Vejen mod graviditet – hvor mange når i mål?

Vejen mod graviditet – hvor mange når i mål?

 

Det, der aldrig bliver talt om

Hvad er chancen for at blive gravid med egne ægceller?

De fleste af os forestiller os, at vejen til graviditet er kort og lige til. Det er den også for mange. Uanset om vi klare det selv, eller får hjælp.

For andre er vejen lige, men længere.

For nogle er vejen særdeles bumpet, med omveje og stop ved rastepladser undervejs.

Og så er der dem, der trods den både særdeles lange og bumpede vej aldrig når frem til målet for rejsen.

De sidste handler dagens blogindlæg om.

De, der ikke lykkes i fertilitetsbehandling, hører vi ikke meget om. Risikoen for ikke at lykkes, bliver der ikke talt meget om. Hverken hos behandlerne, mellem ufrivilligt barnløse eller i parret.

Hvad vi ikke ved

Jeg har tidligere blogget om vores generelle uvidenhed om effekten af fertilitetsbehandling. Vi er for optimistiske og overvurderer effekten af fertilitetsbehandling.

Mange (og måske også du?) undersøger fertilitetsklinikkens statistik for at:

  • se, hvor store chancerne er for at blive gravid efter fertilitetsbehandling på klinikken?
  • regne på, hvor mange behandlinger man måske skal igennem før det lykkes for en?
  • tegne et billede af, hvor lang tid det måske kommer til at tage ,og hvor meget det måske kommer til at koste?

Men data, om hvor mange det ikke lykkes for at blive forældre efter fertilitetsbehandling, er meget svære at finde.

Det er også noget vi typisk lukker øjnene for. Det er noget fertilitetsklinikken sjældent reklamerer med.

Hvad vi ved

På en høring arrangeret af Folketingets Tværpolitiske Netværk for Seksuel og Reproduktiv Sundhed og Rettigheder i samarbejde med Sex & Samfund, Rigshospitalet og Dansk Fertilitetsselskab, kom fertilitetsforskere med mange inspirerende og tankevækkende oplæg.

Forsker dr. med. phd. Lone Schmidt

En af dem var Lone Schmidt, som i sit oplæg ’Fertility awareness – hvorfor skal vi varetage befolkningens frugtbarhed?’ var inde på vores generelle uvidenhed om både fertilitet og effektiviteten af fertilitetsbehandling.

Dr.med, phd. Lone Schmidt har over tid og blandt de samme par indsamlet data, der overordnet viser, at:

  • 74 % får barn efter ivf, hvis kvinden er under 35 år.
  • 52 % får barn efter ivf, hvis kvinden er 35 år eller derover.

Det betyder med andre ord, at hver 4. kvinde under 35 år og hver 2. kvinde over 35 år ikke får barn efter ivf.

Dansk Fertilitetsselskab 

Dansk Fertilitetsselskab opgør hvert år rapporter med de data, som fertilitetsbehandlere lovpligtigt indberetter til Sundhedsstyrelsen. I årsrapporten kan man bla. se antal behandlinger og antal forventede fødsler efter fertilitetsbehandling.

I 2016 forventede Dansk Fertilitetsselskab, at 3 ud af 4 påbegyndte ivf/icsi-behandlinger med egne ægceller på kvinder bosat i Danmark, ville resultere i egentlig ægoplægning.

Kvindens alder spiller en afgørende rolle for at opnå graviditet og fødsel efter ægoplægning:

I 3 ud af 10 (32 %) behandlinger, hvor kvinden var under 40 år, forventedes behandlingen at resultere i en fødsel. Hvis kvinden var over 40 år forventedes kun halvt så mange behandlinger (16 %) at resultere i fødsel.

NB!

Disse data giver et overblik over et givent kalenderårs fertilitetsbehandlinger, og man følger altså ikke de enkelte kvinder over tid, som Lone Schmidt har gjort.

Dansk Fertilitetsselskab har også et andet snit aldersmæssigt (over/under 40) end Lone Schmidt (over/under 35). Tallene kan altså ikke sammenlignes.

 

 

Forbehold

Nu spørger du måske dig selv om, hvad du kan bruge sådan nogle tal til…

> Hvad fortæller statistik os egentlig?

> Hvad kan du bruge det til?

Data og statistik kan give dig viden om f.eks. fertilitetsbehandling.

Dansk Fertilitetsselskabs data giver et billede af, hvor effektiv fertilitetsbehandling var i 2013, når vi ser på de officielle tal. Altså hvor mange ivf-behandlinger, der resulterede i fødsler i 2013 og hvor mange, der ikke gjorde.

