanningen, når hjerteslaget høres hos jordemoderen, når jeres kommende barn sparker i maven osv. Alt sammen er oplevelser, som er med til at gøre tilknytningen stærkere.

Det giver store udfordringer ikke at have knyttet sig til barnet allerede under graviditeten. For ligesom jeres barn skal kunne knytte sig trygt til jer forældre, skal I også kunne knytte jer til jeres barn.

Fordi moren fysisk bærer barnet, har hun et klart forspring, samtidigt med hun også har et enormt ansvar for sit kommende lille menneskebarn.

Forskerne ved nu, at manglende eller forstyrret tilknytning mellem mor og barn kan skade barnet både fysisk og psykisk. Der opstår simpelthen skade på hjernen, hvis der ikke etableres en stabil og blivende kontakt.

Det afgørende er den kommende relation og tilknytning mellem jer forældre og jeres barn. Og netop tilknytningen og omsorgen for jeres (kommende) barn kan I selv arbejde med at gøre stærk.
For at fremme den trygge tilknytning mellem jer forældre og jeres barn er det vigtigt, at I får så god en graviditet som muligt.

PRE-PAREnting – forbered den gode graviditet og fødsel

Når nu vi ved, at forældreskab ikke først begynder ved fødslen, men ved undfangelsen, hvad får det så dig til at gøre anderledes?

  • Hvordan vil du skabe følelsesmæssig samhørighed med baby i maven?
  • Hvordan får I det godt under undfangelsen
  • Hvordan får I det godt i graviditeten?
  • Hvordan støtter du dig selv bedst under graviditeten?
  • Hvordan støtter din kæreste dig bedst under graviditeten?

Forebyg vanskelighederne

Helt kort kan det skrives: Undgå stress og find ro med dit ufødte barn.

  • Tal med din baby i livmoderen.
  • Visualiser det gode liv med barnet.
  • Syng for dit kommende, nye liv.
  • Visualiser den søde og sjove personlighed, dit barn har.
  • Vær i trygge omgivelser.
  • Få hjælp fra familie, venner og fagfolk.

Og så har jeg i dette blogindlæg slet ikke nævnt påvirkninger under selve fødslen og lige efter…

Kilder:

Vil du dykke mere ned i dette spændende emne kan du læse bogen “Fostrets og fødsels psykologi. Barndom og forældreskab begynder ved undfangelsen” skrevet af psykolog Henrik Dybvad Larsen.

Er du allerede psykisk presset, så læs videre på sitet, om hvad du kan gøre.

Eller book straks 30 minutters gratis samtale med mig.

Book 30 gratis minutter med Kirsten
Psykisk stress – det fyldte glas

Psykisk stress – det fyldte glas

World Mental Health Day

I dag er det World Mental Health Day 2018, og jeg benytter lejligheden til at genfortælle en kort historie med et stort budskab.

Husk, det er ok ikke at være ok.

Husk, du kan gøre noget ved det.

Det fyldte glas

Jeg ved ikke, hvor historien stammer fra, men buskabet er så vigtigt, at fortællingen fortjener at blive spredt vidt omkring:

En psykolog gik rundt på scenen, mens han fortalte publikum i salen om stresshåndtering.

Da han løftede et glas med vand, forventede alle det sædvanlige spørgsmål om glasset var ”halvt tomt eller halvt fyldt”. I stedet – og med et smil på læben – spurgte psykologen: “Hvor tungt er det her glas med vand?”

Svarene lød på mellem 200 og 500 gram.

Psykologen svarede: ”Den absolutte vægt er ligegyldig. Det væsentlige er, hvor længe jeg holder glasset.

  • Hvis jeg holder det i eet minut, er det ikke noget problem for mig.
  • Hvis jeg holder det i en time, vil jeg få ondt i armen.
  • Hvis jeg holder det en hel dag, vil min arm blive følelsesløs og lammet.

Lige meget hvor længe jeg holder glasset, vil vægten ikke ændres, men desto længere jeg holder det, desto tungere vil det føles.”

Psykologen fortsatte ”Vores stress og bekymringer er ligesom glasset. Tænk på tingene i kort tid, og de vil intet betyde. Tænk på dem lidt længere tid og de vil begynde at gøre ondt. Og hvis du tænker på dem hele dagen, vil du føle dig lammet – og ude af stand til at ændre noget som helst.”

