Bliver jeg en god mor?

Bliver jeg en god mor?

Forskellige grader af bekymringer under graviditeten 

Forleden var der en fin debat i min hemmelige gruppe på Facebook. Gruppen er for mænd og kvinder, der bruger donoræg eller donorsæd for at få barn. En bekymret mor tog bladet fra munden.

Debatten handlede om de svære, og også tabubelagte følelser, en gravid kvinde kan have, når hun tænker på sit kommende barn, der er blevet skabt ved hjælp af donoræg.

Spørgsmålene kan være:

  • Hvad i al verden er det, jeg har gang i?
  • Er det rigtigt det jeg gør, når jeg bliver mor på denne måde?
  • Kan jeg elske mit donorbarn som mit eget, når det kommer til verden?

Hvis du er gravid med donoræg (eller har været det) kan du måske genkende disse bekymrende tanker?

Jeg havde en gang samtaler med en kvinde, som var gravid med donoræg. Da hun kom hos mig til første samtale, havde hun bestilt tid til en provokeret abort.

  • Hun kunne simpelthen ikke forholde sig til det spirende liv hun bar.
  • Hun syntes det var vildt mystisk. Hun følte ikke, det var hendes barn.
  • Hun syntes nu det var forkert for hende at have brugt donor.

Hendes mand ønskede at beholde barnet. Det  var så smerteligt en situation at være i. Heldigvis havde hun taget fat i mig.

Efter den anden coachende samtale afbestilte hun tiden til aborten.

 

Min egen kommende mor – usikkerhed

Jeg kender selv til de bekymrende tanker.

Jeg blev overvældet af usikkerhed aftenen før, vi skulle møde vores søn for første gang på hans børnehjem. Jeg blev helt slået omkuld af det kommende forældreansvar. Af bekymringer. Af frygten for, om jeg overhovedet ville blive en god mor. Om jeg virkelig var i stand til at tage ham til mig som min egen (som ordet adoption jo basalt set betyder). Jeg var hunderæd for ikke at kunne blive en god mor.

Første gang jeg så min søn liggende i sin tremmeseng, troede jeg, at det var det forkerte barn.  Han var så fremmed for mig. Gud ske lov voksede tilknytningen og kærligheden lynhurtigt frem og det blev bare bedre dag for dag, indtil jeg var i en symbiotisk lykkeboble med ham, min søn!

Fortvivl ikke, selvom moderkærligheden først skal ’løbe til.’

 

Bekymringer er almindelige og faktisk også gode

En positiv måde at forstå sine bekymringer på, er ved at se dem som et udtryk for din evne til at reflektere over dit indre psykiske liv og til at reflektere over de store følelser, som knytter sig til at blive (og være) forældre.

Du kan omsætte dine bekymringer til en passende adfærd, som støtter dit barn i form af f.eks. følelsesmæssig regulering og spejling.

Dine bekymrende tanker under graviditeten kan også tolkes som et beskyttelsessystem, der gør dig i stand til at give dit barn omsorg.

Dine bekymringer er med til at udvikle dit ’intuitive forældreskab’ og til at skærpe din opmærksomhed. Når du stiller dig dit helt grundlæggende tanker Kan jeg passe godt på mit barn? Vil jeg elske det? Er det faktisk de tanker, der er med til at bane vejen for den gode tilknytning og til at du vil drage omsorg for dit barn i form af beskyttelse, berøring, søvn og mad. Du vil blive opmærksom på dit barns behov.

 

Sådan holder du bekymringerne stangen

Du kan selv gøre en masse konkret for at tage godt i mod dit barn. En måde at fremme den gode tilknytning på, er ved at arbejde dig gennem disse punkter allerede mens du er gravid.

1. Hvornår, har du været god til at tage til dig som din egen?

Det kan fx være en dukke eller bamse, du havde som barn. Det kan være et marsvin, en hund eller et andet dyr.

Skriv tre episoder ned.

 

2. Hvornår har du været opmærksom på og god til at sætte dig ind i andres behov?

Det kan være, du har tolket kropsudtryk, sindsstemninger mm. Hvilke signaler og behov spottede du?