Statistik kan sige noget om tendenser og sandsynligheder. F.eks. om chancen for at blive gravid efter ivf eller risikoen for ikke at blive gravid efter ivf.

Tallene siger intet om, hvor stor sandsynligheden er for, om den enkelte kvinde bliver gravid eller ej efter ifv.

Statistikken her siger meget lidt om hvorfor. Her ser vi alene, at alderen har betydning for fertiliteten.

Statistik er baseret på gennemsnit beregnet ud fra store patientgrupper. Med denne statistik er det alle indberettede data til Sundhedsstyrelsen.

Den enkeltes risiko for ikke at blive gravid kan afvige meget fra gennemsnittet. Og omvendt.

 

PS 

 

PPS 

Hvis du inderst inde har en lille nagende tanke om, at du måske kommer til at afslutte fertilitetsbehandlingen uden at have fået barn, tilbyder jeg dig walk and talk, hvor du kan få vendt dine tanker om fremtiden.

 

 

 

Drama om en tidligere sæd donor

Drama om en tidligere sæd donor

Danmarks Radios radiodramaet ’Sæd’ 

Hovedpersonen i stykket er den tidligere sæddonor Martin, som vi møder mange år efter han finansierede sit lægestudium ved at donere sæd anonymt. Vi følger Martin og oplever det hele set fra hans vinkel.

Radiospillet er krydret med klip fra tidligere dokumentar- og nyhedsudsendelser, hvilket gør det hele meget realistisk.

Udsendelserne blev sendt første gang i januar 2014, og er heldigvis stadig tilgængelige.

Handling

I dag er Martin 47 år. Han lever sammen med sin kone og hendes datter, som han er som en far for. Han har ikke selv fået nogen biologiske børn.

Konen og datteren ved ikke, at han har været sæddonor og det vil Martin gøre alt for forbliver en hemmelighed.

Martin har i årevis tænkt mere over sine sæddonationer end han har villet erkende. Han har drømt om at få et glimt af sine mange donorbørn.

Min oplevelse

Jeg vil ikke røbe handlingen i radiospillet, men jeg synes det er et tankevækkende stykke dramatik:

  • Tankevækkende, hvordan fortiden bliver ved med at være en del af os på godt og ondt.
  • Tankevækkende, hvordan, det ’skidt’ vi fejer væk, pludselig kan komme tilbage og fylde som en hel sandstorm.
  • Tankevækkende, hvordan en enkel og rationel tilgang til et emne kan blive så meget mere komplekst og følelsesmæssigt.
  • Tankevækkende, hvordan forestillingen om, hvem vi er, kan ændre sig.

Min anbefaling

Jeg vil anbefale dig at høre radiospillet. Hør det som podcast på farten, under rengøringen, eller mens du hviler dig.

Afsnit 1

Afsnit 2

Afsnit 3

 

Jeg vil blive glad for en kommentar om, hvad radiospillet gjorde ved dig.   

Danmarks Radios egen omtale af stykket:

’Lægen Martin, der spilles af Peter Mygind, har ladet sig overtale af sin gamle ven; radiojournalisten Frank (Jimmy Jørgensen) til at undersøge, hvad der egentlig blev af den sæd, Martin solgte til en dansk sædbank for snart 20 år siden. Martin er endda gået så langt, at han har kontaktet Barbara (Ellen Hillingsøe); sekretæren der arbejdede i sædbanken dengang og nu. Nu skal de mødes. Sæd er et Radiodrama som undersøger den klaustrofobiske afmagt anonymitet skaber. En historie der for en gang skyld ser nærmere på mandens position i den ny virkelighed hvor sæd er reduceret til en handelsvare. Men også et portræt af en mandegeneration som kom i klemme mellem den klassiske og den moderne manderolle. Skrevet og instrueret af Torben Brandt Teknik: Solveig Berger Producer: Dorthe Riis Lauridsen’

Blogindlægget udkom første gang i februar 2014, men fordi radiodramaet stadig er tilgængeligt, genudgiver jeg lige indlægget.

 

PS

Få hurtigt nyheder, inspiration og fortællinger når du tilmelder dig nyhedsbrevet.

Straks du har tilmeldt dig, får du ebogen ’Kære svigermor. Få bedre relationer.’

Du kan altid og nemt afmelde dig igen.

PPS

Du får endnu hurtigere nyt ved at like Kirsten List Larsens Facebookside.

Du kan også følge med ved at like Facebooksiden Far, mor og donorbarn.