Det er vigtigt at give slip på dine bekymringer og din stress. Giv slip på alle dine problemer så tidligt som muligt på aftenen som du kan. Brug ikke hele aftenen og gå ikke ind i natten med dem.

Husk at stille glasset fra dig!

 

 

Vi kan alle få stress

Stress handler ikke om personlighedstyper, men om hvor længe du er belastet.

Tag fat om din belastning allerede i dag.

Læs mere om psykisk stress og infertilitet.

 

PS

Jeg hjælper dig med at spotte og reducere det, der skaber stress hos dig. Og med at afdække og fremme det, der mindsker stress hos dig, så du kan træffe bedre og mere bevidste beslutninger, i overensstemmelse med dine behov.
Gør noget ved det allerede i dag. Ring på 2892 9596 og få 30 minutters gratis afklarende samtale.

 

Afhængighed af fertilitetsbehandling

Afhængighed af fertilitetsbehandling

Afhængighed af fertilitetsbehandling – findes det virkelig?

Hvad i alverden taler hun om?

Ordet ‘afhængighed’ bruger jeg – nok lidt provokerende – for at fokusere på, at fertilitetsbehandlingen kan medføre negative konsekvenser for dig og din samlever.

Afhængighed handler nemlig ikke kun om at skulle stå noget hårdt igennem. Det handler om noget endnu mere tærende, som du bør tage hånd om.

Det bliver heller ikke nemmere af, at den bioteknologiske udvikling betyder stadigt nye behandlingsmuligheder. Det gør det sværere at stoppe op og holde pause fra behandlingen – eller helt afslutte den – når man ikke har fået sit læng-selsbarn.

Som du kommer til at se, har afhængighed af fertilitetsbehandling flere lighedspunkter med anden afhængighed.

Tag det hele med et gran salt – jeg eksperimenterer i dette blogindlæg med at se på afhængighed af fertilitetsbehandling ud fra WHOs generelle definition af afhængighed af andet (end fertilitetsbehandling).

Infertilitetens ludomaner

Man kan være afhængig af mange ting: porno, netdating, sukker, Facebook, arbejde og onlinespil. Men fertilitetsbehandling???

Det lyder nok langt ude, at du kan blive afhængig af fertilitetsbehandling. Men spørger du mig, så er mit svar, at det kan du godt!

Når du tænker på forskellige former for afhængighed, ser du måske en alkoholiker for dine øjne. En misbruger. Eller bare en inkarneret ryger. For dem vil der være et stort element af fysisk afhængighed og det er der ikke, når man er i fertilitetsbehandling. Der er i stedet tale om en følelsesmæssig afhængighed.

Der findes par, der er i behandling i årevis – en slags infertilitetens ludomaner. De mærker euforien over at gøre noget, som kan skabe den største gevinst. Men ikke alle vinder i spillet…

Så længe du er i behandling:

  • kan du stadig nære håbet om at få din egen lille, varme, bløde baby i dine hænder
  • har du stadig følelsen af at gøre noget meningsfuldt. Du gør alt det, du kan.

 

Afhængighed er ikke godt

Afhængighed af fertilitetsbehandling har flere lighedspunkter med anden psykisk afhængighed.

Ordet afhængighed bruger jeg for at fokusere på, at behandlingen kan medføre negative konsekvenser for dig og din kæreste. Afhængighed handler nemlig ikke kun om at skulle stå noget hårdt igennem. Det handler om noget endnu mere tærende, som du bør tage hånd om.

Afhængighed af behandlingen handler også om, at det at være ufrivilligt barnløs i fertilitetsbehandling bliver en del af ens identitet. Fertilitetsbehandlingen fylder ens kalender ud – man tilrettelægger sit liv efter behandlingen; nedregulering, opregulering, injektioner, næsespray mm.  Hvad du spiser og drikker  afhænger af, hvor du er i din behandlingscyklus. Hvad du laver af fysiske aktiviteter afhænger af den. Din ferieplanlægning også.

Og når du ikke lige er i behandling fylder infertiliteten alligevel i dine tanker. Det er som en tinnitus, der støjer i dit indre. Hele tiden.