Skriv tre episoder ned.

 

3. Hvornår har du haft nærværende kontakter?

Hvad gjorde du for at være nærværende og følelsesmæssigt tilgængelig?

Måske lagde du din mobil langt væk. Måske lyttede du intenst fremfor at tale.

Skriv tre episoder ned.

 

4. Hvordan forestiller du dig dit kommende barn?

Gør dig det konkret. Forestil dig dit barn. Temperament, udseende, køn.

Beskriv eller tegn dine indre forestillinger.

(Det er det psykologer kalder ’ indre repræsentation.’)

 

5. Køb en (ekstra) 3D skanning, så du får et billede af dit barns ansigt

Sæt billedet i en ramme og nærstuder det.

Læs mere om 3D skanning og tilknytning i mit tidligere blogindlæg Få en tryg tilknytning til dit kommende barn. 

 

6. Følg din graviditet ved hjælp af en graviditetskalender

Følg med i, hvor stort fosteret er. Find noget der er lige så langt og vejer lige så meget, og hold det i hånden.

 

 

7. Brug Donorbarnets Bog, der guider dig gennem fortællingen til dit barn

Du får 165 inspirerende og støttende spørgsmål til at dokumenteret det hele.

E-arbejdsbogen koster 57 kr og kan kun købes på kirstenlistlarsen.dk.

 

E-bog: Donorbarnets Bog - Skab din egen fortælling DANSK
E-bog: Donorbarnets Bog - Skab din egen fortælling DANSK
Donorbarnets Bog er en lettilgængelig guide, som på bedste vis supplerer den gængse Barnets Bog | Gør som mange andre | Lav din unikke fortælling til dit barn | Du får en udførlig instruktion i at skrive netop din families svar, uanset om din familie består af en far og en mor, een mor eller to mødre. Version 2 er udvidet med mange flere sider, som dit barn selv kan udfylde. 165 støttespørgsmål i Word, som gør det fleksibelt og nemt for dig at arbejde med. ©Kirsten List Larsen og Forlaget pubList, 2014
 

 

Del med din kæreste

Del endelig det hele med din kæreste – barnets kommende far.

Giv hinanden støtte, bed om støtte.

Tal også meget gerne om jeres egne tidligste erfaringer/minder om jeres forældre.

Indlægget udkom første gang i marts 2016.

Ps.

Hvis du vil med i den hemmelige Facebook-gruppe ’Far, mor og donorbarn’ skal du skrive til mig på Facebook, så jeg kan lukke dig ind i fællesskabet.

 

 

Pps.

Du kan altid ringe og få en kort uforpligtende snak med mig. Ring på 2892 9596. Der er ingen grund til at have det dårligt, når nu hjælpen er nær.

Nyt om dobbeltdonation i Danmark

Nyt om dobbeltdonation i Danmark

Dobbeltdonation Danmark

 

I dag er der høringsfrist på udkastet til lovforslaget om at tillade dobbeltdonation Danmark. Det betyder, at lovforslaget kan fremsættes til behandling i Folketinget i efteråret.

Forbuddet mod dobbeltdonation har eksisteret i 20 år.

Jeg gennemgår her hovedpunkterne i lovforslaget.

Vær opmærksom på, at der kan komme mulige ændringer og præciseringer under lovforslagets behandling i Folketinget.

 

Hvornår bliver det muligt at få dobbeltdonation i Danmark?

De nye regler forventes at træde i kraft allerede den 1. januar 2018.

Rent teknisk kan fertilitetsklinikken gå i gang med at tilbyde dobbeltdonation ligeså snart politikerne har lovliggjort dobbeltdonation Danmark. Klinikkerne har jo mange års erfaringer med både æg- og sæddonation.

 

Den ændrede lovtekst

§ 5. I de tilfælde, hvor ægcellen ikke stammer fra den kvinde, der skal føde barnet, og sæden ikke stammer fra hendes partner, må der kun etableres assisteret reproduktion, hvor brug af både doneret sæd og doneret ægcelle er sundhedsfagligt begrundet og såfremt enten den donerede sæd eller den donerede ægcelle er doneret i ikke-anonym form.

