Øget risiko for svangerskabsforgiftning efter ægdonation

Opdatering

Ugeskrift for Læger taler for skærpet opmærksomhed om graviditeter efter ægdonation, fordi en graviditet efter ægdonation indebærer øget risiko for svangerskabsforgiftning og for tidlig fødsel.

Se den korte video fra ugeskriftet.

Læs også statusartiklen ‘Ægdonation er forbundet med øget risiko for komplikationer hos den gravide og barnet.’

Forskel i anbefaling af behandling

Alle gravide efter ægdonationsbehandling anbefales derfor (af ugeskriftet) behandling med 100 mg acetylsalicylsyre fra 12. svangerskabsuge for at forebygge svangerskabsforgiftning.

Dansk Fertilitetssleskab taler – på den anden side – for behandling med 150 mg acetylsalicylsyre  allerede fra slutningen af 1.trimester til uge 37 for at reducere risikoen for svangerskabsforgiftning.

Tal med det lægefaglige personale om denne forskel i anbefaling af behandling – så du undgår forvirring og utryghed.

Det oprindelige blogindlæg fra 2014 finder du her, og der er stadig vigtig aktuel viden:

Retningslinjer fra Dansk Fertilitetsselskab

Dansk Fertilitetsselskab har opdateret deres kliniske anbefalinger om ægdonation.

Jeg synes, der er nogle meget væsentlige pointer og præciseringer for både modtager og donor. Emner som enhver burde orienteres om.

Dansk Fertilitetsselskab har senest diskuteret anbefalingerne på årsmødet i marts 2014.

Læs hele ordlyden.

Der er absolut gode takter i de nye guidelines.

Her kan du læse om de modtagende kvinder. Jeg har ikke så meget at tilføje, men blot noget at fremhæve.

Anderledes forholder det sig med de donerende kvinder… som du kan læse om et andet sted på bloggen.

Det er vigtigt at forstå, at Dansk Fertilitetsselskab kun kan udstikke retningslinjer og ikke regler, som det er lovgiver, der skal angive.

Derfor er det måske uretfærdigt, at jeg revser Dansk Fertilitetsselskab. Men enhver, der kommer i kontakt med sundhedssystemet i Danmark, bør kunne føle sig tryg og sikker på, at blive behandlet korrekt.

Komplikationer ved graviditet efter ægdonation

Dansk Fertilitetsselskab pointerer, at graviditeter efter ægdonation bør betragtes som højrisikograviditeter ved:

  • Blødning i især første del af graviditeten.
  • Forhøjet blodtryk og svangerskabsforgiftning, der forekommer i 23 – 38 % af graviditeter efter ægdonation. Kvinder, der er blevet gravide efter ægdonation, har en to til tre gange øget risiko sammenlignet med tre kontrolgrupper bestående af spontant gravide, gravide efter ivf og gravide efter icsi-behandling.
  • Flerfoldsgraviditeter er forbundet med øget risiko for komplikationer under graviditeten.
  • Øget risiko for forløsning ved kejsersnit. Selskabet henviser bla. til danske tal, der viser, at der er to-tre gange øget risiko for kejsernit, når man alene ser på graviditeter med eet foster. Den øgede risiko for kejsersnit skyldes bla. den øgede risiko for svangerskabsforgiftning.
  • Høj alder er forbundet med øget risiko for komplikationer under graviditeten

Jeg har hørt fra kvinder, der slet ikke var blevet orienteret om den øgede risiko for svangerskabsforgiftning efter ægdonation, derfor er denne præcisering meget væsentlig.

Oplægning af kun eet æg

For at reducere risikoen for svangerskabsforgiftning og forhøjet blodtryk anbefaler Dansk Fertilitetsselskab, at det bør være obligatorisk, at der kun oplægges eet æg ved ægdonation, når der er mindst et embryon af høj kvalitet og altid ved oplægning af blastocyster.

Det gælder uanset modtagers alder.

3 gange med oplægning af egne friske æg i det offentlige

Dansk Fertilitetsselskab præciserer, at par ikke kan tilbydes ægdonation i offentligt regi, hvis parret har gennemgået stimulationsbehandling og fået lagt egne friske æg op 3 gange på en offentlig fertilitetsklinik.

Præciseringen vil formentlig føre til en mere ensrettet praksis end den, vi kender i dag: Hidtil er par nemlig blevet forskelsbehandlet afhængigt af, hvor de har været i fertilitetsbehandling.

Læs om retningslinjerne for ægdonor.

 

PS

Bekymrer du dig om at få svangerskabsforgiftning eller andet efter ægdonation?

Så bestil en helt uforpligtende – og gratis –  25 minutters afklarende samtale.

Du kan fx få at vide, hvordan jeg kan hjælpe dig med at tæmme dine bekymrede tanker.

Det koster dig kun en hurtig booking lige her.

25 minutters gratis strategi-samtale

En strategi-samtale viser dig muligheden for at komme tættere på det sted, du gerne vil være i dit liv.

Det betyder, at du undgår følelsen af at sidde fast og i stedet genvinder kontrollen over dit liv.

Ønsker du forandring nu?

Book din bedste tid nu.