Selvom lægen siger, der ikke er flere behandlingsmuligheder, er det svært at stoppe, når man ikke har fået barn.

Som du kan se, har afhængighed af fertilitetsbehandling flere lighedspunkter med anden psykisk afhængighed.

Det bliver heller ikke nemmere af, at den bioteknologiske udvikling betyder stadigt nye behandlingsmuligheder. Det gør det sværere at stoppe op og holde pause fra behandlingen – eller helt afslutte den – når man ikke har fået sit længselsbarn.

 

Du bliver fartblind

For nogle par er det som en besættelse – tanken om at få et biologisk barn. Så længe de er i behandling – eller har udsigt til en ny behandlingsrunde – kan de bevare håbet om at blive forældre. De risikerer at blive hængende i systemet længere end godt.

Der findes par, der er i behandling i årevis – en slags infertilitetens ludomaner. De mærker euforien over at gøre noget, som kan skabe den største gevinst. Men ikke alle vinder i spillet. Dem hører vi bare ikke så meget om…

Så længe du er i behandling:

  •       kan du stadig nære håbet om at få din egen lille, varme, bløde baby i dine hænder
  •       har du stadig følelsen af at gøre noget meningsfuldt. Du gør alt det, du kan.

Til at begynde med indstillede du dig på, at det kunne tage et par år at være i fertilitetsbehandling – og pludselig er årene gået uden, du har fået barn.

Du blev fartblind, efterhånden som du kørte ad behandlingsvejen.

Du registrerede ikke hvor hårdt, du egentlig trådte på speederen.

Du opdagede ikke, hvordan du pludselig var kommet fra punkt a til b.

Det hele blev jo bare en normal tilstand for dig. Det blev hverdag at være i fertilitetsbehandling med alle dens håb og skuffelser.

 

Hvad er afhængighed?

Afhængighed af fertilitetsbehandling er ikke det samme som at være fysisk afhængig. Slet ikke. Alligevel er der nogle lighedspunkter.

Verdens Sundhedsorganisationen WHO siger, at afhængighed er til stede, når tre af seks kriterier er opfyldt. WHOs kriterier er:

  1. trang
  2. kontroltab (svært ved at styre, standse eller nedsætte brugen)
  3. abstinenssymptomer
  4. toleranceudvikling (svært ved at nedsætte eller stoppe brugen – man må have mere for at opnå tilstanden)
  5. indskrænkning af øvrige interesser
  6. vedvarende brug trods skadelige/negative konsekvenser.

Jeg har sat WHOs seks kriterier op i forhold til fertilitetsbehandling, så du kan vende blikket indad og være opmærksom på, i hvilken grad du opfylder kriterierne.

Tør du prøve testen?

 

Test af afhængighed af fertilitetsbehandling

Sæt kryds, hvis du genkender noget af det, der står ved hvert kendetegn. Vær også opmærksom på, i hvilken grad du opfylder kriterierne:

1. Trang

Ο Du oplever trang til at være i gang med en ny behandlingscyklus så hurtigt som muligt efter en mislykket cyklus.

Ο Du har svært ved tanken om at holde pause. Du kan heller ikke vente på, at klinikken åbner igen efter en ferielukning.

2. Kontroltab

Ο Du synes ikke længere det er dig, der helt bestemmer om og hvornår og hvordan behandlingen skal forløbe.

Ο Du indvilliger i at gå behandling, selvom en lille stemme indeni dig hvisker, at du bliver nødt til at holde en pause eller måske helt stoppe.

3. Abstinenssymptomer

Ο Du synes, du spilder din tid, når du ikke er i behandlingscyklus.

Ο Du oplever følelsesmæssige abstinenssymptomer efter at gøre noget, der får dig tættere på ønskebarnet, når du holder pause fra behandlingen.

4. Toleranceudvikling

Ο Dine grænser for, hvad du vil gå igennem behandlingsmæssigt rykker sig, så du vil mere og andet, end du oprindeligt forestillede dig, du ville. Det er svært at stoppe.

Ο Din grænse for hvor lang tid du ville bruge på at være i fertilitetsbehandling rykker sig igen og igen.

5. Indskrænkning af øvrige interesser

Ο Du synes, det mest vigtige i dit liv drejer sig om fertilitetsbehandlingen. Du venter.  Dit liv er sat på stand by.

