Jeg har jævnligt kontakt med forældre, der gennem mange år ikke har fået fortalt deres børn, at de er blevet til ved hjælp af donation. Pludseligt er børnene blevet så store, at de er ved at flytte hjemmefra. Eller også er de allerede flyttet hjemmefra.

Du kan derfor i dag læse om at fortælle det unævnelige til det unge (voksne) donorbarn, der intet ved.

Til sidst kan du læse om den kommende online workshop “Åbenhed i donorfamilien.”

Ellen

Ellen skrev til mig: Hendes børn var blevet unge mennesker og de vidste endnu ikke, at de var donorbørn. Af forskellige grunde havde forældrene ikke fået det fortalt.

Hun og hendes mand var egentlig ikke så uenige om, at det var vigtigt at få fortalt, men der havde været så meget: Så var børnene for små til at få det at vide. Så var deres børn for store.

Men nu skulle det altså være – inden den ældste ville flytte hjemmefra.

Ellen syntes det var svært. Hun og hendes mand var mest bange for reaktionerne hos børnene hver især.

 

Stine

Stine var i den grad presset, og det var ikke kun fordi hendes unge datter ikke kendte til sin tilblivelse.

Stines datter havde en diagnose, og Stine var bange for at datteren skulle få det endnu værre, hvis hun nu fik kendskab til historien om donor.

Stine følte, at hun ved at bruge en donor med ukendt genetik, havde påført sin elskede datter de psykiske problemer, datteren kæmpede med.

Stines mand syntes ikke, de skulle fortælle noget.

Jeg kunne fornemme på Stine, at hun ikke magtede at stå med det alene, men hun var heller ikke klar til at søge hjælp.

Katrine

Jeg møder også skilte forældre, hvor typisk moren har lovet faren ikke at røbe noget.

Sådan var det for Katrine, som fortalte mig om de kvaler hun havde, fordi hun på den ene side syntes hendes unge – næsten voksne børn – havde krav på at vide, hvordan de var blevet til, men på den anden side var hun bange for at ødelægge forholdet mellem faren (der nu var hendes eksmand) og børnene, hvis hun fortalte det.

Katrine vidste, hun burde handle på det, men hun var med egne ord typen, der grunder over tingene, inden hun handler, så hun bar videre på burde’s byrde.

Tung byrde at bære

Det er smertefuldt at bære rundt på så dyrebar en hemmelighed. Og det bliver kun endnu mere smertefuldt at bære videre på byrden.

Det er netop det dilemma forældre til store donorbørn sidder i, når de ikke har fået det fortalt (endnu).

På den ene side er de meget kritiske overfor sig selv, fordi de har fået sat sig i den situation, de nu er i. Inderst inde ved de nemlig godt, at der skulle have været åbnet op for samtalen for længe siden.

På den anden side, kan de stadig finde på grunde til ikke at få det fortalt. For det er jo tit ret belejligt at udskyde den svære samtale. Og i morgen bliver helt sikkert en bedre dag at få det sagt end i dag. Det samme siger de så til sig selv i morgen.

Ideer til forberedelse og refleksion

Jeg vil dele mit svar til Ellen, så du også kan få gavn af det.

Omdrejningspunkterne tager udgangspunkt i børnene og i forældrene som par.

Værs’go’

Forbered jer på, at jeres barn:

  1. kan opleve et tillidsbrud, når fundamentet for jeres familieliv pludselig ændrer sig på denne måde. Forbered, hvordan I bedst vil kunne genskabe tryghed og tillid. Jeg synes, I skal være åbne om den tvivl, usikkerhed, sårbarhed og bekymring, I må have haft gennem årene.

2. bliver vrede. Vrede over, at I ikke har fortalt det før. Hvad er jeres svar på det?

3. bliver skuffede over, at I har forholdt dem så eksistentiel viden. Hvad er jeres forklaring på det spørgsmål?

4. har spørgsmål om deres donor. Hvordan vil I omtale donor? Hvad vil I stille op med de spørgsmål, som I ikke har svar på. Spørgsmål om genetik fx.

