TV 2 søger donorbørn

TV 2 søger donorbørn

TV 2 søger donorbørn og donorer til programmet ’Blodets Bånd’

For seks år siden skrev jeg blogindlægget ’Det kommende nye Sporløs’, hvor jeg forudsagde, at det efter adoptivbørnene ville blive donorbørnenes tur til at finde biologisk ophav og beslægtede for åben skærm.

Vi er nu et skridt nærmere, for TV2 efterlyser deltagere til en ny programserie.
 

 

TV 2 søger donorbørn og donorer til stort dna-projekt

TV2 opretter en ny dansk dna-database, hvor man som donorbarn eller donor kan lade sig registrere, hvis man ønsker at finde genetisk beslægtede.

Formålet med registret er at matche de registrerede, så donorbørn kan finde deres donor eller donorsiblings. TV2 vil dokumentere processen i en række tv-programmer.

 

TV 2 har fået tilladelse fra Datatilsynet til at oprette det kommende dna-kartotek.

 

TV2 oplyser, at dna-kartoteket håndteres fortroligt og i samarbejde med et hollandsk hospital med erfaring med at arbejde med databaser. Databehandleren i Danmark er Rambøll Management Consulting.

Når projektet er slut, bliver dna-databasen slettet igen. Det hollandske universitetshospital står for selv matchningen af DNA-prøverne, og de vil ikke kunne identificere personen bag dna-prøven.

 

For at projektet kan blive en realitet, kræver det naturligvis at tilstrækkeligt mange melder sig til registret, så der er nogle at matche mellem.

 

Man skal mindst være 15 år for at kunne deltage.

 

TV 2 skal følge processen

Hvis du tilmelder dig projektet, accepterer du samtidig at skulle deltage i tv-programserien.

TV2 fortæller, at de med programserien ”Blodets Bånd” vil skabe debat om de væsentlige etiske, menneskelige og lovgivningsmæssige dilemmaer, der kan opstå som følge af anonym donation af æg og sæd.

 

Hvis du vil være med, kræves der et vidtgående samtykke af dig.

Samtykkeerklæringen lyder således:

Jeg bekræfter med, at jeg vil medvirke i projektet og programserien ”Blodets Bånd”, og at TV2 erhverver alle rettigheder til optagelserne af mig, herunder at TV2 kan lade disse indgå i programserien ”Blodets Bånd”. TV2 kan således udsende – helt eller delvist – programserien på alle medier og platforme i et hvilket som helst format, eksisterende såvel som fremtidige, uden tidsmæssige eller geografiske begrænsninger. Dette gælder både kommerciel, og ikke-kommerciel udnyttelse. 
 
Jeg indvilger i at indsende en DNA-prøve (skrab fra mundhulen), såfremt TV2 måtte anmode herom, som vil blive sendt til analyse ved et universitetshospital i Holland.

 

Du kan læse mere og tilmelde dig her.

 

I øvrigt mener jeg

Jeg synes bestemt, at det er et agtværdigt formål at ville skabe debat om mulige konsekvenser af anonym donation – men jeg er også skeptisk, fordi det er en tv kanal, der opretter det dna-register.

TV2 skal have seere og tjene penge. ’Blodets bånd’ bliver garanteret en seermagnet, ligesom Sporløs stadig er det.

Det er min holdning, at det burde være en ikke-kommerciel institution, der kunne hjælpe og vejlede donorbørnene, forældrene (hele donorfamilien) og donorerne.

Brug for en snak?

Er din nysgerrighed blevet vækket? Lyder det spændende, men er du usikker på konsekvenserne? Så book en tid til en gratis samtale, der kan gøre tvivlen mindre og dig tryg ved dit næste skridt.

Book din tid direkte i Kirstens online kalender.

Dobbeltdonation i Danmark er nu lovligt

Dobbeltdonation i Danmark er nu lovligt

I Danmark har ægdonation i 20 år ikke måttet kombineres med sæddonation (såkaldt dobbeltdonation). Ifølge reglerne skulle et barn, der kom til verden via kunstig befrugtning, være genetisk beslægtet med enten sin far eller sin mor.

