Som ufrivilligt barnløse bliver vi ofte udfordret på vores livsværdier og vores etik. Dertil kommer, at vi skal træffe valg, vi ikke drømte om. Et sådant svært valg, er det f.eks. at skulle vælge mere indgribende behandlingsformer, end man havde regnet med i begyndelsen, eller at skulle bruge donor for at kunne få et barn sammen.

Af og til kan vi opleve, at vi ligefrem skal forsvare vores valg. Vi kan også opleve, at vores nærmeste ligefrem sætter spørgsmålstegn ved vores værdier, og indimellem sker det, at vores handlinger ligefrem provokerer, de mennesker vi omgås.

Jeg blev selv for noget tid siden udfordret ret så kraftigt på min etik, da en meget religiøs kvinde kontaktede mig.

Jeg deler mine oplevelser med dig, fordi jeg tror, du kan genkende en masse, og fordi genkendelighed er befriende at møde.

Vi er ikke alene!

Du er ikke alene!

Sidst i blogindlægget får du adgang til nogle umiddelbart brugbare redskaber, der kan give dig styrke i tilsvarende situationer.

Midt i ferien blev jeg kontaktet af en stærkt engageret kvinde, som havde mange betænkeligheder om fertilitetsbehandling. Hun havde læst mit blogindlæg, hvor jeg skriver om de risici, både ægdonor og modtager udsættes for.

Kvinden sendte mig nogle mails, som satte mange tanker i gang hos mig.

Hun var meget bekymret ’for de kunstigt skabte børn, hvis liv efterfølgende ikke bliver respekteret, men enten kasseres, fordi deres liv ikke er “gode nok” eller fryses ned, for senere måske at blive kasseret. Eller måske ender de deres liv som forskningsobjekter.’

I det hele taget så hun al den kunstighed som en perversitet. Hun henviste til Bibelen og slog fast, at ’intet godt kommer ud af vores forsøg på at være vore egne skabere og bødler.’

Jeg valgte ikke at gå ind i diskussionen med kvinden og svarede ganske kort, at jeg ’som coach ikke vurderer mine klienters handlinger og bevæggrunde, men at jeg naturligvis indgår i samtaler i processen om at træffe den bedste beslutning for den enkelte klient – såvel etisk som eksistentielt.’

Kontakten sluttede selvfølgelig ikke her, men kvinden blev blot endnu mere vedholdende og tydelig:

Kvinden replicerede, at jeg ’pådrager mig en medskyld for de ufødte børns liv, der så respektløst bliver taget ved fertilitetsbehandling.’ Kvinden mener, at vi ’ofrer andre menneskers liv, for på den måde at få sit eget ønske opfyldt.’

Man skal vælge sine kampe med omhu, så jeg svarede ikke igen og korrespondancen døde ud. Jeg flyttede mig fra arenaen.

En sætning ramte mig særligt

Det var denne:

’Må Gud åbne dit hjerte for de ufødte børn, især dem, som er blevet kunstigt skabt og hvis liv er blevet til og fremefter skal leves ovenpå en grav af andre kunstigt skabte børn, som skånselsløst blev udraderet men også, at dit hjerte må åbnes for dem, hvis liv blevet ofret på det alter, der hedder selvtilfredsstillelse frem for alt.’

Jeg er ikke selv troende, men nok det man kalder ’kultur-kristen.’ Jeg er ikke medlem af folkekirken, men jeg ville gerne have mine børn døbt, hvis nu der alligevel var en ekstra usynlig hånd, som kunne passe på dem.

Jeg går ind for brug af prævention og fri abort.

Jeg blev alligevel rørt af den ihærdige kvindes ord. Jeg er jo opdraget i en protestantisk kultur, hvor vi hurtigt kan komme til at føle os skyldige eller blive bange for Guds straf.

Jeg blev nu i stedet overrasket og meget nysgerrig efter at prøve at iføre mig kvindens synsvinkel.

I kvindens optik er befrugtede ægceller lig med liv, uanset hvor tidligt på stadiet, det er. Går disse ægceller til spilde, er jeg skyldig i drab, ifølge kvinden.

Ifølge hende har jeg altså slået mange børn ihjel.

Men sådan føler og tænker jeg det heldigvis ikke. For selvom ægceller, der deler sig, er levende, er det ikke børn. I hvert fald ikke i min optik. Det er POTENTIELT liv, som vi ufrivilligt barnløse – om nogen – kæmper for bliver til levedygtigt liv.

Sådan tackler du modstand fra dine nære

Min faster siger, jeg ikke er deres rigtige mor, siger Katrine, mor til børn født efter ægdonation.

Nogle ufrivilligt barnløse oplever modvilje eller manglende empati i deres omgangskreds. Det kan være både sårende og provokerende.

Som du allerede ved fra andre relationer, så kan du ikke lave om på andre. Du kan kun ændre på dig selv, og på den måde, hvorpå du reagerer på andres adfærd.

Du får her tre nemme og effektive trin til at omgås udfordrende mennesker.

 

3 tips til en stærkere attitude

 

  1. Anerkend din svigermors – eller hvem det nu er – livsopfattelse, interesse og bekymring for dig, og sig i samme åndedrag, at sådan har du det ikke, og at det ikke er til diskussion. Gå ikke ind i en diskussion.
  2. Du kan beskytte dig selv mentalt ved at iføre dig et imaginært skjold af teflon, som får brændende bemærkninger til at prelle af. Du kan også fysisk flytte dig væk fra personen/situationen. Flyt dig fra arenaen.
  3. Når du udstråler denne sikkerhed og fasthed, vil det blive svært for andre at såre og påvirke dig.

> Hvornår vil du bruge disse tips første gang?

PS

Få en hurtig og operationel samtale om, hvordan du har det lige nu, og hvordan du gerne vil have det i stedet. Sammen sætter vi fokus på at komme ud af din fastlåste situation og på, hvordan jeg kan assistere dig.

Samtalen er gratis og helt uforpligtende for dig.

Book straks de 30 minutter, der passer dig bedst i min online kalender.

Du bruger tiden mest effektivt, når du først svarer på nogle få spørgsmål her.

Gør noget ved det allerede nu.

PPS

Vil du gerne blive bedre til bare at trække på skuldrene og sige ‘Pyt’?

Så kan jeg lære dig at håndtere dine tanker og dermed blive mere robust gennem mentaltræning.

Du kan få en gratis smagsprøve på et webinar.

Jeg holder ofte gratis webinar om at skabe balance i hverdagen med mentaltræning. Book straks din plads her, så du lærer at spotte og tæmme din fertilitetsrelaterede stress.

CALL ME
+
Call me!

Pin It on Pinterest