Når man sidder og skal vælge donor for at skabe sin familie, er fokus typisk på at træffe beslutningen her og nu.
Når man først er nået dertil i sin proces, kan man slet ikke vente med at gå i gang med at få sæd- eller ægdonation.
Hvis du har det sådan, så prøv alligevel lige at stoppe op et øjeblik og tænk længere frem i tiden. 5 år. 15 år. 25 år.
Nu er du nået dertil, hvor du skal vælge donor. Du er gennem første del af processen, hvor du har fået vurderet dit helbred og din forældreegnethed, før du nu kan begynde på selve behandlingen med donation.
Du ved også, hvor du står med hensyn til din alder.
Du er også blevet informeret om selve behandlingen. Herunder:
- Effektivitet af behandlingen.
- Mulige komplikationer ved behandlingen.
- Mulig smitte- og arverisiko.
Skulle du have brug for at høre det igen – så hop herhen: Donation- hvordan
Til sidst har du givet dit skriftlige samtykke til at modtage behandling. Du er klar!
Vælge donor
Så nu kan du endelig komme rigtigt i gang og komme skridtet nærmere med at blive mor.
Før du skal vælge, hvilken slags donor, vil jeg bede dig om at stoppe op. Bare et øjeblik.
Når man sidder og skal vælge donor for at skabe sin familie, er fokus typisk på her og nu og på den nærmeste fremtid.
Når man først er nået dertil i sin proces, kan man slet ikke vente med at gå i gang med at få sæd- eller ægdonation.
Hvis du har det sådan, så prøv alligevel lige at stoppe op et øjeblik og tænk længere frem i tiden. Det at skabe en donorfamilie er jo et livslangt projekt.
Du bliver forælder resten af dit liv…
Dit barn bliver donorbarn hele sit liv…
Og heldigvis for det!
Og det rækker endnu længere frem, for ens valg rækker også ind i de kommende generationer.
Hvad vil være det bedste for dit barn, for dig og dit parforhold:
- nu?
- om 5 år?
- om 15 år?
- når donorbarnet selv venter barn?
> Hvad tror du, dit barn ville vælge?
Det er ikke kun jer som forældre, der måske har det svært ved at få fortalt jeres barn, at det er blevet til ved hjælp af donor. Jeres barn får måske også svært ved at få den del af familiens stamtræ fortalt til sine egne børn.
Det oplevede Pernille for nylig.
Jeg har for ikke så længe siden fortalt mine børn, at deres morfar ikke var deres biologiske morfar.
Jeg har længe villet fortælle dem det, men har haft lidt svært ved at finde det rigtige tidspunkt, siger Pernille, som er voksent donorbarn.
Donorbarnet Pernilles stamtræ
Ti år tidligere – da Pernille var 30 år – havde hendes mor fortalt hende og hendes lillebror, at deres far ikke var deres biologiske far. Forældrene havde ellers helt fra starten valgt, at børnene IKKE skulle have besked om, hvordan de var blevet til.
Det var Pernilles mors beslutning, at de to voksne børn skulle have besked. Det skete et par år efter forældrenes skilsmisse. Pernilles far ønskede ikke, at børnene fik det at vide, så moren fortalte det mod hans vilje.
Pernille husker tydeligt sin reaktion, da hendes mor fortalte det.
Det allerførste jeg tænkte, var: ”Det her betyder ikke noget. Det ændrer ingenting i mit forhold til min far.”
Jeg har selvfølgelig skullet vende det inde i hovedet, og det har givet mig nogle etiske og eksistentielle overvejelser, men jeg er hver gang vendt tilbage til den grundlæggende følelse, jeg fik, da min mor sagde det.
Det ændrer ikke noget, det har ikke rystet mig i min grundvold, og jeg har ikke nogen store problemer med det.
Bevidstheden om, at hun er donorbarn, fylder ikke meget for Pernille.
En ekstra opgave
Alligevel havde Pernille pludselig fået en ekstra opgave, idet hun ville fortælle det til sine to børn.
Fire år efter interviewet med Pernille blev lavet, fortalte Pernille:
Jeg har for ikke så længe siden fortalt mine børn, at deres morfar ikke var deres biologiske morfar.
Jeg har længe villet fortælle dem det, men har haft lidt svært ved at finde det rigtige tidspunkt.
De blev selvfølgelig begge overraskede, og den ene også lidt trist, for “Var morfar så ikke vores rigtige morfar?” Vi fik nogle fine snakke om, hvad en “rigtig” far/morfar egentlig er.
Jeg synes ikke, det er noget, der optager dem særligt meget mere, og jeg er glad for, at jeg har fået fortalt dem om det.
Pernille viser med tydelighed, hvordan det at være donorbarn er et livslangt tema, som rækker længere frem end vi lige tænker over. Familiens stamtræ skyder med nye grene og nogle grene bliver savet af.
Læs hele interviewet med Pernille i bogen Far, mor og donorbarn. Veje til et endnu bedre liv som donorfamilie. Du kan låne bogen på dit lokale bibliotek eller på eReolen.
Undgå at blive handlingslammet
Jeg fortæller dig ikke Pernilles historie for, at du skal blive handlingslammet over den store beslutning, du skal træffe på dit barns vegne. Det kan være svært nok i forvejen.
Hjælp mod handlingslammelse
- Tag på en imaginær fremtidsrejse, hvor du rejser i forskellige tider. Se sin familiedannelse i forskellige tidsperskeptiver. Hvordan er dit familieliv fx om 5 år? Om 10 år? Om 15 år? Når dit barn selv vil have barn/venter barn? Når du venter dit første barnebarn? Hvad tror du bliver vigtigt til de tider? Hvad er det bedste du kan gøre?
- Skriv dine overvejelser og bekymringer ned. Du kan bruge denne øvelse bare for din egen afklaring. Du kan også bruge den for at dokumentere dine valg for dit kommende barn.
- Dokumenter dine tanker, følelser, muligheder og valg i jeres helt egen Donorbarnets Bog.
> Hvordan vil du tegne dit barns stamtræ?