Kvinder og par tog derfor til udlandet for at få behandling, hvis dobbeltdonation var nødvendigt.

Sådan er det ikke længere. Siden nytår 2018 har det nemlig været lovligt for enlige og par at få både æg- og sæddonation i Danmark.

 

Dobbeltdonation er nu lovlig

Ordene i loven lyder nu:

 

§ 5.

Stammer ægcellen ikke fra den kvinde, der skal føde barnet, og stammer sæden ikke fra hendes partner, kan der etableres assisteret reproduktion, hvis enten sæden eller ægcellen er doneret i ikke-anonym form.

 

Kort sagt betyder det, at dobbeltdonation i Danmark skal være

a) sundhedsfagligt indikeret og

b) mindst én af donorerne skal være ikke-anonym.

Om to år skal reglerne for behandling med dobbeltdonation evalueres med henblik på, om reglerne virker efter hensigten, og om de i tilstrækkeligt omfang giver enlige kvinder og par mulighed for behandling.

Læs om Folketingets behandling af lovforslaget.

 

 

Dobbeltdonation betyder, at en infertil kvinde får doneret både ægcelle og sædcelle.

Embryodonation er også dobbeltdonation, men her er den donerede ægcelle allerede befrugtet (embryo). I Danmark destrueres der i dag mange nedfrosne befrugtede ægceller, fordi embryodonation ikke er tilladt.

Prænatal adoption kaldes dobbeltdonation også. Altså adoption før fødslen.

Baggrunden

I 2014 anbefalede et flertal af Det etiske Råd at tillade dobbeltdonation og embryodonation. Landsforeningen af Ufrivilligt Barnløse har også længe arbejdet for at få dobbeltdonation tilladt. Folketingspartiernes sundhedsordførere bad i oktober 2016 Det etiske Råd om en vurdering af de etiske aspekter ved at lovliggøre dobbeltdonation. Med rådets udtalelse gik Folketinget i gang med det lovgivende arbejde.

Tilladelse af dobbeltdonation i Danmark blev en realistisk behandlingsmulighed efter den økonomiske kompensation af ægdonor er steget betragteligt med det resultat, at ventetiden på ægdonation er reduceret markant. Der er nu æg at modtage i Danmark.

 

Kravet om sundhedsfaglig begrundelse

Der skal være en sundhedsfaglig grund til, at dobbeltdonationen finder sted. Det kan f.eks. være, når:

  • hverken kvinden eller manden i et forhold har brugbare kønsceller
  • kvinden, der skal bære barnet, i et lesbisk forhold, ikke har brugbare ægceller
  • en enlig kvinde ikke selv kan levere en befrugtningsdygtig ægcelle
  • en eller begge parter i forholdet er disponeret for arvelige sygdomme.

 

I lovforslagets tekst lægges der vægt på, at kvinden, der modtager donoræg, har sundhedsmæssige risici forbundet med sin graviditet.

Den største kendte risiko er forhøjet blodtryk under graviditeten og svangerskabsforgiftning. Risikoen for svangerskabsforgiftning er næsten tre gange højere ved graviditet med donoræg.

Formentlig betinget af svangerskabsforgiftning, er der også en forhøjet risiko for tidlig fødsel, lav fødselsvægt, risiko for at føde ved kejsersnit og blødning efter fødsel.

 

Kravet om mindst een ikke-anonym donor

Det er en betingelse for at få dobbeltdonation i Danmark, at enten sæddonoren eller ægdonoren skal donere åbent eller kendt, fordi det gør det muligt for barnet for at få et delvist kendskab til sit genetiske ophav.

Ministeriet præciserer i udkastet, at åben donation kan varierer på helt centrale punkter:

1.    En åben donor har givet samtykke til, at der kan gives yderligere oplysninger end ved anonym donation. Det kan eksempelvis være donors erhverv, fritidsinteresser, uddannelse, stemmeprøve, babyfotos og lignende.

2.    En åben donor kan også give samtykke til, at der kan gives oplysninger om donors identitet til barnet/og eller modtageren af donation. Aftalen fortæller, på hvilket tidspunkt eller under hvilke omstændigheder oplysningerne skal gives. Det kan f.eks. være, at barnet som den eneste kan få oplyst donors identitet, når barnet er fyldt 18 år.