Ο Du synes ikke, du er i gang med noget betydningsfuldt, når du holder pause fra behandlingen.

 

6. Vedvarende brug trods skadelige følger

Ο Din krop sender dig mere eller mindre tydelig signaler om, at den ikke har det godt.

Ο Du fortsætter behandlingen selvom du nok inderst ved, det ikke er (helt) godt for dig.

 

Din score

Tæl nu sammen, hvor mange af kendetegnene du genkendte.

Definition: Verdens Sundhedsorganisationen WHO siger, at afhængighed er til stede, når 3 af 6 kriterier er opfyldt.

 

√ Jeg genkender højst 2 af kendetegnene

Til lykke. Du er ikke afhængig og behøver ikke læse videre.

Jeg genkender mindst 3 af kendetegnene

Hvis du kunne genkende mindst halvdelen af kendetegnene, er du efter WHO’s definition afhængig. Læs afsnittet 5 ting du kan gøre.

√ Jeg genkender alle 6 kendetegn

Efter WHO’s definition er du bestemt blevet afhængig. Læs afsnittet 5 ting du kan gøre nedenunder.

 

Husk at tage det hele med et gran salt. Brug hvad du kan af mit eksperiment med at se på afhængighed af fertilitetsbehandling ud fra WHOs generelle definition af afhængighed af andet (end fertilitetsbehandling).

Min intention er at få dig til at vende blikket indad og reflektere over, om tiden er inde til at gøre noget andet, end det du allerede gør.

 

 

5 ting du kan gøre mod afhængighed af fertilitetsbehandling

Afhængighed af fertilitetsbehandling har flere lighedspunkter med anden afhængighed.

Du skal have noget andet at sætte i stedet for fertilitetsbehandlingen. Noget, der fylder tomrummet ud. Noget, der giver mening for dig.

 

Konkret kan du begynde her:

1.  Find noget behageligt, der kan aflede dig

Du skal have noget godt at fylde dagen ud med. Noget der giver mening for dig. Hvad kan det være for dig? At planlægge en tur langt nordpå, hvor du kan opleve midnatssol eller nordlys? At synge i kor? At lære at ro kajak?

 

2.  Arbejd med din opmærksomhed

Find en fin notesbog og skriv hver aften i 14 dage mindst én ting som du er god til og/eller én ting, du kan lide at lave. Kig meget gerne tilbage i tiden. Det kan f.eks. være, at du er en god søster og at du godt kan lide at danse.

 

3. Hold pause fra kontakt med andre ufrivilligt barnløse

Selvom det lyder ufølsomt, hjælper det dig ikke lige nu og her at blive mindet om din ufrivillige barnløshed – uanset om det sker anonymt på nettet eller irl. Det er i forvejen svært nok at reducere de tanker, der kredser om emnet.

 

4.  Hold pause med fertilitetsbehandlingen

Stop op og mærker efter, hvordan DU har det inderst inde. Måske kan du ikke føle noget overhovedet. Øv dig i at mærke efter, hvad der bedst for DIG. Start i det små med almindelige ting: Er det bedst for MIG at tage til familiefødselsdag eller blive hjemme? Har jeg mest brug for at sidde med mobiltelefonen eller kæresten i hånden? Måske har du brug for at holde pause fra at være i fertilitetsbehandling?

 

5. Tag en snak med din kæreste og andre, der står dig nær

Fortæl, at du har brug for deres støtte, nu du vil have mere af livet tilbage i hverdagen. De vil elske dig for det.

Tal også gerne med en professionel, der ved noget om de følelsesmæssige sider af at være i fertilitetsbehandling. Det kan ofte være en fordel at tale med en, der er helt neutral.

Husk, at du altid er meget velkommen til at give mig et kald. Du kan booke tid til …

 

Du har lige læst et opdateret blogindlæg, der tidligere har være udgivet.

 

PS

Få en hurtig og operationel 30 minutters samtale om, hvordan du har det lige nu, og hvordan du gerne vil have det i stedet. Sammen sætter vi fokus på at komme ud af din fastlåste situation.

Samtalen er gratis og helt uforpligtende for dig.

Book straks de 30 minutter, der passer dig bedst i min online kalender.