 

 

Kort sagt:

Dobbeltdonation i Danmark skal være

a) sundhedsfagligt begrundet og

b) mindst én af donorerne skal være ikke-anonym.

 

Hvem kan få dobbeltdonation i Danmark?

Det er selvfølgelig hensigten, at både enlige og par kan få dobbeltdonation, når lovændringerne træder i kraft.

 

Forudsætningen er stadig, at behandlingen er sundhedsfagligt indiceret.

 

Det kan f.eks. være, når:

  • hverken kvinden eller manden i et forhold har brugbare kønsceller
  • kvinden, der skal bære barnet, i et lesbisk forhold, ikke har brugbare ægceller
  • en enlig kvinde ikke selv kan levere en befrugtningsdygtig ægcelle
  • en eller begge parter i forholdet er disponeret for arvelige sygdomme.

 

Dobbeltdonation skal være sundhedsfagligt indikeret

Der er intet nyt i, at behandlingen skal være sundhedsfagligt begrundet.

 

I lovforslagets tekst lægges der vægt på, at kvinden, der modtager donoræg, har sundhedsmæssige risici forbundet med sin graviditet.

Den største kendte risiko er forhøjet blodtryk under graviditeten og svangerskabsforgiftning. Risikoen for svangerskabsforgiftning er næsten tre gange højere ved graviditet med donoræg.

Formentlig betinget af svangerskabsforgiftning, er der også en forhøjet risiko for tidlig fødsel, lav fødselsvægt, risiko for at føde ved kejsersnit og blødning efter fødsel.

 

Kravet om en ikke-anonym donor

Det reelt nye i udkastet til lovforslaget er, at dobbeltdonation kun kan gives, hvis (mindst) den ene af donorerne ikke er anonym.

 

Det er altså en betingelse, at enten ægdonoren eller sæddonoren skal donere åbent/kendt, fordi det gør det muligt for barnet for at få et delvist kendskab til sit genetiske ophav.

 

Ministeriet præciserer i udkastet, at åben donation kan varierer på helt centrale punkter:

  1. En åben donor har givet samtykke til, at der kan gives yderligere oplysninger end ved anonym donation. Det kan eksempelvis være donors erhverv, fritidsinteresser, uddannelse, stemmeprøve, babyfotos og lignende.
  2. En åben donor kan også give samtykke til, at der kan gives oplysninger om donors identitet til barnet/og eller modtageren af donation. Aftalen fortæller, på hvilket tidspunkt eller under hvilke omstændigheder oplysningerne skal gives. Det kan f.eks. være, at barnet som den eneste kan få oplyst donors identitet, når barnet er fyldt 18 år.

 

Det er altså muligt både at have ikke-anonyme/åbne donorer, som er kontaktbare og som ikke kan kontaktes.

En kendt donor (hvor donor og modtager kender hinanden på donationstidspunktet) opfylder naturligvis også kravet om, at den én donor skal være ikke-anonym.

 

Intentionerne med lovforslaget

Tidligere mente politikerne, at et barn skulle være genetisk beslægtet med mindst én af forældrene.

 

Som adoptivmor ved jeg, at det har været et forkert sted at lægge sit fokus.

 

Omsorg, kærlighed og tillid har den største betydning i en familie, og der findes utallige familieformer i Danmark, hvor børnene har det godt – selvom de ikke er genetisk beslægtede med deres forældre.

 

Det er glædeligt, at Danmark endelig kommer til at tillade dobbeltdonation i Danmark. Så er det slut med at skulle til udlandet for at få dobbeltdonation.

 

Jeg ser frem til at høre folketingspolitikernes holdninger, når Folketinget skal drøfte, ændre og vedtage (eller forkaste) lovforslaget.

 

Et valg du ikke kommer til at fortryde

Jeg vil gerne invitere dig til Mit bedste valg – samtale, hvor du får mulighed for at finde ind til det donorvalg, der får dine værdier til skinne igennem.