Det er altså muligt både at have ikke-anonyme/åbne donorer, som er kontaktbare og som ikke kan kontaktes.

En kendt donor (hvor donor og modtager kender hinanden på donationstidspunktet) opfylder naturligvis også kravet om, at den ene donor skal være ikke-anonym.

Har børn brug for at kende mindst en genetisk forælder?

Svaret på det spørgsmål er, at nogle børn/unge/voksne har – andre har ikke.

Efterhånden tror vi, at alle har behov for at kende sit genetiske ophav. Vi føler os overbeviste om, at det er sandheden, fordi det typisk er den slags fortællinger, medierne vil give videre. F.eks. i programmet Sporløs.

I stedet for at bruge ordet ’kende’ vil jeg meget hellere bruge udtrykket, at mange donorbørn – på et tidspunkt i deres liv – er nysgerrige efter deres rødder. Mere eller mindre.

Jeg synes, det er meget vigtigt, at vi ikke afskriver vores børn muligheden for at få tilfredsstillet denne nysgerrighed, når den dukker op. Valget af en ikke-anonym donor er afgørende.

Det vigtigste hensyn til barnets ve og vel er i mine øjne ikke om det er blevet til ved dobbeltdonation eller ej, men under hvilke forhold donationen er sket, og om familien er åbne om det.

 

Ligestilling af de modtagende forældre

Udover de oplagte mere praktiske og økonomiske forhold, er der flere gode ting at sige om lovliggørelsen af dobbeltdonation i Danmark.

Ved at lovliggøre dobbeltdonation vil de par, der har behov for donation af både æg- og sædceller, opleve sig behandlet på lige fod med de, der udelukkende har brug for donation af én slags kønscelle. Tidligere blev de – reelt set – udsat for forskelsbehandling.

Flere af de par, jeg møder i min praksis, synes det er problematisk med den ubalance enkelt-donation skaber i deres parforhold, når kun den ene bliver genetisk forælder til barnet. Flere ville gerne adoptere bla. for at kunne være mere lige fra begyndelsen. Men adoption er efterhånden blevet ganske ufremkommelig herhjemme. Ved dobbeltdonation vil parret blive stillet lige med hensyn til det genetiske.

 

Dobbeltdonation er ikke bare enkelt

Ikke at kunne videregive ’det genetiske’ er selvfølgelig et tema for alle, der modtager donation for at blive forældre – uanset om det sker ved sæd- eller ægdonation.

Spørgsmålene er typisk, om man kan spejle sig i det barn, der kommer. Om hvor meget man vil kunne genkende sig selv som barn i sit barn, der er blevet til ved donation.

De taknemmelige modtagere når i deres spekulationer frem til, at det at blive mor eller far, er langt mere betydningsfuldt end det genetiske. Også når det gælder dobbeltdonation. Det handler om at tage barnet til sig som sit eget.

 

Ikke alle finder det nemt

Spørgsmålet om dobbeltdonation bliver fremstillet som om, det bare er det gode og nemme valg for kommende forældre.

Min erfaring fra mit arbejde med mand-kvinde-par er imidlertid, at det er det ikke.

 

En klient udbrød en gang:

Det var jo ikke sådan et adoptivfoster, jeg havde drømt om at skulle bære.

 

Dobbeltdonation er typisk ikke bare et nemt valg for kommende forældre. For mange er det en svær beslutning at skulle træffe.

Ligesom det er svært at skulle indstille sig på overhovedet at skulle bruge én donor – fra man i begyndelsen troede man bare kunne skabe et barn samme, til man faldt ud af, at det ikke gik helt så let – er der ved dobbeltdonation ingen kommende glæde ved at kunne se i det mindste den ene i det kommende barn.

Der er ingen kendskab til den genetiske historie som familier nu en gang kender den gennem generationer – bliver vi skaldede i vores familie? Har vi svært ved at læse pga. ordblindhed? Osv.

Der er 100% ukendt genetik.

 

En anden klient havde reflekteret meget over det absolut ukendte ved at vælge dobbeltdonation. Hun sagde:

Hvad hvis nu jeg ikke kan forholde mig til barnet, når det kommer ud? Jeg kan jo ikke proppe det tilbage! Jeg er så bange for at blive en dårlig mor!