 

 

 

Når mulighederne for fertilitetsbehandling er opbrugt

Når mulighederne for fertilitetsbehandling er opbrugt

Fertilitetsbehandling strækker sig over lang, lang tid for nogle par og over kortere tid for andre.

  • Nogle stopper, selvom der er flere behandlingsmuligheder. Jeg selv stoppede før mulighederne var udtømte. Vi havde endnu et forsøg til gode, men jeg orkede ikke mere.
  • Andre stopper, fordi der ikke er flere behandlingsmuligheder for dem. Det er dem, der ikke får børn af fertilitetsbehandling, det her blogindlæg handler om.

Hvornår vil du afslutte din fertilitetsbehandling?

Hvor dårlig skal prognosen være før du ikke længere er villig til at gennemgå fertilitetsbehandling? Ikke for at gå videre til fertilitetsbehandling et andet sted, men for at stoppe helt.

Er du villig til at gennemgå fertilitetsbehandling, hvis graviditetschancen er under 5 pct.? Under 1 pct.? Nogle par vil synes, at 5 pct. er en realistisk chance, omend den er lille.

Hvor dårligt skal du have det psykisk eller fysisk før du stopper?

Hvis vurdering skal lægge til grund? Hvis beslutning er det? Lægens? Parrets? Kvindens? Fælles?

  1. Nogle par har brug for at vide, at det er deres helt egen beslutning at stoppe uanset hvad behandlerne måtte mene. Det giver følelsen af at være handlekraftige og beslutningsdygtige.
  2. Nogle par har brug for at vide, der ikke kan gøres mere, før de stopper. Det giver følelsen af, at de har gjort alt, hvad de kunne, og at de er beslutningsdygtige.
  3. Nogle har brug for, at andre træffe beslutningen for dem, fordi det kan være meget svært selv at træffe beslutningen om at stoppe, når man ikke har fået barn ud af indsatsen. Her er ingen følelse af at være beslutningsdygtige. Følelserne kan være vrede på fertilitetsklinikken, skæbnen og sig selv samt opgivelse.

Afhængig af fertilitetsbehandling

Måske er du blevet afhængig af ”gamet”? Jeg har tidligere blogget om ikke at kunne stoppe fertilitetsbehandlingen, selvom en indre stemme siger ”Det er nok nu”

Der er altså flere grunde til, at det nogle gange er behandlerne, der skal trække en streg i sandet og afslutte behandlingen.

Finders der overhovedet nogen, der ikke får barn af fertilitetsbehandling?

Ser man på fertilitetsklinikkernes hjemmesider, er det som om det slet ikke eksisterer, det der med at måtte afslutte fertilitetsbehandling uden at være blevet forældre.

Mit helt generelle indtryk er, at man ikke håndterer det. Klinikken fortæller om succeserne; om hvor mange, der bliver gravide, og hvor mange, der gennemfører graviditeten. Det er også det, vi ufrivillig barnløse vil høre.

Et eksempel: Rigshospitalets Fertilitetsklinik har et afsnit på deres website med titlen ”Efter afsluttet fertilitetsbehandling”. Afsnittet handler udelukkende om, at klinikken gerne vil have oplysninger om det enkelte graviditets- og fødselsforløb for at kunne lave statistik og indberette til Sundhedsstyrelsen.

Hvornår skal du IKKE tilbydes fertilitetsbehandling?

Behandlingen vurderes for at være nyttesløs, hvis chancen for at opnå graviditet er ≤ 1 %. Hvis chancen er mellem 1 og 5 % vurderes prognosen for at være meget dårlig.

Hvis vi ser bort fra de mulige interesser, en klinik måske kan have i at fortsætte behandling af et par, hvordan skal behandleren så råde dig til at stoppe fertilitetsbehandlingen eller råde dig til gå videre til noget andet (bruge sæddonor / ægdonation eller adoptere)?

Nogle har brug for, at andre træffer beslutningen om at stoppe fertilitetsbehandling. Disse andre kan være kæreste og nær familie, men jeg mener det er mest oplagt, at det er behandlerne på fertilitetsklinikken.

Hvilken rådgivning fik du om sandsynligheden for succes / ikke-succes og om alternativer?