5. måske spiller dig og din mand ud mod hinanden. Formentlig har din mand og du ikke været helt enige om hvorvidt/hvordan/hvornår, I ville sige det. Hvordan vil I som par håndtere det?

Om jer som par, kan I forberede jer på:

6. at der kan blive reaktiveret følelser hos jer. Hvordan havde den infertile part af jer det med, at I måtte bruge donor for at få børn? Hvordan har han/hun/du det i dag med det? Måske vil I begge opleve snerten af en tilbagevendende sorg. Hvordan vil I kunne håndtere det?

7. hvad alle barnets spørgsmål vil kunne sætte i gang hos jer forældre. Hvordan vil I f.eks. have det, hvis jeres børn vil søge efter deres donor? Eller søge efter deres ’donorsøskende’? Hvordan vil I kunne respektere og støtte dem, selvom deres valg måske vil være nogle andre, end I selv havde ønsket jer?

 

Det bliver meget bedre

Det kan sikkert glæde jer, at forskningen viser, at de forældre, der først sent får fortalt deres barn, at det er donorbarn, ikke syntes det var så svært, som de havde frygtet.

Bagefter følte forældrene lettelse og ærgrede sig over, at de fik det gjort så sent, fordi fortielsen havde gjort deres indbyrdes kommunikation svær gennem årene.

Jeg anerkender altid, at forældrene nu vælger det eneste rigtige; at få det fortalt til deres børn, og jeg har ikke fokus på, hvorfor de endnu ikke har fået det fortalt.

Jeg har kun fået lettede tilbagemeldinger fra de kvinder, som kontakter mig.

Mit bedste bud er:

Få det gjort NU for i morgen er i morgen lige så god en dag at gøre det på.

Og der er også andet, du kan gøre for konkret at forberede dig og samtalerne med dit unge (voksne) donorbarn.

Hvad du også kan gøre

Far,  mor  og donorbarn

Jeg anbefaler altid at læse min bog “Far, mor og donorbarn. Veje til et endnu bedre liv som donorfamilie.”

Du kan læse en masse om, at det kun bliver sværere at få talt om donor som tiden går. Og at reaktionerne typisk er meget mere voldsomme, fordi fundamentet under den unge/voksne bliver rystet, end det ville have være blevet, hvis barnet havde fået det integreret som et livsvilkår fra begyndelsen af.

I bogen kan du også læse mit nænsomme, men klare indspark til de forældre, der viser et større hensyn til deres infertile partner end til deres barn, der har ret til at kende sin tilblivelseshistorie.

Bogen kan købes som ebog på mit website (97 kr) og den er til udlån på både det lokale bibliotek og på eReolen.

Donorbarnets Bog

Som forælder kan du forberede nogle af deres svar ved at arbejde med e-arbejdsbogen “Donorbarnets Bog,” hvor man kan dokumentere viden, beslutninger mm i fertilitetsbehandlingsforløbet med brug af donor.

“Donorbarnets Bog” kan kun købes i min webshop og koster 57 kr.

Samtaler

Jeg tilbyder også forældrene at få samtaler med mig, enten som par eller enkeltvis, for at komme rundt i krogene og få nye vinkler, så de ved, at de har forberedt sig så godt som muligt på samtalen med deres børn.

Andre har meget stor glæde af at kunne få talt ud med et neutralt og ikke-dømmende menneske.

Du kan få samtalerne på Skype eller ved at mødes ansigt til ansigt.

Online workshop – Åbenhed i donorfamilien

Særligt tilrettelagt for dig, der har det svært med at få taget snakken om donor med dit barn, tilbyder jeg workshoppen “Åbenhed i donorfamilien”.

Der er et begrænset antal pladser på workshoppen, så skriv dig straks op for at sikre dig en plads, hvis du vælger at være med.

Du binder dig ikke til noget. Du viser bare interesse for at deltage.

Pladserne fordeles efter ‘først til mølle’ princippet.