 

 

Processen

Overordnet kan processen beskrives som denne bumpede rejse:

  1. Beslutningen om at få et barn sammen (væk med præventionen)
  2. Det lykkes ikke lige – udredning af parres fertilitet
  3. Fertilitetsbehandling med egne kønsceller
  4. Det lykkes heller ikke lige – mere udredning
  5. Brug af en donor foreslås
  6. Mange tanker, følelser og samtaler, bla om ikke at komme til at give sine gener videre, om genetisk ubalance i parforholdet mm
  7. Nogle vælger at gå videre med at bruge donor
  8. Det lykkes så heller ikke lige – endnu mere udredning
  9. Forslag om at bruge to donorer – altså dobbeltdonation.
  10. Endnu en gang mange tanker, følelser og samtaler, bla. om at ingen kommer til at give sine gener videre.

 

For mange er det virkelig en svær beslutning at skulle træffe – for ved dobbeltdonation er der slet ingen fælles genetik med bare den ene forælder.

Det store spørgsmål er: Hvad mon der venter én?

 

Mød Nina og Frederik

Nina og Frederik havde længe vist, at de skulle bruge ægdonor for at blive forældre. Det var de efterhånden kommet overens med.

De fik ægdonation, men Nina blev ikke gravid.

Det i sig selv var en stor skuffelse.

 

Frederik fik testet sin sædkvalitet endnu grundigere end i første omgang.

Resultatet betød, at fertilitetsklinikken nu også anbefalede parret at bruge sæddonor.

 

Det var faktisk sværest for Nina.

For hun havde jo sådan drømt om at få et barn med Frederik. Et barn som kunne arve det gode fra Frederik.

Hun havde glædet sig til – i det mindste – at kunne se Frederik i deres kommende barn, nu hun ikke ville kunne se sig selv qua ægdonationen.

Og så skule de også til udlandet for at få behandling med dobbeltdonation, fordi det ikke var tilladt i Danmark dengang.

Frederik var til gengæld der i processen, hvor han syntes, det var ok med dobbeltdonation – det ville jo skabe en større balance mellem dem i forholdet til deres kommende barn.

 

 

Barnets tarv

Nina var også meget optaget af, hvad dobbeltdonation ville betyde for det kommende barn.

Hvad ville det betyde, at der ikke var bare én forælder som barnet kunne være genetisk forbundet med?

Hvad nu, hvis de var nødt til at bruge anonyme donorer? Det ville jo betyde, at det kommende barns muligheder for at få viden om sit ophav ville være nærmest udelukket.

 

Beslutningen

Nina var ikke klar til også at skulle bruge sæddonor (dobbeltdonation).

Nina og Frederiks beslutning blev derfor, at de ville prøve med Frederiks sæd og en ægdonor endnu en gang.

 

Hold det rette fokus

Tidligere mente politikerne, at et barn skulle være genetisk beslægtet med mindst én af forældrene.

Som adoptivmor ved jeg, at det har været et forkert sted at lægge sit fokus.

Omsorg, kærlighed og tillid har den største betydning i en familie, og der findes utallige familieformer i Danmark, hvor børnene har det godt – selvom de ikke er genetisk beslægtede med deres forældre.

Det er godt, at dobbeltdonation er blevet tilladt i Danmark. Så er det slut med at skulle til udlandet for at få dobbeltdonation.

Men vi har stadig brug for, at de kommende forældre kan få eksistentielle samtaler og vejledning om at skulle skabe og blive donorfamilie. Til deres eget og deres kommende barns bedste.

 

 

Kirsten List Larsen er forfatter til bøgerne ‘Far, mor og donorbarn. Veje til et endnu bedre liv som donorfamilie’ og ‘Donorbarnets Bog. Skab din egen fortælling.’

Temaerne i denne artikel bliver grundigt behandlet i bogen ‘Far, mor og donorbarn.’

Du kan læse mere om dit bedste valg af donor i uddraget af kapitel 2 – Beslutningen om at bruge donor.