 

Gode råd til dine pårørende

Gode råd til dine pårørende

10 gode råd til dig der er pårørende til ufrivilligt barnløse

Du kan heldigvis gøre en masse godt som pårørende til dine nære, der er ufrivilligt barnløse.

Her får du en masse gode råd. Også om det, du helst skal lade være med at gøre.

Printvenlig version.

Baggrund

Knap hvert 10. barn, der fødes i dag, er blevet til ved hjælp af assisteret befrugtning i sundhedssystemet. Det er altså slet ikke ualmindeligt at have brug for hjælp for at kunne få sit ønskebarn.

Der er også mange, der er gennem fertilitetsbehandling uden at få det barn, de så brændende ønsker sig.

Årsagen til infertiliteten fordeler sig ligeligt mellem manden, kvinden eller begge. Årsagen kan også være ukendt.

 

Selvom det ikke er usædvanligt, er det meget belastende for parret ikke at kunne blive naturligt gravid.

Skuffelserne i fertilitetsbehandlingen er også særdeles belastende..

Tankerne om ens ufrivillige barnløshed, fertilitetsbehandlingen og fremtiden ligger ofte som en konstant smertende tinnitus.

Kvinden kan blive følelsesmæssigt sprød på grund af den hormonelle behandling.

 

Et par, der er i fertilitetsbehandling, er dedikeret til at skabe familie og blive forældre. Det er parrets eget valg og beslutning, hvor langt de vil gå i processen. De har intet at forsvare eller forklare.

Selvom de sætter pris på jeres interesse, vil de ikke altid tale om det, da fertilitetsbehandlingen fylder rigeligt i forvejen.

Det er en lang proces, som på nogle planer ændrer ens identitet for altid:

Oplevelsen af at være ufrivilligt barnløs vil altid være en del af én, nogle gange og over tid fylder den mindre end til andre tider.

Især ved højtider og sammenkomster med børn kan barnløsheden føles endnu mere smertefuld end i hverdagen.

 

Du får her 10 råd til at være til mere gavn for de, du kender, der har problemer med fertiliteten.

Sådan kan du glæde dem endnu mere

  1. Bær over med, at de kommende forældre ikke ønsker at være med til sociale sammenkomster og respekter, hvis parret tager tidligt hjem.
  2. Spørg ind til, hvad du kan gøre for at det bliver lettere for parret at være med til arrangementerne.
  3. Lyt oprigtigt til det, de kommende forældre fortæller. Og lad det være op til de kommende forældre, om emnet bringes på bane eller ej.
  4. Giv udtryk for dit engagement i forældrenes forventningsfulde glæde.
  5. Lyt med forståelse til forældrenes bekymringer.
  6. Vis indlevelse, når noget i processen ikke går som ønsket.
  7. Spar på gode råd, erfaringer og historier.
  8. Spørg til, hvordan du bedst kan støtte de kommende forældre.
  9. Respekter, accepter og støt op om parrets valg, også selvom du selv ville have valgt noget andet.
  10. Ti, hvis du ikke har noget pænt og støttende at sige.

 

Få det hele i printvenlig version..

 

Blogindlægget er opdateret den 25. august 2017.

Når de store børn intet ved

Når de store børn intet ved

At fortælle det unævnelige til unge (voksne) donorbørn

Jeg har kontakt med forældre, der som årene går ikke får fortalt deres børn, at de er blevet til ved hjælp af donation.

Pludseligt er børnene blevet så store, at de er ved at flytte hjemmefra.  Eller også er de allerede flyttet hjemmefra.

Dorthe

Forleden skrev Dorthe til mig:

Hendes børn var blevet unge mennesker og de vidste endnu ikke, at de var donorbørn.

Af forskellige grunde havde forældrene ikke fået det fortalt. Men nu skulle det være – inden den ældste ville flytte hjemmefra.

Dorthe syntes det var svært. Hun og hendes mand var bange for reaktionerne hos børnene hver især.

Lisbeth

Jeg møder også skilte forældre, hvor typisk moren har lovet faren ikke at røbe noget:

Sådan var det for Lisbeth, som fortalte mig om de kvaler hun havde, fordi hun på den ene side syntes hendes unge – næsten voksne børn – havde krav på at vide, hvordan de var blevet til, men på den anden side var hun bange for at ødelægge forholdet mellem faren (der nu var hendes eksmand) og børnene, hvis hun fortalte det.

Lisbeth vidste, hun burde handle på det, men hun var med egne ord typen, der grundede over tingene inden hun handlede, så hun bar videre på burde’s byrde.

Det er smertefuldt at bære rundt på så dyrebar en hemmelighed. Og det bliver kun endnu mere smertefuldt at bære videre på byrden.