Hvis klinikken ikke allerede har det, synes jeg, at klinikkerne bør have officielle fleksible guidelines om, hvornår og hvordan fertilitetsbehandling bør stoppe. Ved start af fertilitetsbehandling bør alle klienter præsenteres for denne praksis.

Al behandling har sin afslutning

Også al fertilitetsbehandling har sin afslutning, og for de mennesker, der ikke får deres største ønske om et barn opfyldt, er det absolut nødvendigt, at alle involverede tager hånd om at få afsluttet fertilitetsbehandlingen på en tydelig og nænsom måde.

Jeg sætter stor pris at høre fra dig:

  • Hvad er dine erfaringer?
  • Hvad synes du vil være god praksis?

 

PS 

Hvis du inderst inde har en lille nagende tanke om, at du måske kommer til at afslutte fertilitetsbehandlingen uden at have fået barn, tilbyder jeg dig walk and talk, hvor du kan få vendt dine tanker om fremtiden. Det koster kun 597 kr. for hele 90 minutters sparring.

PPS

Hvis du ikke er sikker på om jeg kan være en hjælp for dig, kan du altid ringe på 2892 9596 og få 30 minutters gratis afklarende samtale.

Al behandling har sin afslutning – også fertilitetsbehandling

Al behandling har sin afslutning – også fertilitetsbehandling

Lykkes fertilitetsbehandling?

Hver 10. danske kvinde over 45 år er barnløs. For 100 år siden var det hver 4. Flere kvinder får altså børn i dag og dermed er man endnu mere anderledes som barnløs. Det gælder uanset om det er frivilligt eller ufrivilligt.

Hvis du får et barn, er fertilitetsbehandling det hele værd uanset, hvor sejt det er. Anderledes er det for de af os, det ikke lykkes for.

I har brugt meget tid og energi på at få ønskebarnet. Og for mange af jer føles det som nyttesløs tab af livsenergi, når I stopper uden succes.

Et liv uden børn

Et liv uden børn. Hvad sker der, hvis den tanke dukker op hos dig?  Skubber du den hurtigt væk? Eksisterer tanken slet ikke?

Min anbefaling til dig er, at du bare observerer, at tanken dukker op uden at vurdere den. Accepter bare den er der. På den måde øver du dig i at rumme tanken. Se det i øjnene, selvom du ikke har lyst.

Som tiden går mens I er i fertilitetsbehandling, vil dine tanker forandre sig. Jo flere forsøg I går gennem uden succes, jo mere anmassende vil tanken sikkert blive.

Hvis du lytter til din indre stemme; hvad fortæller den dig så?

Hvem beslutter at stoppe fertilitetsbehandlingen?

Al fertilitetsbehandling har sin afslutning uanset om det er lægen, der stopper den, eller jer selv, der gør det.

I mange par, lader manden det være op til kvinden at bestemme, hvor længe de skal være i fertilitetsbehandling. Hun skal være den, der siger fra og stopper. Uanset hvornår.

Argumentationen er typisk, at det er hende, der lægger krop til – hende, der udsættes for alle hormonerne, indgrebene. (Måske også fordi det er kvinden, der nærer det største ønske om at blive mor, at bære sit barn)?

På den måde føler kvinden sig sikkert ikke (eller mindre) presset til fertilitetsbehandling, men på den anden side kan kvinden føle at ansvaret bliver hendes alene. Det er et fælles ansvar – og medansvaret bliver kun større, hvis den ene er ved at blive afhængig af at være i fertilitetsbehandling.

At afslutte behandlingen er svært, selvom omkostningerne ved at fortsætte i fertilitetsbehandling er store.

  • Hvordan ser den bedste afslutning ud for dig? Den næstbedste?
  • Hvordan ser den bedste afslutning ud for jer som par? Den næstbedste?
  • Hvilke andre muligheder har du?

 

PS 

Hvis du inderst inde har en lille nagende tanke om, at du måske kommer til at afslutte fertilitetsbehandlingen uden at have fået barn, tilbyder jeg dig walk and talk, hvor du kan få vendt dine tanker om fremtiden. Det koster kun 597 kr. for hele 90 minutters sparring.

PPS

Hvis du ikke er sikker på om jeg kan være en hjælp for dig, kan du altid ringe på 2892 9596 og få 30 minutters gratis afklarende samtale.

CALL ME
+
Call me!

Pin It on Pinterest