 

 

Giv din kæreste omsorg i ferien

Giv din kæreste omsorg i ferien

Giv din kæreste ekstra omsorg i ferien og få et bedre parforhold

“Jeg synes barnløsheden slider på parforholdet. Har du nogen gode råd?”

Det spørgsmål hører jeg tit.

Om en måned er det juleaften – juleferien nærmer sig, og med den også en af højsæsonerne for skilsmisser – nemlig januar (og august efter sommerferien). Som ufrivilligt barnløse er I ekstra udsatte.

Som ufrivilligt barnløst par ved jeg, at I oplever atmosfæriske forstyrrelser i kommunikationen, lavpunkter i de seksuelle konjunktursvingninger og meget andet, der trækker ned.

Måske oplever du også den største ensomhed, der er, når du rækker ud efter den anden og ikke bliver mødt?

De fleste par oplever, at de i svære tider både glider fra hinanden og rykker tættere på hinanden. Og også her er det vigtigt, hvad vi giver opmærksomhed.Er det, det negative eller det positive i vores parforhold?

Heldigvis har jeg nogle gode ideer til, hvordan du kan sørge for, at du får det bedre med din kæreste – at I får det bedre med hinanden. Feriedagene er oplagte til at bruge på at prøve ideerne af. Så værsgo’

Hvor har du dit fokus?

John Gottman har i årtier forsket i, hvad der kendetegner lykkelige parforhold. En af konklusionerne er, at der er fem gange så mange positive som negative udladninger i forholdet. En regulær konflikt er helt ok. Det er måden, hvorpå I håndterer konflikter og andet, I skal være opmærksomme på. Møder I hinanden med:

  • kritik
  • foragt
  • forsvar eller
  • tavshed (ignorering, obstruktion),

skal I være meget opmærksomme på, hvor I er på vej hen.

Sådan skaber du mere glæde hos din kæreste

Ved at flytte blikket og fokusere på det, der allerede virker, kommer det gode til at vokse. Både i vores indre og ydre liv. Ved at være endnu mere givende overfor andre end du allerede er – får du det bedre selv. Husk at klappe dig selv på skulderen hver gang, du gør noget godt for en anden. Flyt fokus væk fra dig selv og skab glæde hos en betydningsfuld anden.  Hvad ville være mere oplagt end at gøre det hos din kæreste?

Sådan gør du

  • Afsæt en dag i hver af de næste fire uger, hvor du gør noget ekstra godt for din kæreste.
  • Skriv en liste med dine meningsfulde ideer til at begynde med. Så har du noget at gå i gang med.
  • Giv plads til at være impulsiv, når I er tunet ind på hinanden følelsesmæssigt.

Her er nogle af mine ideer

  • Genopfrisk et fælles lykkeligt minde.
  • Fortæl hvilke af din kærestes egenskaber, der er værdifulde for dig og kobl dem gerne sammen med en konkret oplevelse.
  • Bryd vanen – gør noget overraskende, som din partner kan lide.
  • Vær fortsat nysgerrig efter din kærestes måde at se verden på, ligesom den gang I var nyforelskede.
  • Tag del i og styrk din partners hverdag.
  • Kend din kærestes bekymringer og håb.
  • Tag del i og støt din partners drømme og mål.
  • Lyt, lyt og lyt.

Du er ikke alene og for dig og alle andre, der mærker grader af fortvivlelse i ferien, har jeg sat et gratis online foredrag op.

På webinaret Sådan overlever du (endnu) en barnløs jul deler jeg nogle værktøjer, der gør det lettere at være dig i julen.

Få en gratis plads.

Skriv en kommentar
Har du allerede fået barn, så er jeg sikker på du kan genkende noget i indlægget og at du er glad for, at den tid er slut.

Læg gerne en kommentar om, hvordan det var for dig. Og del meget gerne dine tips til at lette juleferien.

 

 

 

 

 

Nu kan du snart få dobbeltdonation i Danmark

Nu kan du snart få dobbeltdonation i Danmark

Har du brug for dobbeltdonation (både æg og sæd) for at blive mor?

Så behøver du snart ikke rejse til udlandet for at få behandling.

Læs mere.