Måske har du allerede valgt, men er i tvivl om det nu var det rigtige.

Få hjertet med.

Efter samtalen vil du vide, hvordan du og din kæreste kommer til at hvile godt i jeres beslutning. Også om 15 år.

Samtalen varer 45 minutter og er gratis.

Du forpligter dig ikke til noget.

Lad mig få en  tid med det samme.

Læs mere om dit bedste valg af donor

Uddrag af kapitel 2 – Beslutningen om at bruge donor –  fra bogen Far, mor og donorbarn. Veje til et endnu bedre liv som donorfamilie.

 

 

Få ro på og undgå at amygdala kaprer din hjerne

Få ro på og undgå at amygdala kaprer din hjerne

Kan man rense luften ved at eksplodere?


Blandt mine klienter møder jeg ofte kvinder, som fortæller, at de eksploderer, når de har fået nok.

Det er deres strategi til at regulere vanskelige følelser.

Men tro mig, det virker ikke!

 

I blogindlægget får du her at vide, hvorfor det ikke virker og hvad du kan gøre i stedet for.

De kvinder, jeg taler om, gør det for at rense luften.

For at komme videre.

Mange fortæller samtidigt, at deres mand ofte ikke eksploderer tilbage, men i stedet bliver stille eller lusker bort.

Freud har længe haft stor betydning for forståelsen af psyken i vores vestlige kultur. Af Freud har vi lært, at det ikke er sundt at undertrykke vores følelser. De skal ud. For det er til gengæld sundt at udtrykke vores følelser.

Med Freuds tankegang er det fx sundt at give afløb for vores vrede. Vi renser jo bare luften, når vi eksploderer.

Ligesom når tordenvejrets lyn og brag renser den trykkende stemning. Og så kan vi jo komme videre. Det tror vi på. Men er det nu også sandt?

Sådan helt ærligt, hvordan har du det efter en eksplosion?

Mange vil ærligt svare, at disse eksplosioner sgu ikke virker helt efter hensigten…

Og det har neuropsykologerne en forklaring på.

Træning gør mester

I dag ved vi, at vi så at sige tramper stier i vores hjerne, når vi gør noget, og når vi tænker tanker.

Jo oftere du gør en ting, desto bredere og mere fremkommelig bliver stien i din hjerne.

Følelsesudbrud sandsynliggør altså, at du næste gang vælger samme måde at reagere på.

Og jo oftere og nemmere bliver det at bevæge sig ad den sti, man plejer.

Ofte registrerer vi det slet ikke, vi kører så at sige på autopilot.

Det er tit smart at hjernen fungerer sådan. Tænk fx på, hvis du i dag var lige så opmærksom på dit fodarbejde, som da du lærte at køre bil. Så havde du brugt alt for meget af din hjernes kapacitet på det, og mindre på at være opmærksom på trafikken.

Det vi gør tit, bliver vi bedre til

Det gælder også, hvis vi ofte eksploderer i vrede, så bliver vi endnu bedre til at eksplodere i vrede. Og det kan ske helt ubemærket, fordi eksplosionsstien i vores hjerne er så nem at komme til og bevæge os ad.

Følelsesmæssige udbrud

Hvor smart er det så lige?

Teknikken med, at det bliver lettere at gøre det, vi gør tit, gælder naturligvis også hvis vores reaktioner er glæde, tilbagetrækning, sarkasme mm.

Gør vi det, vi plejer, får vi det, vi plejer.

Når amygdala kaprer din hjerne

Med dine følelsesudbrud risikerer du også, at du sætter varige spor hos dem, der oplever dit udbrud på nært hold.

Så mon ikke, det ville være en ide, at vi hver i sær ændrer vores måde, at regulere vores følelser på, så vi ikke så ofte eksploderer?

Forskerne fortæller, at vredesudbrud – og andre følelsesmæssige udbrud – øger aktiviteten i amygdala. Det betyder, at din krop kommer i alarmberedskab.

