Fertilitetsklinikken på Rigshospitalet har lavet fertilitetstesten af kvindelig fertilitet, som du tage med det samme og komme nærmere din egen fertilitet.
Fertilitetstesten handler også om livsstilsfaktorer som rygning, dit indtag af koffein og alkohol, samt din vægt.
Alle er faktorer, som har indflydelse på din fertilitet, og som du heldigvis selv kan ændre på, hvis du har brug for det, og hvis du vil.
Tag fertilitetstesten nu
1 Alder
Hvor gammel er du?
- A) Under 35
- C) 35-39 år
- D) 40 år eller derover
2 Menstruation
Hvor mange dage går der typisk mellem 1. dag i en menstruation til 1. dag i næste menstruation?
- A) 23-35 dage
- C) Længere end 35 dage
- D) Kortere end 23 dage
3 Sex uden beskyttelse
Har du haft ubeskyttet samliv uden at blive gravid og i så fald hvor længe?
- A) Ja, mindre end seks måneder
- C) Ja, 6 – 12 måneder
- D) Ja, længere end 12 måneder
4 Underlivsinfektion
Har du haft underlivsinfektion – for eksempel klamydia, men ikke blærebetændelse – og i så fald hvor mange gange?
- A) 0 gange
- B) 1-2 gange
- D) Flere end tre gange
5 Graviditet uden for livmoderen
Har du haft en graviditet uden for livmoderen og i så fald hvor mange gange?
- A) 0 gange
- B) 1 gang
- D) 2 eller flere gange
6 PCOS
Har du af en læge fået at vide, at du har polycystisk ovarie syndrom (PCOS)?
- A) Nej
- C) Ja
7 Endometriose
Har du endometriose – en tilstand, hvor dele af livmoderslimhinden sidder uden for livmoderen?
- A) Nej
- C) Ja
8 Operation i maven
Er du nogensinde blevet opereret i maven for eksempel på grund af blindtarmsbetændelse?
- A) Nej
- B) Ja, tarmoperation
- C) Ja, operation på æggestokke eller æggeledere
9 Overgangsalder
Hvor gammel var din mor, da hun gik i overgangsalderen?
- A) Over 50 år
- B) Mellem 45 og 50 år
- C) Yngre end 45 år
10 Rygning hos mor
Røg din mor, da hun var gravid med dig?
- A) Nej
- C) Ja
11 Rygning hos dig
Ryger du og i så fald hvor meget?
- A) Nej
- B) Ja, jeg ryger 1-10 cigaretter dagligt
- C) Ja, flere end 10 cigaretter dagligt
12) Alkohol
Hvor meget alkohol drikker du om ugen?
- A) Intet
- B) 1-7 genstande
- C) Flere end 7 genstande
13) Koffein
Hvor mange kopper koffeinholdige drikke indtager du i gennemsnit om ugen?
- A) 6 eller færre
- B) Flere end 6
14) BMI
Hvad er dit BMI?
Du kan finde dit BMI ved at gange din højde med din højde og dividere din vægt med resultatet. For eksempel (1,70 m x 1,70 m) = 2,89 m. 67 kg/2,89 = 23,18.
- A) Mellem 20 – 30
- B) Mindre end 20 eller mellem 31-35
- C) Mere end 35
Sådan beregner du dit resultat fra fertilitetstesten
Hvis du kun har svaret A
Du har umiddelbart ingen kendte risikofaktorer for nedsat frugtbarhed. Hvis du og din partner har ubeskyttet samliv igennem 12 måneder uden at opnår graviditet, bør du kontakte din egen læge med henblik på en lægefaglig vurdering.
Hvis du har svaret B på et eller flere spørgsmål
Du har en eller flere faktorer, der kan påvirke din frugtbarhed. En del faktorer kan du påvirke ved at ændre din adfærd og dermed forbedre dine graviditetschancer nu og i fremtiden.
Hvis du og din partner har haft ubeskyttet samliv igennem 12 måneder uden at opnår graviditet, bør du kontakte din egen læge med henblik på en lægefaglig vurdering.
Har du svaret B til tre eller flere spørgsmål, svarer det til, at du er i kategori C.
Hvis du har svaret C til et eller flere spørgsmål
Du har en eller flere faktorer af betydning for din frugtbarhed. Visse faktorer kan du ikke ændre, men andre faktorer kan du aktivt påvirke ved at ændre din adfærd.
Hvis du og din partner ikke opnår graviditet efter 6 måneders ubeskyttet samliv, bør du kontakte din egen læge med henblik på en lægefaglig vurdering og vejledning.
Hvis du har svaret D til et eller flere spørgsmål
Du har en eller flere faktorer, der øger risikoen for nedsat frugtbarhed. Hvis du og din partner ikke opnår graviditet efter 6 måneders ubeskyttet samliv, bør du kontakte din egen læge med henblik på en lægefaglig vurdering, vejledning og evt. henvisning til videre udredning.
August 2022: Denne test til selv at måle kvindelig fertilitet, kan jeg ikke længere finde på Rigshospitalets hjemmeside.
Fertilitetstesten viser hvordan det står til med dine ægceller
Fertilitetstesten detaljeret og individuel – hvordan?
På to små videoer fra Danmarks Radio, kan du se, hvordan fertilitetstests foregår på Rigshospitalets Fertilitetsklinik.
Du følger Emerik og Mette, der få lavet fertilitetstests af hver deres fertilitet.
Du er med til skanning af Mette for at se, hvordan hendes ægreserve mm er.
Du er også med til gennemgangen af resultaterne af Emeriks sædprøve. Du får her oplysninger om, hvad en sædprøve indenfor normalområdet er.
Læs mere om fertilitetstesten og rådgivning på Rigshospitalet.
Mandefald og solomødre – en mulig konsekvens af at vente for længe med at få barn
Føler du dig presset af tidens betydning for din fertilitet?
Så vil jeg anbefale dig at teste dit aktuelle stressniveau.
Fertilitetstesten kan laves endnu mere præcist – tør du?
Læs om Rigshospitalets tilbud.
Kilde: Danmarks Radio