 

Dobbeltdonation Danmark

Sundhedsministeren har nu fremsat lovforslaget om tilladelse af dobbeltdonation i Danmark, og Folketinget går i gang med behandlingen senere på måneden.

Forbuddet mod dobbeltdonation har eksisteret i 20 år.

Her får du en gennemgang af hovedpunkterne i lovforslaget.

Hvornår bliver det muligt at få dobbeltdonation i Danmark?

De nye regler forventes at træde i kraft allerede den 1. januar 2018.

Rent teknisk kan fertilitetsklinikken gå i gang med at tilbyde dobbeltdonation ligeså snart politikerne har lovliggjort dobbeltdonation Danmark. Klinikkerne har jo mange års erfaringer med både æg- og sæddonation.

 

Den ændrede lovtekst

§ 5. Stammer ægcellen ikke fra den kvinde, der skal føde barnet, og stammer sæden ikke fra hendes partner, må der kun etableres assisteret reproduktion, hvor brug af både doneret
sæd og doneret ægcelle er sundhedsfagligt begrundet, og enten sæden eller ægcellen er doneret i ikke-anonym form.

 

Kort sagt:

Dobbeltdonation i Danmark skal være

a) sundhedsfagligt begrundet og

b) mindst én af donorerne skal være ikke-anonym.

 

Hvem kan få dobbeltdonation i Danmark?

Det er selvfølgelig hensigten, at både enlige og par kan få dobbeltdonation, når lovændringerne træder i kraft.

Forudsætningen er stadig, at behandlingen er sundhedsfagligt indiceret.

Det kan f.eks. være, når:

  • hverken kvinden eller manden i et forhold har brugbare kønsceller
  • kvinden, der skal bære barnet, i et lesbisk forhold, ikke har brugbare ægceller
  • en enlig kvinde ikke selv kan levere en befrugtningsdygtig ægcelle
  • en eller begge parter i forholdet er disponeret for arvelige sygdomme.

 

Dobbeltdonation skal være sundhedsfagligt indikeret

Der er intet nyt i, at behandlingen skal være sundhedsfagligt begrundet.

 

I lovforslagets tekst lægges der vægt på, at kvinden, der modtager donoræg, har sundhedsmæssige risici forbundet med sin graviditet.

Den største kendte risiko er forhøjet blodtryk under graviditeten og svangerskabsforgiftning. Risikoen for svangerskabsforgiftning er næsten tre gange højere ved graviditet med donoræg.

Formentlig betinget af svangerskabsforgiftning, er der også en forhøjet risiko for tidlig fødsel, lav fødselsvægt, risiko for at føde ved kejsersnit og blødning efter fødsel.

 

Kravet om en ikke-anonym donor

Det reelt nye i udkastet til lovforslaget er, at dobbeltdonation kun kan gives, hvis (mindst) den ene af donorerne ikke er anonym.

 

Det er altså en betingelse, at enten ægdonoren eller sæddonoren skal donere åbent/kendt, fordi det gør det muligt for barnet for at få et delvist kendskab til sit genetiske ophav.

 

Ministeriet præciserer i udkastet, at åben donation kan varierer på helt centrale punkter:

  1. En åben donor har givet samtykke til, at der kan gives yderligere oplysninger end ved anonym donation. Det kan eksempelvis være donors erhverv, fritidsinteresser, uddannelse, stemmeprøve, babyfotos og lignende.
  2. En åben donor kan også give samtykke til, at der kan gives oplysninger om donors identitet til barnet/og eller modtageren af donation. Aftalen fortæller, på hvilket tidspunkt eller under hvilke omstændigheder oplysningerne skal gives. Det kan f.eks. være, at barnet som den eneste kan få oplyst donors identitet, når barnet er fyldt 18 år.

 

Det er altså muligt både at have ikke-anonyme/åbne donorer, som er kontaktbare og som ikke kan kontaktes.

En kendt donor (hvor donor og modtager kender hinanden på donationstidspunktet) opfylder naturligvis også kravet om, at den én donor skal være ikke-anonym.

 

Intentionerne med lovforslaget

Tidligere mente politikerne, at et barn skulle være genetisk beslægtet med mindst én af forældrene.