Amygdala vil sørge for din overlevelse. Konsekvensen bliver, at der bliver lukket ned for vigtige kognitive funktioner.

Når amygdala har taget styringen, får du f.eks. svært ved at analysere, bearbejde information, abstrahere og omfortolke.

Amygdala har så at sige kapret din hjerne.

Du kan træne dig i at registrere, hvad der trigger din amygdala, og hvornår din amygdala er ved at tage over. Det handler om at være på forkant.

Når du kan det, kan du omdirigere dig selv og gå ad hjernestier, der reducerer aktiviteten i din amygdala.

 

Hjernen er plastisk og foranderlig

Heldigvis ved vi i dag, at hjernen er plastisk og foranderlig.

Du kan ændre ‘kortet’ i din hjerne.

Du kan træde nye stier til.

Du kan lade gamle stier gro til.

Du kan regulere dine følelser og håndtere vanskelige hverdagssituationer på en bedre måde end ved at eksplodere i vrede.

Hvilke lettilgængelige stier vil du gerne lade gro til?

Hvis du vil føle og reagere anderledes end du plejer, skal du træde nye stier til.

Sådan gør du

Det letteste du kan gøre, straks du opdager, at amygdala er ved at tage over, er at finde roen indeni.

Næste gang du er ved at nå til kanten, hvor du ved, du snart eksploderer, skal du øve dig i at falde til ro.

Det gør du ganske enkelt ved at give din vejrtrækning din fulde opmærksomhed.

  1. Stå stille. Sid stille. Eller lig stille.
  2. Træk vejret dybt ned i maven.
  3. Træk vejret langsomt.
  4. Stille og roligt.
  5. Igen og igen.
  6. Igen og igen.
  7. Igen og igen til du får trådt nye fremkommelige stier i din hjerne.

Så enkelt er det.

Husk at øvelse gør mester!

Lær mere

Jeg er vældig inspireret af Anette Prehns bog “Hjernesmarte børn – styrk dit barns hjerne for livet (og bliv selv klogere).” Man behøver ikke at have børn for at kunne få gavn af bogen. Den fås både som trykt bog, som ebog og som lydbog. Anette Prehn formidler i øjenhøjde, så hendes viden bliver tilgængelig og anvendelig for os alle.

Du kan finde bogen hos Bog-ide.dk.

Få ‘Hjernesmarte børn’ med det samme. *

 

*Affiliate link. Jeg anbefaler kun produkter, jeg selv er glad for, og som jeg kan stå 100% inde for.

PS

Blogindlægget er tidligere udgivet og nu revideret og genudgivet.

 

PPS

Jeg hjælper dig med at spotte og reducere det, der skaber stress hos dig. Og med at afdække og fremme det, der mindsker stress hos dig, så du kan træffe bedre og mere bevidste beslutninger, i overensstemmelse med dine behov.
Gør noget ved det allerede i dag. Ring på 2892 9596 og få 15 minutters gratis afklarende samtale. Du kan selvfølgelig også skrive til kontakt@kirstenlistlarsen.dk.

 

 

Mulige konsekvenser ved kendt ægdonation?

Mulige konsekvenser ved kendt ægdonation?

Tankemylder om ægdonation

Både modtagere og donorer kan have mange tanker om, hvor stort kendskab, de egentlig ønsker at få til hinanden, og hvad det betyder for deres fremtidige liv.

Tankerne kan også handle om, om man skal vælge åben eller kendt donor.

 

Donor trianglen

En måde at blive afklaret på, kan være at se på donor-trianglen, anskue det fra de forskellige ståsteder, og så spørge sig selv: Hvis behov er det?

Donorfamilie trianglen

Tidshorisonten

En anden måde, er at sætte det hele ind i et tidsperspektiv, og igen se det hele fra alle tre perspektiver: F.eks.:

Bog: "Far, mor og donorbarn"

→ Hvad kan donorbarnets behov være?

 Hvad siger forskningen?

Hvor tæt skal relationen mellem donor og modtager være?

