Kan man rense luften ved at eksplodere?

Blandt mine klienter møder jeg ofte kvinder, som fortæller, at de eksploderer, når de har fået nok.

Det er deres strategi til at regulere vanskelige følelser.

Men tro mig, det virker ikke!

 

I blogindlægget får du her at vide, hvorfor det ikke virker og hvad du kan gøre i stedet for.

De kvinder, jeg taler om, gør det for at rense luften.

For at komme videre.

Mange fortæller samtidigt, at deres mand ofte ikke eksploderer tilbage, men i stedet bliver stille eller lusker bort.

Freud har længe haft stor betydning for forståelsen af psyken i vores vestlige kultur. Af Freud har vi lært, at det ikke er sundt at undertrykke vores følelser. De skal ud. For det er til gengæld sundt at udtrykke vores følelser.

Med Freuds tankegang er det fx sundt at give afløb for vores vrede. Vi renser jo bare luften, når vi eksploderer.

Ligesom når tordenvejrets lyn og brag renser den trykkende stemning. Og så kan vi jo komme videre. Det tror vi på. Men er det nu også sandt?

Sådan helt ærligt, hvordan har du det efter en eksplosion?

Mange vil ærligt svare, at disse eksplosioner sgu ikke virker helt efter hensigten…

Og det har neuropsykologerne en forklaring på.

Træning gør mester

I dag ved vi, at vi så at sige tramper stier i vores hjerne, når vi gør noget, og når vi tænker tanker.

Jo oftere du gør en ting, desto bredere og mere fremkommelig bliver stien i din hjerne.

Følelsesudbrud sandsynliggør altså, at du næste gang vælger samme måde at reagere på.

Og jo oftere og nemmere bliver det at bevæge sig ad den sti, man plejer.

Ofte registrerer vi det slet ikke, vi kører så at sige på autopilot.

Det er tit smart at hjernen fungerer sådan. Tænk fx på, hvis du i dag var lige så opmærksom på dit fodarbejde, som da du lærte at køre bil. Så havde du brugt alt for meget af din hjernes kapacitet på det, og mindre på at være opmærksom på trafikken.

Det vi gør tit, bliver vi bedre til

Det gælder også, hvis vi ofte eksploderer i vrede, så bliver vi endnu bedre til at eksplodere i vrede. Og det kan ske helt ubemærket, fordi eksplosionsstien i vores hjerne er så nem at komme til og bevæge os ad.

Følelsesmæssige udbrud

Hvor smart er det så lige?

Teknikken med, at det bliver lettere at gøre det, vi gør tit, gælder naturligvis også hvis vores reaktioner er glæde, tilbagetrækning, sarkasme mm.

Gør vi det, vi plejer, får vi det, vi plejer.

Når amygdala kaprer din hjerne

Med dine følelsesudbrud risikerer du også, at du sætter varige spor hos dem, der oplever dit udbrud på nært hold.

Så mon ikke, det ville være en ide, at vi hver i sær ændrer vores måde, at regulere vores følelser på, så vi ikke så ofte eksploderer?

Forskerne fortæller, at vredesudbrud – og andre følelsesmæssige udbrud – øger aktiviteten i amygdala. Det betyder, at din krop kommer i alarmberedskab.

Amygdala vil sørge for din overlevelse. Konsekvensen bliver, at der bliver lukket ned for vigtige kognitive funktioner.

Når amygdala har taget styringen, får du f.eks. svært ved at analysere, bearbejde information, abstrahere og omfortolke.

Amygdala har så at sige kapret din hjerne.

Du kan træne dig i at registrere, hvad der trigger din amygdala, og hvornår din amygdala er ved at tage over. Det handler om at være på forkant.

Når du kan det, kan du omdirigere dig selv og gå ad hjernestier, der reducerer aktiviteten i din amygdala.

 

Hjernen er plastisk og foranderlig

Heldigvis ved vi i dag, at hjernen er plastisk og foranderlig.

Du kan ændre ‘kortet’ i din hjerne.

Du kan træde nye stier til.

Du kan lade gamle stier gro til.

Du kan regulere dine følelser og håndtere vanskelige hverdagssituationer på en bedre måde end ved at eksplodere i vrede.

Hvilke lettilgængelige stier vil du gerne lade gro til?

Hvis du vil føle og reagere anderledes end du plejer, skal du træde nye stier til.

Sådan gør du

Det letteste du kan gøre, straks du opdager, at amygdala er ved at tage over, er at finde roen indeni.

Næste gang du er ved at nå til kanten, hvor du ved, du snart eksploderer, skal du øve dig i at falde til ro.

Det gør du ganske enkelt ved at give din vejrtrækning din fulde opmærksomhed.

  1. Stå stille. Sid stille. Eller lig stille.
  2. Træk vejret dybt ned i maven.
  3. Træk vejret langsomt.
  4. Stille og roligt.
  5. Igen og igen.
  6. Igen og igen.
  7. Igen og igen til du får trådt nye fremkommelige stier i din hjerne.

Så enkelt er det.

Husk at øvelse gør mester!

Lær mere

Jeg er vældig inspireret af Anette Prehns bog “Hjernesmarte børn – styrk dit barns hjerne for livet (og bliv selv klogere).” Man behøver ikke at have børn for at kunne få gavn af bogen. Den fås både som trykt bog, som ebog og som lydbog. Anette Prehn formidler i øjenhøjde, så hendes viden bliver tilgængelig og anvendelig for os alle.

PS

Blogindlægget er tidligere udgivet og nu revideret og genudgivet.

 

PPS

Jeg hjælper dig med at spotte og reducere det, der skaber stress hos dig. Og med at afdække og fremme det, der mindsker stress hos dig, så du kan træffe bedre og mere bevidste beslutninger, i overensstemmelse med dine behov.
Husk, du altid kan ringe til  mig og få en snak om det, der er hårdt for dig, og om hvordan jeg kan hjælpe dig. Det koster dig kun 30  minutter af din tid. Book direkte i min online kalender. Dag eller aften.