 

Som adoptivmor ved jeg, at det har været et forkert sted at lægge sit fokus.

 

Omsorg, kærlighed og tillid har den største betydning i en familie, og der findes utallige familieformer i Danmark, hvor børnene har det godt – selvom de ikke er genetisk beslægtede med deres forældre.

 

Det er glædeligt, at Danmark endelig kommer til at tillade dobbeltdonation i Danmark. Så er det slut med at skulle til udlandet for at få dobbeltdonation.

 

Jeg ser frem til at høre folketingspolitikernes holdninger, når Folketinget skal drøfte, ændre og vedtage (eller forkaste) lovforslaget.

Blogindlægget er opdateret den 10. oktober 2017.

Et valg du ikke kommer til at fortryde

Jeg vil gerne invitere dig til Mit bedste valg – samtale, hvor du får mulighed for at finde ind til det donorvalg, der får dine værdier til skinne igennem.

Måske har du allerede valgt, men er i tvivl om det nu var det rigtige.

Få hjertet med.

Efter samtalen vil du vide, hvordan du og din kæreste kommer til at hvile godt i jeres beslutning. Også om 15 år.

Samtalen varer 45 minutter og er gratis.

Du forpligter dig ikke til noget.

Lad mig få en  tid med det samme.

Læs mere om dit bedste valg af donor

Uddrag af kapitel 2 – Beslutningen om at bruge donor –  fra bogen Far, mor og donorbarn. Veje til et endnu bedre liv som donorfamilie.

 

 

 

 

 

Bliver jeg en god mor?

Bliver jeg en god mor?

Forskellige grader af bekymringer under graviditeten 

Forleden var der en fin debat i min hemmelige gruppe på Facebook. Gruppen er for mænd og kvinder, der bruger donoræg eller donorsæd for at få barn. En bekymret mor tog bladet fra munden.

Debatten handlede om de svære, og også tabubelagte følelser, en gravid kvinde kan have, når hun tænker på sit kommende barn, der er blevet skabt ved hjælp af donoræg.

Spørgsmålene kan være:

  • Hvad i al verden er det, jeg har gang i?
  • Er det rigtigt det jeg gør, når jeg bliver mor på denne måde?
  • Kan jeg elske mit donorbarn som mit eget, når det kommer til verden?

Hvis du er gravid med donoræg (eller har været det) kan du måske genkende disse bekymrende tanker?

Jeg havde en gang samtaler med en kvinde, som var gravid med donoræg. Da hun kom hos mig til første samtale, havde hun bestilt tid til en provokeret abort.

  • Hun kunne simpelthen ikke forholde sig til det spirende liv hun bar.
  • Hun syntes det var vildt mystisk. Hun følte ikke, det var hendes barn.
  • Hun syntes nu det var forkert for hende at have brugt donor.

Hendes mand ønskede at beholde barnet. Det  var så smerteligt en situation at være i. Heldigvis havde hun taget fat i mig.

Efter den anden coachende samtale afbestilte hun tiden til aborten.

 

Min egen kommende mor – usikkerhed

Jeg kender selv til de bekymrende tanker.

Jeg blev overvældet af usikkerhed aftenen før, vi skulle møde vores søn for første gang på hans børnehjem. Jeg blev helt slået omkuld af det kommende forældreansvar. Af bekymringer. Af frygten for, om jeg overhovedet ville blive en god mor. Om jeg virkelig var i stand til at tage ham til mig som min egen (som ordet adoption jo basalt set betyder). Jeg var hunderæd for ikke at kunne blive en god mor.

Første gang jeg så min søn liggende i sin tremmeseng, troede jeg, at det var det forkerte barn.  Han var så fremmed for mig. Gud ske lov voksede tilknytningen og kærligheden lynhurtigt frem og det blev bare bedre dag for dag, indtil jeg var i en symbiotisk lykkeboble med ham, min søn!

Fortvivl ikke, selvom moderkærligheden først skal ’løbe til.’

 

Bekymringer er almindelige og faktisk også gode

En positiv måde at forstå sine bekymringer på, er ved at se dem som et udtryk for din evne til at reflektere over dit indre psykiske liv og til at reflektere over de store følelser, som knytter sig til at blive (og være) forældre.