Hvis spørgsmålet du tumler med er Hvor tæt skal relationen mellem donor og modtager være? kan du stille underspørgsmålene:

  • Hvad er donorbarnets behov for tæthed i relationen Som spæd? Om 5 år? Om 15 år? Når donorbarnet er blevet voksent og selv venter barn?
  • Hvad er forældrenes behov for tæthed i relationen nu? Om 5 år? Om 15 år? Når donorbarnet er blevet voksent?
  • Hvad er donors behov for tæthed i relationen nu? Om 5 år? Om 15 år? Når donorbarnet og donors egne børn er blevet voksne?
  • Hvis behov synes du, skal vægtes højest?

 

Hvis forudsætningerne ændrer sig

Det er også relevant at forholde sig til hvordan fremtiden kan forme sig. For hvad nu, hvis de forudsætninger, der lå til grund for den hensigtserklæring donor og modtager indgik, brister?

Hvad nu hvis forudsætningerne ændrer sig i fremtiden?

Hvad nu hvis:

  • Donorbarnet ønsker mere kontakt end donor/modtager?
  • Donorbarnet ønsker mindre kontakt end donor/modtager?
  • Donorbarnet får en ulykkelig barndom?
  • Donorbarnet får adfærdsproblemer, opmærksomhedsforstyrrelse, genetiske sygdomme?
  • Modtager ikke overholder sine løfter?
  • Modtagerne viser sig ikke at kunne være gode forældre?
  • Donor ikke overholder sine løfter?
  • Donor viser sig at have alvorlige genetiske sygdomme?

Hvad vil det betyde for dit aktuelle valg, hvis forudsætningerne ændrer sig i årene frem?

Blogindlægget er revideret og opdateret.

PS

  • Bekymrer du dig over hele den proces, du nu skal igennem med at bruge donor i fertilitetsehandlingen?
  • Har du usikre tanker om fremtiden?

Så er det måske en ide, at lære at håndtere dine tanker og dermed blive mere robust gennem mentaltræning. Du kan få en gratis smagsprøve på et webinar.

Jeg holder ofte gratis webinar om at skabe balance i hverdagen med mentaltræning. Book straks din plads her, så du lærer at spotte og tæmme din fertilitetsrelaterede stress.

PPS

Jeg kan hjælpe dig med at lære at mentaltræne. Det er nemt og hurtigt at lære. Det kræver kun 15 minutters daglig mentaltræning at få god effekt  af træningen. Du får bla. en højere pytgrænse.
Gør noget ved det allerede i dag. Ring på 2892 9596 og få 15 minutters gratis afklarende samtale.

 

Åben eller kendt ægdonation

Åben eller kendt ægdonation

Forskel på åben og kendt ægdonation

I debatterne på forskellige internetfora kan jeg ser, at der er en del forvirring om, hvad åben og kendt ægdonation er, og at der bliver talt om de to former for donation, som om der ingen forskel er. Men det er der.

Åben donor

Kendt donor

Hverken donor eller modtager kender identiteten på den anden Donor og modtager kender hinanden
Kønscellen doneres til vævscentret Kønscellen doneres direkte til modtager
Donor indgår en aftale med vævscentret og denne aftale afgør, hvilke oplysninger modtageren og/eller donorbarnet har adgang til. Aftalen vil typisk fremstå som en underskrevet kontrakt. Aftalen mellem donor og modtager afgør, hvor stort kendskabet skal være. Aftalen er mere eller mindre formel og ikke juridisk bindende. Der er snarere tale om hensigtserklæringer mellem modtager og donor.
Praksis er, at det kun er donorbarnet, der kan søge oplysninger om donor, hvis donor har samtykket i, at barnet kan få udleveret oplysninger om hans/hendes identitet, når barnet er blevet myndigt.Donorbarnet skal kontakte vævscentret for at få oplysninger om og eventuelt få kontakt med sin donor. Der er (endnu) ingen praksis på området.Hvilke oplysninger modtageren og/eller donorbarnet har adgang til, samt om der skal være kontakt (og i så fald hvordan) mellem donorfamilien og donor under donorbarnets opvækst, afhænger af de løfter donor og modtager har givet hinanden.
Ved at vælge åben donor gør forældrene det muligt for det (kommende) donorbarn at få svar på spørgsmål i fremtiden, hvis barnet ønsker det. Ved at vælge kendt donor er det ikke altid op til det (kommende) donorbarn selv at vælge, om hun eller han vil vide noget om sin donor og om der skal være kontakt. Det kan være aftalt mellem modtager og donor.