I min bog “Far, mor og donorbarn. Veje til et endnu bedre liv som donorfamilie” kan du læse en masse om, at det kun bliver sværere at få talt om det som tiden går. Og at reaktionerne typisk er meget mere voldsomme, fordi fundamentet under den unge/voksne bliver rystet, end det ville have være blevet, hvis barnet havde fået det integreret som et livsvilkår fra begyndelsen af.

Mine ideer til forberedelse og refleksion

Jeg vil dele mit svar til Dorthe, så andre kan få gavn af det.

Omdrejningspunkterne tager udgangspunkt i børnene og i forældrene som par. Værs’go’:

  • Forbered jer på, at jeres børn vil kunne opleve et tillidsbrud, når fundamentet for jeres familieliv pludselig ændrer sig på denne måde. Forbered, hvordan I bedst vil kunne genskabe tryghed og tillid. Jeg synes, I skal være åbne om den tvivl, usikkerhed, sårbarhed og bekymring, I må have haft gennem årene.
  • Forbered jer på, at jeres børn bliver vrede. Vrede over, at I ikke har fortalt det før. Hvad er jeres svar på det?
  • Forbered jer på, at jeres børn kan blive skuffede over, at I har forholdt dem så eksistentiel viden. Hvad er jeres forklaring på det spørgsmål?
  • Forbered jer på de spørgsmål jeres børn vil kunne have om deres donor. Hvordan vil I omtale donor?  Hvad vil I stille op med de spørgsmål, som I ikke har svar på. Spørgsmål om genetik fx.
  • Forbered jer på, at du og din mand måske vil blive spillet ud mod hinanden. Formentlig har din mand og du ikke været helt enige om hvorvidt/hvordan/hvornår, I ville sige det. Hvordan vil I som par håndtere det?
  • Forbered jer på, hvad alle disse spørgsmål vil kunne sætte i gang hos jer forældre. Hvordan vil I f.eks. have det, hvis jeres børn vil søge efter deres donor? Eller søge efter deres ’halvsøskende’? Hvordan vil I kunne respektere og støtte dem, selvom deres valg måske vil være nogle andre, end I havde ønsket jer?

Forskningen viser, at i de fleste mand-kvinde par, der har brugt sæddonor, er det manden, der ikke ønsker at børnene får noget at vide. Måske er det ikke sådan hos jer.

  • Hvordan havde din mand det med, at I måtte bruge sæddonor for at få børn? Hvordan har han det i dag med det? (vend den om hvis ægdonor)
  • Hvordan kan I hver i sær forberede jer på, at der vil kunne dukke gammelt stof op? Måske vil I begge opleve snerten af en tilbagevendende sorg.

 

Det kan sikkert glæde jer, at forskningen viser, at de forældre, der først sent får fortalt deres barn, at det er donorbarn, ikke syntes det var så svært, som de havde forventet. Bagefter følte forældrene lettelse og ærgrede sig over, at de fik det gjort så sent, fordi fortielsen havde gjort deres indbyrdes kommunikation svær gennem årene.

Jeg anerkender altid, at forældrene nu vælger det eneste rigtige; at få det fortalt til deres børn. De er modige.

Jeg anbefaler også altid at læse min bog “Far, mor og donorbarn. Veje til et endnu bedre liv som donorfamilie.” Bogen kan købes som ebog på mit website (99 kr) og den er til udlån på både det lokale bibliotek og på eReolen. Den trykte bog kan også købes i en fysisk boghandel, på nettet eller gennem mig.

Jeg fortæller også, at forældrene kan forberede nogle af deres svar ved at arbejde med min e-arbejdsbog “Donorbarnets Bog,” hvor man kan dokumentere viden, beslutninger mm i fertilitetsbehandlingsforløbet med brug af donor. “Donorbarnets Bog” kan kun købes i min webshop og koster 59 kr.

Jeg tilbyder også forældrene at få samtaler med mig, enten som par eller enkeltvis, for at komme rundt i krogene og få nye vinkler, så de ved, at de har forberedt sig så godt som muligt på samtalen med deres børn. Andre har meget stor glæde af at kunne få talt ud med et neutralt og ikke-dømmende menneske. Samtalerne kan foregå via Skype om ønsket.

