I dag er det min søns fødselsdag – så jeg skriver kun ganske kort på bloggen i dag.

Adoptionen af vores første barn var fuldstændig overrumplende på den positive måde:  Vi sprang ventelisten, da vi fik beskeden om vores ventende søn allerede et år efter vi var blevet godkendt. Vi havde regnet med vi skulle vente et år længere.

Overraskende var det også, at vi fik en lille baby. Han var ingen gang tre måneder, da vi fik ham.

Totalt vidunderligt var det endelig at møde sit længselsbarn. At tage det til sig som sit eget.

At se dette lille menneskebarn folde sig ud og vise sin unikke personlighed.

At lære at blive mor og støtte sit barn i netop det, han har brug for. Og selvfølgelig kunne det ikke være anderledes, end at jeg blev mor til netop ham.

I dag bliver han teenager!

Det har været og er fantastisk berigende at opleve vores milde, vedholdende og ganske særlige søn komme ind i vores liv.

Jeg er dybt taknemmelig og ydmyg over at været blevet mor til netop ham.