 

Aftalerne, som hensigtserklæringen om kendt donation indeholder, kan være:

  • donor får at vide, om modtager bliver gravid og hvad graviditeten resulterer i
  • donor får mulighed for at følge donorbarnets opvækst fra sidelinjen
  • modtager får mulighed for at få oplysninger om donor under donorbarnets opvækst
  • donor og modtager har en kontinuerlig og regelmæssig kontakt enten på skrift eller i virkeligheden

 

Valg af donor

Har du overhovedet et valg?

Antallet af kvinder, der mangler egne ægceller overgår antallet af kvinder, der gennem ægdonation giver en ægcelle videre. Efterspørgslen efter ægceller er større end udbuddet.

Er det et marked, der dybest set reguleres af udbud og efterspørgsel? Er kvinder, der efterspørger en mangelvare, villige til at indgå aftaler, som de egentlig ikke har det helt godt med for at komme nærmere længselsbarnet? Kommer kvinden foran i køen ved at gøre det?

  • Jeg har mødt en ægdonor, der var bekymret for om modtager bare talte hende efter munden, for at få adgang til ægcellerne.
  • Jeg har mødt en modtager, der var meget optaget af spørgsmålet om, hvor langt hun skulle gå i ønsket om åben eller kendt ægdonation.
  • Jeg har mødt en anden modtager, der syntes hun måtte lyve sig til et æg.
  • Og så er der de mange, der slet ikke synes, de har et valg. De er bare taknemmelige, hvis der overhovedet bliver en ægcelle til dem – så hurtigt som muligt – uanset for for donation. Som en kvinde sagde: ”Der er vist ikke noget med, hvad vi helst vil. Man må tage det, man kan få.”

Selvom markedsmekanismerne virker, er der et valg at træffe både som donor og som modtager.

 

Læs om, hvad konsekvenserne kan være ved at bruge kendt ægdonation.

 

Hvilken slags donor?

Blogindlægget har tidligere været udgivet,og er nu revideret og opdateret.

PS

  • Bekymrer du dig over hele den proces, du nu skal igennem med at bruge donor i fertilitetsehandlingen?
  • Har du usikre tanker om fremtiden?

Så er det måske en ide, at lære at håndtere dine tanker og dermed blive mere robust gennem mentaltræning. Du kan få en gratis smagsprøve på et webinar.

Jeg holder ofte gratis webinar om at skabe balance i hverdagen med mentaltræning. Book straks din plads her, så du lærer at spotte og tæmme din fertilitetsrelaterede stress.

PPS

Jeg kan hjælpe dig med at lære at mentaltræne. Det er nemt og hurtigt at lære. Det kræver kun 15 minutters daglig mentaltræning at få god effekt  af træningen. Du får bla. en højere pytgrænse.
Gør noget ved det allerede i dag. Ring på 2892 9596 og få 15 minutters gratis afklarende samtale.

Skriv dig rolig på bare 20 minutter

 

Lær selv at bruge metoden, som gav succes på fertilitetsklinikken på Skejby.

Som modtager af nyhedsbrevet får du inspiration, viden og fordele, bla. rabatter.

 

Ps. Du får fuld fortrolighed og ingen spam.

Du er blevet tilmeldt! Tak for det!

Pssst, inden du smutter...

Var det interessant, det du læste? 

Vil du have besked om nyt på bloggen med det samme?

Så skriv dig op og få mit nyhedsbrev.

 

Du er tilmeldt

Pssst, inden du smutter...

Var det interessant, det du læste? 

Vil du have besked om nyt på bloggen med det samme?

Så skriv dig og få mit nyhedsbrev.

 

Du er tilmeldt