I min bog “Far, mor og donorbarn. Veje til et endnu bedre liv som donorfamilie” kan du også læse mit nænsomme, men klare indspark til forældre, der viser et større hensyn til deres infertile partner end til deres barn, der har ret til at kende sin tilblivelseshistorie.

mit bedste bud er:

Få det gjort NU for i morgen bliver i morgen lige så god en dag at gøre det på…

 

PS

Kom med på gratis webinar om at tale med sit barn om, hvordan det blev til. Book straks din plads her. På webinaret får du bla. viden om konsekvenserne ved at fortie og konkrete redskaber til at få den gode og trygge dialog med dit barn om donor.

 

PPS

Kom straks i gang med at dokumentere og opbygge et solidt fundament. I ’Donorbarnets Bog’ får du 165 inspirerende spørgsmål.

Arbejdsbogen koster 57 kr. Du kan kun købe den på kirstenlistlarsen.dk.

Ja tak, lad mig straks få fat i den.

 

Maja har nedsat fertilitet

Maja har nedsat fertilitet

I dag skal du møde Maja, som opdagede nedsat fertilitet.

Mange af de kvinder, jeg møder i min praksis, ligner Maja.

Kan du genkende noget fra dig selv i Maja?

 

 

Maja lever et dejligt liv.

Hun har gode veninder, som hun har kendt i mange år. De har rejst meget sammen og gået på cafe og restaurant.

 

Maja har en god uddannelse, hendes arbejde er meningsfyldt og hun er godt i gang med karrieren.  Hun bor godt sammen med sin kæreste.

 

Hun mødte kæresten ret sent og der gik nogle år før de besluttede sig for at få et barn. Der skete bare ikke noget.

 

 

Maja får undersøgt sin fertilitet. Det viser sig, at hun ikke har ret mange ægceller tilbage. Det er et chok for Maja. For hun føler sig jo ung og har så meget at give til et barn. Hun er så parat nu.

Hun føler sig snydt.

 

Hun er sur over, at medierne kalder det en livsstilssygdom, som om det var hendes måde at leve på, der har gjort hende infertil. Hun kan nu have tendens til at føle sig som et offer: Hun burde være blevet oplyst noget mere. Hendes læge burde have sagt til hende, at hun risikerede at vente for længe.

 

Maja har næsten altid fået det hun ville. Hun ved, at hvis hun arbejder for det, så vil det lykkes hende. Hun plejer at have kontrol over sit liv.

 

Maja ryger ned i et sort hul. Hun er så ked af det. Hun tænker hele tiden på, at hun måske aldrig bliver mor. Hun kan ikke holde ud at være sammen med sine veninder. Slet ikke dem, der bliver gravide. Hun ser gravide maver overalt. Hun vil helst bare sidde derhjemme når hun har fri.

 

Hun synes ikke hendes kæreste forstår hende. Han tager så let på det. Hun har ikke lyst til sex, for det minder hende om det, hun ikke kan.

 

Hun er frustreret over at have mistet sin handlekraft.

 

Maja går og ruger alene med sine triste tanker i meget lang tid. De eneste hun føler samhørighed med, er de kvinder, der står i samme situation som hende. Dem møder hun anonymt på nettet.

 

Der går lang tid før hun får det fortalt til de nærmeste irl. Hun synes ikke det er så stor en lettelse at få det sagt, som hun havde regnet med. Hendes venner og familie spørger til hende, men hun vil helst ikke tale om det.

 

Maja har det både godt og skidt når hun er i behandlingscyklus. På den ene side føler hun at hun endelig kan gøre noget og hun er håbefuld. På den andens side er nedturen så hård, når graviditetstesten er negativ.

 

Maja er begyndt at få sure opstød og hjertebanken. Hun farer let op og hun sover ikke så godt.

 

Hvad du kan gøre, når du kan genkende din egen infertilitet.

Prognose

Maja vil over tid blive så presset, at hun enten dropper fertilitetsbehandling eller søger hjælp til de følelsesmæssige sider af sagen. Maja vil være meget oppe i sit hoved. Hun kæmper for at være stærk.

 

Da jeg bemærker, at Maja bliver rørt og at det ser ud til, at hun holder sine tårer tilbage, går der hul på.

 

Maja græder til  mange sessioner, men synes det er fantastisk.

 

Maja arbejder i hærdigt og føler sig stærkere og stærkere på en ny måde.

 

Maja vil over tid få et andet forhold til det at blive mor.

 

PS.

Et valg du ikke kommer til at fortryde

Jeg vil gerne invitere dig til Slip bekymringerne – samtale, hvor du får mulighed for at genfinde styrken.

Efter samtalen vil du vide, hvordan du og din kæreste kommer godt videre sammen i fertilitetsbehandlingen.

Samtalen varer 45 minutter og er gratis.

Du forpligter dig ikke til noget.

Lad mig få en  tid med det samme.