Du kan omsætte dine bekymringer til en passende adfærd, som støtter dit barn i form af f.eks. følelsesmæssig regulering og spejling.

Dine bekymrende tanker under graviditeten kan også tolkes som et beskyttelsessystem, der gør dig i stand til at give dit barn omsorg.

Dine bekymringer er med til at udvikle dit ’intuitive forældreskab’ og til at skærpe din opmærksomhed. Når du stiller dig dit helt grundlæggende tanker Kan jeg passe godt på mit barn? Vil jeg elske det? Er det faktisk de tanker, der er med til at bane vejen for den gode tilknytning og til at du vil drage omsorg for dit barn i form af beskyttelse, berøring, søvn og mad. Du vil blive opmærksom på dit barns behov.

 

Sådan holder du bekymringerne stangen

Du kan selv gøre en masse konkret for at tage godt i mod dit barn. En måde at fremme den gode tilknytning på, er ved at arbejde dig gennem disse punkter allerede mens du er gravid.

1. Hvornår, har du været god til at tage til dig som din egen?

Det kan fx være en dukke eller bamse, du havde som barn. Det kan være et marsvin, en hund eller et andet dyr.

Skriv tre episoder ned.

 

2. Hvornår har du været opmærksom på og god til at sætte dig ind i andres behov?

Det kan være, du har tolket kropsudtryk, sindsstemninger mm. Hvilke signaler og behov spottede du?

Skriv tre episoder ned.

 

3. Hvornår har du haft nærværende kontakter?

Hvad gjorde du for at være nærværende og følelsesmæssigt tilgængelig?

Måske lagde du din mobil langt væk. Måske lyttede du intenst fremfor at tale.

Skriv tre episoder ned.

 

4. Hvordan forestiller du dig dit kommende barn?

Gør dig det konkret. Forestil dig dit barn. Temperament, udseende, køn.

Beskriv eller tegn dine indre forestillinger.

(Det er det psykologer kalder ’ indre repræsentation.’)

 

5. Køb en (ekstra) 3D skanning, så du får et billede af dit barns ansigt

Sæt billedet i en ramme og nærstuder det.

Læs mere om 3D skanning og tilknytning i mit tidligere blogindlæg Få en tryg tilknytning til dit kommende barn. 

 

6. Følg din graviditet ved hjælp af en graviditetskalender

Følg med i, hvor stort fosteret er. Find noget der er lige så langt og vejer lige så meget, og hold det i hånden.

 

 

7. Brug Donorbarnets Bog, der guider dig gennem fortællingen til dit barn

Du får 165 inspirerende og støttende spørgsmål til at dokumenteret det hele.

E-arbejdsbogen koster 57 kr og kan kun købes på kirstenlistlarsen.dk.

 

E-bog: Donorbarnets Bog - Skab din egen fortælling DANSK
E-bog: Donorbarnets Bog - Skab din egen fortælling DANSK
Donorbarnets Bog er en lettilgængelig guide, som på bedste vis supplerer den gængse Barnets Bog | Gør som mange andre | Lav din unikke fortælling til dit barn | Du får en udførlig instruktion i at skrive netop din families svar, uanset om din familie består af en far og en mor, een mor eller to mødre. Version 2 er udvidet med mange flere sider, som dit barn selv kan udfylde. 165 støttespørgsmål i Word, som gør det fleksibelt og nemt for dig at arbejde med. ©Kirsten List Larsen og Forlaget pubList, 2014
 

 

Del med din kæreste

Del endelig det hele med din kæreste – barnets kommende far.

Giv hinanden støtte, bed om støtte.

Tal også meget gerne om jeres egne tidligste erfaringer/minder om jeres forældre.

Indlægget udkom første gang i marts 2016.

Ps.

Hvis du vil med i den hemmelige Facebook-gruppe ’Far, mor og donorbarn’ skal du skrive til mig på Facebook, så jeg kan lukke dig ind i fællesskabet.

 

 

Pps.

Du kan altid ringe og få en kort uforpligtende snak med mig. Ring på 2892 9596. Der er ingen grund til at have det dårligt, når nu hjælpen er nær.